Indlæg

Historien om Tox er kommet i avisen!

 

Min historie om Tox er nået aviserne! Jeg håber, det viser, mit budskab er aktuelt og vigtigt!

BT gav mig en spændende overskift! Læs BTs indlæg her!

Her er mit respons på deres tolkning af historien, der blev posted på facebook!

Mit reply på facebook!

“Jeg blev rasende”, er nok lige den journalistiske festversion😫!

Kan noget få mig op i det røde felt, så er det dog alt, der skader dyrene!

Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide!

Hvis det sker? Så er det oftest fordi, vi mennesker ikke læser vores dyr godt nok!

Vi skal ikke lade hundene komme i en situation, hvor deres grænser overskrides, så et bid bliver aktuelt!

 

 

Hundeloven skal revideres!

Hundeloven skal ændres – den tager fokus fra de reelle problemer!

Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt😔.

En stille og rolige tur var nær endt fatalt.

Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor.

Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning.

Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden.

Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd😠.

Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden.

RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.

Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen.

Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.

Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler.

Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.

Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes🙏.

Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.

Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning.

Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne.

Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage🧐.

Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen🐾.

Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!

Vi skal have fokus på de reelle problemer – fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere🙏.

God dannelse på turen

Hvordan sikrer vi både hunde og mennesker får en god oplevelse, når man er på tur sammen?

Vi skal lære at respektere hinandens rum. Alle hunde og mennesker skal have en god oplevelse, men hvordan kommer vi dertil.

Jeg har i mange år holdt gåtur i Dyrehaven hveranden søndag. Turen kaldet populært “snudesafari”.

Når mange hunde går samlet, så bliver det naturligt med en snak om, hvordan man bør omgås hinanden – både i skoven og på gaden!

Hvem kan deltage på en snudesafari?

Vi går cirka 45 minutter. Hunden skal være gammel nok til at kunne gå turen.

Som pejlemærke skal hunden være minimum 7 måneder gammel, før den kan gå ruten på en måde, så det er forsvarligt for hundens fysiske udvikling.

Vil du gerne have din hvalp med for socialisering, så mød os ved slutningen retur på p-pladsen.

Din hund skal være vaccineret efter dyrlægens anbefaling.

Den rigtig påklædning

Hunden skal være i ført en sele og en løs snor. INGEN flexliner.

 

Hunden skal ikke holdes i et halsbånd. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, hundes stresses endnu mere, hvilker forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

Derfor skal hunden ikke have flexline på!

Hunden skal have en løs snor på, således den har valgmuligheder og frit kan vælge hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Ved ankomst

Vi mødes ved p-pladsen og på græsplænen. Her skal mange hunde mødes på en gang.

Spred jer ud på området. Lad ikke alle hunden stå på det samme sted.

Hvis du har en hund, der kan være lidt bekymret ved andre hunde, så kom i god tid og HOLD afstand. Stil jer ind på græsplænen i god afstand til gruppen af hunde.

Lad hundene hilse på hinanden og hold derefter en smule afstand til hinanden. Hvis for mange hunde hilser på hinanden i snor, kan det være svært at nå at aflæse hundens signaler og reagere i tide, hvis konflikter opstår.

Ved afgang 

Vi går til tiden 🙂

Undervejs

Har du en hund, der er udfordret med andre hunde, så hold afstand. Hold jer enten bagerst i feltet. Det optimale er, hvis I kan gå parallelt med gruppen.

Gå langsomt og hold snoren slap. Sæt tempoet ned, så hundene får tid til at snuse til omgivelserne og hinanden. Hundene følger menneskerne, og vi mennesker går alt for stærkt.

Lad hundene bruge naturen som legeplads. Lad dem hoppe op på træstuber og klatre over grene. Det er god fitness for kroppen.

Ikke alle hunde kan sammen. Hvis en hund åbenlyst holdes på afstand af flokken, så respekter dette – og lad IKKE din hund gå hen til den, medmindre ejer siger ok.

Lad IKKE din hund springe hen mod en, der er på afstand.

På denne måde får alle en dejlig tur!

Se en film om den gode gåtur her!

 

 

 

Uddannet ved Turid Rugaas

Efter en længere uddannelse ved Turid Rugaas i ”Dog behaviour and problem solving” kom eksamensbeviset i dag endelig i hus!

Turid Rugaas er en norsk dame, der gennem hele sit liv har arbejdet med hunde og været drivkraften bag undervisning og uddannelse over hele verden!

Et eksamensbevis mere betyder ikke, man kan en helt masse! Enhver kan jo i dag kalde sig for ”ekspert”.

Dygtiggørelsen kommer for mit vedkommende som dyrlæge gennem stadigt dagligt praktisk arbejde med dyr på og udenfor klinikken, samt forsat akademisk udvikling hele livet.

Jeg håber fortsat at kunne være med til gøre livet bedre for kæledyrene hjemme hos de mange kærlige familier, der vil deres dyr det bedste.

Ofte er det meget små ting, der gør en kæmpe forskel for dyrene.

En snude betyder ikke, man har en stemme, der høres.

Hvis vi mennesker bliver bedre til at forstå dyrene sprog, så er vi godt på vej til en bedre kommunikation, der vil optimere hverdagen for vores hunde!

Som dyrlæge har jeg ofte et stærkt mandat, når jeg møder folk i klinikken. Nogle gange er den viden, jeg kan bidrage med, måske den eneste viden omkring dyrenes trivsel, folk tager med sig videre.

Jeg står klart mere sikkert på poterne i forhold til kursen omkring min vejledning af livet med dyr efter dette forløb.

Trods det ikke altid er populært, så kommer jeg ikke til at flette næbbet, når det gælder at tale dyrenes sag. Uanset hvem jeg træder over poterne, så må debatten aldrig forstumme.

Så hold snuden i sporet her og på sitet liserovsing.dk, så skal der nok kommet noget at bjæffe med om!

Alle er velkomne, da jeg ikke er tilhænger af at give nogen mundkurv på eller at diskriminere på grund af snude, så længe det forgår med anstændighed og en god tone!

Lynguide til forståelsen af din hund!

Lær hundens sprog

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

  • Slikker sig om munden
  • Smasker
  • Blinker med øjnene
  • Drejer hovedet til siden
  • Lægger ørerne tilbage
  • Logrer med halen sænket

Læs mere om de dæmpende signaler her!

Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.

Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!

Læs mere om hvalpe om motion her!

Stimulering af krop og sind 

Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.

Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:

  • At kaste med pind
  • At kaste med bold
  • Lave vilde trækkelege med f.eks. et tov

Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!

Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.

Læs mere om hunde, hørelse og larm her!

Drop derfor:

  • Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet 

Snuseturen

Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.

Denne sele sidder korrekt!

Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.

Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.

Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.

Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!

Læs mere om mødet med andre hunde her!

Rolige og afslappende aktiviteter

Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.

Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.

Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.

Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.

Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!

Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!

Hundens rum

Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.

Små redskaber til kommunikation

Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.

Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!

Få en god kontakt  med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd.  Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder.  Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!

Lær  håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:

 

  • Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
  • Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
  • Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op. 

Gå i mellem: Hvis der f.eks.  er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne. 

 

Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.

 

Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.

Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen,  så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.

Read the English version here!

 

De dæmpende signaler hos hund!

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

Slikker sig om munden

Smasker

Blinker med øjnene

Drejer hovedet til siden

 

Lægger ørerne tilbage

 

 

Gaber

Logrer med halen sænket

Halser (hurtigt vejrtrækning)

 

 

Hjælp – min hund æder sin egen afføring!

Af Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Har du en hund, der spiser sin egen afføring?

Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!

Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?

Der er dog hjælp at hente!

Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.

Hvorfor korprofagi?

Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.

Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.

Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!

Hvordan kommer jeg uvanen til livs?

Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.

Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.

Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.

Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.

Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.

1. Du skal have en god kontakt med din hund!

”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.

Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.

Praktisk øvelse kontakt:  Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.

Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.

Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.

Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.

Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.

Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen.  Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.

I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.

Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.

2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!

Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!

Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!

Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!

Praktisk øvelse HÅNDSIGNALETStil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.

Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende:  gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.

 

 

 

Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.

Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.

Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.

Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.

Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.

Lav “smaskelyden”.  Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.

Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.

Hav tålmodighed!

Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!

Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.

Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.

Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.

I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.

Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.

De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.

Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.

Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.

Hvem gør det?

Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.

Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.

Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:

Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.

Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning.  Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.

På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.

Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.

Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.

At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.

Lidt ekstra spice!

Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.

Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Changing minds – Changing lifes!

For snudernes skyld.

Nogle gange sker der ting i livet, som gør, du ikke bare kan fortsætte som en hovedløs kylling ud af Strandvejen.

Efter mange år som dyrlæge med masser af dyr og mennesker i hverdagen, samler jeg til stadighed erfaringer sammen.

Jeg er i virkelig dybt imponeret over, hvor omsorgsfulde og dedikerede folk er i forhold til deres kæledyr.  Det er en fornøjelse at opleve kærligheden til dyr, der blomstrer.

Folk vil virkelig det bedste for deres kæledyr. Ingen ønsker som udgangspunkt bevidst at skade deres dyr, tværtimod.

Når man til hverdag er så opslugt af dyr, som jeg, kan det ikke undgås, jeg tænker rigtig meget på dyr. Altid. Deres ve og vel fylder meget i min bevidsthed. Der går ikke en dag uden, jeg spekulerer over, hvordan dyrenes verden og vores relation til dyrene hænger sammen.

For mig et er sundt dyr ikke bare et dyr, der ikke er sygt.

Dyrene skal være i trivsel hele vejen rundt. Sundhed, sygdom & psyke hænger sammen.

Men hvordan sikrer man så sit kæledyr det allerbedste liv? Hvad indebærer et godt liv for et dyr? Spørgsmålene har desværre ikke et standardsvar og en medfølgende opskrift, men er absolut noget, der skal snakkes om.

Menneskets syn på dyr har gennem årene ændret sig. Mit eget syn på dyr har også ændret sig, som tiden er fløjet afsted. Min erfaring med dyr er blevet langt større qua mit arbejde og daglige samvær med dyr.  Jeg er også blevet langt mere bevidst om adfærd og dyrenes sprog, alt dette tilsammen har gjort mit helhedsbillede har ændret sig.

Vi mennesker er nødt til at ændre vores måde at behandle dyrene på.  ALLE dyr.  Landbrugsdyr og kæledyr all the way.

 Vi behandler nemlig simpelthen ikke vores dyr godt nok, og vi SKAL altså gøre det bedre. Nogle områder er mere presserende end andre.

 Skal en handling ændres, skal en tankegang ændres.

Vi skal se på vores dyr på en helt anden måde end hidtil, og det kræver en aktiv indsats. Vi skal blive dygtigere. Vi skal lære endnu mere om dyrenes sprog og deres signaler. Det vil være et vigtigt skridt, der vil give os langt bedre relation til vores dyr, da viden skaber muligheder for ændringer, hvis man har viljen.

Hvis man forstår dyrenes verden, vil man særligt indenfor produktion og landbrugsdyr se omstændigheder, der er i direkte modstrid med dyreværnsloven, og som skal ændres.

Lovgivningen omkring alle dyr kræver i det hele taget en stor grad af opgradering fra politisk hold.

Mere lavpraktisk er der indenfor kæledyrenes univers er der en lang række områder, hvor vi med små ændringer, kan give vores dyr en langt bedre hverdag.

 Der skal ske et paradigmeskift.

Det vil dog kræve et åbent sind. Mange af de ting, som vi i dag synes er det rigtige at gøre, er ikke nødvendigvis det optimale for dyrene.

Det vil desuden kræve en stor grad af menneskeligt overskud.

Erkendelsen af at det man hidtil har troet var bedst, ikke er det alligevel, kan gøre ondt.

Jeg var i sidste weekend på kursus hos en meget erfaren dame, der bl.a. underviste i hundens sprog. Det er et led i en 2-årig uddannelse.

Det var meget af det, hun fortalte, jeg vidste på forhånd.

Hun satte dog mange af budskaberne op på en ny måde, der har efterladt mig med et fornyet ”filter” på opfattelsen af dyr og et godt liv.

Det er blevet mig endnu mere klokkeklart, at der SKAL ske noget.

Jeg er topmotiveret for at dedikere endnu mere af min tid til at formidle og fortælle, hvad jeg oplever, erfarer og lærer. Tiden prioriteres, da det er VIGTIGT!

Jeg har  Hanne Truelsen fra Snudekompagniet med mig.

Hendes  måde at tænke på er i tråd med min. Hanne arbejder hver dag med hundens adfærd og sammen er klar til at gøre en endnu større indsats. Vi skal have skabt endnu bedre muligheder for de, der vil lære mere om dyr.

Vi skal desuden have masser af inspiration med på vejen fra mine kollegaer og andre folk med forstand på dyr.

Så er det jo helt op til hver enkelt, om man vil læse med og deltage i kampen.

 ”Pick n’ choose”.

Vi har en kæmpe opgave foran os. Vi kan gøre det meget bedre for dyrene end, vi gør det i dag.

Jeg håber dermed, I vil følge med og hjælpe mig, så vi sammen gør det bedre for snudernes skyld!

Følg med på sitet www.liserovsing.dk.

Nej, alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden!

Villabyerne bragte mit læserbrev, skrevet samme med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet, om det at møde hinanden!

http://gentofte.lokalavisen.dk/debat-nej-alle-hunde-skal-ikke-bare-hilse-paa-hinanden-/20170303/laeserbreve/170309874/1019!

Ekstra Bladet: lad dyr være dyr!

I forbindelse med de mange debatter på nettet om vores tendens til at menneskeliggøre dyrene, blev jeg interviewet af Ekstra Bladet!

Se artiklen her!