Indlæg

Wilma & Charlie

Nogle gange må man give en hjælpende pote i kærlighedens store spil!

Special snudeservice kan mange ting. Opgaven?

Wilma er en lille skøn 4-årig blanding af en toy puddel/bichon/coton. Hun er på alle måder sund og rask hund, og hun er meget klar til at blive mor. Vi kan næppe regne med storken i disse dage, så derfor kræver naturen en han, der kan levere!

Gode mænd er som bekendt svære at finde. De må ikke være for små, men de må heller ikke være for store, kemien skal være i orden, han må godt være en anelse kløgtig og bare lidt pæn.

Når det er sagt, så er der mange, der ryger på bare et enkelt kriterie. Det var derfor ikke bare lige sådan at finde den rette.

Jeg ledte og ledte. Er man i tvivl, er man ikke i tvivl. Dur ikke: for stor, for lille, forkert, for underlig, for sær og for søren da og så kom Charlie!

Man ved det, når han er der. Charlie en lille toy puddel/coton i en god alder.  Havde ingen arvinger med sig eller psykiske ubearbejdede issues efter et forlist forhold i baggagen. Han var bare klar til opgaven.

Ikke mindst kom Charlie med en helt fantastisk ejer, Anita. Det er nemlig vigtigt baglandet er i orden, når en sådan opgave skal fuldføres. Charlie var godkendt.

Udfordringen med sådan et set-up er at finde ud af, hvornår skal den første date skal være?

En tæve begynder sin løbetid med at bløde. Cirka 7-10 dage efter herefter er det det optimale tidspunkt for parring. Her er hun nemlig højløbsk.

En aftale kom i kalenderen. Samtykkeerklæring om accept af samvær samt tillade til at filme og tage billeder kom på plads.  Der findes jo ikke noget mere romantisk sted end Artemis, så det var oplagt at det første forsøg, skulle finde sted på førstesalens lumre lokalitet.

Jeg havde Wilma med på arbejde, Wilmas ejer er nemlig en super sej selvstændig arbejde pige, der ikke lige kan tage på dates midt i arbejdstiden. Charlie og Anita ankom i deres stiveste pus. Violinmusikken spillede.

Anita og jeg placerede os i lokalet, så hundene havde fri leg. Anita er en dame på 70 år.  Super sød charmerende og snakkende, en type man automatisk har respekt for.

I det Charlie begynder at gøre haneben til Wilma, starter Anita: ”Tag hende Charlie, lugt til hende, spring på hende, du må godt” og mange flere parringsmotiverende fraser væltede ud af hende. Mange af de sensuelle opfordringer kan jeg slet ikke få mig selv til at gentage, hun gav mig næsten røde ører af befippelse  – og der skal altså meget til. Anita, hun forstod om nogen at opfordre en mand til action. Respekt.

Trods Anitas virkelig gode forsøg som wingman for Charlie, måtte vi sande, der skulle en second date til. Wilma var ikke helt modtagelig overfor Charlies charme endnu.

2 dage efter var endnu en date sat op hjemme hos Charlie, og her var der bingo!

De gik all the way, twice is nice, og der var vist også en tredje og fjedre runde. Charlie fik toppoint på præstationen. Om det resulterede i babyer, vidste vi dog ikke. Løs krudt i kanonen er set før. Det var dog en god start.

Hvis der skulle komme hvalpe, ville vi gerne have graviditeten afklaret snarest muligt af hensyn til planlægningen. Wilma blev derfor ultralydsscannet 22 dage efter parringen.

Scanningen estimerede 4 små hvalpe. Det var et stort øjeblik. Wilmas ejer og jeg var ganske overvældet over, projektet var lykkedes. Ikke mindst en smule paniske ved tanken om, det arbejde det ventede. Hvalpe fødes som bekendt ikke bare klare til at flytte hjemmefra.

En ultralydsscanning kan fastslå om en hund er drægtig eller ej. Den kan også give et kvalificeret bud på, hvor mange hvalpe der forventes. Det var dog tidligt i drægtigheden, så man kan ikke vide sig hel sikker på resultatet.

Vi besluttede derfor, vi også gerne ville have et røntgenbillede op til fødslen. Røntgen er mere sikkert end en scanning til at fastslå hvor mange hvalpe, der er.

Opstår der komplikationer under fødslen, er det vigtigt at vide hvor mange hvalpe, der skal ud.

Et røntgenbillede kan tages ca. 49 dage efter parring. Her kan man se hvalpenes knogletegning.

Til fotosessionen kom alle mand på banen: hovedpersonen Wilma, Wilmas ejer og ikke mindst Anita.

Røntgenbilledet viste os, at 4 små hvalpe venter. Vi forventer fødsels indenfor den næste uge. Så vi sover alle med et øje åbent, telefonen på lyd og glæder os.

I disse lidt triste dage er det dejligt med en livsbekræftende begivenhed. Det viser os, livet går videre, selvom verden omkring os, går i stå.

Og så er der ikke nogen tvivl om, Anita skal med mig i byen en dag.

Har du styr på dine egne poter?

”Jeg har gået med træsko de sidste 60 år, så det var noget af en øjenåbner”. Ordnene kommer fra dyrlæge Mogens Aalund, der sammen med Team Artemis i går holdt sommerevent i aftensolen.

Hverdagen på en dyreklinik er ikke kedelig. Aldrig to dage er ens, og der er konstant udfordringer, så både hjerne og krop er på konstant arbejde. Arbejdsstillingerne følger sjældent arbejdstilsynets anvisninger, da dyrene ikke har læst overenskomsten.

Følelserne er store, så der er ikke altid nemt med smil at bære sin byrde, så skuldrene bruges flittigt.

Can we walk the talk?

Det var derfor oplagt at benytte fredagens samling til at vende snuden indaf.

Vi gør vores bedste for at lære andre om kæledyrs sundhed, men er vi egentlig selv connected med vores egne poter? Holder vi kramagtigt fast i egen hale, eller svinger den afslappet frem og tilbage? Kan vi trække på skuldrene, når dagen er omme, eller sidder de fast i følelsernes vold? Uden en større akademisk udredning var svaret givet på forhånd: der skulle seriøs hjælp til!

Hjælpen!

Vi havde derfor allieret os med Stella & Mads fra House of Happy Spirits i håb om at blive lidt klogere på os selv og rutinerne. Trods vi er perfekte,  er der måske alligevel plads til forbedringer?

Artemis’ team havde medbragt deres bedre halvdele, der har deres yrke andre steder, men som folk er flest kender til udfordringerne med at være låst fast i kroppens stativ.

Mads & Stella guidede os stille og roligt igennem os selv fra hoved til hale.

 


 

Øvelserne i praksis!

Vi startede med vores poter. De bærer os gennem livet, men får sjældent fokus. Ved at lave nogle få simple øvelser kan vi styrke vores fundament, så vi står stærkere og bevæger os lettere. Vi har jo kun 2 poter, så  vi bør kunne oveskue at give dem et øjebliks opmærksomhed i hverdagen?

Dyrene er klogere end os, de går nøgne rundt og har en helt anden føling med underlaget. Vi pakker os ind. Gerne i upraktiske sko der ingen gavn gør, og hvor man helt mister fornemmelsen for, hvor fødderne sættes. Anbefalingen lød på: vælg en sko, så du kan mærke, hvad du laver.

Mogens måtte sande at  de sidste 60 år i træsko nok kunne være gået smartere. Gamle hunde kan lære nye tricks, så hvem ved, om han bliver frontløber for det næste hit indenfor potebeklædning.

Vi nåede næsten ikke Stella til sokkeholderne, før vi så den også var gal med vores typiske ståpositur.  Vi drejer poterne udaf, så vi rigtig kan låse os fast i en fejlagtig forestilling om, man står stærkest, når man ligner en and.

Slap af i knæene og stå med poterne i hoftebrede afstand, så er du langt bedre grounded.

Skuldrene er en årsagerne til mange af os render rundt med smerte og muskelknuder. Stella & Mads demonstrede, hvor nemt det er at slippe skuldrene og mærke lettelsen, når de ikke mere rører ørerne. Brug et øjeblik på at bevæge dine skuldre og slip spændingerne

 

Vi sluttede med hænderne. Vores vigtigste arbejdsredskab. Små øvelser viste os, hvor lidt vi træner vores fingre og håndled, mobiliteten er afgørende, når vi skal ud i håndgemæng!

Nogle på holdet fik næsten tårer i øjnene af smerte. En fin bekræftelse på at vi ikke har nok fokus på  løse håndled, og vi skal til at lave søløven lidt hyppigere!

Træk vejret!

Vi skal trække vejret dybt, inderligt og fokuseret. Gerne mange gange om dagen, så vil det ifølge Mads gøre os gladere og lykkeligere.

Jeg vil tage en kammeratlig samtale med chefen på mandag. Opfordre til vi holder fokus på at styrke vores fundament. Der er jo nogle åbenlyse fordele ved at holde teamet kørende og skadesfrie 😉

Stella & Mads gjorde udfordringerne klokkeklare og gav meget konstruktive bud på, hvordan vi nemt kan gøre noget godt for os selv i hverdagen!

Deres redskaber vil give pote på enhver arbejdsplads!  Mangler du en event, eller vil du bare gerne safe yourself eller dine kollegaer, så er det med at tage kontakt til Stella & Mads – udover det var lærerigt, så var det også rigtig hyggeligt.

Jeg sad faktisk helt stille under hele seancen (næsten da –  der skulle tages et par billeder, holdes øje med cateringen og sikre, blomsterne var plads og lidt mere)..

Deres dynamik sammen er inspirerende for enhvert team, og man ender jo næsten med at tro på ægte kærlighed findes.