Tag Archive for: Pindsvin

Pas på dyrene til Skt. Hans!

Pas på dyrene til Skt. Hans – lad ikke dyrene brænde ihjel!
Vi er fyr og flamme til Sankt Hans, men tænk dig om. Det er en smertefuld død at miste livet til et bål?!
 
Særligt de små pindsvin er i fare.
 
Et bål bestående af en stor stak grene. Brændestablen er et yndet opholdssted for pindsvin og andre små dyr.
 
Hvert år mister mange pindsvin livet, fordi de brændes af i bålet.
 
Du kan dog gøre meget for at redde pindsvin og andre dyrs liv?.
 
Det kræver bare lidt omtanke og arbejde!
 
FLYT bålet. Dermed slipper dyrene ud af dødsfælden.
 
Kan du ikke flytte bålet, så ”rod” i bunken med en lang stav dagen i gennem, således lyd og bevægelse måske får de små dyr til at tage flugten og redde livet?.
 
Når bålet skal tændes, så skal du IKKE smide en masse tændvæske på bålet og sætte ild i det hele på en gang.
 
Start afbrændingen fra toppen. Dyrene vil måske registrere varmen og flygte fra stedet.
 
Mange dyr risikerer at få alvorlige forbrændinger pga. bålet, hvis de ikke når at slippe væk. De færreste kan overleve i naturen med grimme skader, og de vil ofte gå en pinefuld død i møde.
 
Antallet af pindsvin er dalende i Danmark.
 
Lad Skt. Hans bålet være til inspiration for eftertiden og lav din have mere venlig for pindsvin. Byg nogle gode steder for dyrene a la et Skt. Hans bål.
 
Husk også at passe på vores andre kæledyr.
 
Hunde og katte er meget udsatte for at få brændte poter, så
 
SLUK ilden efter jer. Små gløder gør også ondt?!
 
Det bedste, du kan gøre for dyrene, er helt at DROPPE bålet.
 

Tænk dig om før du tramper!

I disse mørke dage er det blevet endnu farligere at være en lille snude, da mennesker ikke altid ser, hvad der lever nede på jorden, men lystigt tramper afsted med tunge hurtige skridt!

Igen måtte et lille pindsvin sande, at bare forbi man har et biologisk skjold, så er man ikke undtaget for farerne, der lurer alle steder.

Det lille pindsvin blev bragt til Artemis af en kærlig sjæl, der havde fundet hende og havde taget hende op, da kroppen ikke selv ville bringe hende frem i livet.

Hun var stor, hvilket er et godt tegn for et pindsvins liv, men hun ville ikke lade os undersøge hende, trods mange tiltag for at få hende til bogstavelig talt at rulle sig ud. Et pindsvin krøller sig sammen som en lille kugle med alle piggene på stikkerne, når de beskytter sig selv.

Vores lille ven fik derfor lidt at sove på, så vi kunne undersøge hende. Et røntgenbillede afslørende en knust pote med flere brud og en undersøgelse af munden viste en brækket underkæbe. Skaderne til sammen gjorde, vi sendte hende afsted med et stik i hjertet og en ny stjerne til himlen!

Det lille pindsvin blev umiddelbart vurderet i så god stand, vi valget at tage skridtet og undersøge hende efter ”best practice”, velvidende det ikke er alle pindsvin, der får denne mulighed.

Mange af de pindsvin, vi ser, er så ilde tilredt, det vil være imod dyreværnloven ikke at give dem fred med det samme.

Jeg ville dog ønske, vi ikke så, så mange dyr gennemgå de lidelser, som mange af pindsvinene oplever.

Bare fordi vi måske ikke ser pindsvinene, så findes de – og de mærker smerten. Vi, der arbejder med dyrene, mærker den også, og vi glemmer den aldrig.

Så pusler det i haverne, så hold øje med pindsvinene.

Få de små i sikkerhed, så hunden eller græsslåmaskinen ikke bliver bødlen, der sender dem fluks i smertehelvede, hvorefter skæbnen afhænger at menneskets evne til at spotte pindsvinet endvidere hjælpe det videre.

Pindsvinenes Venner ligger ind med en masse vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du møder et lille dyr på din vej.

Det er så let bare at gå videre! Husk på at et lille stop fra din side kan gøre en kæmpe forskel for et andet levende væsen!

Så tænk dig om, når du tramper afsted!

Små snuder fortjener også et værdigt liv.

Tak til jer, der kæmper for de små liv!

Vi skal passe godt på vores små pindsvin!

Pindsvinet er en truet dyreart i Danmark.

Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.

Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.

De søde fotos er kun en lille del af det store billede.

Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.

Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.

Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!

Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.

Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.

Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.

Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!

 

Et lille dyr er også et liv!

Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.

Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.

Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.

Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!

De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.

Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!

Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.

Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.

Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.

Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.

Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.

Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.

Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.

”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.

Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.

Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.

De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!