I dag skete der det triste. Lille Muffin, en jack russel terrier på 3 år, blev overrasket af et kanonslag på gaden. Det blev så bange, den stak af fra ejer og rendte over vejen, blev ramt en bil og døde på stedet.
En ualmindelig sørgelig måde for Muffin at ende livet på, og en ejer efterladt i dyb sorg og chok.
I disse dage skæmmes livet af fyrværkeri, der fra i dag af den 27. december er lovligt at bruge.
Det betyder, du skal være forberedt på, at du når som at blive mødt af et pludselig brag eller en raket, der kan skræmme dit kæledyr fra vid og sans.
Uanset hvornår du lufter din hund, skal du derfor have den i en line.
Lad være med at bruge en flexline, da hunden pludselig kan komme langt afsted, uden du har kontrollen.
En sele er at foretrække fremfor halsbånd. Hunden kan lave skade på sig selv ved ekstremt træk i et halsbånd. Det er også muligt for en meget bange hund at komme ud af et halsbånd og stikke af.
Vær derfor ekstrem forsigtig i disse dage, når du går tur med din hund.
Uanset hvor god kontakt du har med din hund, kan du ikke regne med, den bliver hos dig, hvis den bliver meget bange. Det er naturligt for en hund at ville væk fra faren, når den møder et kanonslag eller en raket.
Brugen af fyrværkeri har store skadelige konsekvenser for både vores kæledyr, heste, landbrugsdyr og de vilde dyr i naturen.
Brugen af fyrværkeri er et brud på Dyreværnsloven, der skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Det bør være forbudt at benytte fyrværkeri HELE året uden undtagelser.
Indtil det forbud kommer, opfordres alle til at skippe fyrværkeri – for dyrenes skyld.
Og husk så sele og snor, når I går tur!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2022/12/Skaermbillede-2022-12-27-kl.-14.26.03.png13901502Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-12-27 13:30:002022-12-27 13:30:00Lad ikke din hund gå uden snor på over nytåret!
Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?
Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp. Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.
Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.
Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.
Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?
Gode råd så overgangen giver pote!
Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.
Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.
Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.
En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.
I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.
Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet. En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.
Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.
Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.
Få nye gode vaner!
Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:
De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!
Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.
Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.
Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.
Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!
Artiklen er skrevet i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/Skærmbillede-2021-04-10-kl.-08.05.10.png5721042Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-04-10 05:59:452021-05-02 16:39:14Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!
Den kække boxer Maximus havde stukket snuden for langt frem!
Han havde med stor fornøjelse indtaget noget damebeklædning men var blevet fanget i gerningsøjeblikket. Der var derfor ingen vej uden om. Max måtte tage turen til dyrlægen.
Her fik ham ordineret et brækmiddel, der gjorde han ganske kort tid efter kastede op?.
Et styks fine trusser landede på bordet!
Calvin Klein kom virkelig til sin ret i en sauce af galde og spyt!
Maximus kunne derefter lunte lettere slukøret hjem ovenpå sin bedrift?.
Pas på trusserne og andet spændende tøj! En hund kan IKKE tåle at spise det, da det i værste fald kan give blokering i fordøjelseskanalen?.
Det kan være dødeligt for en hund – så pas på hvor I smider tøj og andre genstande, når der er dyr i hjemmet?!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/08/Skærmbillede-2019-08-15-kl.-11.09.34.png265543Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2019-08-15 09:08:062019-08-15 09:10:20Trussetyv fanget i gerningsøjeblikket!
Hundeloven skal ændres – den tager fokus fra de reelle problemer!
Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt?.
En stille og rolige tur var nær endt fatalt.
Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor.
Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning.
Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden.
Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd?.
Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden.
RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.
Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen.
Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.
Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler.
Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.
Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes?.
Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.
Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning.
Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne.
Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage?.
Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen?.
Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!
Vi skal have fokus på de reelle problemer – fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere?.
Efter en længere uddannelse ved Turid Rugaas i ”Dog behaviour and problem solving” kom eksamensbeviset i dag endelig i hus!
Turid Rugaas er en norsk dame, der gennem hele sit liv har arbejdet med hunde og været drivkraften bag undervisning og uddannelse over hele verden!
Et eksamensbevis mere betyder ikke, man kan en helt masse! Enhver kan jo i dag kalde sig for ”ekspert”.
Dygtiggørelsen kommer for mit vedkommende som dyrlæge gennem stadigt dagligt praktisk arbejde med dyr på og udenfor klinikken, samt forsat akademisk udvikling hele livet.
Jeg håber fortsat at kunne være med til gøre livet bedre for kæledyrene hjemme hos de mange kærlige familier, der vil deres dyr det bedste.
Ofte er det meget små ting, der gør en kæmpe forskel for dyrene.
En snude betyder ikke, man har en stemme, der høres.
Hvis vi mennesker bliver bedre til at forstå dyrene sprog, så er vi godt på vej til en bedre kommunikation, der vil optimere hverdagen for vores hunde!
Som dyrlæge har jeg ofte et stærkt mandat, når jeg møder folk i klinikken. Nogle gange er den viden, jeg kan bidrage med, måske den eneste viden omkring dyrenes trivsel, folk tager med sig videre.
Jeg står klart mere sikkert på poterne i forhold til kursen omkring min vejledning af livet med dyr efter dette forløb.
Trods det ikke altid er populært, så kommer jeg ikke til at flette næbbet, når det gælder at tale dyrenes sag. Uanset hvem jeg træder over poterne, så må debatten aldrig forstumme.
Så hold snuden i sporet her og på sitet liserovsing.dk, så skal der nok kommet noget at bjæffe med om!
Alle er velkomne, da jeg ikke er tilhænger af at give nogen mundkurv på eller at diskriminere på grund af snude, så længe det forgår med anstændighed og en god tone!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/10/Skærmbillede-2018-10-29-kl.-08.11.12.png198448Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-28 17:33:562018-10-29 07:12:22Uddannet ved Turid Rugaas
Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag. Signalerne er bl.a.:
Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.
Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:
Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet
Snuseturen
Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.
Denne sele sidder korrekt!
Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.
Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.
Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.
Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!
Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.
Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.
Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.
Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.
Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!
Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.
Små redskaber til kommunikation
Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.
Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!
Få en god kontakt med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd. Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder. Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!
Lær håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:
Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op.
Gå i mellem: Hvis der f.eks. er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne.
Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.
Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.
Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen, så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7f36.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-26 05:08:202018-10-27 08:50:29Lynguide til forståelsen af din hund!
Der har her til morgen kørt en debat om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være legalt i Danmark.
En repræsentant fra Etisk råd anbefaler, det fortsat ikke skal være lovligt.
Velvidende vores kæledyr ikke er mennesker, giver det alligevel stof til eftertanke at drage nogle paralleller til dyrenes verden.
Som dyrlæge og af en slagsen, der næsten dagligt sender kæledyr afsted til et bedre sted og som har MANGE liv på samvittigheden, giver det stof til eftertanke, når jeg overhører den humane debat.
Forestil Jer en verden hvor kæledyrene var underlagt de samme præmisser som mennesker? Hvor vi IKKE havde muligheden for at lade deres liv komme til en ende?
Jeg hører ekstremt sjældent, at hunden er sovet ind i kurven uden forudgående sygdom. Det sker næsten aldrig.
Langt de fleste kæledyr gives fred, når livet ikke længere er værdigt. Når hunden ikke kan gå, eller katten ikke længere kan spise. Skulle der tages en rimelig konsekvens af sygdommene, ville det betyde en mængde medicin så stor, dyret næppe ville sanse, hvad der foregik – eller måske en permanent indlæggelse på et dyrehospital der i sig selv kan stresse et dyr så meget, det nærmest tager livet af dem. Den ventede død ville ikke blive for dyrets skyld. Dette scenarie kaldes for passiv dødshjælp.
Hvad hvis vi af principielle årsager lod dyrene udleve deres sidste tid i et smertehelvede og til sidst ventede på, kroppen giver slip, så sjælen får fred? Jeg tror næppe, vi ønsker dette for vores kæledyr.
Scenarie i sig selv bør få alle kæledyrssejere til at huske på, at når livet en dag ikke mere er værdigt, så skal der i samråd med dyrlægen træffes en svær beslutning.
En beslutning, hvor vi ikke bare lader stå til, men ser virkeligheden i øjnene – Uanset hvor ondt det gør at tænke på, vi ikke mere har væres kæledyr i blandt os. Vi må ikke gemme os og lade følelserne vinde på bekostning af dyrenes ve og vel.
At lade vores dyr få fred i tide er en kærlighedserklæring til dyret. Det kommer sjældent et godt tidspunkt at sige farvel på, men der kommer et rigtigt.
Hvis det var lovgivning, der stod i vejen for, jeg ikke måtte lade dyrene få fred, så tror jeg, jeg ville blive meget kreativ i både min diagnostik og min medicinering. Heldigvis er det ikke tilfældet.
Så på dette område er dyrene bedre stillet end os mennesker.
Lad os derfor værdsætte muligheden for at sikre dyrene en værdig død, ligeså vel som vi er forpligtet til at give dem det allerbedste liv.
Vi skal ære debatten og dyrene og fortsætte snakken om, hvad der er et godt liv, således vi giver slip i tide – for dyrenes skyld.
Det kunne tjene den menneskelige debat at skelne til kæledyrenes verden.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/skagen8.jpg24483264Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-09-05 05:59:392018-09-05 06:23:23Dødshjælp er en kærlighedsgerning til vores kæledyr!
Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?
Så er nytårsaften den værste aften på hele året.
Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.
Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.
Der er dog hjælp at hente den 31.december
Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.
Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.
Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?
Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme
Godt nytår…
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7f81.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-08-20 07:43:122018-08-20 08:20:50Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7d8b.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-07 07:07:272018-10-27 08:53:33Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.
En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.
Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?
Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt.
En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.
Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.
Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!
Hvor meget motion skal hvalpen have?
I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.
Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.
En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.
Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca. 5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.
Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.
“Snuse-tur” for hvalpens skyld!
Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.
En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.
Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.
Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.
Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.
Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!
Små oplevelser fylder stort!
Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!
Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.
Sæt tempoet ned!
Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.
Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/IMG_6922.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-03 09:46:442020-04-04 06:56:38Hvor meget motion skal en hvalp have?
