Lad dyrene tage afsked med hinanden!

Ugen sluttede med et farvel til Vuffer. Den dejligste korthårede sorte nærmest royale gravhund. Han sluttede livet efter 15 gode år med fat i den lange ende, som kun en gravhund kan leve det.

Til sidst var livet trist, med flere dårlige dage end gode, da krop og hjerne ikke længere rigtig arbejdede sammen til gavn for Vuffer.

Kuren skal ALDRIG være værre end selve sygdommen, så det var rette tid at sige farvel.

Solen skinnede så klart, og Vuffer vimsede ukoordineret rundt.

Det gør ikke noget, man dør på en god og smuk dag, og hellere en dag for tidligt end en uge for sent.

Vuffer sov ind i ejers arme med familien omkring sig. Stille og fredfyldt.

Familien rummer udover Vuffer også en anden hund, Johan. Johan kom til for nogle måneder siden og indtog sin plads i flokken, med Vuffer som familien ubetingede oversnude.

Johan var ikke tilstede under selve afskeden, da familien skulle have ro til at være nærværende overfor Vuffer. Vuffer blev efterfølgende pænt lagt i en æske med hilsner skrevet på, puttet i et blødt tæppe med snuden stikkende frem.

Afskeden!

Johan blev så lukket ind i stuen.

Det er nemlig vigtigt at lade dyrene sige farvel. Dyrene ved nemlig godt at en i flokken pludselig er væk.

De er jo kammerater og hinandens wingmen. Sover sammen, leger sammen, skændes, hjælpes ad og opdrager hinanden, da ingen lærer en hvalp bedre om livet end den ældre hund.

Hvordan må det ikke føles for en hund, at lige pludselig er ens læremester bare pist forsvundet? Samtidig med familien er ulykkelige, hvis man ikke får lov at give et sidste snus til afsked?

Johan kom ind i stuen og virkede med det samme utilpas ved situationen. Han sendte masser af dæmpende signaler, der er hunden sprog, der signalerer, han ikke er tryg ved situation.

Han vendte siden til, smaskede, lagde ørene tilbage og trak sig tilbage under en stol til start. Efter lidt tid gik han dog hen til Vuffer og snusede til ham flere gange.

Det siges at dyrene med det samme registrerer en ændret duft fra den afdøde hund.

Det er derfor ikke nødvendigt at den tilbageværende hund, skal helt hen og fysisk røre ved den døde hund. Man skal derfor ikke løfte hunden hen til den døde, hvis ikke han selv vælger det, som Johan endte med at gøre.

Vuffer blev båret ud i bilen og kørt tilbage til klinikken.

Han kommer retur i en urne, hvorefter han begraves i haven sammen med Simba, der for et års tid siden var ham, der måtte afsted til hundehimlen, hvor Vuffer sagde sit farvel.

Har man mulighed for at lade sine dyr sige farvel, skal man gøre det.

Det kan naturligvis være situationer, hvor det ikke er muligt at hensyn til den døende. Er der f.eks. tale om en akut aflivning, er det ikke altid praktisk muligt, og det skal hensynet naturligvis tages til den, der lider.

Vuffers søde familie fortalte, at de sidste år havde læst en artikel, jeg havde skrevet om emnet, hvilket gjorde de absolut ville organisere hundene kunne sige farvel.

De gav mig derfor grønt lys til, jeg gerne måtte tage en film og videreformidle budskabet igen.

Det er meget unik at få lov til taget i betragtning af, situationen er meget sårbar og sorgfyldt. Jeg er derfor meget taknemmelig for den tillid, jeg får vist.

Jeg håber, at historierne fra ”det virkelige liv” vil inspirere andre til at give vores dyr det bedste liv fra start til slut. Ved at dele erfaringer og oplevelser bliver vi alle forhåbentlig klogere til glæde og gavn for dyrene.

Dyr er sansende væsener med følelser, og det skal vi mennesker i den grad anerkende og arbejde ud fra.

Ikke kun ved livets ophør men i alle sammenhænge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når operationen slår fejl!

Crystsanthemum, en 6 år gammel boxer, blev i går bragt til Artemis.

Ejeren, der kender sin hund særdeles godt, fornemmede noget var galt.

Crystsanthemum havde gennem en lang periode ikke rigtig været sig selv men havde alligevel ikke været  rigtig dårlig.

Ejer tog action og fik derfor til start tjekket en blodprøve på hunden. Resultatet gav anledning til, der efterfølgende blev lavet en CT scanning af bughulen. Scanningen afslørede en stor indkapslet masse, der lå uden relation til de andre organer.

Der var derfor ingen anden mulighed, end at få hunden på operationsbordet og åbnet, så vi kunne se, hvad der var galt.

Operationen afslørede, at der lå stor masse i bugen. Det lignede en lille kugle, og den blev fjernet fra hunden.

Da kuglen blev skåret åben, viste det sig, at ”synderen” var flere stykker af gaze.

Gazestykkerne var blevet efterladt i hunden oven på en operation lavet på en dyreklinik andetsteds for et længere stykke tid siden.

Når man opererer et dyr, så bruges gazestykker til at opsuge blod. Før man lukker hunden sammen igen, er det MEGET vigtig, at kirurgen sikrer, ALLE stykker gaze fjernes. Sker dette ikke, kan det ende med at gå som for stakkels Crystsanthemum.

Kroppen har en helt utrolig evne til at tilpasse sig og overleve. Ved at indkapsle de efterladte gazestykker, klarede hundens krop den fremmede belastning, der ligeså godt kunne have været fatal.

Fænomenet kaldes for ”gossypibrom” og afspejler et efterladt fremmedlegeme som f.eks. et stykke gaze i en patient medførende dannelse af en masse, der skal fjernes.

Mange dyrlæger arbejder med fuldt fokus på rutiner og gentagelser. Det sikrer, vi også i pressede situationer, mindsker andelen af fejl, der kan få dødelige konsekvenser for vores patienter.

I relation til denne sag, så skal man tælle antallet af gazestykker, der er, når operationen starter. Før man afslutter operationen, tælles det, at man har det samme antal gazestykker ude som ved start. Denne handling sker, uanset tiden måske er presset, og man er bagud i dagens program.

Ingen er ufejlbare, og nogle gange går tingene galt for selv den bedste. Heldigvis har vi vores diagnostiske redskaber og ikke mindst omsorgsfulde ejere, der reagerer, når noget ikke er, som det skal være.

Vi må ikke leve et liv i frygt for, vores dyr bliver syge. Vi skal derimod have tillid til, vi opdager, hvis noget er galt, så vi kan nå at reagere i tide. Frygt må aldrig blive styrene for vores måde at leve på.

Heldigvis nåede ”crystsanthemumbomben” ikke at eksplodere, før det gik galt.

Men lad det være en vigtig læring til alle om, at omhyggelighed og rutiner betaler sig og i sidste ende redder liv.

På billedet ses den indkapslede masse, der blev fjernet fra Crystsanthemum.

Se video af dissektionen her!

IMG_7177-2

Mundbindet fik i den grad sin berettelse under proceduren.

Her ses resultatet af dissektionen!

Fyrværkeri tager livet af dyrene allerede før, krudtet skydes af!

Tre kære hunde og patienter gennem mange år med hver deres problematikker og sygdomshistorik aflagde os over dagen visit.

Der var i alle tre tilfælde ingen tvivl om, at vi skulle til at beslutte, hvornår det sidste farvel skulle eksekveres. Sygdom på forskelligvis gjorde, at det var ved at være tid til at sige farvel.

Der er mange følelser involveret i en sådan beslutning og flere hensyn at tage men uanset hvad, så er det altid dyrenes bedste interesse, der er den afgørende faktor for, hvornår vi slutter livet.

Alle tre hunde plejer hvert år at gennemleve et helvede, når det første krudt begynder at blive skudt af. De er med rette rystende bange for fyrværkeriets lys og lyd.

Alle hensyn skal tænkes med, når vi tager den alvorlige beslutning om livets ophør.

I alle tre tilfælde besluttede vi, det ville være helt urimeligt at ”strække” det sidste farvel til efter nytår.

Vi var bange for, hundene måske bogstavelig talt ville dø af skræk over nytåret, da kroppen simpelthen ikke ville kunne holde det det stress, som nytårets fyrværkerimedfører.

Himlen har derfor fået 3 store stjerner i dag, der uden tvivl vil lyse smukkere end noget fyrværkeri nogensinde kan fremkalde.

Brugen af fyrværkeri er simpelthen dyremishandling, der i dag med medvirkende årsag til at lyset blev slukket for nogle vidunderlige elskede dyr.

Fyrværkeri bør være forbudt hele året uden undtagelser.

Motivationen er kærlighed til dyr.

Fyr fornuftigt – drop krudtet!

Fyrværkerisalget er startet. Festen er i gang.

På samme tid er Danmarks største og ældre dyrevelfærds organisation Dyrenes Beskyttelse ude med en klar anbefaling: Forbud salg af fyrværkeri til private og begræns tidsrummet for tilladelse af affyring, da nuværende tilladelse er uforsvarlig.

Københavns Politi melder sideløbende ud, at straffen for at affyre fyrværkeri mod borgere, politi eller brandvæsen, skærpes med en tredjedel.

Landet lukkes ned, således at vi mindsker spredning af smitte med corona.

Mere end nogensinde virker det absurd at give tilladelse til brug at noget, der både er til skade for miljøet, bryder dyreværnsloven, samt øger antallet af hospitalsindlæggelser og tillige  er et ”våben” til personskade.

Fyrværkeri stimler folk sammen på gaderne kl. 24 – langt over den tid, hvor restauranter og barer pt. er lukket, da kombinationen af alkohol og festivitas vurderes at være en dårlig kombination, når coronasmitten skal holdes nede.

Dobbeltmoralen er tydelig, det tillades at folk flokkes i champagnerus og benytter fyrværkeri, men det tillades ikke at besøge restauranter ud på aftenen.

Det ville klæde Danmark, at tage Dyrenes Beskyttelses anbefaling til efterretning for dyrenes skyld.

Det vil bedre Danmarks smittetryk, hvis man fjerner den oplagte grund til, at folk vil på gaderne nytårsaften – nemlig fyrværkeri.

Det vil være respektfuldt overfor hospitalsvæsenet, hvis vi anerkender de begrænsede ressourcer og ikke lader pladserne bruges til skader, som følge af fyrværkeri.

Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab lancerer en kampagne,  med formålet at folk skal bruge fyrværkeri fornuftigt.

Den eneste ”fornuftige” måde at bruge fyrværkeri på er helt IKKE at bruge det.

 

 

 

 

Slut med krudt!

I disse dage udskriver dyrlægerne store mængder af psykofarmaka. Alt sammen med formålet at få vores elskede kæledyr gennem nytårsaften med mindst muligt traume på sjælen, som konsekvens af nytårskrudtet angstfremkaldende effekt.

Det er meget stærke sager, der langes over disken, og det virker helt absurd, at vi tillader brugen af nytårskrudt, velvidende det invaliderer vores dyr både i hjemmet og i naturen.

Samfundet lukkes i disse dage ned i stor stil for at begrænse smitten med corona. Fyrværkeri er i den grad noget, der stimler folk sammen. Desuden er der et kæmpeoprydningsarbejde med resterne af krudtet bagefter, der måske kan være med til at sprede smitten yderligere.

Tyskland har vist ”balls” og sagt nej tak til krudtet af hensyn til overbelastning på hospitalerne som følge af skader pga. fyrværkeri! Det er endnu et argument for at sløjfe skyderiet.

Det er vigtigere end nogensinde, at vi i år siger, at nok er nok!

Lad Danmark komme med i kampen og sige nej til brugen af fyrværkeri for både dyr og menneskers skyld.

 

Besøg hos Pia Kjærsgaard på Christiansborg!

De politiske vinde blæser i dyrenes retning på Borgen🙌!

Dagen idag bød på et meget spændende besøg hos Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard!

Kærligheden til dyr brænder igennem fra hjertet, så det var en fornøjelse at have en snak med hende🙏!

Kampen for at få forbudt fyrværkeri vinder frem💪!

DF var i hvert faldt ikke langt fra mit synspunkt om et forbud, men det politiske klokkeværk skal også spille med på melodien, og det er en proces🙉.

Der var i den grad konsensus om, det er meget synd for dyrene og i strid med Dyreværnsloven, at de skal udsættes for fyrværkeri!

Hundeloven!

Hundeloven kom også på bordet!

Der var gode tankter til DF om, de måske vil lade lovgivningen komme til revision igen – som man jo naturligvis bør gøre, når noget har fungeret på godt og ondt i praksis gennnem
længere tid🤓!!!

Jeg fortsætter i hvert fald arbejdet og håber det bedste!

Ekstra Bladet!

Sammen dag valgte Ekstra Bladet meget belejligt at bringe mit læserbrev, der igen advokerer for et forbud mod fyrværkeri.


 

 

Besøg hos Dyrenes Beskyttelse

Dagen startede  med et spændende møde hos Dyrenes Beskyttelse  med direktøren Britta Riis!

Jeg fik et interessant indblik i, hvordan foreningens arbejdsgange fungerer –  både i praktisk og politisk øjemed.

Medbragt var naturligvis en agenda med emner til debat.

Det glæder mig overordentligt, at Dyrenes Beskyttelse lader til at være på linje med mig, hvad  holdningen til fyrværkeri angår.

Krudtet skal spares, og der bør være et totalforbud mod anvendelse af fyrværkeri for dyrenes skyld.

Det undrer mig at mennesker ikke kan finde hjerterum til at lade dyrenes ve og vel komme i første række. Det synes oplagt, at vores Corona epidemi er en anledning til et totalforbud mod enhver salg og anvendelse af fyrværkeri i 2020 og fremover, hvilket tillige imødekommer forbuddet om større forsamlinger.

Foreningens synspunkt omkring fyrværkeri vil naturligvis blive bragt med mig til den kommende uges møde på Christiansborg.

Et andet sted, hvor Britta Riis – som repræsentant for foreningen – og undertegnede delte holdning, var omkring ”donationer.”

Dyrenes Beskyttelses internater vil fremadrettet blive modtager af nogle af de mange donationer, vi modtager. Når folk mister et kæledyr, er der mange ting tilbage, såsom legetøj, kurve, seler mv. Det føles forkert at beholde det, men også helt forkert at smide det ud.

Venligst doner det, så andre dyr kan få glæde af det. Internaterne har nemlig allerede rigeligt at bruge deres sparsomme penge på.

Vi fik endvidere en god snak om muligheden for at mobilisere midlertidige plejefamilier til både hunde og katte, der alternativt ville skulle være på et internat i en længere periode, hvortil grundene kan være mange. Så det varer nok ikke længe, før jeg efterlyser potentielle plejere!

Dyrs sociale værdi blev også vendt. Der er ingen tvivl om, at dyr giver livsglæde, men lige så stor glæden er, endnu større bliver sorgen, når et dyr går bort. Ofte efterlades ejer i en dyb krise, som alle ikke lige forstår. Som ikke alle forstår.  Særligthos ældre enlige er problemet stort, så således er mit projekt ”besøgsvenner” er i den grad stadig aktuelt, men skal gentænkes.

Besøgsvens projektet var et tiltag, der skulle tage hånd og hjælpe de mennesker, der oplever en overvældende ensomhed og sorg ved tab af et kæledyr.

Dyrenes Beskyttelse gør et fint stykke arbejde, og det var en fornøjelse at være på besøg. Det gav i den grad inspiration til at fortsætte med at kæmpe for de ting, der betyder noget for dyrene.

Dyrene kan nemlig ikke selv kæmpe deres egen sag, men er totalt afhængige af os mennesker på godt og ondt!

Et lille pip i dyrenes favør inspireret af Dyrenes Beskyttelse: Tirsdag er det Mortens Aften:

Skal der fugl på fadet, så køb en and, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Der er nemlig stor forskel på opdræt af ænder, så vælg en and, der har levet bedst muligt!

 

 

 

 

Lad coronakrisen hjælpe dyrene!

Berlingske Tidende har bragt dette indlæg, der opfordrer til at droppe brugen af fyrværkeri!

“Covid-19 har sat sine begrænsninger for vores måder at agere på i det private og offentlige rum. Snart begynder julen at stikke snuden frem og i kølvandet derpå nytåret.

Nytåret med det tilhørende fyrværkeri er en smertefuld tid for vores dyr, der i den grad lider under de voldsomme lyde og skarpe lysglimt.

Brugen af fyrværkeri er i strid med dyreværnsloven, der skal sikre dyr imod unødig smerte og lidelse. Fyrværkeriets show er noget, der i den grad samler mennesker efter kl 22.

Lad os bruge covid-19 som en anledning til at få gjort brugen af fyrværkeri forbudt hele året. Hvis politikerne ikke vil tage ansvar og lade dyrenes tarv komme før menneskers behov for forlystelse, så lad en smitsom virus være det, der tager fusen af fyrværkeriet🙏!

Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup!”

Se indlægget online her:

https://www.berlingske.dk/laesere/regeringens-maade-at-handle-paa-er-udtryk-for-magtfuldkommenhed

 

Alle hunde skal ikke hilse på hinanden!

Berlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med!  Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!

De fleste hundeejere kender dette scenarie:

Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer. 

Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!” 

Sekundet efter   er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer.  Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.   

Dette bør og kan vi undgå

Husk dannelsen på hundenes vegne!

Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.

Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.

Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.

Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.

Hvis egen race ikke er  indenfor rækkevidde,  vil hunden vælge ’den næstbedste race’.

Således er hundens sprog og signaler så enestående.

Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.

Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!

De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.

Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!

Respekt for hinanden!

Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd

Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des  mere vi mennesker lærer om dyrene, des  bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–

At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.

Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.

Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.

Husk derfor følgende:

  • Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald.
  • Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand.
  • Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd.
  • Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!

Hundens sprog!

Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .

Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!

Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder –  – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.

Artiklen kan ses online her!

 

 

Derfor skal din hund have dækken på i kulden!

Pludselig falder temperaturen. Derfor skruer vi op for varmen og finder de varme frakker frem.

Mennesker er ikke de eneste, der mærker kulden, vores firbenede venner kan i den grad også påvirkes af de lave temperaturer.

Giv hunden dækken på i kulden!

Har du en hvalp eller en ældre hund, skal du være særlig opmærksom på, at kulde og blæst kan være ubehageligt for dyret.

Er du i tvivl om, du skal give din hund overtøj på, når temperaturen daler?

Så er svaret; ja, det skal du!

Vores kæledyr er vant til at være indendørs i opvarmede hjem. Hunden er domesticeret og bor ikke udenfor i naturlige temperaturer. Hundens underulden bliver derfor sjældent så udviklet, at den varmer hunden tilstrækkeligt, når kulden for alvor mærkes.

Hvem har brug for et dækken?

Tager vi udgangspunkt i hunderacerne, så har korthårede og tyndpelsede hunde brug for et dækken. Det kan f.eks. være en whippet, beagle, staffordshire terrier, fransk bulldog, boxer mv.

Hunde, der ikke har underpels, eller som skifter deres pels, herunder  pudel, bichon, shih thu, yorkshireterrier mv. har også brug for et dækken.

De helt små hunderacer som chihuahua, cavalier king charles spaniel, gravhund mv. har også brug for ekstra varme i form af et dækken.

Ældre hunde har ofte slidgigt i kroppen og vil have stor glæde af lidt ekstra varme i form af et dækken, da leddene dermed bedre kan fungere, når de ikke er kolde.

Har du en lille hvalp, skal  den have et dækken på, når den er ude.

Jamen min hund fryser jo ikke?

Mange hundeejere fortæller, de ikke har indtryk af, at hunden fryser. Den ryster måske bare en anelse, men virker jo ikke kold?

Ryster hunden, betyder det, den lider af ”hypotermi”.

Det vil sige, kroppen er blevet kold, og musklerne sitrer for at generere varme. Det giver et signal til hjernen om, hunden skal søge varme.

Du skal som hundeejer, derfor altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, når den er udenfor.  kulden.

Alt; som hundeejer skal du altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, mens den er udenfor i kulden.

Danmark er både et koldt og blæsende land. Selvom temperaturen ikke er på frysepunktet, kan en kold vind være nok til, at du skal finde et dækken frem til hunden!

Giver du din hund et dækken på, når det er koldt, er på ingen måde det samme som at menneskeliggøre et dyr. Det er kun et udtryk for omsorg og kærlighed! 

At give din hund et dækken på, når det er koldt, er ikke ensbetydende med at menneskeliggøre et dyr. Det er blot et udtryk for omsorg og kærlighed.

Fysikkens love gælder for alle!

Det følgende er den naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor man skal være særligt forsigtigt, hvis man har en lille hund, når temperaturen daler!

Dyr danner varme gennem forbrænding (metabolisme).

Brændstof til forbrændingen er foder, der spises og omdannes til energi.

Den såkaldt metaboliske rate per kg kropsvægt er større hos små dyr end hos større dyr.

Den mængde varme, der afgives til omgivelserne, er selvfølgelig begrænset af, hvilken beklædning man er iført: fjer, pels eller bare hud.

Varmeafgivelsen er dog også afhængig af, hvor stort dyret er.

Mængden af varme, der leveres til omgivelserne er proportional med dyrets overfladeareal. Overfladearealet er igen proportionel med dyrets højde i anden potens.

Dyret indeholder en vis varmemængde (energi), der er proportional med dyrets rumfang, der igen er proportional med længdedimensionen i tredje potens.

Dette betyder, at forholdet mellem den varmemængde, som dyret indeholder og den varmemængde, som dyret afgiver bliver mere gunstigt, jo større dyret er.

Sagt på en anden måde, så afgiver store dyr mindre varme end små dyr.

Derfor fryser små dyr mere end store dyr.

Når hunden fryser, så øges forbrændingen (metabolismen), og der dannes varme.

Hvis et dyr udsættes for konstant kulde, så kan det øge deres forbrænding uden at ryste.

Dette sker via en øgning i stofskiftehormon, samt ved udnyttelse af fedt.

For English version click here!