Indlæg

Uddannet ved Turid Rugaas

Efter en længere uddannelse ved Turid Rugaas i ”Dog behaviour and problem solving” kom eksamensbeviset i dag endelig i hus!

Turid Rugaas er en norsk dame, der gennem hele sit liv har arbejdet med hunde og været drivkraften bag undervisning og uddannelse over hele verden!

Et eksamensbevis mere betyder ikke, man kan en helt masse! Enhver kan jo i dag kalde sig for ”ekspert”.

Dygtiggørelsen kommer for mit vedkommende som dyrlæge gennem stadigt dagligt praktisk arbejde med dyr på og udenfor klinikken, samt forsat akademisk udvikling hele livet.

Jeg håber fortsat at kunne være med til gøre livet bedre for kæledyrene hjemme hos de mange kærlige familier, der vil deres dyr det bedste.

Ofte er det meget små ting, der gør en kæmpe forskel for dyrene.

En snude betyder ikke, man har en stemme, der høres.

Hvis vi mennesker bliver bedre til at forstå dyrene sprog, så er vi godt på vej til en bedre kommunikation, der vil optimere hverdagen for vores hunde!

Som dyrlæge har jeg ofte et stærkt mandat, når jeg møder folk i klinikken. Nogle gange er den viden, jeg kan bidrage med, måske den eneste viden omkring dyrenes trivsel, folk tager med sig videre.

Jeg står klart mere sikkert på poterne i forhold til kursen omkring min vejledning af livet med dyr efter dette forløb.

Trods det ikke altid er populært, så kommer jeg ikke til at flette næbbet, når det gælder at tale dyrenes sag. Uanset hvem jeg træder over poterne, så må debatten aldrig forstumme.

Så hold snuden i sporet her og på sitet liserovsing.dk, så skal der nok kommet noget at bjæffe med om!

Alle er velkomne, da jeg ikke er tilhænger af at give nogen mundkurv på eller at diskriminere på grund af snude, så længe det forgår med anstændighed og en god tone!

Lynguide til forståelsen af din hund!

Lær hundens sprog

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

  • Slikker sig om munden
  • Smasker
  • Blinker med øjnene
  • Drejer hovedet til siden
  • Lægger ørerne tilbage
  • Logrer med halen sænket

Læs mere om de dæmpende signaler her!

Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.

Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!

Læs mere om hvalpe om motion her!

Stimulering af krop og sind 

Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.

Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:

  • At kaste med pind
  • At kaste med bold
  • Lave vilde trækkelege med f.eks. et tov

Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!

Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.

Læs mere om hunde, hørelse og larm her!

Drop derfor:

  • Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet 

Snuseturen

Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.

Denne sele sidder korrekt!

Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.

Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.

Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.

Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!

Læs mere om mødet med andre hunde her!

Rolige og afslappende aktiviteter

Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.

Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.

Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.

Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.

Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!

Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!

Hundens rum

Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.

Små redskaber til kommunikation

Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.

Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!

Få en god kontakt  med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd.  Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder.  Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!

Lær  håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:

 

  • Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
  • Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
  • Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op. 

Gå i mellem: Hvis der f.eks.  er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne. 

 

Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.

 

Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.

Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen,  så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.

Read the English version here!

 

Dødshjælp er en kærlighedsgerning til vores kæledyr!

Der har her til morgen kørt en debat om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være legalt i Danmark.

En repræsentant fra Etisk råd anbefaler, det fortsat ikke skal være lovligt.

Velvidende vores kæledyr ikke er mennesker, giver det alligevel stof til eftertanke at drage nogle paralleller til dyrenes verden.

Som dyrlæge og af en slagsen, der næsten dagligt sender kæledyr afsted til et bedre sted og som har MANGE liv på samvittigheden, giver det stof til eftertanke, når jeg overhører den humane debat.

Forestil Jer en verden hvor kæledyrene var underlagt de samme præmisser som mennesker? Hvor vi IKKE havde muligheden for at lade deres liv komme til en ende?

Jeg hører ekstremt sjældent, at hunden er sovet ind i kurven uden forudgående sygdom. Det sker næsten aldrig.

Langt de fleste kæledyr gives fred, når livet ikke længere er værdigt. Når hunden ikke kan gå, eller katten ikke længere kan spise. Skulle der tages en rimelig konsekvens af sygdommene, ville det betyde en mængde medicin så stor, dyret næppe ville sanse, hvad der foregik – eller måske en permanent indlæggelse på et dyrehospital der i sig selv kan stresse et dyr så meget, det nærmest tager livet af dem. Den ventede død ville ikke blive for dyrets skyld. Dette scenarie kaldes for passiv dødshjælp.

Hvad hvis vi af principielle årsager lod dyrene udleve deres sidste tid i et smertehelvede og til sidst ventede på, kroppen giver slip, så sjælen får fred? Jeg tror næppe, vi ønsker dette for vores kæledyr.

Scenarie i sig selv bør få alle kæledyrssejere til at huske på, at når livet en dag ikke mere er værdigt, så skal der i samråd med dyrlægen træffes en svær beslutning.

En beslutning, hvor vi ikke bare lader stå til, men ser virkeligheden i øjnene – Uanset hvor ondt det gør at tænke på, vi ikke mere har væres kæledyr i blandt os. Vi må ikke gemme os og lade følelserne vinde på bekostning af dyrenes ve og vel.

At lade vores dyr få fred i tide er en kærlighedserklæring til dyret. Det kommer sjældent et godt tidspunkt at sige farvel på, men der kommer et rigtigt.

Hvis det var lovgivning, der stod i vejen for, jeg ikke måtte lade dyrene få fred, så tror jeg, jeg ville blive meget kreativ i både min diagnostik og min medicinering. Heldigvis er det ikke tilfældet.

Så på dette område er dyrene bedre stillet end os mennesker.

Lad os derfor værdsætte muligheden for at sikre dyrene en værdig død, ligeså vel som vi er forpligtet til at give dem det allerbedste liv.

Vi skal ære debatten og dyrene og fortsætte snakken om, hvad der er et godt liv, således vi giver slip i tide – for dyrenes skyld.

Det kunne tjene den menneskelige debat at skelne til kæledyrenes verden.

 

 

 

 

 

 

Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?

Hellerups hunde tager til fest på Hotel Clarion!

Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?

Så er nytårsaften den værste aften på hele året.

Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.

Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.

Der er dog hjælp at hente den 31.december

Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.

Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.

Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?

Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme

Godt nytår…

Hjælp – min hund æder sin egen afføring!

Af Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Har du en hund, der spiser sin egen afføring?

Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!

Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?

Der er dog hjælp at hente!

Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.

Hvorfor korprofagi?

Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.

Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.

Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!

Hvordan kommer jeg uvanen til livs?

Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.

Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.

Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.

Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.

Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.

1. Du skal have en god kontakt med din hund!

”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.

Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.

Praktisk øvelse kontakt:  Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.

Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.

Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.

Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.

Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.

Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen.  Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.

I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.

Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.

2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!

Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!

Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!

Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!

Praktisk øvelse HÅNDSIGNALETStil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.

Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende:  gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.

 

 

 

Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.

Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.

Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.

Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.

Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.

Lav “smaskelyden”.  Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.

Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.

Hav tålmodighed!

Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!

Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.

Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.

Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.

I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.

Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.

De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.

Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.

Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.

Hvem gør det?

Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.

Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.

Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:

Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.

Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning.  Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.

På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.

Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.

Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.

At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.

Lidt ekstra spice!

Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.

Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En lille hvalp skal ikke bare køres træt!

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Se det dovne dyr!

Nettet flyder over med “sjove” filmklip af hunde og katte, der af en eller anden grund fremstår komiske.

Det kan være hunden, der kravler ud af sengen. Hunden, der grynter og snorker ekstremt. Hunden, der løber sjovt. Katten, der “danser” eller bruges til underholdning.

Typisk medfølges filmene af sjove bemærkninger, og klippene deles i tusindvis til mennesker, der finder morskab i at se hundene være på glatis.

En hund eller kat er fra naturens side IKKE doven.

Dovenskab er en menneskelig egenskab, nogle tillægger deres dyr.

For dyrenes vedkommende gemmer sig bag dovenskaben ofte en alvorlig sygdom, der hindrer dem i at udføre dens naturlige funktioner.

Bag den gryntende og snorkende hund gemmer sig alvorlige problemer og forsnævringer i luftvejene, der gør hunden ikke kan få luft og derfor kommer med den sjove lyd.

Hunden, der går sjovt, går anderledes, fordi den har benproblemer, der medfører, det gør vanvittig ondt, når den prøver at gå normalt.

Så morskab kan være mange ting.

Jeg synes ikke, det er sjovt at se lidende dyr. Ville alle folk lære dyrenes sprog at kende, kan det være, humoren ville skifte karakter.

Find the English version of this article here!

Nettet overstrømmes af dyr, der lider!

Det er ikke sjovt at se dyr, der har det dårligt!

Øverst i indlægges ses et udklip fra en video, der deles på nettet i stor stil . Små kattekillinger sidder skræmte blandt en masse mennesker, som led i koreografi. Senere i videoen løftes de små killinger op og ned. Tydeligvis meget utrygge og bange ved situationen.

 

Mennesker morer sig gevaldigt over dyr, der fremstilles komiske eller i en ubehagelig situation. Dyrene kan hverken sige fra eller til.

Jeg håber, man indimellem forholder sig lidt kritisk til, hvad der fremkalder smilet.

Dyr i nød, der er syge eller udsættes for stresssituationer til morskab for mennesker, synes jeg ikke skal være genstand for opmærksomheden.

De, der ikke kan forsvare sig selv, bør ikke udnyttes og udstilles…

Læs artiklen her!

 

 

Min hund æder alt

Læs historien om Diesel og få tricks til, hvad DU kan gøre, hvis din hund æder ALT!

Lille Diesel er en Labradorblanding på 4 måneder. Han kom til Dyreklinikken Artemis i går eftermiddags.

Diesel havde spist en udefinerbar genstand på en gåtur. Diesel blev derfor straks bragt til Artemis. Her fik et såkaldt “brækmiddel”, så han med det samme kastede mavens indhold af mad med videre op. Bagefter blev der taget et røntgenbillede, hvor vi forsøgte at vurdere om alt fra maven var kommet op. Det var meget svært at se på billedet, så Diesel kom tilbage til Artemis i morges til et nyt røntgenbillede.

Denne gang var der tydelige tegn på, der lå noget i mavesækken.

Diesel blev bedøvet, hvorefter vi med en “kikkert” (endoskop) gik vi ned i mavesækken. Med en kikkert kan hele mavesækken og dens indhold ses tydeligt. Der VAR en genstand, vi dog ikke kunne se, hvad var. Den var for stor til, den kunne fjernes med en tang op gennem spiserøret.

Diesel skulle derfor opereres. Der blev åbnet til bugen, mavesækken fik et snit og derigennem blev en “dims” fjernet. Herefter blev lille Diesel pænt lukket sammen igen og nogle timer efter, var han klar til at komme hjem.

Hvalpe, der æder ting, er et stort problem! Særligt labradors kan være slemme til at gafle alt, snuden kommer i nærheden af. Som ejer er det vigtigt, man forsøger at lære hvalpen ikke at spise alting. Lav f.eks. en “byt – øvelse”, så hver gang hvalpen tager noget i munden, der ikke må, siger du “byt” med glad stemme og med det samme belønner hvalpen med f.eks. en godbid bagefter! Det kan være svært (men ikke umuligt) at lære en hund ikke at æde ting, men du kan lære den at slippe genstanden. Det kræver dog TÅLMODIGHED og konsekvens og masser af ros,

For dyrlægerne kan “spiste ting” (fremmedlegemer) være utrolig svære at diagnosticere.

I Diesels tilfælde blev han fanget i “gerningsøjeblikket” – derfor vidste vi, der med stor sandsynlighed var noget i maven.

Hvis ikke man ser hunden æde et fremmedlegeme, er det mere drilsk.

Man kan opleve en hvalp eller voksen hund f.eks. gå og langsomt blive lidt mindre spisende og tiltagende sløv.

Ikke alle “fremmedlegemer” kan ses tydeligt på et røntgenbillede eller en scanning.

Det er særligt svært at se, hvis genstanden når at bevæge sig ud i tarmen. Her kan det blokere for alt bevægelse, og det kan blive fatalt for hunden, hvis det ikke opdages i tide.

Beslutningen om hvornår man “åbner” en hund, kan være svær at træffe, hvis ikke man på et røntgenbillede, kikkertundersøgelse eller scanning ser et fremmedlegemet tydeligt.

Mange gange kan det dog være alle mistanker om et fremmedlegeme, der før man tager “chancen” og åbner en hund, der gør hunden overlever!

Diesels ejer vil fremadrettet være endnu mere opmærksom på at træne hunden i, IKKE at æde ALT, den finder og ikke mindst smide det igen, hvis den alligevel får snudeskaftet for langt frem!

Gode råd til angst mod skyderi!

Nytårsaften er en svær aften for mange dyr. Mange hunde er meget angste for fyrværkeri, og det er en svær aften at dyr og mennesker at komme igennem.

Hvordan griber du  situationen an, hvis du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?

Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, hvorfor løsningen også skal være individuelt tilpasset.

Den dårlige nyhed er, at har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Tværtimod ses angsten ubehandlet at forværres år for år – og i værste fald kan det udvikle sig til en generel angst for lyde i almindelighed eller blot det at færdes ude i mørke eller angst for f.eks. tordenvejr.

Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!

Den gode nyhed er, at der er flere muligheder for at hjælpe hunden igennem december og januar, hvor det af erfaring er værst.  Man ved aldrig hvornår, der fyres af, når vi færdes ude med vores hunde i december og ind i januar

 

Nytårsaften

På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Den skal i løbet af dagen være naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt. Du ikke skal regne med at kunne lufte din hund, mens det brager udendørs.

Hav på forhånd planlagt, hvad du evt. kan bruge til at fjerne hundens opmærksomhed fra fyrværkeriet med, når vi nærmer os midnat.

Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben. Køb f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i. Hunden skal bruge kræfter på at få maden ud. De rolige bevægelser, hunden laver, kan virke beroligende.

Måske vil din hund hellere ligge eller sidde meget tæt på dig, og så er det også i orden. Hvis den trækker sig til sin kurv eller seng, skal den også have lov til det.

Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene.

Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!

Der er flere forskellige former for træning til hjælp af angst, men fælles for de øvelser er, at det er et langt sejt træk, der starter allerede i marts måned for at have effekt i december, så har du ikke allerede været godt i gang i mange måneder med stor succes, er det desværre for sent i forhold til dette nytår, men har du oplevet problemer, er det klart værd at tænke over og få planlagt til næste år!

Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:

  • Vær velforberedt og hav besluttet, hvilke behandlingsmidler, du vil anvende
  • Hvis du på forhånd ved, at din hund er meget angst – så forebyg i god tid FØR, du forventer at høre fyrværkeri – måske allerede i midten af november med beroligende midler
  • Sørg for at hunden er luftet godt af INDEN mørket falder på
  • Skæld ALDRIG ud på en angst hund eller prøv at tvinge den til at overvinden angsten. Vis den i stedet, at du har observeret, at den er angst, og at den trygt kan komme til dig og finde ro.
  • Skærm hunden for lys og lyd.
  • Vær selv rolig og ynk aldrig hunden, men vis den med accept, at du har forstået, den er angst, og at det er OK, hvis den ikke vil lege, spise godbidder eller tygge ben.

Husk også, at selvom din hund aldrig tidligere har udvist angst, er det ingen garanti for, at den ikke pludselig udvikler det. Ældre hunde, der tidligere har været helt skudfaste kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!

 

Håndkøbsprodukter

Der findes et større udvalg af håndkøbsprodukter, der kan afhjælpe lettere grad af angst. Hvis det ikke rækker, og din hund har udviklet angst i sværere grad, kan du tage en snak med dyrlægen om andre muligheder.

På Artemis sælger vi forskellige håndkøbsmidler og vores veterinærsygeplejersker står klar med råd og vejledning i brugen og forventet effekt af de forskellige midler.

 

Zylkene til hund & kat

Zylkene er lavt på et mælkeprotein. Man ved, at hvalpe og killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give zylkene efterligner man processen, der beroliger dyrene, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.

 

Kalm til hund & kat

Kalm indholdernaturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotin får dyret til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpnede.

 

Adaptil diffusor / spray til hund og kat

Adaptil underholder feromoner, som moderdyret udskiller fra mælkekirtlerne til dens unger. Feromonet øget dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler dyret sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.

 

Homeocalm dråber til hund og kat

Homeocalm er et homeopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt. Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekosforretninger.

 

Receptpligtig medicin

Alt receptpligtig medicin skal ordineres i samråd med dyrlægen. Vi ønsker ikke at udskrive receptpligtig medicin mod “nytårsangst” med mindre, det er meget nødvendigt. Vi anbefaler, man prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukterne først. Nogle hunde kan dog være ramt af angst i så voldsomt et omfang, det er nødvendigt med de receptpligtige midler.

Dyrlægen skal sundhedstjekke hunden, før der udskrives midler mod nytårsangst.

Godt nytår!