Indlæg

Trussetyv fanget i gerningsøjeblikket!

Trussetyven Max kom galt afsted🙈!
 
Den kække boxer Maximus havde stukket snuden for langt frem!
 
Han havde med stor fornøjelse indtaget noget damebeklædning men var blevet fanget i gerningsøjeblikket. Der var derfor ingen vej uden om. Max måtte tage turen til dyrlægen.
 
Her fik ham ordineret et brækmiddel, der gjorde han ganske kort tid efter kastede op💉.
 
Et styks fine trusser landede på bordet!
 
Calvin Klein kom virkelig til sin ret i en sauce af galde og spyt!
 
Maximus kunne derefter lunte lettere slukøret hjem ovenpå sin bedrift🐾.
 
Pas på trusserne og andet spændende tøj! En hund kan IKKE tåle at spise det, da det i værste fald kan give blokering i fordøjelseskanalen😲.
 
Det kan være dødeligt for en hund – så pas på hvor I smider tøj og andre genstande, når der er dyr i hjemmet🙏!

Pas på hundens medicin!

Stakkels Poul fik snuden i noget snask🙈!
 
Labradoodle Poul havde nemlig været på eventyr og var lykkelig, da han endelig fik stukket snuden i pakken med medicin💊.
 
Han fik indtaget 10 styks eller flere smertestillende piller, der kan være livsfarlige for ham☠️.
 
Ejer opdagede heldigvis Pouls bedrifter og fik ham bragt til dyrlægen. Her fik Poul en sprøjte med medicin, der fik ham til at kaste op💉‍.
 
Heldigvis kom pillerne op sammen med en masse mad, så Poul klarer skærene🙏.
 
Har du medicin liggende, så gem det langt væk.
 
Meget medicin er i dag fremstillet på en måde, så pillerne smager godt. De er derfor ofte attraktive at spise, så man skal være ekstra forsigtig med opbevaringen🤓.
 
Hunde er snu og har en meget veludviklet lugtesans. De kan derfor få snuden i ting, steder du ikke troede var muligt.
 
Så gem medicin, chokolade og lignende langt væk, så du trygt kan lade hunden være alene hjemme💗.

Min hund er blevet bidt af en hugorm!

Påsken er for mange ensbetydende med en tur i sommerhus. Mange sommerhuse er beliggende i områder med hugorme! Hugormen er dyreejerens største skræk.

I Nordjylland og Nordsjælland ses den største koncentration af Danmarks eneste giftslange: Hugormen (Vipera berus).

Symptomerne på et hugormebid hos hund og kat er alt fra ingenting til akut chok med døden til følge.

Hugormen er et meget sky væsen.

Det sker dog ofte at en nysgerrig hund eller kat bliver bidt af en hugorm.

Hugormen ligger rullet i en spiral og soler sig. Hunden kommer stille gående og snuser til hugormen, der bliver forskrækket.   Hunden bliver bidt. Katte bliver sjældnere bidt af hugorme.

En hugorm bider “lige ud” og rammer ofte sit ”bytte” på snuden eller ben.

Når hugormen bider, sprøjter den ca. 30 milligram gift ind i såret. Der sprøjtes den samme mængde gift fra hugormen, ligegyldigt hvilket dyr den bider. Hugormen tømmer hele sit giftdepot ved hvert bid.

Forgiftningssymptomerne er derfor heftigere hos små katte og hunden end hos større dyr.

 

Hvad er symptomerne på et hugormebid?

Ofte fortæller folk, de pludselig hører et højt hyl fra hunden.

Man ser i reglen to små huller lige over næseryggen. Hullerne stammer fra gifttænderne. Kort tid efter biddet kan der komme en stor hævelse omkring bidmærkerne.

Hunden vil ofte pibe og være underlig.

Det kan være så slemt, at dyret på grund af giften får et allergisk chok.

Det vil typisk ses indenfor de første 10 minutter efter biddet.

Symptomerne på chok er blålige slimhinder (se hundens tandkød) og lav temperatur (dette føles specielt på ører og poter). Kommer der kramper hos hunden, er det livstruende.

Hvordan skal ejeren af dyret forholde sig?

Har din hund har fået et hugormebid, skal dyret først og fremmest holdes fuldstændig i ro.

Alt aktivitet kan få giften til at sprede sig i kroppen.

Ring til nærmeste dyrlæge og få en akut tid.

Er hunden blevet bidt i poten, skal du skal ikke binde noget rundt om benet med henblik på at undgå giften spreder sig.

Når man fjerner en bandage, vil det give en hurtig spredning af gift rundt i kroppen, hvilket kan være dødelig.

Jo langsommere giften spreder sig, jo bedre.

Det er ikke nemt at holde en hund i ro. Giv hunden en helt kort snor på og tag til dyrlægen.

 

Hvad gør dyrlægen?

Behandlingen afhænger af hvor stor skaden er.

Ofte vil dyrlægen lægge et drop på hunden for at stabilisere kredsløbet og fortynde giften.

Det er tvivlsomt om binyrebarkhormon (kortison) har en betydning. Det er derfor ikke en rutinemæssig behandling at få binyrebarkhormon hos dyrlægen.

Dyrlægen vil overvåge hunden for at vurdere, om giften har påvirket hunden.

Overvågningen foregår blandt andet ved at udtage blodprøver regelmæssigt og følge dyrets almen tilstand.

Blodet undersøges for blodprocent, andre blodværdier, lever- og nyreværdier med mere.

Har dyret tidligere reageret med at gå i chok som følge af et hugormebid, kan behandling med binyrebarkhormon have sin berettelse.

Dyrlægen vil vælge behandlingen efter dyrets tilstand.

Det kan f.eks.  inkludere forskellige smertestillende midler, blodtransfusioner mv.

Det er altid op til den enkelte dyrlæge at vurdere, hvilken behandling der er den rigtige i den aktuelle situation. Der er ikke en “standardbehandling” til hugormebiddet.

Der findes en “anti-serum” til hugormens gift. Den er meget svær at få fat på og er meget dyr. I Danmark er det ikke standard behandling at give anti-serum.

Kan du på nogen måde komme til en dyrlæge – så tag afsted. Der er ikke nogen steder i Danmark, hvor man ikke indenfor en overskuelig tidsramme kan komme til en dyrlæge.

Skal du i sommerhus? Find ud af hvor den nærmeste vagtdyrlæge har praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme til en dyrlæge? 

Der er ikke mange steder, det ikke er muligt at tage til dyrlægen.

Lad derfor sommerhusets hyggemiddag være årsag til, du ikke tager afsted.

Faren ved at give råd om, hvad man skal gøre, hvis man ikke kan komme til en dyrlæge, er IKKE en opfordring til, man ikke skal tage afsted.

Når ulykken sker:

Hunden skal holdes i TOTALT ro. Er du ude i ødemarken, er der ikke mange muligheder for behandling.

 

Her kan binyrebarkhormon have sin berettelse, men er INGEN garanti for, hunden ikke påvirkes af biddet.

Du skal holde øje med stedet, hvor hugormen har bidt.

Går der infektion i såret? Hæver det op, bliver rødt, måske væskende og gør ondt? Så kan det være nødvendigt at give hunden antibiotika og smertestillende midler.

De almindelig smertestillende midler som NSAIDs skal gives med største forsigtighed, da blodet kan været så fortyndet pga. giftens påvirkning, at NSAIDS kan være giftige for hunden.

Anithistaminer kan måske have en lille effekt.

Giftens påvirkning sker blandt andet som følge af kroppens afgivelse af histaminer, hvorved antihistaminer måske kan gøre en forskel.

Antihistaminer kan virke en smule sløvende, hvilket er en fordel, da dyret skal være i totalt ro. Antihistaminer har ingen effekt i forhold til væsketerapi og evt. modgift hos dyrlægen.

Klør stedet, hvor hugormen har bidt? Kom en frysepose på stedet. Smør området med Baby-Zinksalve, det kan lindre en smule.

Hunden SKAL holdes i ro i mindst 2 uger efter biddet.

Tag til dyrlægen så snart, det er muligt.

Hvordan ser hugormen ud?

Hugormen går i dvale om vinteren og er fremme fra slutningen af marts og til oktober. En hugorm kan blive op til 10 år gammel. I august-september kan de føde op til 4-20 unger.

Man kan kende en hugorm på den mørke zigzagstribe ned ad ryggen.

Man kan også tage fejl af en snog og en hugorm. En hugorm kan nemlig være helt mørk og ligne en snog. Husk dog på, at en ufarlig snog har to gule pletter i nakken. Det er særlig i klitområder, på heder og i moser at hugormen holder til.

Hugormen hører ikke på samme måde som os mennesker. De kan sanse lydes bevægelser, som når vi kan mærke bassen i gulvet, når der spilles musik.

Så der vil være lyde, de sanser langt bedre end mennesker og andre, de slet ikke bemærker, selvom de er tydelige for os.

Førstehjælpskasse fra dyrlægen

Hvis man ved, man skal holde ferie et sted med mange hugorme, hvor der måske slet ingen dyrlæger i nærheden, skal man være forberedt.

Mange steder i Sverige og på de danske øer, er der ingen dyrlæger.

Spørg derfor din dyrlæge til råds, før du tager afsted.

Det allerbedste råd er helt at undgå hugormebid:

Larm og tramp højlydt, mens du går med hunden.

Bevægelse i landskabet kan have en afskrækkende effekt på hugormen!

Husk selv at tage de lange gummistøvler på, så du ikke selv bliver bidt.

Giv ikke din hund osso buco ben!

Giv ikke din hund osso buco ben🙏.

Lille Krølle kom gruelig galt afsted, da benet satte sig fast om snuden på ham.

Benet sad så godt fast bag fortænderne, at Krølles ejer ikke selv kunne hive knoglen af.

Det gjorde meget ondt, så Krølle måtte bedøves, så benet kunne snydes af snuden. Krølle blev hurtigt fri igen, og var glad for at kunne bruge munden ubesværet😄.

Så vær varsom: Der er også visse typer af marvben, der kan sætte sig fast om snuden, når de er tømt for indhold.

Havner du i den uheldige situation, så kan du forsigtigt prøve at få benet løst ved hjælpe af glidecreme, der påføres knoglen om munden.

Brug din sunde fornuft – og tænk over hvad du giver din hund at snaske i🧐!

Krølle har det godt igen, men det er slut med osso buco i hjemmet!

Gode råd til hundens poter!

Når kulden sætter ind og veje og fortove saltes, er mange hunde i problemer.
 
Salt kan være til stor gene for hundens poter. Det sviende salt gør, mange hunde ikke vil gå steder med salt. Nogle ejere oplever hunden på en gåtur pludselig stiller sig med et ben løftet eller decideret virker halt.
 

Hvad gør saltet?

Vejsalt trækker væske ud fra væv og virker dermed udtørrende på huden.
 
En hunds pote består af tæerne, hvorpå trædepuderne er placeret på undersiden. Huden mellem tæerne er typisk dækket af lidt pels. Nogle hunderacer f.eks. cocker spaniels og bomuldshunde har mere pels mellem tæerne end f.eks. en fransk bulldog.
 
Hvis poten har en lille rift eller anden skade vil kontakten med saltet svie og gøre ondt.
 
Hvis huden mellem tæerne er meget tynd og måske ikke er beskyttet af pels, skal der ikke meget til, før salt kan blive en smertefuld oplevelse at stifte bekendtskab med.
 
Der er dog hjælp at hente, hvis du har en hund, der ”stepdanser” på de salte veje.
 

Forebyggelse: før turen!

 
Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig vil hunden være over for det kradse salt💪.
 
Hvis din hund generelt har tendens til sart hud, kan du med fordel give den et supplement med essentielle fedtsyrer. Der findes flere forskellige slags olier. Vær opmærksom på, at hunde optager olie på en anden måde end mennesker. Hvis du vil give noget fra ”køkkenskabet”, skal det derfor være fiskeolie. Køb gerne et produkt specialfremstillet til hunde, således den dækkes ind både med omega-3, 6- og 9 fedtsyrer. Din dyrlæge vil kunne guide dig i rigtig retning.
 
Du kan også styrke huden udefra.
 
Du kan købe specialfremstillet potevoks, der lægger en beskyttende ”film” på poten, således den bedre modstår saltet. Potevoks påføres lige før gåturen, så hunden tænker på at skulle ud at gå – ikke på at slikke poterne.
 
Potevoks fås i forskellige formuleringer som creme, spray, gele eller voks, så find den variant, der fungerer bedst for dig og hunden.
 
Du kan få små ”gummisokker”, du nemt kan komme på poterne. De sidder godt fast og er nemme at rengøre efter brug. Nogle hunde er dog ikke så glade for at bevæge sig med noget på poterne.
 
Alternativt kan du bruge en babybomuldssok og komme en plasticpose udenpå, så den er vandafvisende. Vær opmærksom på den kan være meget glat at gå på for den ældre hund, der måske ikke har så stabil en bagpart længere! I mangel af bedre kan du også komme husholdningsfilm uden på en lille sok eller direkte på poterne. Film klistrer af sig selv og sidder dermed fast.


Efter turen!

Mange oplever, at hunden i tiden efter gåturen er irriteret på poterne og slikker dem. Du kan hjælpe hunden ved at tørre poterne efter turen, således du fjerner saltet fra poterne.
 
Der er flere måder at gøre det på. Du kan skylle poterne med vand fra hanen. Husk at tørre efter, så snuden ikke render rundt med drivvåde poter.
 
Du kan også bruge en helt almindelig neutral babyvådserviet til hurtigt at tørre poterne.
 
Servietterne er praktiske, hvis du ikke er hjemme, men skal tørre poterne.
 
Der findes et produkt, der hedder ”Kovaline”, der også fås som vådserviet. Servietterne indeholder en rensende del, der fjerner salt og skidt, men også en plejende del der er med til at styrke irriteret hud. Når poterne er tørret af, skal man ikke skylle den resterende Kovaline af poterne, men lade det sidde i og arbejde.
 
Pas generelt på med at vaske poterne for meget. Mange shampooer kan være en smule kradse i det, og vi skal have huden på poterne styrket – ikke nedbrudt.
 
Når saltet er fjernet fra poterne kan man med fordel påføre en creme, der styrker huden. Skulle poterne i forvejen være lidt røde eller irriteret pga. salt eller måske sygdom, er det vigtigt, huden styrkes udefra.
 
Til dette formål kan du bruge flere forskellige produkter. Her får du en liste med ting, der kan bruges. De fleste af produkterne virker bedst, hvis de får lov at sidde og virke lidt tid på poterne. Det kan derfor være en god ide at komme produktet på og derefter komme en lille bomuldssok på poterne for en stund. 
 

Forslag til potepleje☃️!

Kovaline salve: Salven er vidunderlig til irriterede poter. Salven virker ekstremt genopbyggende på huden. Huden kan ”ånde” gennem produktet. Den kan også bruge til meget tørre snuder, lidt rødme eller andre småskavanker.
 
Baby Zinksalve: ”Som var det en barnerumpe”. Zinksalve bør alle hundeejere have liggende i skabet. Det liggerne en beskyttende hinde på huden, samtidig med den virker blødgørende. Købes et produkt til babyer, vil det ofte være Svanemærket og Miljømærket. Du kan derfor trygt også bruge det på din hund efter behov.
 
Honningsalve: Vetramil er en salve baseret på honning og æteriske olier. Honning indeholder enzymer, der hæmmer bakteriens vækst. Produktets lave pH-værdi fremmer sårheling. Olierne er med til at fremme dannelsen af ødelagt hud. Oliernes duft gør, at hunde ikke har lyst til at slikke det af.
 
Aloe-Vera: virker hæmmende på bakterier samt helende på hunden. Der er mange firmaer, der laver produkter med aloe-vera. Produkterne specialfremstillet til dyr, tager højde for, det skal påføres hud og pels. Hvis du står i en akut situation, kan du i mangel af bedre buge en ”aloe-vera aftersun” til en irriteret pote.
 
Kamillete: Kamille kan have en ”beroligende” effekt på hud. Hvor effekten er tvivlsom hos mennesker, har det en langt bedre effekt hos dyr. Du kan derfor med fordel lave en stærk kamillete, lade den køle af og efter behov forsigtigt vaske ømme poter i det. Kamille kan også være god, hvis du har en hund med tendens til kløe. Kom det i en vandforstøver og brug det som lindring til den let kløende hud.
 
Locobase / Helosan / kopattesalve: en fed creme er god at komme på, hvis du har en hund med sprukne trædepuder og tør hud. Masser cremen godt ind i poterne og distraher hunden, så cremen får lov at virke et øjeblik.
 
Hvis din hund selv efter disse tips og tricks stadig virker meget generet på poterne, skal du naturligvis gå til dyrlægen. Poterne er et udsat sted og mange sygdomme kan give symptomerne relateret til ømme poter. Er du i tvivl, skal du altid opsøge hjælp. Man kan dog komme langt med at bruge sin sunde fornuft og et par ”husråd” fra dyrlægen🧐.
 
HUSK, Der er dog et alternativ til vejsaltet: UREA!
 
Urea kan smelte is og sne og generer IKKE hundepoterne. Det skader desuden ikke planter og belægningen på vejene.
 
Urea er nemlig cirka 4 gange så dyrt som almindelig vejsalt. Det skal også nævnes, at urea kan dog kun bruges ned til temperaturer til lige under frysepunktet.
 
God vinter 🙂

Pas på hunden i sneen!

Når sne og slud, slår snuden ud.

Det er koldt derude!

Er man en lille hund, kan man nemt få frostkrystaller i pelsen, når man leger i sneen!

Får du din hund hjem sådan her?

 

Vær opmærksom på ikke at lade sne og frost gøre skade på hunden.

Du skal sørge for at få at lave en ”blid” genoptøning.

Kroppen har gennem et stykke tid været udsat for kulden.

Du skal IKKE bare snuden under en varm bruser. Får kroppen pludselig voldsom varme, kan den gå i chok.

Du skal heller IKKE bare smelte isen under køligt vand. I så fald sker der en meget hurtig produktion af iskoldt vand, hvilket nedkøler hunden meget hurtigt. Svarende til man falder i en kold sø. Det kan også være farligt.

Brug dine hænder til at fjerne de værste ismasser. Benyt eventuelt en hårtørrer på svag varme til langsomt at tø isen op. Sørg for at hunden tørres med et håndklæde og føntørres efterfølgende, så den ikke er våd i længere tid.

Selv om leg i sne er sjovt, så pas på med at lade hunden blive helt sneet til.

Stop mens legen er god, og pelsen ikke er frosset til! Så giver det pote at være i sneen.

 

 

Giv ikke din hund chokolade!

Hjemmet er fyldt med dødsfælder for vores kæledyr!

Chokolade er en af dem. Den lille mops Åse stak snuden i chokoladekalenderen og havde en fest – lige indtil hun blev opdaget!

Åse indtog MANGE stykker chokolade af blandet karakter: mælkechokolade, fyldt chokolade, mørk chokolade og alt derimellem. Heldigvis blev hun snuppet med snuden i synden!

Hunde kan IKKE tåle chokolade. Det indeholder stoffet ”theobromin”, der er giftigt for hunde.

Stoffet ophobes i kroppen og påvirker organerne. Det er særligt nervesystemet, der rammes – men også hjerte og kredsløb kan tage skade.

Spiser en hund på 20 kilo 120 gram mørk chokolade, kan det være dødeligt.

Hunden skal omvendt spise 10 gange så meget mælkechokolade for at blive ligeså syg.

Har din hund spist chokolade? Symptomerne vil være afhængige af, hvor meget og hvilken slags chokolade, der er spist.

Typisk ses opkast og øget drikkelyst, senere hjertebanken og kramper. Tegn på forgiftning ses typisk 2 timer efter, chokoladen er spist. Der kan dog få op til 24 eller længere, før tegnene viser sig.

Heldigvis vil ejeren ofte fange hunden i gerningsøjeblikket – eller notere den gode chokolade på mistænkeligvis er forsvundet.

I så fald skal du straks tage til dyrlægen, så hunden kan få en indsprøjtning, så den brækker sig.

Hunden får øjeblikkelig kvalme og brækker sig og i bedste fald, kommer chokoladen op.

Stakkels Åse brækkede både mad, chokolade og plastik op. En indsprøjtning med brækmiddel er ikke rart for en hund. Vi giver derfor KUN medicinen, hvis det virkelig skønnes nødvendigt.

Så spis straks alt din chokolade – ellers sørg for hunden IKKE kan få adgang til det!

 

Derfor må din hund IKKE spise and Mortens Aften!

Lørdag er Mortens Aften. Traditionen tro, står menuen på andesteg i i store mængder.

Det kan være fristende at give hunden et godt stykke and eller måske nogle fedtede rester?

Lad være. Hunden kan IKKE tåle det.

And er en fed spise, der almindeligvis ikke er hverdagskost for hunden.

Hundens bugspytkirtel kommer derfor på overarbejde, når kødet skal fordøjes.

Dette kan medføre en betændelsestilstand, der i værste fald kan medføre, hunden skal indlægges.

Symptomerne på en infektion i bugspytkirtlen er opkast og tynd mave.

Hunden får ondt i maven og vil ofte sætte sig i ”bedestilling” med rumpen i vejret og strække sig. Tilstanden er meget smertefuld.

Symptomerne kan optræde i mange forklædninger, og det kan variere, hvornår de starter.

Ofte bliver hunden dog syg samme aften, som den fede mad er spist.

I stedet for at udfordre skæbnen ved at fodre med and, så giv hunden en dejlig gåtur i stedet for.

Alternativt planlæg en godbid som et ben, du ved, hunden tåler.

Det er ikke hundens behov at spise and. Det er vores menneskers behov for at dele hyggen med vores elskede hund!

 

Vildkatte føler også smerte

I dag kom en af vores gamle klienter forbi. Han havde observeret en vildkat i baggården og  lagt mærke til dens kløer så underlige ud.

Han brugte derfor tid og energi på at vinde kattens tillid, så han kunne lokke den i en boks og bringe den til dyrlægen. En handling, der for nogle ville være ”for besværligt”. I dette tilfælde var kærligheden til dyr større end udfordringens omfang.

Vi fik den lille kat bedøvet. Alle kløerne på forbenene var vokset dybt ind i poterne. En tilstand, der er forbundet med stor smerte og risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis ikke det behandles.

Vi klippede kløerne. De skulle nærmest trækkes ud, hvor de var vokset ind i huden. Som konsekvens af de fjernede kløer, var der nu store åbne blødende huller ind i poterne.

Samtidig blev vi mødt af en stank af råddenskab, der tydede på en dyb betændelse i kødet.

Den lille kat fik badet sårene. De dybeste huller blev lukket med en tråd. Vi gav hende antibiotika og smertestillende medicin.

Den søde mand, der bragte hende til Artemis, vil i den kommende tid sikre, hun får medicin hver dag. Vi håber alt det bedste for den lille kat.

Det gør ondt helt ind i hjertet med tanke på hvor mange katte, der lever i Danmark, der ikke er under opsyn.

Indgroede kløer er ikke usædvanligt, og smerten er stor for det ramte dyr.

Ser du en vildkat, der ikke ser rask ud, håber jeg, du vil gøre indsatsen og bringe den til dyrlæge.

Trods det i nogle tilfælde kan virke ”idyllisk” med en katte i baggården, så skal du altid lægge mærke til, om de har det godt.

Dyrene har kun os mennesker til at hjælpe sig, og de er afhængige af vores barmhjertighed og omsorg.

Fordi man har en snude, har man ikke altid en stemme. Tal derfor altid dyrenes sag.

Tak til ham, der bragte den lille kat til os. Lugten af råddenskab vil blive svær at fjerne fra tankerne, men det inspirerer til fortsat at opfordre folk til at tænke sig om og handle, hvis I ser dyr i nød.

 

 

 

 

 

 

Hjælp – min hund er blevet stukket af en hveps!

Er du også bange for, din hund skal blive stukket af en hveps?

Læs med og få tips & tricks til, hvad du skal gøre, hvis det sker!

Hvad er vi oppe imod? 

Hvis vi skal vinde over de flyvende fightere, er det vigtigt, vi kender fjenden.

Derfor kommer her nogle facts på bordet, da mange bliver forvirret over de mange små dyr, der summer i luften.

I Danmark møder vi hyppigt hvepse og bier.

En hveps og en bi er IKKE det samme. En bi er behåret og ulden, en hveps er glat og tynd. Lidt bizart.

 

Hveps

 

Bi

En bi er almindeligvis ikke aggressiv, den stikker kun, hvis den føler sig truet, eller hvis du træder på den. Når bien har stukket, mister de brodden og dør.

Hvepsen er lidt mere avanceret. Som sommeren går, er der ikke meget mad tilbage til hvepsene.

En bi lever af nektar, en hveps spiser også kød.

Det er derfor hvepsen drages af terrassebordet til frustration for familieidyllen. Derfor fægter vi med arme og ben, hvepsen føler sig truet og forsvarer sig ved at stikke os.

En hveps kan stikke flere gange, de mister tålmodigheden men IKKE brodden.

Hvis en hund møder en hveps, vil den ofte reagere på det lille flyvende væsen. Den vil måske prøve at fange den. Det kan hvepsen ikke lide, derfor stikker den hunden til forsvar. 

Bien stikker mere gift ind i sit bytte end en hveps. Bliver hunden stukket af en bi, er det vigtigt, du fjerner en eventuelt brod, der har en giftsæk påhæftet. Fjernes den ikke, vil der fortsat blive pumpet gift rundt i kroppen på hunden.

Et hvepsestik giver ikke en ligeså stor mængde gift som biens stik og efterlader ikke en brod.

Giften fra de to insekter er ikke ens, men reaktionen på stikket er den samme.

Hvad er symptomerne på et stik? 

Typisk vil hunden pludselig ændre adfærd på grund af pludselig ubehag.

Reaktionen er afhængig af, hvor stikket er placeret.

Er det på snuden, vil hunden ofte gnubbe mulen mod jorden.

Er det på kroppen, vil den forsøge at klø sig, hvor stikket er. Har den trådt på en bi, vil den løfte poten og måske ikke gå.

Hvad skal jeg gøre? 

  • Klip pelsen af, hvor stikket er, så du kan se, hvad der sker.

Typisk vil du se hævelse i området, der kan blive varmt og rødt.

  • Sidder der en brod tilbage, skal du fjerne brodden. Brug gerne en pincet. Man kan købe en giftsuger på apoteket, der skal bruges med det samme, hvis den skal have effekt.

Der findes ikke en mirakelkur, der kan kurere et stik øjeblikkeligt, men du kan hjælpe din hund til mindre ubehag.

  • Kom noget koldt på området. Kulde kan lindre smerten med det samme og afhjælpe hævelsen.
  • Kom noget creme på, der virker beroligende på huden. Baby-zinksalve kan fint bruges. Du kan også bruge aloe vera-, kovaline- eller eight-hour creme.

Du kan komme lidt honning på huden, hvis du ikke lige har noget creme at komme på. Honning virker beroligende på huden.

Har du selv en ”efter myggestik creme” liggende, kan det også bruges til hunden.

  • Sørg for hunden ikke snasker i stikket. Begynder hunden at gå i gang med snuden, kan en lille skade blive større på grund af, der slikkes i området.

Distraher derfor hunden med en gåtur eller et godt kødben, så ubehaget fortager sig uden der gøres yderligere skade.

  • Sidder stikket i poten, skal du bade den i sæbevand og evt. komme en sok på.
  • Sluger en hund en hveps eller bi, vil der ofte ikke ske noget. Insektet vil omkomme på vej til eller i mavesækken og derfor ikke være i stand til aktivt at viderebringe sin gift.

Hvad hvis der kommer en allergisk reaktion?

I nogle tilfælde kan hunden få en decideret allergisk reaktion som følge af stikket. Det er det scenarie, de fleste frygter. Sidder stikket i hovedet eller måske i munden, skal du være særlig opmærksom:

Begynder hunden at hæve op i hovedet og klø voldsomt, skal du straks søge dyrlæge. Er hævelsen alvorlig nok, kan det blokere luftvejene. Du kan give hunden en anti-histamin til mennesker – Det erstatter ikke en tur til dyrlægen, da medicinen næppe har tilstrækkelig hvis overhovedet nogen effekt.

Allergiske reaktioner ses ikke hyppigt i forhold til hvor mange hunde, der stikkes. Tal med din dyrlæge, hvis din hund får eller tidligere har haft en allergisk på et stik. Du kan få medicin, så du er forberedt til en eventuel næste gang.

Almindeligvis er det ikke nødvendigt at søge dyrlæge ved at stik på kroppen, da ubehaget hurtigt forsvinder igen. Er du i tvivl, skal du dog ALTID søge dyrlæge.

Ro på!

Der er ingen grund til at være bange for bier og hvepse, men brug din sunde fornuft.

Lad ikke hunden snaske rundt i nedfaldsfrugterne, der typisk tiltrækker hvepsene.

Hvis hunden synes, det er spændende at sidde og holde øje med de flyvende insekter og hapse ud efter dem, så få hunden i gang med en anden aktivitet.

Hvepse og bier tilkalder nemlig vennerne, hvis én er truet.

Så kan hunden hurtigt få en ordentlig en over snuden, og insekterne tager det sidste stik!

”Be careful” men der er absolut ingen grund til at gå i panik, hvis hunden får et lille stik.

Forhåbentlig har dette skriv taget brodden ud af de værste bekymringer, så sommeren kan nydes uden unødvendige spekulationer.

Read the English version here!