Lynguide til forståelsen af din hund!

Lær hundens sprog

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

  • Slikker sig om munden
  • Smasker
  • Blinker med øjnene
  • Drejer hovedet til siden
  • Lægger ørerne tilbage
  • Logrer med halen sænket

Læs mere om de dæmpende signaler her!

Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.

Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!

Læs mere om hvalpe om motion her!

Stimulering af krop og sind 

Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.

Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:

  • At kaste med pind
  • At kaste med bold
  • Lave vilde trækkelege med f.eks. et tov

Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!

Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.

Læs mere om hunde, hørelse og larm her!

Drop derfor:

  • Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet 

Snuseturen

Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.

Denne sele sidder korrekt!

Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.

Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.

Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.

Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!

Læs mere om mødet med andre hunde her!

Rolige og afslappende aktiviteter

Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.

Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.

Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.

Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.

Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!

Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!

Hundens rum

Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.

Små redskaber til kommunikation

Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.

Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!

Få en god kontakt  med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd.  Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder.  Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!

Lær  håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:

 

  • Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
  • Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
  • Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op. 

Gå i mellem: Hvis der f.eks.  er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne. 

 

Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.

 

Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.

Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen,  så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.

Read the English version here!

 

De dæmpende signaler hos hund!

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

Slikker sig om munden

Smasker

Blinker med øjnene

Drejer hovedet til siden

 

Lægger ørerne tilbage

 

 

Gaber

Logrer med halen sænket

Halser (hurtigt vejrtrækning)

 

 

En lille hvalp skal ikke bare køres træt!

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Guide til valg af den kortsnudet hund (bulldog, mops mv.)

Har du besluttet dig for en ville have en bulldog, mops eller en anden kortsnudet hunderace? På fagsprog kaldes de for “brachycephale” hunderacer.

De kortsnudede hunde er blevet meget populære. Udover et dejligt sind har hundene en karakteristiske anatomi.

Hundene er avlet “kortkraniet”. Det betyder, der ikke er særlig god plads inde i hovedet på hundene til de bløde strukturer af luftvejene. Det medfører problemer med vejrtrækningen til stor gene for hunden.

Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din hund!

Tips og brugbar info!

Her kommer et par praktiske tips til, hvad du som kommende ejer af en kortsnudet hund skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!

  • Spørg ind til forældrenes helbred og eventuelle stamtavle. Hvordan har hundene fra de tidligere kulds helbred været? Findes der en facebookside for hvalpe fra stedet, hvor du kan søge yderligere informationer om sundhedstilstand og temperament hos hundene?

En del opdræt af kortsnudede hunde har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.

  • Er hvalpen frisk? Vil den gerne lege og kommer dig i møde? Vælg IKKE hvalpen der virker mest “rolig”, og sover/sløver gennem hele besøget.
  • Lægger hvalpen sin vægt lige på alle fire ben? Bevæger den sig ubesværet – taget i betragtning, at den er en “kluntet” hvalp? Er der “løse knæskaller” (patella luxation) eller andre kendte benproblemer i hundefamilien? Læg mærke til, hvorvidt der er bemærkninger om løse knæskaller, efter hvalpen er blevet tjekket af opdrætters dyrlæge.
  • Hvordan er hundens vejrtrækning? Er der meget “lyd” på som f.eks. en konstant “snorkelyd”, når hunden trækker vejret eller sover?
  • Vurder hundens næsebor; De skal gerne være åbne og ikke bare ses som en lille streg.
  • Hudfolder i hovedet: En del bulldogs har en meget udtalt næsefold. Dette kan give problemer med hudbetændelse under folden. Læg mærke til om folden sidder meget tæt på hundens øjne. Hudfolden kan ramme øjet, hvilket kan føre til kroniske øjenproblemer.
  • Hundens øjne: Er der “cherry-eye” hos nogle af hvalpene? Løber hvalpens øjne meget i vand, kan det være tegn på sygdom. Bulldogs kan have en tendens til at have øjenlåg, der ruller ind og rammer øjenæblet. Hvis der er øjenvipper på kanten af øjenlåget, kan disse bevæge sig ind og ramme øjet og med tiden, vil dette blive operationskrævende.
  • Halen: Er der en hale eller bare en lille halestump? Mange bulldogs har problemer med halen, fordi halestumpen drejer ind mod lænden. Det kan gøre ondt. Desuden kan det give kroniske problemer med hudbetændelse under halen, da området ikke får luft.
  • Skeden: Læg mærke til skedeområdet hos tæverne. Nogle gange kan der være problemer med overdrevne hudfolder i området omkring skeden, der kan give problemer med infektion
  • Pels: Ser pelsen pæn ud? Klør hunden sig? Pelsen skal være blank og skinnende og ikke “mølædt” at se på.

Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.

Men hvorfor al den gennemgang?

Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.

VÆR MEGET KRITISK.

Nogle synes måske at snorkelyde og et foldet udseende er “sødt”?

Jeg synes, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. dårlig  vejrtrækning, overdrevne hudfolder, indgroede haler og lignende, der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus.

Jeg håber at opdrættere af kortsnudede hunde i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Jeg oplever heldigvis, at mange opdrætter er opmærksomme på det og arbejder på at avle sunde hunde, men der er lang vej igen.

Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørger dem!.

Til eller fra?

Fordi en hvalp har en mindre udfordring, er det ikke ensbetydende med, den skal fravælges men man skal være vaks ved havelågen!

Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.

Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge.

Jo mere viden de kommende hundeejere har omkring sundhed og sygdom, jo bedre valg vil blive truffet til fordel for hundens helbred!

Derfor er det vigtigt, dyrlæger fortæller om vores erfaringer med hundene. På den måde kan vi sammen sikre det bedste liv for vores kæledyr.

Velkommen til hvalpen!

Tak til Hanne Truelsen fra Snudekompagniet for at hjælpe med dette indlæg!

En ny hvalp i familien er en stor glæde. Hundehvalpe er nuttede og søde, men det kræver sit af hele familien, hvis hvalpen skal trives og udvikle sig til at blive en integreret del af hjemmet. Samværdet med hvalpen er dog berigende og fyldt med gode oplevelser, så glæd dig til at tage hul på et nyt kapitel i dit liv – livet med hund!

Dette skriv er ment som gode råd til en god start. Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. ”Pluk og kasser”, vi er alle forskellige og en indgangsvinkel til hunden er ikke nødvendigvis ideel for alle. Så find den stil, der passer til din hund og din familie! Det giver pote i længden.

 

Ankomsten

Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når der er ca. 8 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en travl hverdag. Det kan være ganske overvældende at få en ny hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem og planlagt alt fra start. Det er ofte en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker i en så rivende fart i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med – både for hund og ejer.

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. Man kan faktisk godt sammenligne hvalpen med en baby. Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives.

I rigtig mange familier foregår hverdagen i et meget højt tempo. Vi har frygteligt travlt med at have travlt, hvilket er meget dårligt foreneligt med den lille hvalps behov, der går i modsat retning med brug for masser af tid og ro.

 

Planlægningen

Planlæg dig ud af din travlhed og sæt tid af til bare at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp, du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye ejer(e) at kende. Hvalpen har kort forinden mistet den trygge kontakt til sin mor og sine søskende. Derfor kan man risikere, hvalpen bliver deprimeret, hvis den ikke får den fornødne kontakt og positiv opmærksomhed.

 

Motionen

I de første 3 måneder er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen ska kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden. Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud, da dens krop og knogler endnu ikke er udviklet nok til at tåle megen motion.Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstad med en hundehvalp. Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os.

 

Kommunikationen

Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Desværre er det kun i Disney-film, at hunde taler dansk. Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog (de kan hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det)! Heldigvis kan vi mennesker lære at tale og forstå hundesprog og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis ejerne havde sat sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog. Der skal så lidt til for at lære at kommunikere på en god måde med hinanden, og det er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem. Selvfølgelig kan der være en bagvedliggende medicinsk grund til en problematisk adfærd, og så må man selvfølgelig en tur til dyrlægen for at få hjælp, men ofte har udfordringerne rod i mangel på forståelse mellem hund og menneske.

Når man begynder at læse om hundesporg, adfærd, går til hvalpeaften mv., vil man opdage, man måske har lavet nogle begynderfejl. Heldigvis er hunde tilgivende indrettet, at vi kan begå mange fejl og blive meget klogere hele tiden. Vores hunde har en fantastisk tålmodighed med at prøve at forstå os og gøre sig selv forståelig. Man må bare aldrig, aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

 

Hvalpeaftenen

Til hvalpeaftenen på Dyreklikken Artemis bliver du introduceret til træningsprincipper baseret på positiv forstærkning: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil se mere af og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker at se igen.

Hunden lærer dermed meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke møder hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

 

Hvalpelicensen

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 4-6 mdr. gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger. Den forstår jo ikke fra start, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde osv. Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!

 

Den gode hvalpetid kræver at man:

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer.
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende og bare være sammen med den.
  • Har gjort sig klart, at man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundesprog.
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling. Det bliver så meget lettere senere hen – især, hvis man har sørget for den rette stimulering af hvalpen og opbygget en god kontakt.
  • Går til hundetræning og hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører, det er altid med til at knytte bånd og skabe forståelse hund og ejer imellem!

Dyreklinikken ARTEMIS ønsker dig og din hvalp en dejlig tid sammen og står klar med råd og vejledning – både med hensyn til det dyrlægefaglige og adfærdsmæssige. Vi samarbejder med en række hundetrænere og adfærdsinstruktører og vi hjælper gerne med at finde det rigtige match til dig.

 

Skal du til at tegne sygeforsikring på dit kæledyr?

 

Der SKAL være gennemskuelighed og helt klare linjer for dækning hos et forsikringsselskab!

Uanset om man er ejer af et kæledyr eller står som dyrlægen, skal man vide, hvad man kan få dækket og ikke få dækket i tilfælde af sygdom.

Reglerne skal ikke være så uigennemskuelige, man som ejer, ender i en kattepine, fordi forsikringsselskabet ikke vil dække et sygdomsforløb med baggrund i en knudret formulering.

Velvidende at arbejdet med dyr ikke altid følger en brugsanvisning, og sygdom og sundhed kan være mange ting, skal der ikke være for mange gråzoner, man som ejer og dyrlæge bliver fanget i.

Hvis forsikringsselskabet har klare linjer, så må folk jo vælge dem til eller fra.

Forsikringsselskaberne skal ikke føre folk bag lyset med policer, der er uigennemskuelige…

Skal du tegne sygeforsikring på dit kæledyr?

 

Husk at tjekke:

– Selvrisiko

– Maksimal dækning

– Er der begrænsning på dækning af laboratorieprøver (.eks. blodprøver)?

– Er der livsvarig dækning

– Dækkes medicinudgifter

– Er der sygdomme, forsikringen IKKE dækker – der er ofte sygdomme, der ikke dækkes indenfor visse racer

– Dækkes genoptræning

– Er der ting, der synes at stå helt klar i policen – spørg din dyrlæge til råds

TEGN en sygeforsikring på dit kæledyr! Den kan ikke afværge skaderne, men den kan afbøde faldet!

 

Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

Står du overfor at skulle have hund og tænker over, hvilken race vil være den rigtige til dig?

Hermed følger hundetræner Christina Højgårds  (www.detgodehundeliv.dk) karakteristik de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til, men der er mange flere nuancer i racevalgt end det her beskrevne. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning. Tag hundetrænere, dyrlæger og avlerne med på råd, når du skal vælge hund, så kommer du godt fra start!

Nedenstående er dermed ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer.

Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

 

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde. F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund, men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed bruges i politiøjemed og som brugshund ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael (Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog,

Kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænkes over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn , lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

 

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

 – f.eks. Riesenschnautzer, Doberman & Rotweiler. Molosser er Mastiffer, Grand Danois, Bulldogs Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, stoisk, forsvars- og vagthunde.

Middel til lav aktivitetsniveau. Meget “forskellig energi”gruppe.

Kræver tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (SydafrikanskMastiff) der begge har, i Danmark, været misforstående racer, håndteret forkert, og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer. NB LISE _ ØMTÅLELIGT emne…!!!

Enestående børnehunde. Lav til middel energihunde. Asociale med andre af samme køn – som udgangspunkt. Tag højde for dette ved valgtet! Dyre i drift – når køb af medicin efter vægt. 🙂

 

Gruppe 3 – Terriers, f.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Kendetegnes ved højt energiniveau. Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændig.

Kræver stædighed for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende. Høj energihunde.

Trimning for mange af denne gruppe – husk dette. Ekstra penge etc.

 

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe på internationalt plan).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt. Kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig. som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larm”…..(!) som præventiv effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Men kendt for at være lettere dumdristig vs fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” vs andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen. Tænk: INGEN trapper… Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

 

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer). F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet, mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er ikke lejlighedshunde!. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede. Middel energihunde.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

 

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde. F.eks. Basset Hounds, Beagles, Blodhunde, Vendée Griffons, Ridgebacks og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads og er middel til høj energihunde. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se godt ud, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

 

Gruppe 7 – Stående jagthunde. F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde.

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn mhp. jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet. Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen. Rolig indendøre. Et must at træner målrettet jagttræning, ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering.

 

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde. F.eks. Labrador, Golden retriever Flat coated Restriver, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriver).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde, Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn. Høj aktivitetshunde.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt-  og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på de “formel 1” modeller der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde.

 

Gruppe 9 – Selskabshunde. F.eks. Bichon, Malteser, Couton de Tulears,Chihuahua, Tebetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering som alle andre racer. Meget “hund” i små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer….. kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Lav-energihunde. Som regel en del pelspleje.

 

Gruppe 10 – Mynder. F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! . Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende. i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for langt og frit løb skal være muligt temmelig ofte. Gode børnehunde.

En fryd for øjet…. men kan man leve op til hundens behov?

Det skal du overveje – FØR du får hund!

Overvejer du at få en hund? 

De ser noget så nuttet ud og er svære at stå for.

De fleste kan have svært ved at sige nej til en lille bamset hundehvalp, hvis de får en i hænderne, men det er en stor og langtrækkende beslutning at vælge at få hund.

At få hund er nemlig ikke bare noget, der påvirker dit liv her og nu: Beslutningen vil have indflydelse på din og familiens hverdag og skal tænkes ind i alle sammenhænge de næste 10-15 år.

 

  1. Har du tid til at have hund?

En hund kræver tid. Meget tid. Hunden skal som udgangspunkt ikke være alene hjemme mere end 5-7 timer hver dag. Byder dit arbejde på lange arbejdsdage, skal du derfor sikre dig, at en anden person i familien eller en ven kan tage hjem og lufte hunden, hvis du ikke kan nå hjem i tide.

Når du kommer hjem efter en lang arbejdsdag, skal du stadig have overskud til at gå en tur med hunden og evt. lave anden aktivitet med den. Eftersom hunden har været alene hele dagen, kan du ikke bare tage videre ud til venner og bekendte eller ud og spise.

Hunden er din første prioritet. En hund skal nemlig ikke bare stimuleres rent fysisk, den skal også have mentale udfordringer, hvis den skal trives.

Dertil kommer tiden, du skal bruge på daglig soignering af hunden såsom pelspleje. Hvor meget tid dette kræver, vil dog være meget afhængig af racen.

Hvis hunden skal være en familiehund, vil de forskellige opgaver naturligvis blive spredt ud blandt flere personer. Det er vigtigt, at alle i familien er klar over, hvilket arbejde hunden kræver og hvilket stort ansvar det er.

Tænk over at der skal sættes ekstra tid af i den første tid efter hunden er ankommet. Hvalpen skal lære at blive renlig, den skal evt. til hundetræning, den skal lære at omgås andre hunde og lære at være alene hjemme osv.

Mange vælger at tage 1-2 ugers ferie eller mere, når hvalpen ankommer, for således at give hunden den bedst mulige start i sit nye hjem. Den tid, der investeres i hunden som hvalp, vil være godt givet ud på længere sigt. De første måneder af hvalpens liv er afgørende for, hvordan hundens personlighed og adfærd udvikles på sigt.

Du skal gøre dig tanker om, hvad der skal ske med hunden, hvis du skal ud at rejse eller bliver syg. Har du familie eller venner der i så fald ville kunne passe hunden, eller vil du finde en hundepension, der kan tage den?

 

  1. Har du råd til at have hund?

Det koster penge at have hund. Hundens anskaffelsespris er en engangsudgift. Der skal derudover også beregnes penge til et ordentligt kvalitetsfoder (ca. 500-100 kroner om måneden afhængig af størrelsen på hunden), legetøj, hundekurv, børster og kamme til pelsen, hundeforsikringer, evt. hundetrimmer, hundepension og dyrlægeregninger. Hunden skal gerne til dyrlægen mindst engang om året og have en sundhedsundersøgelse samt evt. vaccination. Det er en god ide at have lagt en sum penge til side, der kan benyttes til at betale dyrlægeregningen, hvis hunden skulle blive akut syg.

 

  1. Har du plads til at have hund?

En hund kræver fysisk plads i dit hjem. Den skal have sin egen plads, hvor dens kurv står, og hvor den har mulighed for at få fred og ro. Du skal desuden være indstillet på en hel del ekstra rengøring.

En stor hund kan godt trives på et lille boligareal. Det stiller dog større krav til ejeren om at motionere hunden og udfordre den mentalt.

Det er vigtigt at huske, at selvom man har have, hvor hunden kan lukkes ud, skal du stadigvæk gå tur med den. Mange hunde ønsker ikke at besørge i sin egen have, hvorefter gåturen er vigtig for trivslen.

 

  1. Hvilken race skal jeg vælge?

Du skal tage stilling til, om det skal være en racehund eller en blandingshund.

Hvis du vælger en blandingshund, skal du være opmærksom på hvilke racer forældrene er og vurdere, om deres temperamenter er et godt match. Som udgangspunkt er det en god blanding, hvis forældrene er to ens typer hunde. En blanding i mellem en labrador og en golden retriever er en god kombination, da hundene ligner hinanden fysisk og psykisk.

Hvis du f.eks. blander en golden retriever med en pitbull terrier, der har to meget forskellige temperamenter, kan man ikke forudsige hvalpens natur.

En ”raceren” hund er ikke nødvendigvis mere syg end en blandingshunden, så beslutningen må træffes ud fra en vurdering af hundens størrelse og karakter.

Hvis sælgeren af hvalpen ikke ved hvilken race, forældrene er, skal du være meget forsigtig med at købe hvalpen. Du skal derfor ikke anskaffe dig en hund, fordi den ser sød ud eller har et smukt ydre. Hvis du vælger en blandingshvalp er det alt i alt meget svære at vide hvilken hund, du ender med at få end ved køb af en raceren hund.

Du skal derfor påtænke yderligere arbejde ved anskaffelsen af en blandingshvalp.

Der er mange blandingshunde, der ender på internaterne. Disse hunde kan derfor adopteres, og det er også muligt at adoptere en hund fra udlandet via forskellige organisationer, der arbejder med dyr. Disse hunde har brug for et hjem, så hvis du er indstillet på at arbejde med din hund, kan det bestemt anbefales at adoptere en hund fra et internat el. lign.

Når racen vælges, skal man se på, hvilket formål hunden skal bruges til.

Skal det være en familiehund? Skal den bruges til jagt? Vil du gerne bruge hunden til agility træning? Eller skal den være skødehund foran fjernsynet hver aften? Folks problemer med hunde kommer ofte, fordi racen ikke bruges til det formål, som den er ment til. En jagthund, der behandles som en skødehund, bliver ikke en velfungerende hund. Sæt dig ind i, hvor meget motion din foretrukne hund kræver? Skal den stimuleres på andre måder som f.eks. ved sportræning eller jagt, og kan du i så fald imødekomme dette behov?

Vær ærlig over for dig selv, og pynt ikke på hvor meget overskud du vil have til fx pelspleje, motion, og anden aktivering. Tal med opdrættere om racens egenskaber, eller snak med kennelklubben og få hjælp til at afklare om den foretrukne race vil matche dig og dit liv.

I dine overvejelser omkring race skal du også se på hundens størrelse i forhold til din bolig. Bor du et sted med mange trapper og uden en elevator vil en mindre hund være at foretrække. En stor hunderace må nemlig ikke gå meget på trapper de første år af dens liv. Det er svært at bære en kæmpe hund op på 5. sal, så derfor vil en lille hund være bedre egnet til lejligheden højt oppe.

Hvis du ofte bruger offentlige transportmidler, skal du have i tankerne, at hunden skal kunne komme med rundt i busser og toge. Her kan en stor hund igen have sine begrænsninger i forhold til en lille hund.

Hvis du ønsker en hund, du kan motionere med mange timer om dagen, skal du have en energisk hund som f.eks. sheltien.

Hvis du ønsker en afslappet familiehund men stadig en stor hun kan en berner sennen være et valg.

 

  1. Han- eller hunhund (tæve)?

Både hanhunden og tæven kan blive dejlige hunde. Artsforskellene vil være varierende fra hund til hund, og det er ikke sikkert, at alle køns-kendetegnene slår igennem hos alle hunde.

Hanhunde kan have større tendens til at udvikle aggression overfor andre hanhunde, samt være meget beskyttende overfor fremmede mennesker og hjemmet i forhold til tæver.

Hanhunden vil desuden have tendens til at stikke af, hvis der er tæver i løbetid i nærheden, og de blive meget “forelskede”, hvilken kan blive en belastning for omgivelserne. Nogle mener, at hanhunden på sigt forbliver mere legesyg og “hvalpet” end tæven.

Vælger du en tæve, skal du tage hensyn til tævens løbetid, der kommer ca. 2 gange om året. I den periode kan hunden ændre opførsel og skal holdes i snor, så den ikke kommer kontakt med hanhunde.

Hunden kan efter endt løbetid blive “falsk gravid”, hvor hun tror, hun skal have hvalpe, hvilket kan være irriterende for familien, da hun ændrer opførsel.

Tilstanden ophører dog af sig selv i løbet af nogle uger. Tæven vil i varierende omfang bløde i hendes løbetid. Tæver har ry for at knytte sig meget tæt til deres ejer.

 

  1. Passer hund ind i mit liv om nogen år?

En hund lever i gennemsnit mellem 10-15 år.

Man skal derfor se nogle år frem i tiden, når man overvejer at få hund.

Går I med tanker om familieforøgelse i fremtiden? Vil I have tid til at passe hunden med et spædbarn i huset? Vil der være nogle til at lufte hunden, når teenagebørnene flytter hjemmefra?

Selvom det er børnene, der plager om en hund, skal man som forældre aldrig regne med at børn kan tage det fulde ansvar.

Ansvaret er i sidste ende forældrenes, og derfor skal hele familien ønske at anskaffe sig en hund.

 

Det er ikke ”bare en hund”!

Man kan naturligvis ikke forudsige alting. Ingen ved hvad fremtiden bringer. og ens livssituation kan pludselig ændre sig f.eks. i forhold til job, familie og bolig.

Man skal derfor tage stilling til, hvordan en hund til passe ind i ens liv her og nu og have i mente, hvordan man forestiller sig, tingene kunne se ud om nogle år.

At få hund er en vidunderlig oplevelse til glæde og gavn for hele familien.

Investerer man tid og kræfter i hunden, får man en ven for livet, der vil følge dig i tykt og tyndt og elske dig betingelsesløst.

Du skylder din hund at prioritere den højt på listen i en travl hverdag.

Det er nemlig ikke noget, der hedder “bare en hund”. En hund vil gøre en verden til forskel

 

Du vælger hunden – den vælger ikke dig!

Vi mennesker vælger selv at anskaffe os et kæledyr Men hunden vælger ikke selv dig.

Vi påtager os dermed frivilligt et ansvar for at give hunden de bedst mulige betingelser for at få et godt hundeliv. Hunden vil være 100 % afhængig af dig og dine handlinger.

Hunden fortjener derfor, du grundigt overvejer, hvad det kræver at have hund, således du kan imødekomme opgaven til glæde for både hund og ejer.

Hvad god hundetrivsel er, er et definitionsspørgsmål. Opsøger du viden om hunde og hundeadfærd hos f.eks. opdrættere, hundevenner og dyrlæger, får du forudsætningerne for at skabe de bedst mulige rammer for familielivet inkluderende en hund.

Køb af hvalp fra udlandet.

Tænk dig om når du køber hvalp i udlandet! 

Lille Rolex er ny i trafikken. Han er 9 uger gammel og lige kommet til Danmark.

Rolex’ ejer er opdrætter af boxere. Omhyggelig, grundigt og omsorgsfuld i sit arbejde, så det var faktisk som juleaften, da han skulle hente det nye lille vidunder.

Rolex kommer fra Spanien, nærmere bestemt Barcelona. Bare rolig – heldigvis er sprogbarrieren ikke et problem, da ”hundsk” jo som bekendt er et universelt sprog.

Den skarpsindige læser vil bemærke Barcelona er et stykke væk fra Danmark.

Rolex kunne naturligvis ikke selv gå hjem, derfor rejste Rolex med sin nye ejer hjem i et moderne luftfartøj i daglig tale kendt som et fly. Transportmodellen blev valgt, fordi det ikke er tilladt at rejse igennem Tyskland med en hvalp, der ikke er vaccineret mod rabies. Vaccinen er først gyldig, når den gives, når hvalpen er fyldt 12 uger.

Desværre er der skrappe reger forbundet med at være flypassager. Rolex måtte nemlig ikke være i kabinen med sin ejer (den problematik tager i et andet afsnit) og var derfor henvist ene og alene til lastrummet i sin transportkasse.

Turen var heldigvis ikke så lang kun 3 timer, men da Rolex blev genforenet med sin ejer i Kastrup lufthavn, var den lille snude ikke helt på poterne. Han var også forståeligt noget forvirret.

Rolex havde svært ved at STØTTE på et ben og måtte derfor i alt hast bringes til Artemis, hvor vores dyrlæge Louise Frost, der er ”ben-ekspert” – hun har også flotte ben – rykkede akut ud og tilså lille Rolex.

Som dyrlæge bliver man nemlig altid ekstra bekymret, når en meget ung hvalp er halt. Der findes mange ”grimme” sygdomme, der kan fremkalde haltheder, der ikke bare har bund i et udefra kommende traume.

Rolex blev fotograferet – Louise klarede røntgendelen, og jeg fik et foto med mit kamera (jeg kan spolere enhver seriøs undersøgelse af et dyr med en upassende ønske om et foto).

Heldigvis fandt Louise ikke noget, der tydelige på medfødte defekter i Rolex’ bentøj.

En kraftig forstuvning nok pga. turbulens undervejs. Rolex behandles med lidt smertestillende og ro. At ordinere ”ro” er det letteste ting for en dyrlæge at sige, men nok det sværeste for en ejer at efterleve. Rolex kom til kontrol i dag, og han er i bedring og skal nok klare den.

At købe en hvalp i udlandet er ikke bare en chartertur. Skal hvalpen ud på en meget lang biltur, kan det være skræmmende for hvalpen. Det kan også give nogle dårlige oplevelser at være alene i et lastrum. Men ”that’s the name of the game”.

Man få finde den bedste egnede transport ud fra kendskab til hunden og praktiske omstændigheder.  Skulle den lille hvalp have fået knogle knubs på psyken efter en transport, så pålægger der ejeren et endnu større ansvar for at få den lille hvalp til at føle sig tryg og tilpas.

Jeg vil ALTD anbefale folk selv at hente hunden i udlandet – men undersøg og hav altid styr på lovgivningen omkring rabies vaccination i de forskellige lande.

Landende har forskellige regler. Lad ALDRIG hvalpen blive transporteret her til med et transportfirma.

Jeg har set alvorlige konsekvenser af en lang traumatisk transport, der har sat så grimme ar på sjælen, der aldrig heler. Det er så følsom en ”baby-alder”, der skal meget lidt til, før skaden sker.

Lille Rolex skal nok komme sig over de fysiske knubs, han fik på turen. Hvad vigtigere er, så er Rolex’ ejer i gang med at gøre et kæmpe stykke arbejde med at få ham tryg i det nye hjem, der også tæller et par kammeratlige snuder af samme model som Rolex.

Ejer reagerede med det samme, han så, der var noget galt med hvalpen.

Naturligvis af hensyn til Rolex ve og vel, men også for at sikre, der ikke var noget alvorligt galt med den nytilkomne hvalp.

Heldigvis får vi lov at beholde Rolex, da han på ingen måde er ”defekt” – han er fantastisk. Han er meget sød som lille hvalp, MEN  husk han snart bliver meget stor og på alle måder fylder mere.

Det er så dejligt at se, der i Danmark er så dygtige ansvarlige opdrætter med både hjerte og hjerne på rette sted…

Lille Rolex? Han vil leve op til sit navn og blive æstetisk smuk og sin vægt værd i guld.