Hjælp din hund i sommervarmen!

Er du også bekymret for din hund i sommervarmen?

Læs med og få tips & tricks til, hvordan du kan gøre livet mere behageligt for din hund i varmen!

På turen! 

Lad lufteturen finde sted morgen og aften, når temperaturen er lavest. Lad middagsturen bliver helt kort. Hunden følger sit menneske, så sæt tempoet ned. Lad hunden bruge ekstra meget tid på at snuse roligt fremfor at styrte afsted!

Hav altid afkølet vand med til hunden, så den kan få noget at drikke.

Vandet skal også bruges til lindring af en varm hund. Vandet hældes forsigtigt over hunden efter behov.

Lad ikke vandet være iskoldt. Hvis hunden er meget varm, får kroppen “kuldechok”, hvis der pludselig kommer iskoldt vand på huden.

Kroppen vil kompensere ved at varme sig selv op, så modsatte effekt opnås.

Kølevest: Samme princip før sig gældende ved brug af køleveste!   Går hunden rundt med en “kold frakke” på, vil kroppen registrere kulden og dermed kompensere ved at varme kroppen op.

Det kan blive meget fugtigt under en kølevest. En fugtig pels og hud gennem længere tid kan disponere for udvikling af “hot spots” (en fugtig hudbetændelse).

Køletæppe: Køletæpper, hvor hunden selv vælger, om den vil bruge det, er populært i varmen. Hunden vil typisk kun få kulde på maven eller ryggen, hvorfor afkølingen ikke er så voldsom. Den får derfor ikke samme “kuldechok” som en vest, der pakker hunden ind.

Lad endelig hunden gå i vandet: i havet, i søen, i åen eller andre spændende steder man kan svale sig.  Et mudderhul køler også hunden dejligt.

Gør et håndklæde vådt og placer det på hundens hoved eller mave. Placeres kølingen,  hvor huden er mest tyndpelset, har det størst effekt.

Lad hunden rulle sig i køligt græs! Det er en god idé at køre et fugtigt håndklæde over pelsen, når dagen er slut.  Så fjerner man græs og pollen fra pelsen, der kan give irritation i huden hos nogle dyr.

En have havevander er også et hit, her vælger hunden selv, hvornår den vil “vandes”.

Det er et NO-GO at lade hunden sidde alene  i bilen, heller IKKE i en kort periode!

I hjemmet!

Lad hunden selv bestemme hvor den vil opholde sig. Foretrækker den et koldt badeværelsesgulv eller kælderen? Den vil søge derhen, hvor den er mest tilpas. Rul gardinerne for, når I forlader hjemmet, således rumtemperaturen holdes så lav som mulig.

I haven!

Stil et badebassin op i haven eller på altanen, så hunden kan dyppe poterne.

Ved bordet!

Hvis hunden ikke synes at drikke tilstrækkeligt, så lad en ”cocktail”, der stimulerer hunden til at drikke mere.

Bland lidt leverpostej i drikkevandet eller placer en uimodståelig snack på bunden af vandskålen. Så vil hunden almindeligvis lystigt slubre i sig.

Det er sjældent en hund dehydrerer.

Til frisøren!

Lad komfort vinde over æstetik og klip lidt af pelsen. Særligt på bryst og maven, hvis pelsen er meget lang eller tæt.

Hunden kan godt få skader af huden på grund af solen.

Har du en hund med meget lys hud og ikke så meget pels? Vær ekstra forsigtig i solen.

Du må meget gerne komme solcreme på de mest udsatte steder.

En hund bør dog ikke være så længe i solen, den kommer i risiko for at blive forbrændt – men hvis du vil sikre dig, så kom solcreme på snuden.

Mange hunde er mere trætte i sommervarmen. Det er naturligt. Er du i tvivl, om din hund er syg, skal du altid opsøge dyrlæge!

Brug din sunde fornuft, så kommer alle sikkert gennem sommervarmen!

 

Pas på dyrene til Skt. Hans!

Pas på dyrene til Skt. Hans – lad ikke dyrene brænde ihjel!
Vi er fyr og flamme til Sankt Hans, men tænk dig om. Det er en smertefuld død at miste livet til et bål😞!
 
Særligt de små pindsvin er i fare.
 
Et bål bestående af en stor stak grene. Brændestablen er et yndet opholdssted for pindsvin og andre små dyr.
 
Hvert år mister mange pindsvin livet, fordi de brændes af i bålet.
 
Du kan dog gøre meget for at redde pindsvin og andre dyrs liv🙏.
 
Det kræver bare lidt omtanke og arbejde!
 
FLYT bålet. Dermed slipper dyrene ud af dødsfælden.
 
Kan du ikke flytte bålet, så ”rod” i bunken med en lang stav dagen i gennem, således lyd og bevægelse måske får de små dyr til at tage flugten og redde livet🐾.
 
Når bålet skal tændes, så skal du IKKE smide en masse tændvæske på bålet og sætte ild i det hele på en gang.
 
Start afbrændingen fra toppen. Dyrene vil måske registrere varmen og flygte fra stedet.
 
Mange dyr risikerer at få alvorlige forbrændinger pga. bålet, hvis de ikke når at slippe væk. De færreste kan overleve i naturen med grimme skader, og de vil ofte gå en pinefuld død i møde.
 
Antallet af pindsvin er dalende i Danmark.
 
Lad Skt. Hans bålet være til inspiration for eftertiden og lav din have mere venlig for pindsvin. Byg nogle gode steder for dyrene a la et Skt. Hans bål.
 
Husk også at passe på vores andre kæledyr.
 
Hunde og katte er meget udsatte for at få brændte poter, så
 
SLUK ilden efter jer. Små gløder gør også ondt🔥!
 
Det bedste, du kan gøre for dyrene, er helt at DROPPE bålet.
 

Besøg fra Mercy

Husker I boxeren Mercy? Camillas elskede hund med bopæl på Ibiza. Camillas havde et sidste ønske: Mercy skulle til Danmark og have et kærligt hjem.

Det lykkedes, da Trine & Thomas fra Kolind meldte sig på banen og hentede Mercy hjem. I dag bor Mercy sammen med 2 snudevenner med masser af natur omkring sig i Jylland, og det går forrygende😀.

I går gik jeg så endelig mulighed for at møde Mercy, da flokken var i byen🐾.

Mercy selv er ikke klar over, hvilken opmærksomhed hun har været genstand for. Selfies og potetryk synes helt naturligt for hende😎. Hun sprang straks rutineret op på skødet af mig, som kun en boxer kan gøre det, og så var hun ellers klar til fællesfoto.

Der er ingen tvivl om, at med fælles hjælp er missionen lykkes🙏.

Mercy stortrives. Med sit kærlige væsen og charmerende udseende, kan jeg godt forstå Thomas & Trine med det samme tog hende ind i deres hjerter❣️.

Tror der var en stjerne, der i nat lyste ekstra stærkt, velvidende Mercy har det godt🌟.

Læs historien om Mercy her!

Farvel til Rosie!

Sidste fredag ved middagstid gik vi en dejlig tur i Bernstorffsparken! I onsdags sen eftermiddag sluttede jeg livet for den kæreste Rosie!

Rosie var den dejligste hvide schæferhund, jeg havde haft fornøjelsen af at kende i  nogle år.

Hun kom til Artemis med hendes søde familie for nogle år siden og har efterfølgende været fast inventar. Rosie har dog ikke overrendt os med besøg på klinikken. Hun har derimod sat sig store præg, da hun har været en af mine ”kernesnuder”, når vi gang på gang har gået bonusture i Charlottenlund Skov og Ermelunden.

Rosie var ALTID med. Hun elskede at lege med hendes kammerater og være på tur med sin ejer og alle os andre, der var så heldige at være i hendes selskab.

Båndet mellem Rosie og hendes menneske var tydeligt og stærk, og kemien i top. Rosies charmerende væsen, æstetisk smukke udseende kombineret med hendes super hundesprog gjorde hende til en af mig hyppigt brugt ”snudemodel”, når der skulle fotograferes til dit og dat!

Når Rosie kom til dyrlægen gik hun glad ind i konsultationslokalet og satte som det første poterne op på bordet og ville op med det samme! Ikke alt det snak og snus, lad os komme i gang!

Et pragteksemplar af en hund, der ovenikøbet havde et meget sødt menneske med i en snor!

Hvad var galt med Rosie?

Rosie har livet igennem været ”bugspytkirtelhund”. Som mange andre schæfere producerede hun ikke nok fordøjelsesenzymer, hvilket påvirkede hendes mave- og tarm.

Tilstanden blev konstateret for mange år siden og har krævet livslang behandling. Hun var også ramt af allergi. Begge problematikker var diagnosticeret, og behandlingen havde foregået gennem længere tid, da jeg mødte Rosie første gang!

Som så mange hunde med bugspytkirtelproblemer havde Rosie en sart mave. Der skulle ikke meget til, før hun fik diarre. Fik hun noget forkert at spise eller snaskede i det forkerte, så betalt hun prisen med tynd mave, der dog altid kom på plads igen.

Rosie var for ca. 2 uger til tjek. Hun skulle have undersøgt bentøjet, da alderen gjorde, det var blevet lidt stift.  I den forbindelse fik hun taget en blodprøve, der viste ganske let forandrede værdier fra leveren. Tallene kan skyldes alt og intet.

Da Rosie ellers var frisk og ikke viste tegn på sygdom, besluttede vi, hun skulle have noget, der beskytter leveren og tjekkes igen med en ny blodprøve om nogle uger. Det er ikke ualmindeligt, vi finder let forandrede værdier på leveren, så ingen grund til panik.

En lille uge siden fik Rosie diarre. Hun blev sagt i behandling med understøttende behandling.

Fredag på helligdagen bededag var Rosie, jeg og en flok snudevenner på tur sammen, hvor hun havde det fint.

 

Fredag aften taler jeg med Rosie familie, der siger, hun har det skidt.

Rosie indlægges!

Vi beslutter sammen, Rosie skal indlægges på et dyrehospital.

Man kan som ejer af et kæledyr håndtere og klare rigtig meget, når det gælder – men på et tidspunkt skal man ikke mere tage ansvar for et sygt dyr, men overlade ansvaret til os dyrlæger, så vi kan tage over og hjælpe, trods tanken om at ens bedste ven skal være væk fra hjemmet gør ondt.

Rosie blev indlagt og der i blev igangsat behandling. Hun blev undersøgt og fik taget blodprøver. Hun fik væske og anden behandling, da hendes diarre var begyndt at sætte sit præg på kroppen. Undersøgelserne viste, hun havde Giardia, der er en parasitlignende ting.

Giadia kan optræde i mange forklædninger. Nogle gange er der nærmest ingen symptomer, andre gange er der blodig sprøjtende diarre. Vi håbede, at Rosies tilstand udelukkende skyldes denne.

Giardia er grim sygdom – vi kan komme den liv livs ved altid at samle hundens afføring op. Har du en hund med diarre? Lad den ikke rende frit og sprede sine efterladende skaber hist og pist. Gå til dyrlægen og få hunden tjekket for giardia, det gøres ved at aflevere en afføringsprøve til din dyrlæge.

Trods intensiv behandling med alt, hvad man kan tænke sig, blev Rosie ikke meget bedre. Træt, manglede appetit og stadig meget dårlig mave. Vi havde hele tiden hendes leverværdier i tankerne. Rosie forblev indlagt over weekenden. Mandag blev hun endelig undersøgt med en ultralydscanner, så vi kunne se hendes indre organer mere tydeligt.

Scanningen viste det værst tænkelige: en lever, der var skrumpet ind til næsten ingenting.

Rosies lever blev yderligere undersøgt, og det vidste sig, den overhovedet ikke fungerede.

Den svære beslutning!

Rosie blev dårligere og dårligere, og til sidst var der ikke mere at gøre. Rosie skulle ikke ende sine dage et fremmed sted, så hun blev hentet hjem.  Rosies familie skulle sige farvel et sted, hvor Rosie var tryg.

Jeg snakkede med familien kort tid før Rosie kom hjem. Rosie var så dårlig, at beslutningen om det det endelige farvel, ikke skulle vente. Trods man så inderligt ønsker sig bare en dag mere, så var det Rosies hensyn, der kom først.

Rosie havde ikke været hjemme mere end kort tid, før jeg ankom. Rosie rejse sig om kom ud og sagde hej, men lagde sig med det samme igen. Hun var på de få dage blevet ekstrem tynd, og det gjorde ondt i hjertet at se, hvor hurtigt det var gået – fra gåturen fredag til nu. Rosie var her ikke mere.

”Jeg har talt minutterne til, du skulle komme”. Sætningen fra ejeren vidnede om, det var Rosies tid til at skulle afsted. Rosies fik fred, sovende trygt med sin familie omkring sig. Befriet for smerter og ængstelighed over kroppens svigtende funktion.

Hvordan kunne det gå så galt?

Vi sidder alle tilbage med mange spørgsmål. Hvordan kunne det så hurtigt gå så galt? Ingen kender endnu svarene, der kan forklare, hvordan leveren pludselig stod af og lukkede ned.

Trods adskillige undersøgelser er der endnu ikke koblet en direkte sammenhæng mellem parametre, der med sikkerhed kan forklare, hvad der skete.

Vi vil så gerne vide det. Hvorfor? Hvis vi kan forklare tingene, kan vi måske forhindre, det sker igen?

Alle frygter ens bedste ven pludselig bliver alvorlig syg, uden det er set komme. Vi sil så gerne have klare diagnoser i håb om, de bliver fyrtårnet, der guider os til de rette beslutninger, der måske skaber lys i sorgens mørke, og gør det lettere at give slip, når tid er?

Uanset hvilke diagnoser og facts, vi præsenteres for, så må det altid være dyrenes ve og vel, der guider os til de rette beslutninger. Den dag dyrenes liv ikke er værdigt mere, så er det vores pligt som ejere, at lade dem få fred i tide. Lad dem ikke nå dertil, hvor livet bliver uværdigt.

I Rosies tilfælde så var det, det helt rette tidspunkt. Der var ikke mere at gøre for hende, og selvom der havde været et spinkelt håb, så havde det ikke været for Rosies skyld at fortsætte.

Kærligheden til Rosie var det, der satte kursen. Jeg er ikke i tvivl om, afskeden var  noget af det hårdeste, familien nogensinde har  oplevet. Troen og visheden om, det var Rosies bedste, gjorde de gav slip og lod hende få fred – en uselvisk handling, der vidner om både styrke og kærlighed.

Rosie er nu blevet til den smukkeste lyse hvide stjerne på himlen. Rosie familie står tilbage uden hende. Nogle ”hundehjem” er så vidunderlige, det er synd, de skal stå tomme, når man tænker på, hvor mange dyr, der mangler et godt hjem.

Trods Rosies potespor bliver meget svære at følge efter, håber jeg, der en dag bliver hjerterum til at åbne op for et nyt medlem af familien, velvidende en ny hund aldrig kan og skal erstatte den gamle.

Os, der har været involveret i Rosie, glemmer hende aldrig.

Hun er endnu en reminder på, vi hele tiden skal blive dygtigere, således vi fremadrettet kan hjælpe endnu flere dyr til bedring og altid træffer de rette beslutninger – at drivkraften er kærligheden til dyr, skal altid være det bærende element i alt, vi foretager os.

 

 

Nyd livet mens, vi har det. Det kan nemlig pludselig forsvinde uden de store advarsler.

Se video med Rosie her!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien om Tox er kommet i avisen!

 

Min historie om Tox er nået aviserne! Jeg håber, det viser, mit budskab er aktuelt og vigtigt!

BT gav mig en spændende overskift! Læs BTs indlæg her!

Her er mit respons på deres tolkning af historien, der blev posted på facebook!

Mit reply på facebook!

“Jeg blev rasende”, er nok lige den journalistiske festversion😫!

Kan noget få mig op i det røde felt, så er det dog alt, der skader dyrene!

Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide!

Hvis det sker? Så er det oftest fordi, vi mennesker ikke læser vores dyr godt nok!

Vi skal ikke lade hundene komme i en situation, hvor deres grænser overskrides, så et bid bliver aktuelt!

 

 

Hundeloven skal revideres!

Hundeloven skal ændres – den tager fokus fra de reelle problemer!

Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt😔.

En stille og rolige tur var nær endt fatalt.

Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor.

Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning.

Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden.

Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd😠.

Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden.

RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.

Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen.

Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.

Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler.

Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.

Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes🙏.

Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.

Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning.

Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne.

Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage🧐.

Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen🐾.

Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!

Vi skal have fokus på de reelle problemer – fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere🙏.

Farvel til Henning

Farvel til Henning💔!
 
Mandag morgen blev jeg afbrudt i konsultationen og fik en telefon i hånden: en grædende stemme fortalte, Henning var død☹️.
 
Henning den store grand danois, der gennem de sidste mange år har fulgt mig og mange andre på livets vej🐾!
 
Henning var sovet stille ind i sofaen hjemme og lå nu stendød!
 
Henning er en ret stor hund og ikke helt så nem at rykke rundt på. Hennings ejere var handlingslammede i chokket, så Artemis sendte en delegation afsted, der kunne hjælpe med at få Henning bragt hertil!
 
Henning fik en død, der var ham værdig. Pludselig var han væk! Lige så storslået en entre han altid gjorde, uanset hvor han var, ligeså elegant en exit sluttede æren.
 
Henning vil blive savnet af rigtig mange mennesker og dyr❤️.
 
Vi har på Artemis mistet alt alt for mange venner det seneste stykke tid. Vi husker hver og en, bærer deres historier med os videre, lærer af erfaringen og arbejder hårdt for altid at blive endnu dygtigere.
 
Derfor er der ofte brug for fotos af hvalpe og killinger til at minde os om at ligeså mange slutninger, vi gennemlever, så starter der også nye liv til glæde og grin🙏.
 
Henning har garanteret allerede fået en ny fanskare deroppe – Stjernen er i hvert fald ligeså stor som Hennings gang på jord⭐️.
 

Mercy er kommet hjem!

 
Camillas Mercy er kommet hjem til Danmark!
 
Camillas historie og fortællingen om Mercy har fået en overvældende feedback✍️.
 
Der gik ikke lang tid, før de helt rette mennesker meldte sig på banen som et muligt hjem for Mercy. Thomas og Trine, der bor på en gård i Jylland og allerede hunde i hjemmet, deriblandt en boxer🐾.
 
Der blev etableret kontakt med Mercys ”plejemor” Juliette på Ibiza og med Camillas forældre. Således kunne alle få talt sammen og finde ud af, om forventningerne levede op til virkeligheden.
Når man vælger at adoptere en ældre hund fra udlandet, er der mange hensyn at tage.
 
Det kan være et overvældende miljøskifte for hunden at flytte, og introduktionen af det nye familiemedlem skal foregå med ro og tålmodighed.
 
Flytning af en hund fra Sydeuropa til Danmark er ikke bare lige ud af landevejen.
 
Det kan i sig selv være en voldsom oplevelse en hund at blive taget væk fra det vante hjem og sin familie. Dertil kommer, hunden skal opleve en lang transporttid.
 
Det kan være en traumatiserende oplevelse for en hund at skulle flyve og blive placeret i en transportkasse i lastrummet. Det er ude af ens egne hænder, og hvad hunden oplever, kan kun hunden vidne om.
 
Det er således ikke ”bare” sådan at hente en hund hjem.
 
Thomas og Trine virkede fra starten på alle måder som værende det ”perfekte” hjem for Mercy.
 
Alle de snakke, som jeg havde haft med dem og de rammer, de tilbød Mercy kunne ikke være bedre.
 
Det viste sig, jeg tog fejl. Det blev langt bedre end først antaget.
 
Thomas ringede og sagde, han havde undersøgt muligheder om transport mere i detaljer.
De umiddelbart aktuelle ruter ville medføre flyskifte og en lang transporttid for Mercy.
 
Det kunne god gøres meget smartere🤓.
 
Thomas ville køre til Hannover i Tyskland og tage et fly derfra til Ibiza.
 
Her ville han hilse på Mercy i hendes vante rammer, og dagen efter flyve hjem med hende til Hannover, hvorefter de ville køre det sidste stykke hjem til Danmark.
 
Alt sammen med henblik på at give Mercy den letteste transport og give hende alle muligheder for at blive mindst muligt stresset, når hun skulle introduceres til hendes nye hjem.
 
Det er bare klasse at udvise! Jeg er dybt imponeret og fuld af respekt for mennesker, der i den grad fra starten sætter dyrenes tarv først, trods det giver dem selv mere besvær😄.
 
Det er ikke nogen selvfølge at udvise en så stærk karakter💪.
 
Vi bør alle lade os inspirere af deres uselviske tilgang til adoptionen af Mercy, og det var endnu et vidnesbyrd om, de bare var de helt rigtige til at opfylde Camillas ønske fra dødslejet.
 
Thomas fløj i fredags til Ibiza og lørdag eftermiddag, ankom Mercy til sit nye hjem i Jylland. Hun er blevet introduceret til sin nye familie, og det er gået uden problemer🐾.
 
Jeg er meget taknemmelig for Thomas og Trine meldte sig på banen.
 
De har på den mest kærlige og respektfulde måde taget Mercy til sig, velvidende Camilla sidder deroppe og følger med – forhåbentlig kan hun nu få fred i sjælen vidende hendes elskede ven er i trygge hænder❤️.
 
Tak til alle for jeres uvurderlige hjælp🙏.
 

Alma mistede øjet!

Langfredag morgen startede med et dejlig besøg på dyreklinikken.

Med logrende hale og kække ører indtog cairn terrieren Alma på 12 år nemlig stedet🐾!

Hun var i godt humør, og det var en helt anden hund, end den jeg så for 10 dage siden.

Almas skulle til dyrlægen, da hende søde ejer ikke synes, hun var sig selv.

Hun havde gennem nogle dage, været lidt anderledes og hængt lidt med hovedet, nogle få gange havde hun gået lidt skævt😞.

Mistanken gik på, om hun kunne have fået en infektion i øret? Da hun kom til klinikken, virkede det som om, alt var i skønneste orden. Almas ejer var lige ved at vende rundt og tage hjem, da hunden nu virkede til intet at fejle.

Heldigvis fik Alma ikke lov at tage hjem uden at være blevet tilset.

Det stod hurtigt klart, at noget var helt galt. Almas ene øje var ildrødt, og en måling af trykket i øjet gav diagnosen: Voldsomt øget tryk i øjet – også kaldet grøn stær eller glaukom.

Almas symptomer på sygdommen havde ikke været særlig tydelige. Carin terrier er jo ualmindelig seje, så der skal meget til, før de viser, de er dårlige💪.

Tilstanden gør meget ondt og synet påvirkes, hvilket var forklaringen på, Alma havde gået lidt skævt nogle gange.

Hunde kan ofte gemme tegn på ubehag, så det er små ting, der viser noget er galt. Tilstanden var desværre så fremskaden hos Alma, der ikke var anden mulighed end at fjerne øjet ved en operation🙈.

Operationen gik godt og allerede dagen efter, var Alma helt frisk igen. I dag da trådene skulle fjernes, skulle man ikke tro, hun for 10 dage siden, havde gennemgået en større operation.

Hun viste ingen tegn på ubehag, kun lidt utålmodig, da trådene skulle fjernes. Som Almas ejer sagde, så skulle jeg i det mindste ikke være bange for at stikke hende i øjet🤓!

Hvis man som ejer opdager, hundens rødt er øje, er det vigtigt at gå til dyrlægen🙏.

Et rødt øje betyder, at man ser, det hvide i øjet er rødt. Det kan nemlig være tegn på den meget alvorlige grønne stær.

Det er også en af grundene til, vi dyrlæger altid skal se en hund, der har problemet med et øje – også selvom ejer beskriver det som bare ”lidt rødt”.

Alma fik hjælp i tide. Hun kan sagtens leve godt med kun et øje, og Almas familie passer på hende til perfektion!

Jeg blev helt glad ved at se nogle små snuder😍, da helligdagene jo dikterer ferielukning☹️! Jeg savner dem jo…

Alma er da en lille solstråle? Måske hendes historie kan inspirere andre til at reagere straks, hvis et øjet pludselig bliver meget rødt..

 

Min hund er blevet bidt af en hugorm!

Påsken er for mange ensbetydende med en tur i sommerhus. Mange sommerhuse er beliggende i områder med hugorme! Hugormen er dyreejerens største skræk.

I Nordjylland og Nordsjælland ses den største koncentration af Danmarks eneste giftslange: Hugormen (Vipera berus).

Symptomerne på et hugormebid hos hund og kat er alt fra ingenting til akut chok med døden til følge.

Hugormen er et meget sky væsen.

Det sker dog ofte at en nysgerrig hund eller kat bliver bidt af en hugorm.

Hugormen ligger rullet i en spiral og soler sig. Hunden kommer stille gående og snuser til hugormen, der bliver forskrækket.   Hunden bliver bidt. Katte bliver sjældnere bidt af hugorme.

En hugorm bider “lige ud” og rammer ofte sit ”bytte” på snuden eller ben.

Når hugormen bider, sprøjter den ca. 30 milligram gift ind i såret. Der sprøjtes den samme mængde gift fra hugormen, ligegyldigt hvilket dyr den bider. Hugormen tømmer hele sit giftdepot ved hvert bid.

Forgiftningssymptomerne er derfor heftigere hos små katte og hunden end hos større dyr.

 

Hvad er symptomerne på et hugormebid?

Ofte fortæller folk, de pludselig hører et højt hyl fra hunden.

Man ser i reglen to små huller lige over næseryggen. Hullerne stammer fra gifttænderne. Kort tid efter biddet kan der komme en stor hævelse omkring bidmærkerne.

Hunden vil ofte pibe og være underlig.

Det kan være så slemt, at dyret på grund af giften får et allergisk chok.

Det vil typisk ses indenfor de første 10 minutter efter biddet.

Symptomerne på chok er blålige slimhinder (se hundens tandkød) og lav temperatur (dette føles specielt på ører og poter). Kommer der kramper hos hunden, er det livstruende.

Hvordan skal ejeren af dyret forholde sig?

Har din hund har fået et hugormebid, skal dyret først og fremmest holdes fuldstændig i ro.

Alt aktivitet kan få giften til at sprede sig i kroppen.

Ring til nærmeste dyrlæge og få en akut tid.

Er hunden blevet bidt i poten, skal du skal ikke binde noget rundt om benet med henblik på at undgå giften spreder sig.

Når man fjerner en bandage, vil det give en hurtig spredning af gift rundt i kroppen, hvilket kan være dødelig.

Jo langsommere giften spreder sig, jo bedre.

Det er ikke nemt at holde en hund i ro. Giv hunden en helt kort snor på og tag til dyrlægen.

 

Hvad gør dyrlægen?

Behandlingen afhænger af hvor stor skaden er.

Ofte vil dyrlægen lægge et drop på hunden for at stabilisere kredsløbet og fortynde giften.

Det er tvivlsomt om binyrebarkhormon (kortison) har en betydning. Det er derfor ikke en rutinemæssig behandling at få binyrebarkhormon hos dyrlægen.

Dyrlægen vil overvåge hunden for at vurdere, om giften har påvirket hunden.

Overvågningen foregår blandt andet ved at udtage blodprøver regelmæssigt og følge dyrets almen tilstand.

Blodet undersøges for blodprocent, andre blodværdier, lever- og nyreværdier med mere.

Har dyret tidligere reageret med at gå i chok som følge af et hugormebid, kan behandling med binyrebarkhormon have sin berettelse.

Dyrlægen vil vælge behandlingen efter dyrets tilstand.

Det kan f.eks.  inkludere forskellige smertestillende midler, blodtransfusioner mv.

Det er altid op til den enkelte dyrlæge at vurdere, hvilken behandling der er den rigtige i den aktuelle situation. Der er ikke en “standardbehandling” til hugormebiddet.

Der findes en “anti-serum” til hugormens gift. Den er meget svær at få fat på og er meget dyr. I Danmark er det ikke standard behandling at give anti-serum.

Kan du på nogen måde komme til en dyrlæge – så tag afsted. Der er ikke nogen steder i Danmark, hvor man ikke indenfor en overskuelig tidsramme kan komme til en dyrlæge.

Skal du i sommerhus? Find ud af hvor den nærmeste vagtdyrlæge har praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme til en dyrlæge? 

Der er ikke mange steder, det ikke er muligt at tage til dyrlægen.

Lad derfor sommerhusets hyggemiddag være årsag til, du ikke tager afsted.

Faren ved at give råd om, hvad man skal gøre, hvis man ikke kan komme til en dyrlæge, er IKKE en opfordring til, man ikke skal tage afsted.

Når ulykken sker:

Hunden skal holdes i TOTALT ro. Er du ude i ødemarken, er der ikke mange muligheder for behandling.

 

Her kan binyrebarkhormon have sin berettelse, men er INGEN garanti for, hunden ikke påvirkes af biddet.

Du skal holde øje med stedet, hvor hugormen har bidt.

Går der infektion i såret? Hæver det op, bliver rødt, måske væskende og gør ondt? Så kan det være nødvendigt at give hunden antibiotika og smertestillende midler.

De almindelig smertestillende midler som NSAIDs skal gives med største forsigtighed, da blodet kan været så fortyndet pga. giftens påvirkning, at NSAIDS kan være giftige for hunden.

Anithistaminer kan måske have en lille effekt.

Giftens påvirkning sker blandt andet som følge af kroppens afgivelse af histaminer, hvorved antihistaminer måske kan gøre en forskel.

Antihistaminer kan virke en smule sløvende, hvilket er en fordel, da dyret skal være i totalt ro. Antihistaminer har ingen effekt i forhold til væsketerapi og evt. modgift hos dyrlægen.

Klør stedet, hvor hugormen har bidt? Kom en frysepose på stedet. Smør området med Baby-Zinksalve, det kan lindre en smule.

Hunden SKAL holdes i ro i mindst 2 uger efter biddet.

Tag til dyrlægen så snart, det er muligt.

Hvordan ser hugormen ud?

Hugormen går i dvale om vinteren og er fremme fra slutningen af marts og til oktober. En hugorm kan blive op til 10 år gammel. I august-september kan de føde op til 4-20 unger.

Man kan kende en hugorm på den mørke zigzagstribe ned ad ryggen.

Man kan også tage fejl af en snog og en hugorm. En hugorm kan nemlig være helt mørk og ligne en snog. Husk dog på, at en ufarlig snog har to gule pletter i nakken. Det er særlig i klitområder, på heder og i moser at hugormen holder til.

Hugormen hører ikke på samme måde som os mennesker. De kan sanse lydes bevægelser, som når vi kan mærke bassen i gulvet, når der spilles musik.

Så der vil være lyde, de sanser langt bedre end mennesker og andre, de slet ikke bemærker, selvom de er tydelige for os.

Førstehjælpskasse fra dyrlægen

Hvis man ved, man skal holde ferie et sted med mange hugorme, hvor der måske slet ingen dyrlæger i nærheden, skal man være forberedt.

Mange steder i Sverige og på de danske øer, er der ingen dyrlæger.

Spørg derfor din dyrlæge til råds, før du tager afsted.

Det allerbedste råd er helt at undgå hugormebid:

Larm og tramp højlydt, mens du går med hunden.

Bevægelse i landskabet kan have en afskrækkende effekt på hugormen!

Husk selv at tage de lange gummistøvler på, så du ikke selv bliver bidt.