Angsten hænger ved efter nytårsaften!

”Han har slet ikke villet ud at gå tur”, ”han har ligget under sofaen de sidste 2 dage”, ”hun farer sammen ved den mindste lyd”.

Efterspillet oven på nytårsaften er hjerteskærende.

Rigtig mange kæledyr bærer nemlig traumerne med sig, når de bliver bange for fyrværkeriet, så skaden er ikke bare begrænset til nytårsaften.

Når dyr udsættes for et alvorligt traume, som fyrværkeri udløser, så sættes hele kroppen i alarmberedskab. Det medfører, at hunden vil virke mere nervøs og ængstelig end almindeligt.

Den vil ofte have en lidt mere udadreagerende adfærd forstået på den måde, at den lidt lettere vil sige fra overfor ting, den ellers plejer at håndtere fint.

Når hunden stresses, bliver evnen til at rumme hverdagen nemlig forringet.

Det kan f.eks. komme til udtryk ved:

  • Hunden gør af ting, som den ikke plejer at reagere på.
  • Den er ikke glad for at blive børstes.
  • Den tisser indenfor, når den er alene hjemme.
  • Den snapper ud efter et menneske eller en anden hund. Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide. Bider hunden, er dens grænser blevet overskredet. Er hunden stresses pga. fyrværkeri er lunten kortere, og den reagerer hurtigere.
  • Den har svært ved at finde hvile og sover dårligt.

Hvis din hund har det svært i disse dage, skal du passe godt på den.

Udsæt den ikke for mange mennesker, hunde og nye ting.

Pres den ikke til noget, den ikke har lyst til, vil den ikke gå tur, så lad være. Stil ikke for store krav, men lav rolige hyggelige aktiviteter som f.eks. søgning efter godbider eller en gåtur i langsomt tempo med tid til en masse ”snuseri”.

Fyrværkeri skader dyrene, ikke bare nytårsaften men i lang tid derefter, måske endda for livet.

Fyrværkeri skal forbydes hele året – uden undtagelser for dyrenes skyld.

Brugen af fyrværkeri skader dyrene!

Brugen af fyrværkeri SKADER dyrene😞!

Berlingske har idag bragt mit indlæg, der endnu engang opfordrer til et forbud mod brugen af fyrværkeri, der er et direkte brud på dyreværnsloven🤛:

”Samfundssind”, ”hold afstand” og ”pas på hinanden” må være det forgangne års største fusere. Aldrig har sætningerne dog klinget så hult, som når vi når nytårsaften.

Afskydning af fyrværkeri er symbolet på alt det, der ikke har med de fine floskler at gøre.

Brugen af fyrværkeri påfører dyr unødig smerte og lidelse, hvilket ikke har meget med samfundssind at gøre.

De høje lyde og lysglimt forårsager angst hos dyr, det gælder både kæledyr og dyr, der lever frit i naturen🦌.

Mennesker stimler sammen på gaden helt uden afstand, så de i deres beruselse kan lege med ilden og risikere at gøre stor skade på dem selv og i den grad dyrene.

Problemet er ikke solitært til nytårsaften, da angsten hos dyrene flytter med ind i det nye år og kan give invaliderende psykiske problemer for dyrene, der i den er degraderende for livskvaliteten😌.

Menneskets forlystelsessyge udviser hverken samfundssind eller passer på nogen som helst, tværtimod👎.

Det er på tide, vi ligger krudt og knald på hylden og dermed er med til at give dyrene et godt liv💛.

Brugen af fyrværkeri er decideret et brud på dyreværnsloven og skal være forbudt hele året uden undtagelser🙏.”

Læs mere om kampen for at få fyrværkeri forbudt her:

Vi tager kampen op i parlamentet!

Kommunerne bør forbyde fyrværkeri!

Farvel til en hund med angst for fyrværkeri!

Sig farvel til krudtet!

Velfærd står foran fyrværkeri!

Et sekund ændrede Lunas liv!

Hjælp din hund gennem nytårsaften!

 

 

 

 

 

 

 

Dyrene skal have lov at sige farvel til hinanden!

Hvad sker der, når en hund forlader flokken og efterlader et familiemedlem eller måske en god ven alene tilbage?

Det er i sig selv en meget stor sorg at tage afsked med sit elskede kæledyr, men er der en eller flere hunde i familien, skal man også håndtere deres situation, hvilket gør afslutningen endnu vanskeligere.

Der er nemlig ofte mange tanker om, hvordan den efterladte hund vil klare pludselig at blive ladt alene og ikke mindst, hvordan man skal deale med selve afskeden.

I den forgangne uge har vi haft flere afslutninger, der involverede mere end bare en hund.

Dyrene, der skulle afsted, var alle nået dertil, hvor en værdig afsked var på sin plads og det helt rigtige at gøre.

Uanset hvor svært det er at sige farvel, så skal man altid huske på, at når dagen kommer, så er det jo fordi, at dyrene har det dårligt nok til, at vores kærlighed skal være stor nok til at sige stop i tide.

Mange års erfaring fra dyreklinikken har gjort, at jeg ikke er i tvivl om, at man skal lade dyrene sige farvel, hvis det er praktisk muligt.

Man kan komme i en akut situation, hvor det ikke er muligt, og der må det altid være det syge dyrs interesse, der kommer først. Sagt på en anden måde: Man skal ikke udskyde en nødvendig aflivning for at vente på, at en anden hund kan sige farvel.

Når man siger farvel, synes jeg, der skal være ro omkring ”indsovningen”. Lad derfor den syge hund være alene sammen med familien, så man giver mulighed for, at mennesker og dyr kan være sammen i øjeblikket uden forstyrrelser fra en anden hund. Når der så er blevet stille, kan man lade den ”efterladte” hund komme ind.

Det ene tilfælde var en hundemor, der efterlod sin aldrende søn tilbage. Han kom ind, kiggede på mor, gik ud igen, kom ind igen og dette scenarie gentog sig et par gange. Han snusede til hende kortvarigt og viste derudover dæmpende signaler: Drejede hoved væk, slikkede sig om munden, løftede poten. Hundens sprog, der viser, at han var underlig tilpas ved situationen, hvilket man ikke kan bebrejde ham.

Det andet tilfælde skulle to gode kammerater sige farvel til deres ven. De kom ind i lokalet, stoppede op, kiggede sig rundt, gik hen til den afdøde og gik lidt forvirrede rundt. Begge hunde viste også dæmpende signaler, men de fik snuset til deres gode ven og registreret, at noget var anderledes.

I begge tilfælde kom de efterladte hunde ud på en gåtur bagefter.

Kan hunde sørge?

Man skal ikke tillægge dyr menneskelige egenskaber, men man skal have respekt og forståelse for, at dyr har et meget nuanceret følelsesregister. Så ja, dyr gennemgår en slags sorgproces, der dog ikke er på samme niveau som et menneskes.

En i flokken er væk. Det er en stor forandring for en hund, der pludselig skal finde sig selv uden sin kammerat at spejle sig i. De mærker naturligvis også, at vi mennesker er kede af det. Dyrs empati for os, skal aldrig undervurderes. Efter lidt tid, måske 1-2 uger, så letter ”sorgen”, og dyrene bliver mere sig selv igen, måske i takt med at vi mennesker også finder vores ben i en ny virkelighed?

Man skal derfor ikke være bange for, at en efterladt hund aldrig bliver glad igen.

Det er utrolig rørende at få lov til at være vidne til dyrenes farvel til hinanden. Når man ser det, er man ikke i tvivl om, at dyrs sind indeholder utrolig mange facetter, og at de forstår langt mere, end nogle mennesker giver dem credit for.

Tak til de fantastiske mennesker, der i ugens løb gjorde sig tanker om, hvordan de bedst muligt kunne tage hånd om mere end bare en hund, trods sorgen over at skulle sige farvel fyldte enormt.

Jeg håber, at ved at dele disse erfaringer, som jeg også får takket være jer alle, kan hjælpe andre igennem en meget svær proces, hvor tunge beslutninger skal træffes. Det skal altid være kærlighed til dyrene, der sætter dagsordenen, og det vil gøre, at vi træffer de rigtige beslutninger uanset, hvor svære de er.

 

   Razze fik lov til at sige farvel til sin mor Rosa!

 

Tænder afslører ulovlig hundehandel!

Den dejligste lille pudel kom til tjek på dyreklinikken.

Hunden var i sommers købt i et østeuropæisk land og bragt til Danmark sammen med familien.

Bedre sent end aldrig, nu skulle hunden lige tjekkes igennem.

Den søde ejer havde i forvejen en hund fra den samme opdrætter, og den lille ny var blevet taget rigtig godt imod af den voksne hund.

Hunden havde været 4 måneder, da den rejste til Danmark.

Ifølge lovgivningen skal en hund nemlig være vaccineret mod rabiesvirus og først 21 dage efter, må hunden rejse ind i Danmark. Derfor er de fleste hunde ca. 4 måneder, når de kommer til Danmark. Hunden var købt som en toy pudel, det vil sige en af racens helt små modeller.

Ifølge hundens pas var den født i slutningen af marts og var derfor nu ca. 7 måneder gammel.

Hunden synes godt nok lidt stor for en toy pudel, og det var lidt svært at vurdere, hvad den måske ville ende på i vægt.

Hunden virkede nysgerrig og tillidsfuld og spiste lystigt godbider.

Efter megen snak fik vi den lille hund på bordet, og herefter blev snakken en anden.

Ved en undersøgelse af hundens mund fandt vi, at hunden endnu ikke have tabt en eneste tand. Dette er yderst usædvanligt for en hund på 7 måneder.

En hvalp har 28 mælketænder i munden. Når den er 4 måneder gammel begynder den at skifte tænderne til de 42 blivende tænder. Når hvalpen er 6 måneder gammel, er alle tænderne skiftet.

Den lille hund kunne derfor på ingen måde være 7 måneder gammel, knap 4 måneder gammel var mere realistisk.

Hundens størrelse fortalte, at i en alder af 4 måneder kunne hunden IKKE være en toy pudel. Den var alt for stor til at gå under den kategori, en mellem pudel virkede mere sandsynligt.

Der var derfor ingen tvivl om, at opdrætteren har snydt på det groveste med hundens alder og sendt den til Danmark med falske papirer.

Ejer sagde, at hun godt nok havde tænkt, hunden var meget lille, da hun fik den med sig – men det var jo en toy pudel, og de er jo rigtig nok meget små som hvalpe.

En dyrlæge havde skrevet under på, hunden var vaccineret efter forskrifterne, så alt virkede umiddelbart til at være i orden.

Det er ALT for tidligt for en lille hvalp at blive taget fra moren, når den er 4 uger. I dette tilfælde virkede hunden til at have det godt, og det skyldes nok, at den var så heldig at bo sammen med en voksen hund af samme slags og ikke mindst en meget omsorgsfuld kærlig familie.

I langt de fleste tilfælde går det ikke godt. Hundene bliver skadet for livet.

Ulovlig handel med hunde er et kæmpe problem, og det er desværre svært at komme til livs med den nuværende lovgivning. Der vil altid være brodne kar med opdrættere, der sætter penge før dyrenes ve og vel samt dyrlæger, der vil forfalske papirer osv.

Forbrugerne skal naturligvis forholde sig yderst kritiske, når hunden købes fra udlandet.

Der skal dog mere til, da det system, vi har i dag, IKKE fungerer.

Jeg tror, at en del af løsningen findes i en digitalisering af papirer, så det ikke bliver så tilfældigt at være opdrætter, og desuden gør det sværere at snyde med underskrifter og vacciner. Det vil naturligvis kræve et samarbejde landene i mellem, og der er nok lang vej igen.

Hvis ikke vi gør noget, vil vi i fremtiden se endnu flere hunde, som bliver mishandlet ved at blive taget bort fra moren alt for tidligt, og desuden vil mange familier få drømmen om en dejlig hund knust, da dyrene ikke har fået den gode start på livet, der danner fundamentet for en god sund mental udvikling.

 

 

Så tager vi kampen mod fyrværkeri op i Europa-Parlamentet!

Kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri er i fuld gang!

Hvordan man får sat emnet på den politiske dagsorden er ikke helt nem, så alle midler tages i brug.

Jeg har været omkring Christiansborg og kommunerne, så nu vender jeg blikket mod Bruxelles!

I øjeblikket er ”Konferencen om fremtidens Europa” i fuld sving.

https://futureu.europa.eu/pages/about?locale=da

En konference, hvor alle kan byde ind med ideer til, hvordan vi ønsker vores samfund skal udvikle sig.

I min verden er fyrværkeri ikke en del af fremtiden, det er derimod respekten og omsorg for dyr.

Man kan komme med ideer under konferencen og de indlæg, der får størst opbakning, vil blive behandlet på et højere niveau.

Jeg håber, at indlægget vil inspirere andre dyrevenner til at tage forslaget med sig til deres lokalområde og politikere.

Vil du hjælpe, så opret dig som bruger og ”like” mit indlæg – også gerne kommentere på det, så er vi skridtet nærmere for alvor at få sat dyrene på dagsordenen!

Link til indlægget ligger her!

Idéen lyder sådan:

Brugen af fyrværkeri skal begrænses til en halv time nytårsaften!

Alle dyr fra hunde, katte, fugle, køer, grise, heste (listen er lang) lider ved menneskets brug af fyrværkeri! 

De høje brag og lysglimt forårsager angst i kroppen. 

Brugen af fyrværkeri er meget skadeligt for dyrene og anvendelsen skal begrænses til et årligt brug på en halv time omkring årskiftet mellem den 31. december og 1. januar. På længere sigt bør brugen af fyrværkeri forbydes fuldt ud.

Som praktiserende dyrlæge gennem 16 år oplever jeg hvert år, hvilke skader fyrværkeri påfører dyrene. 

I mange tilfælde er det nødvendigt at give husdyrene stærkt beroligende medicin, således at de uden at blive psykisk invalideret kan komme gennem nytårsaften eller andre aftener i året, hvor fyrværkeri anvendes som f.eks. ved bryllupper og andre fester.

Dettte er ikke en mulighed for alle de dyr, der lever frit i naturen. 

Dyrs skærpede hørelse, syn og lugtesans i forhold til os mennesker, gør oplevelsen af fyrværkeri meget skræmmende. Den angst, der forårsages, bæres med, når fyrværkeriet er slut. 

Fyrværkeri kan derfor give dyrene skader for livet!

Dyrs evne til at ”cope” med nye ting, er begrænset. Pludselige skarpe lysglimt og høje lyde virker derfor ekstremt angstprovokerende hos dyrene, hvilket påfører dem unødig smerte. 

Fremtidens Europa behandler dyr med værdighed og respekt. 

Vi har således et ansvar for at passe godt på dyrene, som vi mennesker har valgt at gøre til en del af vores verden samt de dyr, som lever i vores natur. 

Forbyd derfor brugen af fyrværkeri til et minimum!

Read the English version here! 

Read the German version here!

 

Kommunerne bør knalde udenom!

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg i kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri:

Kommunerne bør knalde udenom!

Kommunalvalget er lige om hjørnet. Kandidaterne er rundhåndede med floskler som ”grønt og bæredygtigt”, når ambitionerne for deres byer skal beskrives.

Hvis kandidaterne virkelig vil ”walk the talk”, vil det være glædeligt, hvis nogen havde krudt nok i sig til at tage skridtet og foreslå lokale nedslag, så man i de enkelte kommuner forbyder brugen af fyrværkeri!

Brugen af fyrværkeri er noget svineri i naturen, og det er ikke mindst til stor skade for dyrene.

Hunde og katte skræmmes for livet ved de høje brag. Heste, fugle og andre dyr lider ligeledes ved de voldsomme lysglimt og lyde.  Brugen af fyrværkeri medfører brud på dyreværnsloven, der skal sikre dyr mod unødig smerte og lidelse.

Det lader til, Folketinget ikke har mandsmod nok til at forbyde fyrværkeri på landsplan.

Det vil derfor være glædeligt, om det lokale selvstyre vil vise det gode eksempel og gå forrest og lade kommunerne knalde uden om – forhåbentlig til inspiration for vores nationale politikere.

Tjek dit skur, før du tjekker ud!

Hver uge får dyrekliknikken henvendelser fra folk, der ikke kan finde deres katte.

Der sker desværre alt for ofte at en kat får sig forvildet sig ind i et skur eller en garage i en fremmecde have. Skuret lukkes, og katten spærres inde.

I disse dage tager folk på ferie, og kattene har derfor ikke umiddelbar miulighed for at blive fundet og lukket ud igen.

Det hænder at dyrene ender deres dage i fangeskab, hvor de ofte dør af sult og væskemangel.

Hermed en opfordring til at tjekke dit haveskur eller garage, før du rejser.

Hører du noget pusle, så skal du endelig sikre dig, det ikke et dyr, der er havnet i uhensigtsmæssigt fangeskab!

Det er en grum skæbne at lide den stille død fanget i et skur.

TJEK altid dit haveskur og garage, før du rejser, måske du redder et lille liv?

Har du lige fået hvalp?

Tillykke med det nye familiemedlem!
 
En ny hvalp i familien er en stor glæde. Hundehvalpe er nuttede og søde, men det kræver sit af hele familien, hvis hvalpen skal trives og udvikle sig til at blive en integreret del af hjemmet. Samværet med hvalpen er dog berigende og fyldt med gode oplevelser, så glæd dig til at tage hul på et nyt kapitel i dit liv – livet med hund!
 
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. ”Pluk og kasser”, vi er alle forskellige og en indgangsvinkel til hunden er ikke nødvendigvis ideel for alle. Så find den stil, der passer til din hund og din familie! Det giver pote i længden.
 
Det nye hjem!
 
Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når der er ca. 9-12 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en travl hverdag. Det kan være ganske overvældende at få en ny hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem og planlagt alt fra start.
 
Det er ofte en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker i en så rivende fart i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med – både for hund og ejer.
 
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. Man kan faktisk godt sammenligne hvalpen med en baby. Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives.
 
I rigtig mange familier foregår hverdagen i et meget højt tempo. Vi har frygteligt travlt med at have travlt, hvilket er meget dårligt foreneligt med den lille hvalps behov, der går i modsat retning med brug for masser af tid og ro.
 
Planlæg dig ud af din travlhed og sæt tid af til bare at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp, du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye ejer(e) at kende.
 
Hvalpen har kort forinden mistet den trygge kontakt til sin mor og sine søskende. Derfor kan man risikere, hvalpen bliver deprimeret, hvis den ikke får den fornødne kontakt og positiv opmærksomhed.
 
Ro og søvn!
 
I de første 3 måneder er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen ska kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.
 
Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud, da dens krop og knogler endnu ikke er udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.
 
Lær hundens sprog!
 
Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os.Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Desværre er det kun i Disney-film, at hunde taler dansk.
 
Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog (de kan hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det)! Heldigvis kan vi mennesker lære at tale og forstå hundesprog og øvelse gør mester!
 
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis ejerne havde sat sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
 
Der skal så lidt til for at lære at kommunikere på en god måde med hinanden, og det er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem. Selvfølgelig kan der være en bagvedliggende medicinsk grund til en problematisk adfærd, og så må man selvfølgelig en tur til dyrlægen for at få hjælp, men ofte har udfordringerne rod i mangel på forståelse mellem hund og menneske🐩.
 
Når man begynder at læse om hundesporg, adfærd, går til hvalpeaften mv., vil man opdage, man måske har lavet nogle begynderfejl. Heldigvis er hunde tilgivende indrettet, at vi kan begå mange fejl og blive meget klogere hele tiden. Vores hunde har en fantastisk tålmodighed med at prøve at forstå os og gøre sig selv forståelig. Man må bare aldrig, aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den🙏.
 
Sæt fokus på arbejde med hunden baseret på positiv forstærkning: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil se mere af og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker at se igen.
 
Hunden lærer dermed meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke møder hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
 
Hvalpelicens!
 
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 4-6 mdr. gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.
 
Den forstår jo ikke fra start, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.
 
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
 
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!
 
Godt begyndt!
 
• Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer.
 
• Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende og bare være sammen med den.
 
• Har gjort sig klart, at man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundesprog.
 
• Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling. Det bliver så meget lettere senere hen – især, hvis man har sørget for den rette stimulering af hvalpen og opbygget en god kontakt.
 
• Går til hundetræning og hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører, det er altid med til at knytte bånd og skabe forståelse hund og ejer imellem!
 
Og husk at nyd hvalpetiden… De bliver så hurtigt store!

Hjælp – min hund er stukket af en hveps!

Vi begynder så småt at møde hvepse og bier i luften!

Er du også bange for, din hund skal blive stukket af de små flyvende dyr?

Læs med og få tips & tricks til, hvad du kan gøre, hvis skaden sker, og stikket rammer!

Hvad er vi oppe imod? 

I Danmark møder vi hyppigt hvepse og bier.

En hveps og en bi er IKKE det samme. En bi er behåret og ulden, og en hveps er glat og tynd.

En bi er almindeligvis ikke aggressiv, og den stikker kun, hvis den føler sig truet, eller hvis du træder på den.

Når bien har stukket, mister den brodden og dør.

En bi lever af nektar, hvor en hveps også spiser kød. Som sommeren går, er der ikke meget mad tilbage til hvepsene.

Hvepsen drages derfor mod terrassebordet til frustration for os mennesker.  Vi forskrækkes, når hvepsen kommer flyvende, og vi vifter med armene for at få den væk.

Hvepsen føler sig truet og forsvarer sig selv ved at stikke os.

En hveps kan stikke flere gange, de mister tålmodigheden men IKKE brodden.

Hvis en hund møder en hveps, vil den ofte reagere på det lille flyvende væsen. Den vil måske prøve at fange den. Det kan hvepsen ikke lide, derfor stikker den hunden.

Bien stikker mere gift ind i sit bytte end en hveps.

Bliver hunden stukket af en bi, er det vigtigt, at du fjerner en eventuelt brod, der har en giftsæk påhæftet. Fjernes den ikke, vil der fortsat blive pumpet gift rundt i kroppen på hunden.

Et hvepsestik giver ikke en ligeså stor mængde gift som biens stik og efterlader ikke en brod.

Giften fra de to insekter er ikke ens, men reaktionen på stikket er den samme.

Hvad er symptomerne på et stik? 

Typisk vil hunden pludselig ændre adfærd på grund af smerten.

Reaktionen er afhængig af, hvor stikket er placeret. Stikkes hunden et sted med tynd hud som f.eks. ved øjnene, vil smerten være større.

Er stikket på snuden, vil hunden ofte gnubbe mulen mod jorden.

Er det på kroppen, vil den forsøge at klø sig, hvor stikket erHar den trådt på en bi, vil den løfte poten og måske ikke gå.

Hvad skal jeg gøre? 

  • Klip pelsen af, hvor stikket er, så du kan se, hvad der foregår –  Typisk vil du se hævelse i området, der kan blive varmt og rødt.
  • Sidder der en brod, skal du fjerne den. Brug gerne en pincet. Man kan købe en giftsuger på apoteket. Skal den have effekt, skal den bruges straks efter, stikket er sket.

Der findes ikke en mirakelkur, der kan kurere smerten fra et stik øjeblikkeligt, men du kan hjælpe din hund til mindre ubehag.

  • Kom noget koldt på området. Kulde lindrer smerten med det samme og afhjælper hævelse. Det kan være en pose frosne grøntsager pakket ind i et viskestykke.
  • Kom noget creme på huden, der virker beroligende. Baby-zinksalve kan fint bruges. Du kan også bruge aloe vera-, kovaline- eller eight-hour creme. Voltaren gele, som vi mennesker bruger, kan også bruges.

Du kan komme lidt honning på huden, hvis du ikke har noget creme ved hånden. Honning virker beroligende på huden, kokosolie kan også bruges.

Har du selv en ”efter myggestik creme” liggende, kan det også bruges til hunden.

  • Sørg for hunden ikke snasker i stikket. Begynder hunden at gå i gang med snuden, kan en lille skade blive større på grund af, der slikkes i området.

Distraher derfor hunden med et kødben eller en aktivitet, så ubehaget fortager sig, uden hunden gør  yderligere skade.

  • Sidder stikket i poten, skal du bade den i sæbevand og evt. komme en sok på.
  • Sluger en hund en hveps eller bi, vil der ofte ikke ske noget. Insektet vil omkomme på vej til eller i mavesækken og derfor ikke være i stand til aktivt at viderebringe sin gift.

Hvad hvis der kommer en allergisk reaktion?

I nogle tilfælde kan hunden få en decideret allergisk reaktion som følge af stikket. Det er det scenarie, de fleste frygter.

Hunden kan også nogle gange udvikle en nældefeber lignende tilstand, hvor der kommer buler på dele af kroppen.

Sidder stikket i hovedet eller måske i munden, skal du være særlig opmærksom:

Begynder hunden at hæve op i hovedet og klø voldsomt, skal du straks søge dyrlæge. Man siger, at hunden udvikler “flodhestehoved”.

Er hunden decideret allergisk overfor giften, kan den hæve op i svælget, så luftvejene blokeres, og den ikke får luft.

Du kan give hunden en anti-histamin til mennesker – Det erstatter IKKE en tur til dyrlægen, da medicinen næppe har tilstrækkelig hvis overhovedet nogen effekt.

Dyrlægen vil behandle skaden afhængig af omfanget.

Allergiske reaktioner ses ikke hyppigt i forhold til hvor mange hunde, der stikkes. Tal med din dyrlæge, hvis din hund får eller tidligere har haft en allergisk reaktion på et stik. Du kan få medicin, så du er forberedt til en eventuel næste gang.

Almindeligvis er det ikke nødvendigt at søge dyrlæge ved at stik på kroppen, da ubehaget hurtigt forsvinder igen. Er du i tvivl, skal du dog ALTID søge dyrlæge.

Ro på!

Der er ingen grund til at være bange for bier og hvepse, men brug din sunde fornuft.

Lad ikke hunden snaske rundt i nedfaldsfrugterne, der typisk tiltrækker hvepsene.

Hvis hunden synes, det er spændende at sidde og hapse ud efter de flyvende insekter, så få hunden i gang med en anden aktivitet.

Hvepse og bier tilkalder nemlig vennerne, hvis én er truet.

”Be careful” men der er absolut ingen grund til at gå i panik, hvis hunden får et lille stik.

Forhåbentlig har dette skriv taget brodden ud af de værste bekymringer, så sommeren kan nydes uden unødvendige spekulationer.

Read the English version here!

 

Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!

Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?

Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp.  Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.

Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.

Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.

Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?

Gode råd så overgangen giver pote!

Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.

Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.

Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.

En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.

I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.

Læs mere om hvalpe og motion her!

Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet.  En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.

Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.

Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.

Få nye gode vaner!

Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:

  • De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
  • De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
  • Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
  • Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
  • Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!

Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.

Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.

Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.

Læs mere om hundens sprog her!

Glæd dig over du har fået en hund!

Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!

 

Artiklen er skrevet  i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!