Indlæg

Lynguide til forståelsen af din hund!

Lær hundens sprog

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

  • Slikker sig om munden
  • Smasker
  • Blinker med øjnene
  • Drejer hovedet til siden
  • Lægger ørerne tilbage
  • Logrer med halen sænket

Læs mere om de dæmpende signaler her!

Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.

Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!

Læs mere om hvalpe om motion her!

Stimulering af krop og sind 

Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.

Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:

  • At kaste med pind
  • At kaste med bold
  • Lave vilde trækkelege med f.eks. et tov

Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!

Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.

Læs mere om hunde, hørelse og larm her!

Drop derfor:

  • Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet 

Snuseturen

Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.

Denne sele sidder korrekt!

Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.

Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.

Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.

Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!

Læs mere om mødet med andre hunde her!

Rolige og afslappende aktiviteter

Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.

Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.

Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.

Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.

Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!

Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!

Hundens rum

Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.

Små redskaber til kommunikation

Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.

Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!

Få en god kontakt  med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd.  Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder.  Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!

Lær  håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:

 

  • Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
  • Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
  • Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op. 

Gå i mellem: Hvis der f.eks.  er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne. 

 

Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.

 

Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.

Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen,  så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.

Read the English version here!

 

Der er FÅRår i luften!

Repertoiret bliver udvidet i disse dage.

Lørdagen bød på store oplevelser ude på landet.

Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.

Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.

Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.

Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.

Store fårventninger!

Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.

Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.

Fårene stod forsamlet på en mark.

Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32. 

Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.

Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.

Til dette formål bruges en hyrdehund.

Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.

Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.

Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.

Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.

Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.

Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.

Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.

Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.

Aktionen!

Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå  tilbage til flokken.

Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.

Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.

Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.

Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.

Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!

 

 

 

 

 

 

Hjælp – min hund æder sin egen afføring!

Af Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Har du en hund, der spiser sin egen afføring?

Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!

Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?

Der er dog hjælp at hente!

Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.

Hvorfor korprofagi?

Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.

Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.

Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!

Hvordan kommer jeg uvanen til livs?

Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.

Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.

Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.

Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.

Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.

1. Du skal have en god kontakt med din hund!

”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.

Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.

Praktisk øvelse kontakt:  Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.

Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.

Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.

Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.

Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.

Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen.  Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.

I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.

Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.

2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!

Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!

Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!

Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!

Praktisk øvelse HÅNDSIGNALETStil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.

Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende:  gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.

 

 

 

Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.

Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.

Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.

Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.

Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.

Lav “smaskelyden”.  Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.

Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.

Hav tålmodighed!

Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!

Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.

Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.

Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.

I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.

Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.

De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.

Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.

Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.

Hvem gør det?

Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.

Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.

Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:

Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.

Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning.  Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.

På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.

Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.

Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.

At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.

Lidt ekstra spice!

Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.

Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En lille hvalp skal ikke bare køres træt!

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Nej, alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden!

Villabyerne bragte mit læserbrev, skrevet samme med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet, om det at møde hinanden!

http://gentofte.lokalavisen.dk/debat-nej-alle-hunde-skal-ikke-bare-hilse-paa-hinanden-/20170303/laeserbreve/170309874/1019!

På tur i Dyrehaven med Snudekompagniet!

Jeg afholder hver anden uge gåtur i Dyrehaven i Klampenborg sammen med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet.

 

Idéen opstod, da mange af mine klienter ofte efterlyser tips og tricks i forhold til hundens adfærd.

Jeg savnede derfor et forum, hvor jeg på en nem måde kunne sætte folk i forbindelse med en hundetræner, der er meget klogere på hundens sprog og adfærd end jeg.

På gåturen kan man få en uformel snak med Hanne, der er hundetræner.

 

Vi håber på dem måde at inspirere flere mennesker til at starte til træning hos en af landets mange dygtige hundetrænere.

 

Vi mødes ved Trepilelågen og går i Dyrehaven i lille times tid.

Hundene SKAL være i snor på turen.

Hvis der er hunde med, der måske er udfordret i forhold til andre hunde, gør vi en indsats for at hjælpe. Det plejer altid at gå godt. Når først vi er i bevægelse, fungerer flokken oftest fint.

Ved at holde afstand og tage hensyn kommer vi omkring langt de fleste udfordringer.

Vi slutter turen af med kaffe og kage.

 

Vi er efterhånden blevet en fast gruppe, der trofast dukker op uge efter uge. På hver tur har vi dog stort set altid ”nye” deltagere med, hvor mange heldigvis bliver gengangere.

 

Se link til video med billeder her!

https://animoto.com/play/jZ1guI981j5U0qbR6YKUNQ

 

Turene annonceres på min facebook side og på siden her!

 

Velkommen til hvalpen!

Tak til Hanne Truelsen fra Snudekompagniet for at hjælpe med dette indlæg!

En ny hvalp i familien er en stor glæde. Hundehvalpe er nuttede og søde, men det kræver sit af hele familien, hvis hvalpen skal trives og udvikle sig til at blive en integreret del af hjemmet. Samværdet med hvalpen er dog berigende og fyldt med gode oplevelser, så glæd dig til at tage hul på et nyt kapitel i dit liv – livet med hund!

Dette skriv er ment som gode råd til en god start. Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. ”Pluk og kasser”, vi er alle forskellige og en indgangsvinkel til hunden er ikke nødvendigvis ideel for alle. Så find den stil, der passer til din hund og din familie! Det giver pote i længden.

 

Ankomsten

Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når der er ca. 8 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en travl hverdag. Det kan være ganske overvældende at få en ny hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem og planlagt alt fra start. Det er ofte en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker i en så rivende fart i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med – både for hund og ejer.

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. Man kan faktisk godt sammenligne hvalpen med en baby. Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives.

I rigtig mange familier foregår hverdagen i et meget højt tempo. Vi har frygteligt travlt med at have travlt, hvilket er meget dårligt foreneligt med den lille hvalps behov, der går i modsat retning med brug for masser af tid og ro.

 

Planlægningen

Planlæg dig ud af din travlhed og sæt tid af til bare at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp, du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye ejer(e) at kende. Hvalpen har kort forinden mistet den trygge kontakt til sin mor og sine søskende. Derfor kan man risikere, hvalpen bliver deprimeret, hvis den ikke får den fornødne kontakt og positiv opmærksomhed.

 

Motionen

I de første 3 måneder er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen ska kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden. Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud, da dens krop og knogler endnu ikke er udviklet nok til at tåle megen motion.Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstad med en hundehvalp. Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os.

 

Kommunikationen

Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Desværre er det kun i Disney-film, at hunde taler dansk. Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog (de kan hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det)! Heldigvis kan vi mennesker lære at tale og forstå hundesprog og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis ejerne havde sat sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog. Der skal så lidt til for at lære at kommunikere på en god måde med hinanden, og det er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem. Selvfølgelig kan der være en bagvedliggende medicinsk grund til en problematisk adfærd, og så må man selvfølgelig en tur til dyrlægen for at få hjælp, men ofte har udfordringerne rod i mangel på forståelse mellem hund og menneske.

Når man begynder at læse om hundesporg, adfærd, går til hvalpeaften mv., vil man opdage, man måske har lavet nogle begynderfejl. Heldigvis er hunde tilgivende indrettet, at vi kan begå mange fejl og blive meget klogere hele tiden. Vores hunde har en fantastisk tålmodighed med at prøve at forstå os og gøre sig selv forståelig. Man må bare aldrig, aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

 

Hvalpeaftenen

Til hvalpeaftenen på Dyreklikken Artemis bliver du introduceret til træningsprincipper baseret på positiv forstærkning: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil se mere af og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker at se igen.

Hunden lærer dermed meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke møder hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

 

Hvalpelicensen

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 4-6 mdr. gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger. Den forstår jo ikke fra start, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde osv. Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!

 

Den gode hvalpetid kræver at man:

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer.
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende og bare være sammen med den.
  • Har gjort sig klart, at man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundesprog.
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling. Det bliver så meget lettere senere hen – især, hvis man har sørget for den rette stimulering af hvalpen og opbygget en god kontakt.
  • Går til hundetræning og hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører, det er altid med til at knytte bånd og skabe forståelse hund og ejer imellem!

Dyreklinikken ARTEMIS ønsker dig og din hvalp en dejlig tid sammen og står klar med råd og vejledning – både med hensyn til det dyrlægefaglige og adfærdsmæssige. Vi samarbejder med en række hundetrænere og adfærdsinstruktører og vi hjælper gerne med at finde det rigtige match til dig.

 

Har en hund samvittighed?

Kan hunden have dårlig samvittighed?

 Jeg mener ikke en hund, kan have dårlig samvittighed. Tolker vi mennesker dyrs adfærd som  dårlig samvittighed, så  har vi misforstået noget. Hunden viser nemlig et meget tydeligt kropssprog, der forsøger at sende ejeren et budskab.

 Hvis en person taler lidt truende til sin hund, måske højlydt eller irriteret, så reagerer hunden på det. Det ligger i hundens natur, den gerne vil have fred i flokken. Hunden vil derfor i en presset situation gerne signalere, den er sød, venlig og vil have ro.

 

Hvad er de dæmpende signaler?

 Men hvordan signalerer en hund så det til sin ejer? Den kan jo ikke sende en sms med en smiley. 

I stedet bruger hunden sit kropssprog til at tale sin sag. 

Hunden gør brug af et kropssprog, der skal fortælle ejeren, hunden er sød og rar og mennesket bør dæmpe sin adfærd, da der ikke er fare på færde.

Det signaler hunden ved f.eks. at dreje hovedet lidt væk og ikke se ejeren i øjnene. 

Den sænker hovedet lidt, måske den endda vender rumpen til eller begynder at smaske eller gabe.

I hundesprog betyder alle de her små signaler: “jeg er ikke ude på at skabe konflikt, jeg er sød vil gerne have fred i flokken, lad være med at være gal”. 

Alle de små signaler hunden sender, fejltolkes ofte af mennesker, som dårlig samvittighed. Det er det ikke. Det er udtryk for en stærk kommunikation fra hundens side, der misforstås af mennesker.

 

Hvad er samvittighed? 

Samvittighed en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.

Samvittighed er et ord, der rummer tanker som etik og moral. Så nuanceret er en hund ikke i sin tankegang. En hund har en simpel hukommelse.

 Den skelner mellem, hvad der er sikker og farligt. Alt andet er at menneskeliggøre dyret.

 

Skal man skælde ud? 

Nytter det så at skælde hunden ud? Nej. Jeg tror på, det nytter at rose hunden, når den gør noget rigtigt. Husk på du har max 4 sekunder til at belønne din hund , hvis den gør noget rigtigt. Går der længere tid, ved den ikke, hvad den belønnes for. Belønningen skal falde promte. 

Hunden kan godt lave en kobling mellem en handling og en gal ejer, men den forstår ikke handlingen i sig selv er forkert. Den vil bare næste gang gøre sin gerning sikker.

 

Sjov klip på nettet  – what’s not to like! 

Nettet flyder med sjov klip af dyr, der går sjovt eller siger underligt. De fremstilles til morskab og får mange “likes” med på vejen. Jeg synes dog ikke, der er meget at “like”.

Nu er humor jo subjektivt. Jeg synes selv ikke, det er sjovt at se dyr, der ikke har det godt. 

Umiddelbart ser det jo sjovt ud. Men fakta er bare at der bag den komiske adfærd gemmer sig en form for sygdom eller dysfunktion, der udfordrer dyret anatomi og funktioner. Det kan give sjove lyde, en spøjs gang med videre – og det skal vi mennesker bare holde os for øje, når vi griner, deler og liker.