Historien om Tox er kommet i avisen!

 

Min historie om Tox er nået aviserne! Jeg håber, det viser, mit budskab er aktuelt og vigtigt!

BT gav mig en spændende overskift! Læs BTs indlæg her!

Her er mit respons på deres tolkning af historien, der blev posted på facebook!

Mit reply på facebook!

“Jeg blev rasende”, er nok lige den journalistiske festversion😫!

Kan noget få mig op i det røde felt, så er det dog alt, der skader dyrene!

Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide!

Hvis det sker? Så er det oftest fordi, vi mennesker ikke læser vores dyr godt nok!

Vi skal ikke lade hundene komme i en situation, hvor deres grænser overskrides, så et bid bliver aktuelt!

 

 

Hundeloven skal revideres!

Hundeloven skal ændres – den tager fokus fra de reelle problemer!

Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt😔.

En stille og rolige tur var nær endt fatalt.

Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor.

Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning.

Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden.

Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd😠.

Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden.

RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.

Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen.

Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.

Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler.

Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.

Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes🙏.

Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.

Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning.

Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne.

Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage🧐.

Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen🐾.

Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!

Vi skal have fokus på de reelle problemer – fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere🙏.

Farvel til Henning

Farvel til Henning💔!
 
Mandag morgen blev jeg afbrudt i konsultationen og fik en telefon i hånden: en grædende stemme fortalte, Henning var død☹️.
 
Henning den store grand danois, der gennem de sidste mange år har fulgt mig og mange andre på livets vej🐾!
 
Henning var sovet stille ind i sofaen hjemme og lå nu stendød!
 
Henning er en ret stor hund og ikke helt så nem at rykke rundt på. Hennings ejere var handlingslammede i chokket, så Artemis sendte en delegation afsted, der kunne hjælpe med at få Henning bragt hertil!
 
Henning fik en død, der var ham værdig. Pludselig var han væk! Lige så storslået en entre han altid gjorde, uanset hvor han var, ligeså elegant en exit sluttede æren.
 
Henning vil blive savnet af rigtig mange mennesker og dyr❤️.
 
Vi har på Artemis mistet alt alt for mange venner det seneste stykke tid. Vi husker hver og en, bærer deres historier med os videre, lærer af erfaringen og arbejder hårdt for altid at blive endnu dygtigere.
 
Derfor er der ofte brug for fotos af hvalpe og killinger til at minde os om at ligeså mange slutninger, vi gennemlever, så starter der også nye liv til glæde og grin🙏.
 
Henning har garanteret allerede fået en ny fanskare deroppe – Stjernen er i hvert fald ligeså stor som Hennings gang på jord⭐️.
 

Mercy er kommet hjem!

 
Camillas Mercy er kommet hjem til Danmark!
 
Camillas historie og fortællingen om Mercy har fået en overvældende feedback✍️.
 
Der gik ikke lang tid, før de helt rette mennesker meldte sig på banen som et muligt hjem for Mercy. Thomas og Trine, der bor på en gård i Jylland og allerede hunde i hjemmet, deriblandt en boxer🐾.
 
Der blev etableret kontakt med Mercys ”plejemor” Juliette på Ibiza og med Camillas forældre. Således kunne alle få talt sammen og finde ud af, om forventningerne levede op til virkeligheden.
Når man vælger at adoptere en ældre hund fra udlandet, er der mange hensyn at tage.
 
Det kan være et overvældende miljøskifte for hunden at flytte, og introduktionen af det nye familiemedlem skal foregå med ro og tålmodighed.
 
Flytning af en hund fra Sydeuropa til Danmark er ikke bare lige ud af landevejen.
 
Det kan i sig selv være en voldsom oplevelse en hund at blive taget væk fra det vante hjem og sin familie. Dertil kommer, hunden skal opleve en lang transporttid.
 
Det kan være en traumatiserende oplevelse for en hund at skulle flyve og blive placeret i en transportkasse i lastrummet. Det er ude af ens egne hænder, og hvad hunden oplever, kan kun hunden vidne om.
 
Det er således ikke ”bare” sådan at hente en hund hjem.
 
Thomas og Trine virkede fra starten på alle måder som værende det ”perfekte” hjem for Mercy.
 
Alle de snakke, som jeg havde haft med dem og de rammer, de tilbød Mercy kunne ikke være bedre.
 
Det viste sig, jeg tog fejl. Det blev langt bedre end først antaget.
 
Thomas ringede og sagde, han havde undersøgt muligheder om transport mere i detaljer.
De umiddelbart aktuelle ruter ville medføre flyskifte og en lang transporttid for Mercy.
 
Det kunne god gøres meget smartere🤓.
 
Thomas ville køre til Hannover i Tyskland og tage et fly derfra til Ibiza.
 
Her ville han hilse på Mercy i hendes vante rammer, og dagen efter flyve hjem med hende til Hannover, hvorefter de ville køre det sidste stykke hjem til Danmark.
 
Alt sammen med henblik på at give Mercy den letteste transport og give hende alle muligheder for at blive mindst muligt stresset, når hun skulle introduceres til hendes nye hjem.
 
Det er bare klasse at udvise! Jeg er dybt imponeret og fuld af respekt for mennesker, der i den grad fra starten sætter dyrenes tarv først, trods det giver dem selv mere besvær😄.
 
Det er ikke nogen selvfølge at udvise en så stærk karakter💪.
 
Vi bør alle lade os inspirere af deres uselviske tilgang til adoptionen af Mercy, og det var endnu et vidnesbyrd om, de bare var de helt rigtige til at opfylde Camillas ønske fra dødslejet.
 
Thomas fløj i fredags til Ibiza og lørdag eftermiddag, ankom Mercy til sit nye hjem i Jylland. Hun er blevet introduceret til sin nye familie, og det er gået uden problemer🐾.
 
Jeg er meget taknemmelig for Thomas og Trine meldte sig på banen.
 
De har på den mest kærlige og respektfulde måde taget Mercy til sig, velvidende Camilla sidder deroppe og følger med – forhåbentlig kan hun nu få fred i sjælen vidende hendes elskede ven er i trygge hænder❤️.
 
Tak til alle for jeres uvurderlige hjælp🙏.
 

Alma mistede øjet!

Langfredag morgen startede med et dejlig besøg på dyreklinikken.

Med logrende hale og kække ører indtog cairn terrieren Alma på 12 år nemlig stedet🐾!

Hun var i godt humør, og det var en helt anden hund, end den jeg så for 10 dage siden.

Almas skulle til dyrlægen, da hende søde ejer ikke synes, hun var sig selv.

Hun havde gennem nogle dage, været lidt anderledes og hængt lidt med hovedet, nogle få gange havde hun gået lidt skævt😞.

Mistanken gik på, om hun kunne have fået en infektion i øret? Da hun kom til klinikken, virkede det som om, alt var i skønneste orden. Almas ejer var lige ved at vende rundt og tage hjem, da hunden nu virkede til intet at fejle.

Heldigvis fik Alma ikke lov at tage hjem uden at være blevet tilset.

Det stod hurtigt klart, at noget var helt galt. Almas ene øje var ildrødt, og en måling af trykket i øjet gav diagnosen: Voldsomt øget tryk i øjet – også kaldet grøn stær eller glaukom.

Almas symptomer på sygdommen havde ikke været særlig tydelige. Carin terrier er jo ualmindelig seje, så der skal meget til, før de viser, de er dårlige💪.

Tilstanden gør meget ondt og synet påvirkes, hvilket var forklaringen på, Alma havde gået lidt skævt nogle gange.

Hunde kan ofte gemme tegn på ubehag, så det er små ting, der viser noget er galt. Tilstanden var desværre så fremskaden hos Alma, der ikke var anden mulighed end at fjerne øjet ved en operation🙈.

Operationen gik godt og allerede dagen efter, var Alma helt frisk igen. I dag da trådene skulle fjernes, skulle man ikke tro, hun for 10 dage siden, havde gennemgået en større operation.

Hun viste ingen tegn på ubehag, kun lidt utålmodig, da trådene skulle fjernes. Som Almas ejer sagde, så skulle jeg i det mindste ikke være bange for at stikke hende i øjet🤓!

Hvis man som ejer opdager, hundens rødt er øje, er det vigtigt at gå til dyrlægen🙏.

Et rødt øje betyder, at man ser, det hvide i øjet er rødt. Det kan nemlig være tegn på den meget alvorlige grønne stær.

Det er også en af grundene til, vi dyrlæger altid skal se en hund, der har problemet med et øje – også selvom ejer beskriver det som bare ”lidt rødt”.

Alma fik hjælp i tide. Hun kan sagtens leve godt med kun et øje, og Almas familie passer på hende til perfektion!

Jeg blev helt glad ved at se nogle små snuder😍, da helligdagene jo dikterer ferielukning☹️! Jeg savner dem jo…

Alma er da en lille solstråle? Måske hendes historie kan inspirere andre til at reagere straks, hvis et øjet pludselig bliver meget rødt..

 

Min hund er blevet bidt af en hugorm!

Påsken er for mange ensbetydende med en tur i sommerhus. Mange sommerhuse er beliggende i områder med hugorme! Hugormen er dyreejerens største skræk.

I Nordjylland og Nordsjælland ses den største koncentration af Danmarks eneste giftslange: Hugormen (Vipera berus).

Symptomerne på et hugormebid hos hund og kat er alt fra ingenting til akut chok med døden til følge.

Hugormen er et meget sky væsen.

Det sker dog ofte at en nysgerrig hund eller kat bliver bidt af en hugorm.

Hugormen ligger rullet i en spiral og soler sig. Hunden kommer stille gående og snuser til hugormen, der bliver forskrækket.   Hunden bliver bidt. Katte bliver sjældnere bidt af hugorme.

En hugorm bider “lige ud” og rammer ofte sit ”bytte” på snuden eller ben.

Når hugormen bider, sprøjter den ca. 30 milligram gift ind i såret. Der sprøjtes den samme mængde gift fra hugormen, ligegyldigt hvilket dyr den bider. Hugormen tømmer hele sit giftdepot ved hvert bid.

Forgiftningssymptomerne er derfor heftigere hos små katte og hunden end hos større dyr.

 

Hvad er symptomerne på et hugormebid?

Ofte fortæller folk, de pludselig hører et højt hyl fra hunden.

Man ser i reglen to små huller lige over næseryggen. Hullerne stammer fra gifttænderne. Kort tid efter biddet kan der komme en stor hævelse omkring bidmærkerne.

Hunden vil ofte pibe og være underlig.

Det kan være så slemt, at dyret på grund af giften får et allergisk chok.

Det vil typisk ses indenfor de første 10 minutter efter biddet.

Symptomerne på chok er blålige slimhinder (se hundens tandkød) og lav temperatur (dette føles specielt på ører og poter). Kommer der kramper hos hunden, er det livstruende.

Hvordan skal ejeren af dyret forholde sig?

Har din hund har fået et hugormebid, skal dyret først og fremmest holdes fuldstændig i ro.

Alt aktivitet kan få giften til at sprede sig i kroppen.

Ring til nærmeste dyrlæge og få en akut tid.

Er hunden blevet bidt i poten, skal du skal ikke binde noget rundt om benet med henblik på at undgå giften spreder sig.

Når man fjerner en bandage, vil det give en hurtig spredning af gift rundt i kroppen, hvilket kan være dødelig.

Jo langsommere giften spreder sig, jo bedre.

Det er ikke nemt at holde en hund i ro. Giv hunden en helt kort snor på og tag til dyrlægen.

 

Hvad gør dyrlægen?

Behandlingen afhænger af hvor stor skaden er.

Ofte vil dyrlægen lægge et drop på hunden for at stabilisere kredsløbet og fortynde giften.

Det er tvivlsomt om binyrebarkhormon (kortison) har en betydning. Det er derfor ikke en rutinemæssig behandling at få binyrebarkhormon hos dyrlægen.

Dyrlægen vil overvåge hunden for at vurdere, om giften har påvirket hunden.

Overvågningen foregår blandt andet ved at udtage blodprøver regelmæssigt og følge dyrets almen tilstand.

Blodet undersøges for blodprocent, andre blodværdier, lever- og nyreværdier med mere.

Har dyret tidligere reageret med at gå i chok som følge af et hugormebid, kan behandling med binyrebarkhormon have sin berettelse.

Dyrlægen vil vælge behandlingen efter dyrets tilstand.

Det kan f.eks.  inkludere forskellige smertestillende midler, blodtransfusioner mv.

Det er altid op til den enkelte dyrlæge at vurdere, hvilken behandling der er den rigtige i den aktuelle situation. Der er ikke en “standardbehandling” til hugormebiddet.

Der findes en “anti-serum” til hugormens gift. Den er meget svær at få fat på og er meget dyr. I Danmark er det ikke standard behandling at give anti-serum.

Kan du på nogen måde komme til en dyrlæge – så tag afsted. Der er ikke nogen steder i Danmark, hvor man ikke indenfor en overskuelig tidsramme kan komme til en dyrlæge.

Skal du i sommerhus? Find ud af hvor den nærmeste vagtdyrlæge har praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme til en dyrlæge? 

Der er ikke mange steder, det ikke er muligt at tage til dyrlægen.

Lad derfor sommerhusets hyggemiddag være årsag til, du ikke tager afsted.

Faren ved at give råd om, hvad man skal gøre, hvis man ikke kan komme til en dyrlæge, er IKKE en opfordring til, man ikke skal tage afsted.

Når ulykken sker:

Hunden skal holdes i TOTALT ro. Er du ude i ødemarken, er der ikke mange muligheder for behandling.

 

Her kan binyrebarkhormon have sin berettelse, men er INGEN garanti for, hunden ikke påvirkes af biddet.

Du skal holde øje med stedet, hvor hugormen har bidt.

Går der infektion i såret? Hæver det op, bliver rødt, måske væskende og gør ondt? Så kan det være nødvendigt at give hunden antibiotika og smertestillende midler.

De almindelig smertestillende midler som NSAIDs skal gives med største forsigtighed, da blodet kan været så fortyndet pga. giftens påvirkning, at NSAIDS kan være giftige for hunden.

Anithistaminer kan måske have en lille effekt.

Giftens påvirkning sker blandt andet som følge af kroppens afgivelse af histaminer, hvorved antihistaminer måske kan gøre en forskel.

Antihistaminer kan virke en smule sløvende, hvilket er en fordel, da dyret skal være i totalt ro. Antihistaminer har ingen effekt i forhold til væsketerapi og evt. modgift hos dyrlægen.

Klør stedet, hvor hugormen har bidt? Kom en frysepose på stedet. Smør området med Baby-Zinksalve, det kan lindre en smule.

Hunden SKAL holdes i ro i mindst 2 uger efter biddet.

Tag til dyrlægen så snart, det er muligt.

Hvordan ser hugormen ud?

Hugormen går i dvale om vinteren og er fremme fra slutningen af marts og til oktober. En hugorm kan blive op til 10 år gammel. I august-september kan de føde op til 4-20 unger.

Man kan kende en hugorm på den mørke zigzagstribe ned ad ryggen.

Man kan også tage fejl af en snog og en hugorm. En hugorm kan nemlig være helt mørk og ligne en snog. Husk dog på, at en ufarlig snog har to gule pletter i nakken. Det er særlig i klitområder, på heder og i moser at hugormen holder til.

Hugormen hører ikke på samme måde som os mennesker. De kan sanse lydes bevægelser, som når vi kan mærke bassen i gulvet, når der spilles musik.

Så der vil være lyde, de sanser langt bedre end mennesker og andre, de slet ikke bemærker, selvom de er tydelige for os.

Førstehjælpskasse fra dyrlægen

Hvis man ved, man skal holde ferie et sted med mange hugorme, hvor der måske slet ingen dyrlæger i nærheden, skal man være forberedt.

Mange steder i Sverige og på de danske øer, er der ingen dyrlæger.

Spørg derfor din dyrlæge til råds, før du tager afsted.

Det allerbedste råd er helt at undgå hugormebid:

Larm og tramp højlydt, mens du går med hunden.

Bevægelse i landskabet kan have en afskrækkende effekt på hugormen!

Husk selv at tage de lange gummistøvler på, så du ikke selv bliver bidt.

Et sidste ønske!

Et sidste ønske!

I december 2018 døde Camilla efter et brutalt kort forløb med livmoderhalskræft. Camilla Skovgaard var i offentligheden kendt som en meget dygtig designer.

Jeg blev for kort tid siden kontaktet af Camillas forældre. Camilla var nemlig en hjerteven for dyrene og en ildsjæl, når det galt dyrs ve og vel. Hun har de sidste par år boede på Ibiza, hvor hun har støttet det lokale arbejde med dyr.

Hun fandt ro og sjælefred på øen, hvor hun boede sammen med hendes hunde. Boxeren Mercy havde en særlig plads i Camillas hjerte.

Camillas forældre fortalte mig, at det var Camillas brændende ønske, at Mercy skulle finde et godt hjem efter hendes død. Derfor tog de kontakt til mig.

Midt i sorgen over at have mistet en datter alt for tidligt, eksisterer naturligvis et ønske om at efterleve Camillas sidste ønske, der følges af en afmagt over, hvordan de dog skal gøre det?

Mercy bliver pt passet af en pige, der driver et internat på Ibiza. Stedet rummer mange dyr, så Mercy skal ikke blive der – det er forsøgt at finde et hjem til hende på øen, men det er ikke lykkes.

Camillas forældre har bedt mig om hjælpe med at imødekomme Camillas sidste ønske.

Derfor håber jeg nu, vi kan hjælpe i Danmark🙏.

Boxeren Mercy er født i 2013. Hun er en velfungerende hund, der trives godt med mennesker, hunde og endda katte. Hun halter en sjælden gang indimellem på et bagben, da hun fik skadet poten som lille.

Vi håber at finde et hjem, der kender til boxeren som race. Et hjem som har mod på at åbne hjertet og tage sig af hende, velvidende det kræver ro og tålmodighed at have en omplaceringshund.

Jeg er blevet meget berørt at have været i kontakt med Camillas familie. Det er fulgt af en taknemmelighed over at være i live med et godt helbred og et ønske om at hjælpe mennesker i sorgen.

Vi må aldrig tage vores eksistens for givet. Har du kræfterne og evnen til at gøre en forskel, skal der handles, det er så nemt bare at gå forbi.

Kan vi finde det rette hjem til Mercy, vil der blive tændt et lys i mørket☀️.

Det vil ære Camillas liv og respektere hende ønske, der om noget er drevet af kærlighed til dyr.

Skriv hvis du mener at kunne hjælpe❤️.

Opslaget er lavet i samarbejde med Camillas forældre.

 

En lille Perle…

Mandag morgen ringer telefonen på Artemis, kort tid efter bliver jeg afbrudt i min konsultation af min sygeplejerske Gudrun. Hun har en ulykkelig dame i telefonen, der engang var kunde hos os. Hun har kort fortalt, hendes mor er kommet på hospice😔.

Moren har en svensk dansk gårdhund, som hun af indlysende årsager ikke længere kan tage sig af. Datteren står midt i afskeden med sin elskede mor og kan ikke give hunden, hvad den fortjener midt i sorgen og praktiske gøremål.

Gudrun og jeg ser på hinanden, og der er ingen tvivl: hun skal naturligvis komme med hunden til os, så vi kan se om vi kan hjælpe.

Kort tid efter kommer Perle til os. Hun er den dejligste 7-årige pige, der gennem et liv er blevet elsket og passet til punkt og prikke. Perles menneske fortæller om hende og beskriver en hund, der vil være en berigelse i det rette hjem.

Hun har naturligvis været i gennem en turbulent periode, og der skal ro på i starten. Alle forudsætninger er tilstede for, hun i dette rette hjem vil være til gensidig glæde og lykke.

Perles menneske var ikke helt klar over, hvad der ville ske.

Hvad vi ville gøre, da hun blev bedt om at komme?

Sorg og afmagt sætter rationelle tanker ud af spil og i en sådan situation, er det eneste rigtige at gøre at bede om hjælp. Hvis ikke ville Perle blive taberen.

Aflivning var naturligvis aldrig på tale. Vi afliver ikke raske dyr. Det var på ingen måde ej heller ønsket, men i sorgens stund er der ikke altid plads til at tænke fornuft og finde løsninger.

Det er derfor, det er så vigtigt, vi bliver ved med at tale sammen. Ikke at fordømme og være bedrevidende, men skabe rammerne for man ikke er bange for at række efter en hånd, når balancen vakler🤝.

”Folkedomstolen” er i dag meget hård.

Særligt når det kommer til kæledyr. I den digitale debat flyver ordene, og meninger er mange. Det er så nemt at gemme sig bag en skærm og være fordømmende. Det er sjældent, man ser et opslag om videreformidling af kæledyr, uden der er flere, der i meget skarpe toner skæmmer menneskerne og kalder dem skældsord uden overhovedet at have læst opslaget🤒.

Det drejer sig ikke om, man ikke skal tænke sig om, før man anskaffer sig kæledyr. Naturligvis drage omsorg for det livet igennem. Der er mange situationer, hvor aktualiteten af et nyt hjem kunne have været undgået.

Vi oplever virkeligheden til hverdag. Mennesker og dyr ”face to face”, ikke gemt bag en skærm. Det er følelser som sorg, afmagt, glæde, frustration og frygt. Vi skal træffe de rette beslutninger, så vi altid sætter dyrenes ve og vel først.

Efter at have talt med Perles menneske og set hunden, gik det stærkt. I løbet af 20 minutter havde vi fundet det perfekte nye hjem til hende, der matchede på alle punkter.

Jeg er så stolt af min vidunderlige kollegaer på Artemis, der bare med det samme, var klar til at hjælpe – og handlede💪!

Det er så vigtigt, vi alle arbejder for at skabe en kultur med netværk, hvor vi hjælper hinanden, når behovet opstår🙏.

Det er fantastisk at se, at når der er behov for det – så virker dette netværk!

Man skal altid sige til, hvis man er i en situation, hvor man ikke længere, kan gøre det rette for dyrene. Det er kærlighed til dyr, der gør, man nogle gange erkender dette – i andre tilfælde er der andre mindre flatterende årsager bag.

Jeg er taknemmelig for Perles passer havde mod på at komme forbi, da hendes nye familie er SÅ glade for hende🐾🐾.

Flere mennesker har nu hjulpet hinanden ved at ens styrke til at sige farvel bidrager til andens glæde.

På en måde redder vi jo alle lidt hinanden, som dyr så ofte redder os 💞!

 

På vingerne igen!

Så er der igen gok i gaden🤣!
 
Endelig kom der lidt luft under vingerne! Af hensyn til den politiske korrekthed: Fordi man kommer 2 høns i en kasse, så er det IKKE det samme som, man automatisk får burhøns!
 
Således kom katten i tønden, og Kluk & Klok drog med næb og klør af sti afsted til Artemis.
 
De skulle tilses med henblik på at vurdere mulighederne for at redde deres liv fra den meget farlige store vej, der tillod at sno sig lige bag hønsegården!
 
Hvem i alverden er også så dum at placere en stærkt trafikeret vej midt i byen👎?
 
Når man lever det vilde liv som happy havehøne, så skal der tages lidt sikkerhedsforanstaltninger. Til lands og i luften (vandhaner er udgået). Ingen skal flyve i døden og lande på næbbet på grund af en fiks idé om at ville ud og flagre på gaden.
 
Adfærdsmodificerende behandling kan laves på mange måder. Klikker træningen af Klik & Klok var kokset, benløse fugle faldt i dårlig smag, og fiksering med hønsering duede heller ikke, så der måtte andre midler i brug🧐.
 
Kluk & Klok skulle derfor have vingerne stækket. Det begrænser deres mulighed for at flyve frit, en handling mange nok kender følelsen af i andre sammenhænge.
 
Kluk & Klok sad klækkelige majestætiske på pinden. De var tydeligt yderst dannede damer, der alligevel virkede lidt æggende. De havde selvfølgelig også en wingman med sig, og det kan jo være rart i en lidt prekær situation.
 
Med fuglen i favnen blev vingerne spredt ud! En lille fjern kan hurtig blive til 10 høns, så derfor skulle saksen findes frem. Man snupper hver anden svingfjer på den ene side af hønen, dermed slækkes evnen til at flyve, og ingen kommer i livsfare.
 
(Generelt et godt tip til balancetræning i andre sammenhænge💪).
 
Nu er det jo blevet meget moderne at diskutere køn. Hvordan kan man egentlig vide, om man er en høne eller en hane? Eller måske man engang var en hane, men nu føler sig mere som en høne? Løsningen skal selvfølgelig også her findes i det offentlige. Vi zoomer derfor fugleperspektivet mod det kommunale selvstyre.
 
I mange byområder er det IKKE tilladt at holde haner. Som hankøn er flest, så galer de jo som en tosset – og hvis det er noget, man i Gentofte slår HÅRDT ned på, så er det unødigt kagleri.
 
Hans Toft accepterer simpelthen IKKE galen i tide og utide i sin hønsegård👺.
 
Derfor var Kluk & Klok høns af den slags, der lægger æg og ikke en hanegal næbbet type.
 
Kluk & Kloks æg er naturligvis grønne på disse kanter – og jeg tror ikke kun, det er fordi, de er fra modellen ”grünlegere”.
 
Kluk & Klok holdt næbbene højt hele vejen igennem. Respekt. De kom sikket hjem, og det forlyder, de har det godt – trods oplevelsen har de ikke fået helt pip endnu🐔.

 

 

 

 

 

 

Gensyn med min russiske Rada!

Det føltes, som var det i går, jeg for første gang mødte Rada.

I Københavns lufthavn december 2018 en sen aften. Hun ankom i en transportkasse, hvorefter vi overnattede sammen på Artemis. Kulminationen på en længere proces, hvor jeg sammen med Thomas Rathsack hjalp med at samle penge ind til et internat i en fjern del af Rusland. Aktionen medførte, vi Rada til Danmark – eskorteret af Chelina Andersen, der i sin tid satte det hele i gang🙏.

Den trebenede gadehund fandt et nyt liv i Danmark.

Hun bor i dag hos den sødeste familie på Sjælland, hvor hun er en del af flokken sammen med hendes 2 bulldog kammerater. Hun klarer livet på 3 ben fabelagtigt🙌.

Der kommer ofte up-dates fra Radas familie – primært søde billeder fra snudeture ved vandet og fortællinger om en hund, der er faldet så godt til, at internatet synes som en by i Rusland!

Rada skulle i går til årligt sundhedseftersyn. Familien er så sød at tage en lidt længere tur, så jeg får fornøjelsen af at se hende. Da hun trådte ind på klinikken, gik hun til min glæde med det samme hen til mig – jeg bilder mig ind, hun kan huske mig🧐.

Rada klarede serviceeftersynet og blev mere end godkendt. En negl begyndte at bløde – noget hun ikke ænsede, hvortil ejeren så rationelt sagde: ”Lise, hun har nok været udsat for værre ting i Rusland”, sådan kan tingene hurtigt komme i perspektiv.

Trods jeg sjældent ser Rada, så har hun sat sine potespor. Hendes vidunderlige sind, hendes fortælling og det hun repræsenterer, gør hende meget unik for mig. Hun er et levende bevis på, det nytter at hjælpe og lave nedslagene, selvom hele verden ikke kan reddes.

Der er stadig folk, der stopper mig og spørger, hvordan det får med de russiske gadehunde.

Jeg får også nogle gange stukket penge i hånden fra folk, jeg ikke kender, der siger, det er til de russiske hunde. Ligesom tæpper og kurve afleveres på klinikken med meldingen om, det helst skal sendes til Rusland😃.

Vi kunne hjælpe internatet, da Chelina befandt sig på stedet. Jeg sender ikke penge afsted uden, der er en person, jeg stoler 100 % på, der administrerer brugen på location – så i disse dage er der andre steder, der får hjælpen.

Skal Chelina retur til stedet, så kan vi måske hjælpe igen!

Rat var savnet i går. Han vogter også i den grad over Radas ve og vel, ligesom vi alle våger over hinanden.

Pote- og fodspor går hånd i hånd gennem livet, så pas på dem 🐾🐾.