Har du besluttet dig for en ville have en bulldog, mops eller en anden kortsnudet hunderace? På fagsprog kaldes de for “brachycephale” hunderacer.
De kortsnudede hunde er blevet meget populære. Udover et dejligt sind har hundene en karakteristiske anatomi.
Hundene er avlet “kortkraniet”. Det betyder, der ikke er særlig god plads inde i hovedet på hundene til de bløde strukturer af luftvejene. Det medfører problemer med vejrtrækningen til stor gene for hunden.
Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din hund!
Tips og brugbar info!
Her kommer et par praktiske tips til, hvad du som kommende ejer af en kortsnudet hund skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!
Spørg ind til forældrenes helbred og eventuelle stamtavle. Hvordan har hundene fra de tidligere kulds helbred været? Findes der en facebookside for hvalpe fra stedet, hvor du kan søge yderligere informationer om sundhedstilstand og temperament hos hundene?
En del opdræt af kortsnudede hunde har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.
Er hvalpen frisk? Vil den gerne lege og kommer dig i møde? Vælg IKKE hvalpen der virker mest “rolig”, og sover/sløver gennem hele besøget.
Lægger hvalpen sin vægt lige på alle fire ben? Bevæger den sig ubesværet – taget i betragtning, at den er en “kluntet” hvalp? Er der “løse knæskaller” (patella luxation) eller andre kendte benproblemer i hundefamilien? Læg mærke til, hvorvidt der er bemærkninger om løse knæskaller, efter hvalpen er blevet tjekket af opdrætters dyrlæge.
Hvordan er hundens vejrtrækning? Er der meget “lyd” på som f.eks. en konstant “snorkelyd”, når hunden trækker vejret eller sover?
Vurder hundens næsebor; De skal gerne være åbne og ikke bare ses som en lille streg.
Hudfolder i hovedet: En del bulldogs har en meget udtalt næsefold. Dette kan give problemer med hudbetændelse under folden. Læg mærke til om folden sidder meget tæt på hundens øjne. Hudfolden kan ramme øjet, hvilket kan føre til kroniske øjenproblemer.
Hundens øjne: Er der “cherry-eye” hos nogle af hvalpene? Løber hvalpens øjne meget i vand, kan det være tegn på sygdom. Bulldogs kan have en tendens til at have øjenlåg, der ruller ind og rammer øjenæblet. Hvis der er øjenvipper på kanten af øjenlåget, kan disse bevæge sig ind og ramme øjet og med tiden, vil dette blive operationskrævende.
Halen: Er der en hale eller bare en lille halestump? Mange bulldogs har problemer med halen, fordi halestumpen drejer ind mod lænden. Det kan gøre ondt. Desuden kan det give kroniske problemer med hudbetændelse under halen, da området ikke får luft.
Skeden: Læg mærke til skedeområdet hos tæverne. Nogle gange kan der være problemer med overdrevne hudfolder i området omkring skeden, der kan give problemer med infektion
Pels: Ser pelsen pæn ud? Klør hunden sig? Pelsen skal være blank og skinnende og ikke “mølædt” at se på.
Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.
Men hvorfor al den gennemgang?
Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.
VÆR MEGET KRITISK.
Nogle synes måske at snorkelyde og et foldet udseende er “sødt”?
Jeg synes, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. dårlig vejrtrækning, overdrevne hudfolder, indgroede haler og lignende, der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus.
Jeg håber at opdrættere af kortsnudede hunde i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Jeg oplever heldigvis, at mange opdrætter er opmærksomme på det og arbejder på at avle sunde hunde, men der er lang vej igen.
Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørger dem!.
Til eller fra?
Fordi en hvalp har en mindre udfordring, er det ikke ensbetydende med, den skal fravælges men man skal være vaks ved havelågen!
Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.
Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge.
Jo mere viden de kommende hundeejere har omkring sundhed og sygdom, jo bedre valg vil blive truffet til fordel for hundens helbred!
Derfor er det vigtigt, dyrlæger fortæller om vores erfaringer med hundene. På den måde kan vi sammen sikre det bedste liv for vores kæledyr.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/Hund.png577627Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-09-28 07:46:362017-09-28 07:48:45Guide til valg af den kortsnudet hund (bulldog, mops mv.)
Hver eneste dag møder jeg mennesker, der i min optik er en slags ”dyrehelte”. Det er de mennesker, der gør noget helt særligt for dyrene.
Det kan være stort og småt. Det kan være hende, der ringer fordi, hun har fundet en nedkørt kat og gerne vil sikre, den kommer pænt afsted. Hende, der hjælper et lille stakkels forhutlet pindsvin i nød. Familien, der adopterer katten som ingen vil have på internatet. Dem, der siger farvel til deres kæledyr i tide, trods det gør så ondt.
Jeg møder rigtig mange helte hver dag, og jeg er dybt imponeret af dem alle sammen. En ”heltegerning” behøver ikke være noget overdrevet eller exceptionelt. Det er for mig en gerning, hvor hjertet er på rette sted, og hvor det 100 % er dyrenes bedste, der er for øje. En helt kan dog også være et dyr, der gør en helt speciel forskel for et andet menneske.
Jeg ville gerne hver dag kunne hylde mine helte, da de om nogen fortjener det. Det er så vigtigt, vi også på nettet, husker at fejre de gode historier, da der er en tendens til altid at fremhæve ting, der forarger, og som har en negativ klang.
Jeg blev derfor rigtig glad da Agria Dyreforsikring spurgte om, jeg ville hjælpe dem i deres konkurrence om at finde Danmarks Dyrehelt 2017.
Jeg er med i deres dommerpanel og skal være med til at kåre den person eller det dyr, som fortjener præmien i år. Kender du en person eller et dyr, der har gjort noget særligt, som du synes fortjener at vinde?
Jeg synes, det er et super projekt! Jeg har selv en række mennesker, jeg gerne ville nominere, men jeg må nøjes med at opfordre Jer til at gøre det.
Jeg vil i stedet forsøge at tjene til inspiration ved at fortælle nogle historier om mine eventyr, hvori der optræder mange helte.
”Hunden og helten”
Det var en mørk og meget stormfuld søndag. Nærmere bestemt sidste søndag og kongeriget hed Hellerup. Jeg havde barikeret mig på slottet Artemis, hvor vandet snart var ved at danne en voldgrav omkring fæstningen. Pludselig hamrede det på døren. Meget højt og aggressivt. Jeg åbnede døren og udenfor stod en mand: Høj, pæn uden at være prangende, korrekt ekviperet manglende bare en sixpence for at være klar til at nedlægge den første og bedste krikand. Min storebror Johannes. Han var oprevet. Noget var sket. Det var ikke bare på grund af regnen og eftervirkningen efter weekendens festligheder, hvor de måske nok igen havde fedtet lidt med det hele og var løb tør for pølsehorn?
Johannes fortalte, han havde observeret en sort hund siddende uden på gaden i regnen. Da han efter 2 timer igen havde set den samme hund på det samme sted, havde han skredet til handling.
Hunden blev fragtet ind i en nærliggende butik, hvor han havde fortalt, den måtte blive der, da den ikke kunne stå ude og fryse. Den havde ikke et navneskilt på, så de kunne ikke ringe til en ejer.
Johannes havde derfor givet butikken mit nummer og var derefter kørt i ekspresfart til Artemis for at få banket mig op for at bede om hjælp.
Jeg fortalte, at de fleste hunde havde en mikrochip siddende, man med en scanner kan aflæse og dermed finde frem til en ejer. Da jeg var i besiddelse af en sådan scanner, fik Johannes sendt mig meget hurtigt af sti afsted i håbet, om hunden kunne komme hjem til sin ejer…
Jeg blev jo glad helt ind i hjertet over at have sådan en bror. Mange mennesker ville slet ikke have lagt mærke til en hund på gaden. Mange ville tænke ”det tager nogle andre sig af” eller, ”det kan jeg da ikke blande mig i”.
Men ikke Johannes, han blander sig gerne. Altid. I dette tilfælde er jeg for en gang skyld rigtig glad for hans fantastiske indblanding, da han måske ikke umiddelbart synes som en type, der render og fodrer ænderne med brød. Men er der dyr i nød, så er han den første til at hjælpe.
Denne søndag fik han ikke bare afværget en akut situation og fik hunden ind, han tænke også videre for at løse det efterfølgende problem. Det er i min optik en rigtig dyrehelt. Han bliver dog ikke nomineret, da det kan blive noget være rod, hvis jeg så stemte på ham. Han får dog min stemme hver eneste dag, og jeg er glad for at en bror, hvis hjerte også sidder på rette sted, når det gælder om at hjælpe dyrene.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/08/Skærmbillede-2017-08-08-kl.-09.00.14.png680844Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-09-20 07:05:172017-09-20 07:13:04Hvem er din dyrehelt 2017?
Kl 16.35 tirsdag kom opringningen. Det var nu uigenkaldeligt tid.
Kl. 18.10 sov Sandy stille ind omgivet af hendes nærmeste, masser af kærlighed & kiks.
Himlen fik en lysende ny stjerne, og hullerne i hjerterne på jord blev større. Uagtet noget var så rigtigt, så føltes det så forkert.
Sandy efterlader ikke bare en tomrum. Hun efterlader også en dyb frustration over, nogle bliver syge så tidligt, mens andre holdes i live for længe. Hun efterlader et menneske i sorg, hvor tiden måske hele såret, men arret bliver desto større og grimmere.
Endelig efterlader det mig en reminder på at blive dygtigere.
Det giver også næring til ønsket om at Danmark i langt højere grad støtter og opfordrer de mennesker, der har evnerne til at tænke naturvidenskabeligt komplekst, til at bruge deres evner til glæde for både dyr og mennesker. Måske en dag Sandys situation vil blive håndteret anderledes?
I takt med videnskaben bliver dygtigere skal vi dog hele tiden huske at holde vores etiske og moralske kompas op foran os: Vi skal tage beslutninger ud fra, hvad der er rigtigt – ikke ud fra hvad vi kan!
Sandy har lært mig meget, hun vil aldrig blive glemt men være en evig inspiration til at gøre det bedre.
Se godt på Sandy! Hun er en hund, der går lige i hjertet! 2 år gammel, kærlig, social og fantastisk til at læse både mennesker og dyr. Hun er den slags hund, der får folk til at stoppe på gaden for at få lov at hilse på hende!
Hendes æstetisk smukke fremtoning sammen med en vidunderlig personlighed gør hende til hunden – alle elsker, selv de, der ikke kan lide dyr! Sandys ejer Monica er en ualmindelig smuk pige, hvis kære personlighed tydeligt har sat sine spor på Sandy, de er sammen det perfekte match.
Udefra set er Sandy en sund og rask hund.
Hvad folk ikke ved er, der bare et spørgsmål om tid, før Sandie tager sit sidste åndedrag!
Sandy er syg!
Sandy har nemlig kræft. Af den rigtig grimme slags.
Vi har fulgt Sandy siden ,hun var en lille hvalp. For 2 måneder siden kom hun til Artemis, da hendes ejer havde mærket noget dybt inde i bugen på hende. Sandy havde det ellers forrygende.
Sandy blev sendt til ultralydsscanning. Vores dygtige kollega, der er ekspert i scanninger, blev tilkaldt. Sandy blev forsigtigt lagt ned på et bord, hvorefter scanningen gik i gang.
Jeg stod ved Sandy hoved, mens Monica kærligt holdt styr bagparten. Efter et par minutter kom ordene: ”Den knude, I har mærket, ER noget”. ”Det er ikke bare ingenting, Sandy har kræft i hele kroppen. Kræften er ikke bare lokaliseret til et enkelt sted, men har spredt sig til stort set alle organer”.
Ordene i sig selv er det, enhver dyreejer frygter at høre. Det i sig selv er nok til at trække gultæppet væk under alle.
Det er bare sådan, det ikke er lang tid siden, Monica og jeg stod i en lignende situation med Sandys forgænger Cassie.
Fortidens skygge!
Cassie fik nemlig også stillet en diagnose, der endte hendes liv alt for tidligt. Da sorgen var kommet på afstand, blev Monica klar til igen at åbne hjerte og hjem for en lille ny hund, velvidende det var nogle store potespor at følge efter, da Cassie var en vidunderlig hund.
Jeg vidste derfor, dommen over Sandy ville betyde Monica ikke bare skulle forholde sig til bedst at hjælpe Sandie, men det ville være et flashback til Cassie, der ville sætte spørgsmål ved mange ting om fremtiden.
Skanningen blev afsluttet og jeg slap Monicas hånd, der helt automatisk blev grebet, da fundet på ultralyden blev fortalt.
Vi gik ud på gaden og ind på klinikken, hvor vi tog en blodprøve på Sandy. Blodprøven viste alt ok. Der var ikke noget på blodprøven, der kunne have fortalt os, hvor alvorlig situationen var.
En vigtig beslutning!
Monica skulle nu træffe nogle store beslutninger. Landbohøjskolen blev kontaktet. Universitet har en afdeling, der har speciale i kræft, og de er virkelig dygtige.
Sandy kunne komme ind til deres eksperter i kræft og gennemgå yderligere undersøgelser. Dermed kunne omfanget af sygdommen fastlægges endnu mere præcist, og de kunne give en vurdering af, hvad man kunne iværksætte af behandling, der MÅSKE kunne bremse sygdommens raseren.
Scanningen og den efterfølgende røntgenoptagelse blev forholdt universitetet. De var enige i at diagnosen var den værst tænkelige.
Monica og jeg satte os ud på bænken for klinikken.
”Hvorfor sker det her for mig Lise?”. ”Hvorfor skal mine hunde blive syge, er det noget, jeg påfører dem?”.
Jeg kan godt forstå, man som ejer tænker sådan, når man så tæt på hinanden oplever så alvorlig sygdom hos tilsyneladende ellers raske dyr.
Et specielt menneske!
Jeg tror dog på at nogle mennesker som f.eks. Monica besidder noget helt unik. Hun har en indre styrke, der gør hende i stand til at varetage Sandys bedste interesse og sikre hende livet på de rigtige vilkår uagtet, der gør så ondt i sjælen.
Ikke alle mennesker kan forståeligt nok håndtere så alvorlig sygdom og stadig sætte hunden behov før egne. Der er ingen ”højere mening” med dyr, der får forfærdelige diagnoser stillet. Når det skal være, så er det dog som en som Monica, man skal være syg hos. Hendes kærlighed, omsorg og evne til at læse sin hund er langt udover det almindelige, hvilket kommer den syge til gode.
Fra papiret til virkeligheden!
Monica og jeg var helt enige om at Sandy almen befindende endnu IKKE stemte overens med den stillede diagnose.
Sandys adfærd viste IKKE tegn på smerte eller ubehag. Umiddelbart kan man spørge sig selv om Sandy ikke var bedst tjent med at få lov at sove ind med dette samme på grund af fundene i kroppen?
Jeg synes, det må være dyrets tilstand, der skal sætte retningen for behandling. Altid. Det er derfor, det er så vigtigt, vi kender vores dyr og er i stand til at læse deres signaler. På den måde kan vi nemlig bedst varetage deres ve og vel. Monica læser Sandy til perfektion. Jeg ved, hun ved, når Sandy får det dårligt, og hun vil reagere med det samme.
Monica besluttede Sandy ikke skulle udsættes for en akademisk gennemgang med meget ringe udsigt til at det vil gøre en forskel.
En større undersøgelse er også noget, der kan påvirke et dyr – og ville Sandys liv ikke blive bedre af, hun IKKE skulle stresses med indlæggelse, bedøvelser og andre indgreb?
Det har oftest sin rigtige berettelse at lade dyr gennemgå meget grundige undersøgelser, men undersøgelserne skal have et formål: og det skal være i dyrets interesse og ikke fordi, vi mennesker vil have helt klar besked.
Hver dag er en gave!
Det er nu 3 uger siden, Sandy fik sin sygdom konstateret. Hun kommer til løbende tjek på dyreklinikken. Rent lavpraktisk så presser kræften i kroppen på hende. Måske det en dag bliver noget så lavpraktisk som manglende evne til at komme af med sin afføring, der gør vi trækker stikket.
Monica og jeg er forberedte. Monica har mit nummer og ved, hun må ringe til mig døgnet rundt. Jeg er forberedt på, Sandy pludselig siger stop og det skal være NU, hun skal blive til en lille stjerne på himlen.
Det er en underlig vished at gå rundt med. Hver gang telefonen giver et bip strejfer tanken mig, om det nu er Sandys tid?
Hver gang vi møder hinanden og et dyr på gaden, så ved vi aldrig, hvad folk bærer med sig. Ikke alt er som det kan synes. Så talt pænt til hinanden og bær over, hvis der vrisses i køen. Sorg og smerte kan komme i rigtig meget forklædninger, så giv et smil og lad dem komme først i køen.
Der kommer aldrig et godt tidspunkt at sige farvel. Men der kommer et rigtigt tidspunkt.
Sandy er her endnu. Hver dag med hende er en gave.
Monica er et smukt eksempel på, der findes de her mennesker, der selv kæmper til hverdag men som alligevel rummer så meget kærlighed til dyr, hun giver Sandy livet, så længe det giver mening.
Allergi betyder, at kroppens immunsystem reagerer overfor stoffer (allergener), der almindeligvis er harmløse.
Man skal have været udsat for et allergen et vist antal gange, før der kommer tegn på sygdom. Mange kæledyr er allergiske overfor ting, de indånder gennem luften (atopi). Det er typisk græs, pollen og husstøvmider.
Man kan også have en reaktion på noget, der findes i dyrets mad. Det er oftest proteinkilderne, dyrene kan have en reaktion overfor.
Ofte skyldes allergi en kombination af begge dele.
Hvad er symptomer på allergi?
Symptomerne på allergi kan optræde i mange forklædninger: kløe, poteslikkeri, tilbagevendende problemer med ørerne og gentagne infektioner i huden.
Du kan få taget en blodprøve på dit kæledyr, hvor man undersøger, hvad dyret ikke kan tåle.
Nogle gange skal der en “priktest” (interdermal test) til, hvor man sprøjter små mængder af allergener under huden på dyret og vurderer, om der er en reaktion.
Din dyrlæge vil vejlede dig om, hvilken vej I skal gå med hensyn til diagnostik.
Man kan ikke teste for fødevareallergi i en blodprøve.
Skal man finde ud af, om foderet har betydning, skal der laves en “fodertrial”. Man skal skifte foderet, så det indeholder en protein kilde, som dyret ikke har fået før.
Det er ofte 2-3 proteinkilder, dyret reagerer på. Kylling er ofte en “trigges”, da rigtigt meget kommercielt foder er baseret på dette protein.
Der kan gå op til 2 måneder, før man kan vurdere, foderskift har en effekt.
Hvordan behandler man allergi?
Allergi kan ikke bare kureres. Man kan dog gøre meget for at lindre.
Det er ofte nødvendigt at give receptpligtig medicin til et dyr med allergi. Medicin er symptombehandling. Det kan lindre her nu, men tager selvfølgelig ikke fat om nældens rod.
Der findes mange forskellige former for allergimedicin, så det er ingen “dødsdom” at have et dyr med allergi.
Det er findes desværre IKKE en ”quick-fix løsning”.
Du kan få dit kæledyr vaccineret mod de ting, det ikke tåler (immunterapi / hyposensibilisering). Her fremstilles en “vaccine” designet ud fra de ting, dyret ikke tåler.
Vaccinen fås som injektion eller tabletteter, der skal ligges under tungen på dyret. I starten skal vaccinen gives med 2 ugers mellemrum. På sigt skal dyret have den en gang hver måned.
På den måde opbygger man langsomt dyrets tolerance overfor allergener hvilket på sigt gør, den ikke er så plaget af allergi.
Sæt ind på flere fronter!
Der er dog mange ting, du selv kan gøre for at styrke dit kæledyr. Vi skal tænke i helheder: Jo bedre immunforsvar og hud, jo stærkere står man i kampen mod allergi.
Styrkelse af kroppen kan både komme indefra og udefra.
Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig er man overfor ydre påvirkninger.
Du kan med fordel give dyrene et kosttilskud med essentielle fedtsyrer. Over 80 % af alle dyr med allergi har behov for at at få ekstra tilførsel af essentielle fedtsyrer. Man kan få foder, hvor fedtsyrerne er tilsat, men det fås gives som supplement til foderet
Man kan vaske hunden i en specialshampoo efter behov, der styrker hud-barrieren.
Har du et kæledyr, der ikke kan tåle f.eks. husstøv og pollen? Tag et fugtigt håndklæde og tør det over dyret – både på kroppen, hovedet, ben og poter. På den måde fjerner du støv og pollen fra pelsen, der kan genere.
Husk at gøre hjemmet godt rent.
Hundekurve, tæpper m.v. samler rigtig meget støv, og de skal hyppigt vaskes. Vask af de ting, som dyret er i tæt kontakt med, foregår optimalt en gang om ugen ved 60 grader. Du kan med fordel lægge et nemt vaskbart tæppe i hundekurven.
Skift sengetøjet hyppigt og luft godt ud – måske sover hunden i sengen, så skal der bare tages lidt ekstra fat.
Tænk også over om hunden ofte sidder i bilen? Biler samler rigtig meget støv og skal også gøres rene – alternativt placeret tæppe, der er let at vaske, der hvor hunden sidder (naturligvis i sikkerhedssele)!
En damprenser er et fantastisk redskab, hvis der er dyr i huset til daglig rengøring af hjemmet og bilen!
Tænk i helheder!
Sundhed og psyke hører sammen.
Hvordan foregår jeres hverdag?
Hvis dyret levet et ”stresset” liv, kan du med fordel tage fat om den daglige trivsel.
Stress skal ikke være en faktor, der påvirker dyrets helbred. Ordet stress kan dække over mange ting.
Er du i tvivl om dit dyrs daglige trivsel, så tag kontakt til en af landets mange dygtige hundetrænere. De vil kunne hjælpe dig med at se på dit kæledyr med fornyede øjne og eventuelt højne dyrets trivsel i hverdagen.
Vores kæledyr fortæller os en helt masse ting. Det er derfor vores ansvar at lære dyrenes sprog. På den måde kan vi læse dyrene og derigennem sikre dem det bedste liv.
Allergi er en kompleks størrelse. Hvis vi tænker hele vejen rundt, er der dog rigtig meget, vi kan gøre for at hjælpe vores dyr til et bedre liv. I samarbejde med dyrlæger og hundetrænere – men i høj grad også bare ved at bruge vores sunde fornuft!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/08/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_5eaa.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-08-03 13:38:442022-04-12 13:01:07Til kamp mod allergi!
Sygdommen kaldes for Viral Haermorrhagic Diseases i daglig tale kaldet gulsot.
90 % af kaninerne, der rammes, dør.
Sygdommen skyldes et calcivirus.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen viser sig ved kaninen mister appetitten. Den får høj feber, trækker vejret hurtigt og får blødninger fra f.eks. næsen og rumpen.
I mange tilfælde dør kaninen UDEN forudgående symptomer.’Der går meget KORT tid fra smitte til sygdommen viser sig. Kaninen kan dø indenfor 48 timer.
Hvordan smitter det?
Virus smitter, hvis kaninerne har direkte kontakt med hinanden.
Den kan dog også smitte ved indirekte kontakt.
Det vil sige, f.eks. hvis afføring fra en syg kanin kommer i kontakt med en rask kanin. Virus kan dermed spredes via forurenet vand, fodtøj og lign.
Sørg for god hygiejne omkring dine kaniner.
Lad være med at gå og plukke grønt som mælkebøtter i grøftekanten, da der kan være smitte fra vilde kaniner.
Har du kaniner, skal du derfor IKKE klappe andre kaniner og derefter gå hjem til din egen, så kan du føre smitten med dig. Det er ikke sikkert, folk ved deres kanin er syg.
Virus er hardcore – det kan overleve i op til 105 dage ved stuetemperatur og bukker ikke under for frost.
Har du mistanke om din kanin har kaningulsot, SKAL du gå til dyrlægen.
Sygdommen kan ikke smitte til mennesker eller andre dyr.
Hvordan hindrer jeg, min kanin bliver syg?
Den bedste måde at forebygge sygdomme er ved at få din kanin vaccineret. Vaccination skal også ske, således vi hindrer hele landets kaniner i at blive smittet med sygdommen. Vaccinen skal indtil videre gives hver halve år. Vaccinen kan gives fra kaninerne er 30 dage gamle, og den dækker mod sygdom efter 7 dage.
Man har gennem lang tid vaccineret mod virus hos kaniner – der er er dog sket en mutation, der har skabt en ny grim sygdom, således den eksisterende vaccine ikke dækker mod sygdommen.
Vi anbefaler der også vaccine årligt med vaccinen Myxo-RHD, der beskytter mod blodig diarre.
De 2 vacciner kan ikke gives samtidig. Der skal gå mindst 14 dage mellem de 2 vacciner gives.
Fælles ansvar!
Kaninerne lider en smertefuld død. Det er vores menneskers ansvar at beskytte vores dyr mod unødig smerte og lidelse.
Mange kaniner lever trygt hjemme hos en familie, og du tænker måske, din kanin ikke er i risiko for at blive syg?
Virus har vist sig at være meget aggressiv, og den er så svær at komme udenom.
Derfor skal din Ninus også vaccineres. Det går jo godt, lige indtil det går galt.
Få din kanin vaccineret. Snak med din dyrlæge om mulighederne.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/07/Skærmbillede-2017-07-06-kl.-09.53.35.png457525Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-07-06 07:55:432017-08-09 12:03:43Dødelig sygdom raserer Danmark: Pas på din kanin!
De fleste dyreejere oplever indimellem, dyrene bliver syge eller kommer til skade. Du skal naturligvis ALTID gå til en dyrlæge ved mistanke om sygdom.
Der er nogle ting, du med fordel kan have i dit ”hjemmeapotek”.
Så er du er forberedt i tilfælde af, skaden sker og kan gøre noget med det samme, gerne i samråd med dyrlægen 🙂
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Termometer så du kan kontrollere dit kæledyrs temperatur. Bruges i dyrets rumpe 🙂
Bomuldssok til f.eks. at beskytte en pote, der er skåret. Brug sportstape til at holde sokken på plads.
Saltvandsdråber fra apoteket til at skylle øjne med. Det skal være den slags, du vil bruge til dine egne øjne.
Ørerens til rens af ører. Lugt daglig til dyrets ører. Lugter de eller ses snavs? Rens med ørerens på et stykke vat eller en blød gazetampon.
Mild sæbe til rens af poter og sår.
Skærm/krave der hindrer dyrets snude i at kunne nå kroppen. Således kan man hindre, dyret ikke kan komme til at gøre en lille skade større. Kan fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave.
Loppefrøskaller også kaldet ”husk”. Kan købes i de fleste større supermarkeder. En smule husk i maden kan hjælpe til, hvis der er lettere tynd mave.
Frossen lys fisk, torskerogn på dåse og ris. Så kan du nemt lave skånekost, hvis der er opkast eller diarré.
Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen som tørfoder eller vådfoder.
Engangssprøjter så kan du sprøjte lidt mad opblandet i vand ind i munden på dyret, hvis det ikke det spiser.
Aktivt kul gives ved mistanke om forgiftninger.
Baby-zinksalve til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
Klorhexidinsårens.
Klorhexidinpudder til brug på mindre sår.
Slikasparges på dåse gives hvis dyret har spist en spids genstand som f.eks. et ben eller glasskår. Slikasparges vikler sig omkring genstanden og hjælper den ud gennem mave- og tarmkanalen.
Pose der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.
Flåtfjerner til sikkert at fjerne skovflåter fra dyret.
Lille saks med stumpe ender. Så kan pels klippes sikkert af uden, du gør skade på dyrets hud.
Prokolin / zoolac / diapaste fås i håndkøb og hos dyrlægen. En ”pasta” med mælkesyrebakterier der hjælper i tilfælde af dårlig mave.
Oralade fås hos dyrlægen. Er kost på flydende form, der giver god næring trods lille appetit.
Har du en eller flere af disse ting i dit hjem, er du godt forberedt, hvis skaden sker!
Husk du kan på forsiden af dette site kan tilmelde dig, så du får besked straks, der er nyt på bloggen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/06/Xk5KSUKlRSmyfQt5ixKFdg_thumb_5ac4.jpg7331072Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-06-28 10:49:542018-01-24 09:24:24Tjekliste til kæledyrets “hjemmeapotek”
Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.
Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.
De søde fotos er kun en lille del af det store billede.
Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.
Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.
Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!
Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.
Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.
Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.
Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/06/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_5a73.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-06-10 11:53:202017-08-09 12:04:07Tak til jer, der kæmper for de små liv!
I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.
Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.
Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.
Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!
De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.
Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!
Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.
Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.
Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.
Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.
Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.
Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.
Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.
”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.
Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.
Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.
De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/13938033_10157243466400487_1763817406373158472_o.jpg12222592Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-06-03 16:05:552017-08-09 12:04:21Et lille dyr er også et liv!
Guide til valg af den kortsnudet hund (bulldog, mops mv.)
/i Bullerbasser, Forside, Hundehvalpen, Sygdomme hos kæledyrHar du besluttet dig for en ville have en bulldog, mops eller en anden kortsnudet hunderace? På fagsprog kaldes de for “brachycephale” hunderacer.
De kortsnudede hunde er blevet meget populære. Udover et dejligt sind har hundene en karakteristiske anatomi.
Hundene er avlet “kortkraniet”. Det betyder, der ikke er særlig god plads inde i hovedet på hundene til de bløde strukturer af luftvejene. Det medfører problemer med vejrtrækningen til stor gene for hunden.
Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din hund!
Tips og brugbar info!
Her kommer et par praktiske tips til, hvad du som kommende ejer af en kortsnudet hund skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!
En del opdræt af kortsnudede hunde har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.
Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.
Men hvorfor al den gennemgang?
Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.
VÆR MEGET KRITISK.
Nogle synes måske at snorkelyde og et foldet udseende er “sødt”?
Jeg synes, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. dårlig vejrtrækning, overdrevne hudfolder, indgroede haler og lignende, der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus.
Jeg håber at opdrættere af kortsnudede hunde i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Jeg oplever heldigvis, at mange opdrætter er opmærksomme på det og arbejder på at avle sunde hunde, men der er lang vej igen.
Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørger dem!.
Til eller fra?
Fordi en hvalp har en mindre udfordring, er det ikke ensbetydende med, den skal fravælges men man skal være vaks ved havelågen!
Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.
Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge.
Jo mere viden de kommende hundeejere har omkring sundhed og sygdom, jo bedre valg vil blive truffet til fordel for hundens helbred!
Derfor er det vigtigt, dyrlæger fortæller om vores erfaringer med hundene. På den måde kan vi sammen sikre det bedste liv for vores kæledyr.
Hvem er din dyrehelt 2017?
/i Andre projekter, ForsideHver eneste dag møder jeg mennesker, der i min optik er en slags ”dyrehelte”. Det er de mennesker, der gør noget helt særligt for dyrene.
Det kan være stort og småt. Det kan være hende, der ringer fordi, hun har fundet en nedkørt kat og gerne vil sikre, den kommer pænt afsted. Hende, der hjælper et lille stakkels forhutlet pindsvin i nød. Familien, der adopterer katten som ingen vil have på internatet. Dem, der siger farvel til deres kæledyr i tide, trods det gør så ondt.
Jeg møder rigtig mange helte hver dag, og jeg er dybt imponeret af dem alle sammen. En ”heltegerning” behøver ikke være noget overdrevet eller exceptionelt. Det er for mig en gerning, hvor hjertet er på rette sted, og hvor det 100 % er dyrenes bedste, der er for øje. En helt kan dog også være et dyr, der gør en helt speciel forskel for et andet menneske.
Jeg ville gerne hver dag kunne hylde mine helte, da de om nogen fortjener det. Det er så vigtigt, vi også på nettet, husker at fejre de gode historier, da der er en tendens til altid at fremhæve ting, der forarger, og som har en negativ klang.
Jeg blev derfor rigtig glad da Agria Dyreforsikring spurgte om, jeg ville hjælpe dem i deres konkurrence om at finde Danmarks Dyrehelt 2017.
Jeg er med i deres dommerpanel og skal være med til at kåre den person eller det dyr, som fortjener præmien i år. Kender du en person eller et dyr, der har gjort noget særligt, som du synes fortjener at vinde?
Følg linket her og tilmeld din helt.
Jeg synes, det er et super projekt! Jeg har selv en række mennesker, jeg gerne ville nominere, men jeg må nøjes med at opfordre Jer til at gøre det.
Jeg vil i stedet forsøge at tjene til inspiration ved at fortælle nogle historier om mine eventyr, hvori der optræder mange helte.
”Hunden og helten”
Det var en mørk og meget stormfuld søndag. Nærmere bestemt sidste søndag og kongeriget hed Hellerup. Jeg havde barikeret mig på slottet Artemis, hvor vandet snart var ved at danne en voldgrav omkring fæstningen. Pludselig hamrede det på døren. Meget højt og aggressivt. Jeg åbnede døren og udenfor stod en mand: Høj, pæn uden at være prangende, korrekt ekviperet manglende bare en sixpence for at være klar til at nedlægge den første og bedste krikand. Min storebror Johannes. Han var oprevet. Noget var sket. Det var ikke bare på grund af regnen og eftervirkningen efter weekendens festligheder, hvor de måske nok igen havde fedtet lidt med det hele og var løb tør for pølsehorn?
Johannes fortalte, han havde observeret en sort hund siddende uden på gaden i regnen. Da han efter 2 timer igen havde set den samme hund på det samme sted, havde han skredet til handling.
Hunden blev fragtet ind i en nærliggende butik, hvor han havde fortalt, den måtte blive der, da den ikke kunne stå ude og fryse. Den havde ikke et navneskilt på, så de kunne ikke ringe til en ejer.
Johannes havde derfor givet butikken mit nummer og var derefter kørt i ekspresfart til Artemis for at få banket mig op for at bede om hjælp.
Jeg fortalte, at de fleste hunde havde en mikrochip siddende, man med en scanner kan aflæse og dermed finde frem til en ejer. Da jeg var i besiddelse af en sådan scanner, fik Johannes sendt mig meget hurtigt af sti afsted i håbet, om hunden kunne komme hjem til sin ejer…
Jeg blev jo glad helt ind i hjertet over at have sådan en bror. Mange mennesker ville slet ikke have lagt mærke til en hund på gaden. Mange ville tænke ”det tager nogle andre sig af” eller, ”det kan jeg da ikke blande mig i”.
Men ikke Johannes, han blander sig gerne. Altid. I dette tilfælde er jeg for en gang skyld rigtig glad for hans fantastiske indblanding, da han måske ikke umiddelbart synes som en type, der render og fodrer ænderne med brød. Men er der dyr i nød, så er han den første til at hjælpe.
Denne søndag fik han ikke bare afværget en akut situation og fik hunden ind, han tænke også videre for at løse det efterfølgende problem. Det er i min optik en rigtig dyrehelt. Han bliver dog ikke nomineret, da det kan blive noget være rod, hvis jeg så stemte på ham. Han får dog min stemme hver eneste dag, og jeg er glad for at en bror, hvis hjerte også sidder på rette sted, når det gælder om at hjælpe dyrene.
Farvel til Sandy!
/i Ikke kategoriseretKl 16.35 tirsdag kom opringningen. Det var nu uigenkaldeligt tid.
Kl. 18.10 sov Sandy stille ind omgivet af hendes nærmeste, masser af kærlighed & kiks.
Himlen fik en lysende ny stjerne, og hullerne i hjerterne på jord blev større. Uagtet noget var så rigtigt, så føltes det så forkert.
Sandy efterlader ikke bare en tomrum. Hun efterlader også en dyb frustration over, nogle bliver syge så tidligt, mens andre holdes i live for længe. Hun efterlader et menneske i sorg, hvor tiden måske hele såret, men arret bliver desto større og grimmere.
Endelig efterlader det mig en reminder på at blive dygtigere.
Det giver også næring til ønsket om at Danmark i langt højere grad støtter og opfordrer de mennesker, der har evnerne til at tænke naturvidenskabeligt komplekst, til at bruge deres evner til glæde for både dyr og mennesker. Måske en dag Sandys situation vil blive håndteret anderledes?
I takt med videnskaben bliver dygtigere skal vi dog hele tiden huske at holde vores etiske og moralske kompas op foran os: Vi skal tage beslutninger ud fra, hvad der er rigtigt – ikke ud fra hvad vi kan!
Sandy har lært mig meget, hun vil aldrig blive glemt men være en evig inspiration til at gøre det bedre.
Læs Sandys historie her!
Når døden venter!
/i Aflivning (eutansi), ForsideSe godt på Sandy! Hun er en hund, der går lige i hjertet! 2 år gammel, kærlig, social og fantastisk til at læse både mennesker og dyr. Hun er den slags hund, der får folk til at stoppe på gaden for at få lov at hilse på hende!
Hendes æstetisk smukke fremtoning sammen med en vidunderlig personlighed gør hende til hunden – alle elsker, selv de, der ikke kan lide dyr! Sandys ejer Monica er en ualmindelig smuk pige, hvis kære personlighed tydeligt har sat sine spor på Sandy, de er sammen det perfekte match.
Udefra set er Sandy en sund og rask hund.
Hvad folk ikke ved er, der bare et spørgsmål om tid, før Sandie tager sit sidste åndedrag!
Sandy er syg!
Sandy har nemlig kræft. Af den rigtig grimme slags.
Vi har fulgt Sandy siden ,hun var en lille hvalp. For 2 måneder siden kom hun til Artemis, da hendes ejer havde mærket noget dybt inde i bugen på hende. Sandy havde det ellers forrygende.
Sandy blev sendt til ultralydsscanning. Vores dygtige kollega, der er ekspert i scanninger, blev tilkaldt. Sandy blev forsigtigt lagt ned på et bord, hvorefter scanningen gik i gang.
Jeg stod ved Sandy hoved, mens Monica kærligt holdt styr bagparten. Efter et par minutter kom ordene: ”Den knude, I har mærket, ER noget”. ”Det er ikke bare ingenting, Sandy har kræft i hele kroppen. Kræften er ikke bare lokaliseret til et enkelt sted, men har spredt sig til stort set alle organer”.
Ordene i sig selv er det, enhver dyreejer frygter at høre. Det i sig selv er nok til at trække gultæppet væk under alle.
Det er bare sådan, det ikke er lang tid siden, Monica og jeg stod i en lignende situation med Sandys forgænger Cassie.
Fortidens skygge!
Cassie fik nemlig også stillet en diagnose, der endte hendes liv alt for tidligt. Da sorgen var kommet på afstand, blev Monica klar til igen at åbne hjerte og hjem for en lille ny hund, velvidende det var nogle store potespor at følge efter, da Cassie var en vidunderlig hund.
Jeg vidste derfor, dommen over Sandy ville betyde Monica ikke bare skulle forholde sig til bedst at hjælpe Sandie, men det ville være et flashback til Cassie, der ville sætte spørgsmål ved mange ting om fremtiden.
Skanningen blev afsluttet og jeg slap Monicas hånd, der helt automatisk blev grebet, da fundet på ultralyden blev fortalt.
Vi gik ud på gaden og ind på klinikken, hvor vi tog en blodprøve på Sandy. Blodprøven viste alt ok. Der var ikke noget på blodprøven, der kunne have fortalt os, hvor alvorlig situationen var.
En vigtig beslutning!
Monica skulle nu træffe nogle store beslutninger. Landbohøjskolen blev kontaktet. Universitet har en afdeling, der har speciale i kræft, og de er virkelig dygtige.
Sandy kunne komme ind til deres eksperter i kræft og gennemgå yderligere undersøgelser. Dermed kunne omfanget af sygdommen fastlægges endnu mere præcist, og de kunne give en vurdering af, hvad man kunne iværksætte af behandling, der MÅSKE kunne bremse sygdommens raseren.
Scanningen og den efterfølgende røntgenoptagelse blev forholdt universitetet. De var enige i at diagnosen var den værst tænkelige.
Monica og jeg satte os ud på bænken for klinikken.
”Hvorfor sker det her for mig Lise?”. ”Hvorfor skal mine hunde blive syge, er det noget, jeg påfører dem?”.
Jeg kan godt forstå, man som ejer tænker sådan, når man så tæt på hinanden oplever så alvorlig sygdom hos tilsyneladende ellers raske dyr.
Et specielt menneske!
Jeg tror dog på at nogle mennesker som f.eks. Monica besidder noget helt unik. Hun har en indre styrke, der gør hende i stand til at varetage Sandys bedste interesse og sikre hende livet på de rigtige vilkår uagtet, der gør så ondt i sjælen.
Ikke alle mennesker kan forståeligt nok håndtere så alvorlig sygdom og stadig sætte hunden behov før egne. Der er ingen ”højere mening” med dyr, der får forfærdelige diagnoser stillet. Når det skal være, så er det dog som en som Monica, man skal være syg hos. Hendes kærlighed, omsorg og evne til at læse sin hund er langt udover det almindelige, hvilket kommer den syge til gode.
Fra papiret til virkeligheden!
Monica og jeg var helt enige om at Sandy almen befindende endnu IKKE stemte overens med den stillede diagnose.
Sandys adfærd viste IKKE tegn på smerte eller ubehag. Umiddelbart kan man spørge sig selv om Sandy ikke var bedst tjent med at få lov at sove ind med dette samme på grund af fundene i kroppen?
Jeg synes, det må være dyrets tilstand, der skal sætte retningen for behandling. Altid. Det er derfor, det er så vigtigt, vi kender vores dyr og er i stand til at læse deres signaler. På den måde kan vi nemlig bedst varetage deres ve og vel. Monica læser Sandy til perfektion. Jeg ved, hun ved, når Sandy får det dårligt, og hun vil reagere med det samme.
Monica besluttede Sandy ikke skulle udsættes for en akademisk gennemgang med meget ringe udsigt til at det vil gøre en forskel.
En større undersøgelse er også noget, der kan påvirke et dyr – og ville Sandys liv ikke blive bedre af, hun IKKE skulle stresses med indlæggelse, bedøvelser og andre indgreb?
Det har oftest sin rigtige berettelse at lade dyr gennemgå meget grundige undersøgelser, men undersøgelserne skal have et formål: og det skal være i dyrets interesse og ikke fordi, vi mennesker vil have helt klar besked.
Hver dag er en gave!
Det er nu 3 uger siden, Sandy fik sin sygdom konstateret. Hun kommer til løbende tjek på dyreklinikken. Rent lavpraktisk så presser kræften i kroppen på hende. Måske det en dag bliver noget så lavpraktisk som manglende evne til at komme af med sin afføring, der gør vi trækker stikket.
Monica og jeg er forberedte. Monica har mit nummer og ved, hun må ringe til mig døgnet rundt. Jeg er forberedt på, Sandy pludselig siger stop og det skal være NU, hun skal blive til en lille stjerne på himlen.
Det er en underlig vished at gå rundt med. Hver gang telefonen giver et bip strejfer tanken mig, om det nu er Sandys tid?
Hver gang vi møder hinanden og et dyr på gaden, så ved vi aldrig, hvad folk bærer med sig. Ikke alt er som det kan synes. Så talt pænt til hinanden og bær over, hvis der vrisses i køen. Sorg og smerte kan komme i rigtig meget forklædninger, så giv et smil og lad dem komme først i køen.
Der kommer aldrig et godt tidspunkt at sige farvel. Men der kommer et rigtigt tidspunkt.
Sandy er her endnu. Hver dag med hende er en gave.
Monica er et smukt eksempel på, der findes de her mennesker, der selv kæmper til hverdag men som alligevel rummer så meget kærlighed til dyr, hun giver Sandy livet, så længe det giver mening.
Til kamp mod allergi!
/i Forside, Ikke kategoriseret, Sygdomme hos kæledyrRigtig mange kæledyr lider af allergi.
Hvad er allergi?
Allergi betyder, at kroppens immunsystem reagerer overfor stoffer (allergener), der almindeligvis er harmløse.
Man skal have været udsat for et allergen et vist antal gange, før der kommer tegn på sygdom. Mange kæledyr er allergiske overfor ting, de indånder gennem luften (atopi). Det er typisk græs, pollen og husstøvmider.
Man kan også have en reaktion på noget, der findes i dyrets mad. Det er oftest proteinkilderne, dyrene kan have en reaktion overfor.
Ofte skyldes allergi en kombination af begge dele.
Hvad er symptomer på allergi?
Symptomerne på allergi kan optræde i mange forklædninger: kløe, poteslikkeri, tilbagevendende problemer med ørerne og gentagne infektioner i huden.
Du kan få taget en blodprøve på dit kæledyr, hvor man undersøger, hvad dyret ikke kan tåle.
Nogle gange skal der en “priktest” (interdermal test) til, hvor man sprøjter små mængder af allergener under huden på dyret og vurderer, om der er en reaktion.
Din dyrlæge vil vejlede dig om, hvilken vej I skal gå med hensyn til diagnostik.
Man kan ikke teste for fødevareallergi i en blodprøve.
Skal man finde ud af, om foderet har betydning, skal der laves en “fodertrial”. Man skal skifte foderet, så det indeholder en protein kilde, som dyret ikke har fået før.
Det er ofte 2-3 proteinkilder, dyret reagerer på. Kylling er ofte en “trigges”, da rigtigt meget kommercielt foder er baseret på dette protein.
Der kan gå op til 2 måneder, før man kan vurdere, foderskift har en effekt.
Hvordan behandler man allergi?
Allergi kan ikke bare kureres. Man kan dog gøre meget for at lindre.
Det er ofte nødvendigt at give receptpligtig medicin til et dyr med allergi. Medicin er symptombehandling. Det kan lindre her nu, men tager selvfølgelig ikke fat om nældens rod.
Der findes mange forskellige former for allergimedicin, så det er ingen “dødsdom” at have et dyr med allergi.
Det er findes desværre IKKE en ”quick-fix løsning”.
Du kan få dit kæledyr vaccineret mod de ting, det ikke tåler (immunterapi / hyposensibilisering). Her fremstilles en “vaccine” designet ud fra de ting, dyret ikke tåler.
Vaccinen fås som injektion eller tabletteter, der skal ligges under tungen på dyret. I starten skal vaccinen gives med 2 ugers mellemrum. På sigt skal dyret have den en gang hver måned.
På den måde opbygger man langsomt dyrets tolerance overfor allergener hvilket på sigt gør, den ikke er så plaget af allergi.
Sæt ind på flere fronter!
Der er dog mange ting, du selv kan gøre for at styrke dit kæledyr. Vi skal tænke i helheder: Jo bedre immunforsvar og hud, jo stærkere står man i kampen mod allergi.
Styrkelse af kroppen kan både komme indefra og udefra.
Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig er man overfor ydre påvirkninger.
Du kan med fordel give dyrene et kosttilskud med essentielle fedtsyrer. Over 80 % af alle dyr med allergi har behov for at at få ekstra tilførsel af essentielle fedtsyrer. Man kan få foder, hvor fedtsyrerne er tilsat, men det fås gives som supplement til foderet
Man kan vaske hunden i en specialshampoo efter behov, der styrker hud-barrieren.
Har du et kæledyr, der ikke kan tåle f.eks. husstøv og pollen? Tag et fugtigt håndklæde og tør det over dyret – både på kroppen, hovedet, ben og poter. På den måde fjerner du støv og pollen fra pelsen, der kan genere.
Husk at gøre hjemmet godt rent.
Hundekurve, tæpper m.v. samler rigtig meget støv, og de skal hyppigt vaskes. Vask af de ting, som dyret er i tæt kontakt med, foregår optimalt en gang om ugen ved 60 grader. Du kan med fordel lægge et nemt vaskbart tæppe i hundekurven.
Skift sengetøjet hyppigt og luft godt ud – måske sover hunden i sengen, så skal der bare tages lidt ekstra fat.
Tænk også over om hunden ofte sidder i bilen? Biler samler rigtig meget støv og skal også gøres rene – alternativt placeret tæppe, der er let at vaske, der hvor hunden sidder (naturligvis i sikkerhedssele)!
En damprenser er et fantastisk redskab, hvis der er dyr i huset til daglig rengøring af hjemmet og bilen!
Tænk i helheder!
Sundhed og psyke hører sammen.
Hvordan foregår jeres hverdag?
Hvis dyret levet et ”stresset” liv, kan du med fordel tage fat om den daglige trivsel.
Stress skal ikke være en faktor, der påvirker dyrets helbred. Ordet stress kan dække over mange ting.
Er du i tvivl om dit dyrs daglige trivsel, så tag kontakt til en af landets mange dygtige hundetrænere. De vil kunne hjælpe dig med at se på dit kæledyr med fornyede øjne og eventuelt højne dyrets trivsel i hverdagen.
Vores kæledyr fortæller os en helt masse ting. Det er derfor vores ansvar at lære dyrenes sprog. På den måde kan vi læse dyrene og derigennem sikre dem det bedste liv.
Allergi er en kompleks størrelse. Hvis vi tænker hele vejen rundt, er der dog rigtig meget, vi kan gøre for at hjælpe vores dyr til et bedre liv. I samarbejde med dyrlæger og hundetrænere – men i høj grad også bare ved at bruge vores sunde fornuft!
Husk du kan tilmelde til min hjemmeside og få besked hver gang, der er nye indlæg!
Dødelig sygdom raserer Danmark: Pas på din kanin!
/i Forside, Samfund og etik, Sygdomme hos kæledyrDødelig sygdom har ramt vores kaniner!
Sygdommen kaldes for Viral Haermorrhagic Diseases i daglig tale kaldet gulsot.
90 % af kaninerne, der rammes, dør.
Sygdommen skyldes et calcivirus.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen viser sig ved kaninen mister appetitten. Den får høj feber, trækker vejret hurtigt og får blødninger fra f.eks. næsen og rumpen.
I mange tilfælde dør kaninen UDEN forudgående symptomer.’Der går meget KORT tid fra smitte til sygdommen viser sig. Kaninen kan dø indenfor 48 timer.
Hvordan smitter det?
Virus smitter, hvis kaninerne har direkte kontakt med hinanden.
Den kan dog også smitte ved indirekte kontakt.
Det vil sige, f.eks. hvis afføring fra en syg kanin kommer i kontakt med en rask kanin. Virus kan dermed spredes via forurenet vand, fodtøj og lign.
Sørg for god hygiejne omkring dine kaniner.
Lad være med at gå og plukke grønt som mælkebøtter i grøftekanten, da der kan være smitte fra vilde kaniner.
Har du kaniner, skal du derfor IKKE klappe andre kaniner og derefter gå hjem til din egen, så kan du føre smitten med dig. Det er ikke sikkert, folk ved deres kanin er syg.
Virus er hardcore – det kan overleve i op til 105 dage ved stuetemperatur og bukker ikke under for frost.
Har du mistanke om din kanin har kaningulsot, SKAL du gå til dyrlægen.
Sygdommen kan ikke smitte til mennesker eller andre dyr.
Hvordan hindrer jeg, min kanin bliver syg?
Den bedste måde at forebygge sygdomme er ved at få din kanin vaccineret. Vaccination skal også ske, således vi hindrer hele landets kaniner i at blive smittet med sygdommen. Vaccinen skal indtil videre gives hver halve år. Vaccinen kan gives fra kaninerne er 30 dage gamle, og den dækker mod sygdom efter 7 dage.
Man har gennem lang tid vaccineret mod virus hos kaniner – der er er dog sket en mutation, der har skabt en ny grim sygdom, således den eksisterende vaccine ikke dækker mod sygdommen.
Vi anbefaler der også vaccine årligt med vaccinen Myxo-RHD, der beskytter mod blodig diarre.
De 2 vacciner kan ikke gives samtidig. Der skal gå mindst 14 dage mellem de 2 vacciner gives.
Fælles ansvar!
Kaninerne lider en smertefuld død. Det er vores menneskers ansvar at beskytte vores dyr mod unødig smerte og lidelse.
Mange kaniner lever trygt hjemme hos en familie, og du tænker måske, din kanin ikke er i risiko for at blive syg?
Virus har vist sig at være meget aggressiv, og den er så svær at komme udenom.
Derfor skal din Ninus også vaccineres. Det går jo godt, lige indtil det går galt.
Få din kanin vaccineret. Snak med din dyrlæge om mulighederne.
Tjekliste til kæledyrets “hjemmeapotek”
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrDe fleste dyreejere oplever indimellem, dyrene bliver syge eller kommer til skade. Du skal naturligvis ALTID gå til en dyrlæge ved mistanke om sygdom.
Der er nogle ting, du med fordel kan have i dit ”hjemmeapotek”.
Så er du er forberedt i tilfælde af, skaden sker og kan gøre noget med det samme, gerne i samråd med dyrlægen 🙂
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Har du en eller flere af disse ting i dit hjem, er du godt forberedt, hvis skaden sker!
Husk du kan på forsiden af dette site kan tilmelde dig, så du får besked straks, der er nyt på bloggen!
Tak til jer, der kæmper for de små liv!
/i Forside, FørstehjælpVi skal passe godt på vores små pindsvin!
Pindsvinet er en truet dyreart i Danmark.
Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.
Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.
De søde fotos er kun en lille del af det store billede.
Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.
Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.
Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!
Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.
Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.
Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.
Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!
Stop udstillingen af syge dyr på nettet!
/i Bullerbasser, Forside, Samfund og etikI disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Read this article in English!
Et lille dyr er også et liv!
/i Forside, Samfund og etikEt pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.
Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.
Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.
Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!
De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.
Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!
Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.
Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.
Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.
Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.
Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.
Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.
Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.
”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.
Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.
Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.
De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!