Tag Archive for: Hvalp

Hjælp, jeg har fået hvalp

/i , ,

Avisen Politikken bringer idag et særligt tillæg omhandlende kæledyr.

Politikken 2. 28/4-22

Af dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis og adfærdskonsulent og hundetræner Hanne Truelsen, Snudekompagniet

 Hjælp, jeg har fået hvalp

Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.

Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og en bestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.

Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.

Det nye hjem!

Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 8-9 uger gammel. Vent gerne til hvalpen er 9-10 uger.

Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.

Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.

Ro og søvn!

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for tilvænning, søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.

Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nyt.

Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.

I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.

Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.

Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.

Lær hundens sprog og signaler!

Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.

Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.

Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.

Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.

Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret opførsel.

Tillid til hinanden!

Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker. Denne øvelse er ikke let for os som mennesker.

Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.

Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid eller et venligt ord. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.

Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

Hvalpelicens!

Frem til hvalpen den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens” overfor andre voksne hunde.

Den forstår ikke vi menneskers regelsæt samt andre voksne hundes, som den møder på sin vej. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.

Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.

Godt begyndt!

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
  • At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
  • Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører

Og husk at nyde hvalpetiden!

God fornøjelse.

 

 

Har du lige fået hvalp?

/i , ,
Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.

Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og enbestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.

Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.

Det nye hjem!

Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 9-9 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.

Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.

Ro og søvn!

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.

Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nye ting.

Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.

I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.

Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.

Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.

Lær hundens sprog og signaler!

Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.

Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.

Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.

Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.

Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret adfærd.

Tillid til hinanden! 

Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker.

Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.

Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.

Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

Hvalpelicens!

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens”.

Den forstår ikke vi menneskers regelsæt. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.

Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.

Godt begyndt!

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
  • At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler.
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
  • Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører

Og husk at nyde hvalpetiden!

 

Har du lige fået hvalp?

/i , , ,

Berlingske Tidende bringer onsdag et tillæg om kæledyr, hvor Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg giver nyttige råd til den gode introduktion til hvalpen.

Du kan læse artiklen nedenfor, hvor den er suppleret med  links til mere information om de forskellige områder, vi berører.

Kæledyrstillæget kan ses her!

Har du lige fået hvalp? Så kan du vist godt slappe af – i hvert fald for en stund! 

Mange tror nemlig fejlagtigt, at der skal være en masse aktiviteter for hvalpen fra starten!

Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når den er ca. 8-10 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en krævende hverdag.

En rolig start!

Respekter, at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Hvalpen har forladt de trygge velkendte omgivelser, den kom fra. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. En hvalp har behov for at sove 18-20 timer i døgnet.

Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives. Dette kan på sigt medføre problemer med at være alene hjemme og blive renlig. Kapaciteten til at lære nye ting vil forringes, hvis hvalpen ikke sover tilstrækkeligt.

Som nye hvalpeejere stiller vi mange krav til det nye familiemedlem. Disse krav er ofte for svære for hvalpen at imødekomme. Vi har nemlig ofte alt for store ambitioner på hvalpens vegne i forhold til dens alder, udvikling og evnen til at mestre livet på det givne tidspunkt.

Skru ned for ambitionsniveauet, du skal nok nå det hele.

Pas på med motionen!

I den første tid er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.

Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud. En hvalp skal ikke bare ”køres træt”.

Dens muskler og knogler er endnu ikke udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.

Læs mere om hvalpe og motion her!

Din hund er først voksen omkring 2-års alderen, afhængig af race.

Lad være med at kaste med pind og bold. Det er aktiviteter, der IKKE gavner en hund, men kun øger dens stressniveau! Denne form for aktivitet skader bl.a. hundens tænder, kæbe og nakke.

Se en film om faren ved at kaste med pind- og bold her!

Lær hundens sprog!

Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender, når den ”snakker” med os.

Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Vi kalder det ”de dæmpende signaler”.

Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog. De kan dog hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det!

Heldigvis kan vi mennesker lære ’at tale’ og forstå hundesprog, og husk at øvelse gør mester!

Læs mere om hundens sprog her!

Er min hvalp syg? 

Mange er bange for at overse, hvis det nye familiemedlem bliver dårlig.

Lær din hund at kende. Hvis du ved, hvordan den ser ud, føles og opfører sig, når den har det godt – så vil du også opdage, hvis noget forandrer sig. Du vil registrere forandringen i dens opførsel og fornemme hvis den får det skidt, så du kan søge hjælp.

Hvalpelicens!

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.

Den forstår jo ikke fra starten af, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man f.eks. gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.

Hunden lærer meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtigt, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring.

Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtigt hver gang. Møder den ikke en hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

Det skal være samarbejde!

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”, altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde.

Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!

Livet med hund skal være et samarbejde hund og menneske i mellem!

Jo mere selvtillid vi giver hunden, jo bedre et samarbejde og livskvalitet vil dette fremelske for alle parter. En hund nemlig elsker at samarbejde, og det giver pote i længden!

Tak til Sofia gravhund og Sirius springer spaniel for at stå modeller!

 

Wilma & Charlie

/i ,

Nogle gange må man give en hjælpende pote i kærlighedens store spil!

Special snudeservice kan mange ting. Opgaven?

Wilma er en lille skøn 4-årig blanding af en toy puddel/bichon/coton. Hun er på alle måder sund og rask hund, og hun er meget klar til at blive mor. Vi kan næppe regne med storken i disse dage, så derfor kræver naturen en han, der kan levere!

Gode mænd er som bekendt svære at finde. De må ikke være for små, men de må heller ikke være for store, kemien skal være i orden, han må godt være en anelse kløgtig og bare lidt pæn.

Når det er sagt, så er der mange, der ryger på bare et enkelt kriterie. Det var derfor ikke bare lige sådan at finde den rette.

Jeg ledte og ledte. Er man i tvivl, er man ikke i tvivl. Dur ikke: for stor, for lille, forkert, for underlig, for sær og for søren da og så kom Charlie!

Man ved det, når han er der. Charlie en lille toy puddel/coton i en god alder.  Havde ingen arvinger med sig eller psykiske ubearbejdede issues efter et forlist forhold i baggagen. Han var bare klar til opgaven.

Ikke mindst kom Charlie med en helt fantastisk ejer, Anita. Det er nemlig vigtigt baglandet er i orden, når en sådan opgave skal fuldføres. Charlie var godkendt.

Udfordringen med sådan et set-up er at finde ud af, hvornår skal den første date skal være?

En tæve begynder sin løbetid med at bløde. Cirka 7-10 dage efter herefter er det det optimale tidspunkt for parring. Her er hun nemlig højløbsk.

En aftale kom i kalenderen. Samtykkeerklæring om accept af samvær samt tillade til at filme og tage billeder kom på plads.  Der findes jo ikke noget mere romantisk sted end Artemis, så det var oplagt at det første forsøg, skulle finde sted på førstesalens lumre lokalitet.

Jeg havde Wilma med på arbejde, Wilmas ejer er nemlig en super sej selvstændig arbejde pige, der ikke lige kan tage på dates midt i arbejdstiden. Charlie og Anita ankom i deres stiveste pus. Violinmusikken spillede.

Anita og jeg placerede os i lokalet, så hundene havde fri leg. Anita er en dame på 70 år.  Super sød charmerende og snakkende, en type man automatisk har respekt for.

I det Charlie begynder at gøre haneben til Wilma, starter Anita: ”Tag hende Charlie, lugt til hende, spring på hende, du må godt” og mange flere parringsmotiverende fraser væltede ud af hende. Mange af de sensuelle opfordringer kan jeg slet ikke få mig selv til at gentage, hun gav mig næsten røde ører af befippelse  – og der skal altså meget til. Anita, hun forstod om nogen at opfordre en mand til action. Respekt.

Trods Anitas virkelig gode forsøg som wingman for Charlie, måtte vi sande, der skulle en second date til. Wilma var ikke helt modtagelig overfor Charlies charme endnu.

2 dage efter var endnu en date sat op hjemme hos Charlie, og her var der bingo!

De gik all the way, twice is nice, og der var vist også en tredje og fjedre runde. Charlie fik toppoint på præstationen. Om det resulterede i babyer, vidste vi dog ikke. Løs krudt i kanonen er set før. Det var dog en god start.

Hvis der skulle komme hvalpe, ville vi gerne have graviditeten afklaret snarest muligt af hensyn til planlægningen. Wilma blev derfor ultralydsscannet 22 dage efter parringen.

Scanningen estimerede 4 små hvalpe. Det var et stort øjeblik. Wilmas ejer og jeg var ganske overvældet over, projektet var lykkedes. Ikke mindst en smule paniske ved tanken om, det arbejde det ventede. Hvalpe fødes som bekendt ikke bare klare til at flytte hjemmefra.

En ultralydsscanning kan fastslå om en hund er drægtig eller ej. Den kan også give et kvalificeret bud på, hvor mange hvalpe der forventes. Det var dog tidligt i drægtigheden, så man kan ikke vide sig hel sikker på resultatet.

Vi besluttede derfor, vi også gerne ville have et røntgenbillede op til fødslen. Røntgen er mere sikkert end en scanning til at fastslå hvor mange hvalpe, der er.

Opstår der komplikationer under fødslen, er det vigtigt at vide hvor mange hvalpe, der skal ud.

Et røntgenbillede kan tages ca. 49 dage efter parring. Her kan man se hvalpenes knogletegning.

Til fotosessionen kom alle mand på banen: hovedpersonen Wilma, Wilmas ejer og ikke mindst Anita.

Røntgenbilledet viste os, at 4 små hvalpe venter. Vi forventer fødsels indenfor den næste uge. Så vi sover alle med et øje åbent, telefonen på lyd og glæder os.

I disse lidt triste dage er det dejligt med en livsbekræftende begivenhed. Det viser os, livet går videre, selvom verden omkring os, går i stå.

Og så er der ikke nogen tvivl om, Anita skal med mig i byen en dag.

Lynguide til forståelsen af din hund!

/i , ,

Lær hundens sprog

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

  • Slikker sig om munden
  • Smasker
  • Blinker med øjnene
  • Drejer hovedet til siden
  • Lægger ørerne tilbage
  • Logrer med halen sænket

Læs mere om de dæmpende signaler her!

Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.

Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!

Læs mere om hvalpe om motion her!

Stimulering af krop og sind 

Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.

Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:

  • At kaste med pind
  • At kaste med bold
  • Lave vilde trækkelege med f.eks. et tov

Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!

Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.

Læs mere om hunde, hørelse og larm her!

Drop derfor:

  • Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet 

Snuseturen

Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.

Denne sele sidder korrekt!

Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.

Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.

Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.

Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!

Læs mere om mødet med andre hunde her!

Rolige og afslappende aktiviteter

Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.

Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.

Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.

Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.

Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!

Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!

Hundens rum

Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.

Små redskaber til kommunikation

Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.

Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!

Få en god kontakt  med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd.  Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder.  Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!

Lær  håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:

 

  • Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
  • Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
  • Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op. 

Gå i mellem: Hvis der f.eks.  er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne. 

 

Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.

 

Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.

Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen,  så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.

Read the English version here!

 

Besøg hos Kennel Envious

/i ,

Weekenden bød på et besøg hos Kennel Envious. 

Den stolte mor er en rød Staffordshire bullterrier, der endelig har fået sit første kuld hvalpe.

Den søde omhyggelige opdrætter  Sascha og jeg har fulgt hinanden gennem mange år på Artemis.  Glæden var derfor stor, da hun fortalte, der var hvalpe på vej 🙂

Sascha har gennem hele forløbet lagt et kæmpe arbejde i hendes opdræt.

De små hvalpe, der nu er 6 uger gamle, har fået den bedste prægning.

De er langsomt blevet introduceret til forskellige stimuli, der sikrer deres rette fysiske og mentale udvikling!

Hvalpene var nysgerrige, frække og tillidsfulde – men de var også i stand til trygt at smide sig ned og sove, når nok var nok!

De nye familier kan godt glæde sig til at få en “envious” hvalp som del af hverdagen!

 

Hvor meget motion skal en hvalp have?

/i , ,

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Guide til valg af den kortsnudet hund (bulldog, mops mv.)

/i , , ,

Har du besluttet dig for en ville have en bulldog, mops eller en anden kortsnudet hunderace? På fagsprog kaldes de for “brachycephale” hunderacer.

De kortsnudede hunde er blevet meget populære. Udover et dejligt sind har hundene en karakteristiske anatomi.

Hundene er avlet “kortkraniet”. Det betyder, der ikke er særlig god plads inde i hovedet på hundene til de bløde strukturer af luftvejene. Det medfører problemer med vejrtrækningen til stor gene for hunden.

Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din hund!

Tips og brugbar info!

Her kommer et par praktiske tips til, hvad du som kommende ejer af en kortsnudet hund skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!

  • Spørg ind til forældrenes helbred og eventuelle stamtavle. Hvordan har hundene fra de tidligere kulds helbred været? Findes der en facebookside for hvalpe fra stedet, hvor du kan søge yderligere informationer om sundhedstilstand og temperament hos hundene?

En del opdræt af kortsnudede hunde har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.

  • Er hvalpen frisk? Vil den gerne lege og kommer dig i møde? Vælg IKKE hvalpen der virker mest “rolig”, og sover/sløver gennem hele besøget.
  • Lægger hvalpen sin vægt lige på alle fire ben? Bevæger den sig ubesværet – taget i betragtning, at den er en “kluntet” hvalp? Er der “løse knæskaller” (patella luxation) eller andre kendte benproblemer i hundefamilien? Læg mærke til, hvorvidt der er bemærkninger om løse knæskaller, efter hvalpen er blevet tjekket af opdrætters dyrlæge.
  • Hvordan er hundens vejrtrækning? Er der meget “lyd” på som f.eks. en konstant “snorkelyd”, når hunden trækker vejret eller sover?
  • Vurder hundens næsebor; De skal gerne være åbne og ikke bare ses som en lille streg.
  • Hudfolder i hovedet: En del bulldogs har en meget udtalt næsefold. Dette kan give problemer med hudbetændelse under folden. Læg mærke til om folden sidder meget tæt på hundens øjne. Hudfolden kan ramme øjet, hvilket kan føre til kroniske øjenproblemer.
  • Hundens øjne: Er der “cherry-eye” hos nogle af hvalpene? Løber hvalpens øjne meget i vand, kan det være tegn på sygdom. Bulldogs kan have en tendens til at have øjenlåg, der ruller ind og rammer øjenæblet. Hvis der er øjenvipper på kanten af øjenlåget, kan disse bevæge sig ind og ramme øjet og med tiden, vil dette blive operationskrævende.
  • Halen: Er der en hale eller bare en lille halestump? Mange bulldogs har problemer med halen, fordi halestumpen drejer ind mod lænden. Det kan gøre ondt. Desuden kan det give kroniske problemer med hudbetændelse under halen, da området ikke får luft.
  • Skeden: Læg mærke til skedeområdet hos tæverne. Nogle gange kan der være problemer med overdrevne hudfolder i området omkring skeden, der kan give problemer med infektion
  • Pels: Ser pelsen pæn ud? Klør hunden sig? Pelsen skal være blank og skinnende og ikke “mølædt” at se på.

Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.

Men hvorfor al den gennemgang?

Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.

VÆR MEGET KRITISK.

Nogle synes måske at snorkelyde og et foldet udseende er “sødt”?

Jeg synes, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. dårlig  vejrtrækning, overdrevne hudfolder, indgroede haler og lignende, der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus.

Jeg håber at opdrættere af kortsnudede hunde i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Jeg oplever heldigvis, at mange opdrætter er opmærksomme på det og arbejder på at avle sunde hunde, men der er lang vej igen.

Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørger dem!.

Til eller fra?

Fordi en hvalp har en mindre udfordring, er det ikke ensbetydende med, den skal fravælges men man skal være vaks ved havelågen!

Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.

Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge.

Jo mere viden de kommende hundeejere har omkring sundhed og sygdom, jo bedre valg vil blive truffet til fordel for hundens helbred!

Derfor er det vigtigt, dyrlæger fortæller om vores erfaringer med hundene. På den måde kan vi sammen sikre det bedste liv for vores kæledyr.

Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

/i

Står du overfor at skulle have hund og tænker over, hvilken race vil være den rigtige til dig?

Hermed følger hundetræner Christina Højgårds  (www.detgodehundeliv.dk) karakteristik de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til, men der er mange flere nuancer i racevalgt end det her beskrevne. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning. Tag hundetrænere, dyrlæger og avlerne med på råd, når du skal vælge hund, så kommer du godt fra start!

Nedenstående er dermed ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer.

Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

 

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde. F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund, men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed bruges i politiøjemed og som brugshund ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael (Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog,

Kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænkes over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn , lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

 

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

 – f.eks. Riesenschnautzer, Doberman & Rotweiler. Molosser er Mastiffer, Grand Danois, Bulldogs Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, stoisk, forsvars- og vagthunde.

Middel til lav aktivitetsniveau. Meget “forskellig energi”gruppe.

Kræver tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (SydafrikanskMastiff) der begge har, i Danmark, været misforstående racer, håndteret forkert, og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer. NB LISE _ ØMTÅLELIGT emne…!!!

Enestående børnehunde. Lav til middel energihunde. Asociale med andre af samme køn – som udgangspunkt. Tag højde for dette ved valgtet! Dyre i drift – når køb af medicin efter vægt. 🙂

 

Gruppe 3 – Terriers, f.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Kendetegnes ved højt energiniveau. Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændig.

Kræver stædighed for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende. Høj energihunde.

Trimning for mange af denne gruppe – husk dette. Ekstra penge etc.

 

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe på internationalt plan).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt. Kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig. som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larm”…..(!) som præventiv effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Men kendt for at være lettere dumdristig vs fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” vs andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen. Tænk: INGEN trapper… Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

 

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer). F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet, mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er ikke lejlighedshunde!. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede. Middel energihunde.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

 

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde. F.eks. Basset Hounds, Beagles, Blodhunde, Vendée Griffons, Ridgebacks og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads og er middel til høj energihunde. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se godt ud, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

 

Gruppe 7 – Stående jagthunde. F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde.

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn mhp. jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet. Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen. Rolig indendøre. Et must at træner målrettet jagttræning, ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering.

 

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde. F.eks. Labrador, Golden retriever Flat coated Restriver, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriver).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde, Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn. Høj aktivitetshunde.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt-  og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på de “formel 1” modeller der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde.

 

Gruppe 9 – Selskabshunde. F.eks. Bichon, Malteser, Couton de Tulears,Chihuahua, Tebetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering som alle andre racer. Meget “hund” i små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer….. kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Lav-energihunde. Som regel en del pelspleje.

 

Gruppe 10 – Mynder. F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! . Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende. i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for langt og frit løb skal være muligt temmelig ofte. Gode børnehunde.

En fryd for øjet…. men kan man leve op til hundens behov?