Det her er lille Nutte. Den dejligste lille border collie hvalp, der har indtaget byen. Umiddelbart synes alt fryd og gammen!
Desværre ligger der en meget trist historie bag, hvad der førte til Nuttes ankomst.
Nuttes forgænger måtte nemlig lade livet på tragisk vis efter noget, der startede som en helt almindelig dejlig gåtur i skoven.
Hun havde som så ofte før snuppet en pind og luntede afsted. Hun faldt, og pinden røg ned i halsen på hende. Skaderne efter styrtet blev så omfattende, hendes liv ikke var til at redde, og hun døde.
En dybt tragisk hændelse for alle.
Man tænker ikke den slags kan ske, men det går jo godt, lige indtil det går galt.
Lad være med at lade din hund gå med en pind i munden. Pludselig sker noget uventet, og hunden kommer galt afsted.
Det gør hamrende ondt på hunden at blive torpederet af en spids genstand, og pinden kan gøre så meget skade, det kan ende fatalt som i dette tilfælde.
Selvom hunden virker tilfreds med at rende med pinden, så skal du være din hunds bedste advokat!
Hunden ved nemlig ikke, hvor farlig pinden kan være.
Du skal derfor træffe beslutningen om, pinde ikke hører hjemme i munden på en hund på en tur i skoven.
Det vil være aldeles upassende at vise billeder af de skader, pinde kan forårsage på hunde, når det går galt.
Vi ”nøjes” dermed med lille Nutte, der forhåbentlig vil være en kærlig opfordring til at droppe pindene – for dyrenes skyld!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/06/mg7GPcSTHOAWkjY9XiT0g_thumb_5aaf.jpg10241016Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-10-25 11:19:342022-10-25 11:19:34Lad IKKE din hund rende med en pind i munden!
Avisen Politikken bringer idag et særligt tillæg omhandlende kæledyr.
Politikken 2. 28/4-22
Af dyrlæge Lise Rovsing, Dyreklinikken Artemis og adfærdskonsulent og hundetræner Hanne Truelsen, Snudekompagniet
Hjælp, jeg har fået hvalp
Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og en bestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.
Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 8-9 uger gammel. Vent gerne til hvalpen er 9-10 uger.
Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for tilvænning, søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nyt.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret opførsel.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker. Denne øvelse er ikke let for os som mennesker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid eller et venligt ord. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Frem til hvalpen den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens” overfor andre voksne hunde.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt samt andre voksne hundes, som den møder på sin vej. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
God fornøjelse.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2022/04/IMG_4276-2-scaled.jpg12702560Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2022-04-29 10:40:272022-04-30 05:06:51Hjælp, jeg har fået hvalp
Hvalpe er skønne, men det er en stor opgave at få den godt integreret i familien.
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. Vi er alle forskellige, og enbestemt indgangsvinkel til det at have hund, er ikke nødvendigvis ideel for alle.
Det vigtige er, at have en positiv tilgang til hunden i alle henseender.
Det nye hjem!
Hvalpen ankommer typisk til den nye familie ca. 9-9 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en hektisk hverdag. Det kan være overvældende at få en hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem.
Det er en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker så hurtigt i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med, både for hund og ejer.
Ro og søvn!
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for søvn og hvile, meget mere end de fleste tror.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, bliver dens evne til at rumme nye ting dårligere. Det kan føre til problemer med f.eks. at blive renlig og lære nye ting.
Sæt tid af til at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye familie at kende.
I den første tilvænningstid i de nye omgivelser, er det begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin nye verden.
Overmotioneres hvalpen, kan den fysisk tage skade.
Sæt dig godt ind i raceegenskaberne af dit nye familiemedlem. Din opdrætter og dyrlæge kan også altid hjælpe.
Lær hundens sprog og signaler!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå hvalpen og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os. Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog, vi kalder det: dæmpende signaler.
Hunde forstår ikke menneskesprog. De kommer til at forstå verbale kommandoer. Heldigvis kan vi mennesker lære at forstå hundens sprog og signaler, og øvelse gør mester!
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år omplaceres eller aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis man sætter sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
Den rigtige kommunikation er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem.
Sætter man sig ind i hundens sprog og signaler, f.eks. ved at deltage til hvalpeinformationsaften mv., er man godt fra start og ”begynderfejl” kan rettes. Det er aldrig for sent.
Der kan også ligge en sygdom bag en problematisk adfærd. Snak med dyrlægen hvis mistanken går på hunden f.eks. har smerter, som ofte er årsag til ændret adfærd.
Tillid til hinanden!
Man skal aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.
Sæt fokus på at arbejde med positiv indlæring: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil have og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker.
Hunden lærer dermed hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes.
Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det.
Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, har den det, vi kalder ”hvalpelicens”.
Den forstår ikke vi menneskers regelsæt. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst ved, at vi er konsekvente på den positive måde. De samme regler er gældende i indlæringsfacen.
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker.
Godt begyndt!
Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer
Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende
At man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundens sprog og signaler.
Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling
Går til hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører
Og husk at nyde hvalpetiden!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_4158.jpg21413422Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-06-22 12:51:252022-04-26 05:29:11Har du lige fået hvalp?
Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?
Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp. Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.
Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.
Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.
Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?
Gode råd så overgangen giver pote!
Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.
Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.
Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.
En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.
I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.
Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet. En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.
Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.
Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.
Få nye gode vaner!
Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:
De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!
Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.
Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.
Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.
Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!
Artiklen er skrevet i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2021/04/Skærmbillede-2021-04-10-kl.-08.05.10.png5721042Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2021-04-10 05:59:452021-05-02 16:39:14Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!
Berlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med! Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!
De fleste hundeejere kender dette scenarie:
Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer.
Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!”
Sekundet efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer. Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.
Dette bør og kan vi undgå
Husk dannelsen på hundenes vegne!
Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.
Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.
Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.
Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.
Hvis egen race ikke er indenfor rækkevidde, vil hunden vælge ’den næstbedste race’.
Således er hundens sprog og signaler så enestående.
Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.
Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!
De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.
Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!
Respekt for hinanden!
Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd
Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des mere vi mennesker lærer om dyrene, des bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–
At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.
Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.
Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.
Husk derfor følgende:
Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald.
Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand.
Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd.
Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!
Hundens sprog!
Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .
Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!
Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder – – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/10/MG_3370.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-10-02 05:30:332020-10-02 05:30:33Alle hunde skal ikke hilse på hinanden!
Berlingske Tidende bringer onsdag et tillæg om kæledyr, hvor Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg giver nyttige råd til den gode introduktion til hvalpen.
Du kan læse artiklen nedenfor, hvor den er suppleret med links til mere information om de forskellige områder, vi berører.
Har du lige fået hvalp? Så kan du vist godt slappe af – i hvert fald for en stund!
Mange tror nemlig fejlagtigt, at der skal være en masse aktiviteter for hvalpen fra starten!
Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når den er ca. 8-10 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en krævende hverdag.
En rolig start!
Respekter, at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Hvalpen har forladt de trygge velkendte omgivelser, den kom fra. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. En hvalp har behov for at sove 18-20 timer i døgnet.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives. Dette kan på sigt medføre problemer med at være alene hjemme og blive renlig. Kapaciteten til at lære nye ting vil forringes, hvis hvalpen ikke sover tilstrækkeligt.
Som nye hvalpeejere stiller vi mange krav til det nye familiemedlem. Disse krav er ofte for svære for hvalpen at imødekomme. Vi har nemlig ofte alt for store ambitioner på hvalpens vegne i forhold til dens alder, udvikling og evnen til at mestre livet på det givne tidspunkt.
Skru ned for ambitionsniveauet, du skal nok nå det hele.
Pas på med motionen!
I den første tid er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.
Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud. En hvalp skal ikke bare ”køres træt”.
Dens muskler og knogler er endnu ikke udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.
Din hund er først voksen omkring 2-års alderen, afhængig af race.
Lad være med at kaste med pind og bold. Det er aktiviteter, der IKKE gavner en hund, men kun øger dens stressniveau! Denne form for aktivitet skader bl.a. hundens tænder, kæbe og nakke.
Mange er bange for at overse, hvis det nye familiemedlem bliver dårlig.
Lær din hund at kende. Hvis du ved, hvordan den ser ud, føles og opfører sig, når den har det godt – så vil du også opdage, hvis noget forandrer sig. Du vil registrere forandringen i dens opførsel og fornemme hvis den får det skidt, så du kan søge hjælp.
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.
Den forstår jo ikke fra starten af, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man f.eks. gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.
Hunden lærer meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtigt, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring.
Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtigt hver gang. Møder den ikke en hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Det skal være samarbejde!
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”, altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!
Livet med hund skal være et samarbejde hund og menneske i mellem!
Jo mere selvtillid vi giver hunden, jo bedre et samarbejde og livskvalitet vil dette fremelske for alle parter. En hund nemlig elsker at samarbejde, og det giver pote i længden!
Tak til Sofia gravhund og Sirius springer spaniel for at stå modeller!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/06/IMG_3109-1.jpg15915184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-06-10 05:23:422020-06-10 05:32:25Har du lige fået hvalp?
Er du så heldig, du skal tilbringe de næste 14 dage i selskab også med din hund?
Læs med og få tips og tricks til hvordan du får det bedste ud af tiden med respekt for, hvad også din bedsteven har brug for.
Så klarer snuden også de næste 14 dage uden at gå i hundene.
Rutinerne og regelmæssighed!
Dyr er glade for hverdagen, rutinerne og regelmæssigheden. Selvom de næste 14 dage ikke er en hverdag som sædvanligt, skal du alligevel prøve at give hunden en rytme.
Tag hunden ud på morgenturen og aftentur, som du plejer. Måske du kan give den en endnu bedre tur en sædvanligt, da morgenluftning nu ikke bare skal ”overstås”, før dagen begynder. Sæt tempoet ned, og lad hunden snuse alt det den vil. Gå en ny rute. Det vil give hunden en super start på dagen.
Hvile i hverdagen!
De fleste hunde er ikke vant til at være sammen med os mennesker hele dagen. Det kan faktisk være en stor op gave for en hund at skulle forholde sig til familien langt mere end sædvanligt.
Måske der også er børn hjemme, der pludselig har mange timer til rådighed, hvor hunden kan blive et oplagt objekt for opmærksomheden?
Når børnene starter med skole og lektier, og de voksne skal arbejde, kan hunden passende få lov at slappe af. Lad ikke børnene eller dig selv bruge hunden som ”pauseunderholdning”. Respekter at hunden hviler og forstyr den ikke.
En hund vil typisk følge med i hverdagens aktiviteter. Hvis ikke vi mennesker sørger for hunden får et ”helle”, vil den snart bliver stresset.
Hunden behøver ikke komme med til alle vores aktiviteter i løbet af dagen. Hver gang børnene er ude i haven, skal hunden ikke nødvendigvis med. Hunden spejler sig i os mennesker, hvis vi begynder at blive stressede og rastløse, bliver hunden det også.
Nye tricks!
De nye omstændigheder giver en oplagt mulighed for at træne med hunden. Alle de ting, man så længe har sagt, skulle gøres en dag, kan nu blive en realitet.
Husk at en hunds kapacitet til at lære nye ting er begrænset. Du skal derfor sætte dit ambitionsniveau for samarbejdet ned. Træn kun nye ting i kort tid med hunden. Fordi du har mange timer til rådigheder, betyder det ikke, hunden lærer det bedre.
Lad hunden få mentale lange pauser mellem læringen, så vil den meget bedre kunne rumme visdommen.
En date med en god ven!
Lav nogle planlagte legeaftaler. De fleste hunde er ofte vant til at møde mange snudevenner på turen. I disse dage skal vi ikke samles i store flokke. Det betyder, at mange af hundens sociale oplevelser med artsfæller er mindsket.
Planlæg at mødes og gå tur med en god snudeven. Vi mennesker kan holdes os på passende afstand af hinanden, mens vi går af sti afsted.
Skru ned!
Hjemmearbejdspladsen betyder, der skrues op for computere, i-pads, i-phones, e-games og tv.
De mange lyde og ikke mindst lyset giver dyrene en konstant påvirkning i løbet af dagen. Tænk over at skrue ned for lyden og sluk for elektronikken, når du kan. Så stresses hunden ikke også af et øget sanseindtryk. Det vil nok også gavne os mennesker.
Vær tilstede!
Vær tilstede når du er sammen med din hund. Læg telefonen fra dig og vær opmærksom. Nogle dejlige slentreture med hunden vil helt sikkert være sundt for os mennesker i disse tider.
Hvis du tager dine forholdsregler og passer på din bedste ven, vil de næste 14 dage blive en fornøjelse også for hunden.
Husk at hvad der er rigtigt for os mennesker, er ikke altid det bedste for hunden. Med lidt sund fornuft bliver alle dog glade!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/03/IMG_1369.jpg34564041Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-03-15 07:28:502020-03-31 07:47:05Hjælp din hund gennem coronakrisen!
Hundeloven skal ændres – den tager fokus fra de reelle problemer!
Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt?.
En stille og rolige tur var nær endt fatalt.
Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor.
Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning.
Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden.
Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd?.
Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden.
RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.
Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen.
Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.
Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler.
Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.
Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes?.
Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.
Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning.
Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne.
Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage?.
Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen?.
Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!
Vi skal have fokus på de reelle problemer – fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere?.
Hvordan sikrer vi både hunde og mennesker får en god oplevelse, når man er på tur sammen?
Vi skal lære at respektere hinandens rum. Alle hunde og mennesker skal have en god oplevelse, men hvordan kommer vi dertil.
Jeg har i mange år holdt gåtur i Dyrehaven hveranden søndag. Turen kaldet populært “snudesafari”.
Når mange hunde går samlet, så bliver det naturligt med en snak om, hvordan man bør omgås hinanden – både i skoven og på gaden!
Hvem kan deltage på en snudesafari?
Vi går cirka 45 minutter. Hunden skal være gammel nok til at kunne gå turen.
Som pejlemærke skal hunden være minimum 7 måneder gammel, før den kan gå ruten på en måde, så det er forsvarligt for hundens fysiske udvikling.
Vil du gerne have din hvalp med for socialisering, så mød os ved slutningen retur på p-pladsen.
Din hund skal være vaccineret efter dyrlægens anbefaling.
Den rigtig påklædning
Hunden skal være i ført en sele og en løs snor. INGEN flexliner.
Hunden skal ikke holdes i et halsbånd. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, hundes stresses endnu mere, hvilker forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
Derfor skal hunden ikke have flexline på!
Hunden skal have en løs snor på, således den har valgmuligheder og frit kan vælge hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Ved ankomst
Vi mødes ved p-pladsen og på græsplænen. Her skal mange hunde mødes på en gang.
Spred jer ud på området. Lad ikke alle hunden stå på det samme sted.
Hvis du har en hund, der kan være lidt bekymret ved andre hunde, så kom i god tid og HOLD afstand. Stil jer ind på græsplænen i god afstand til gruppen af hunde.
Lad hundene hilse på hinanden og hold derefter en smule afstand til hinanden. Hvis for mange hunde hilser på hinanden i snor, kan det være svært at nå at aflæse hundens signaler og reagere i tide, hvis konflikter opstår.
Ved afgang
Vi går til tiden 🙂
Undervejs
Har du en hund, der er udfordret med andre hunde, så hold afstand. Hold jer enten bagerst i feltet. Det optimale er, hvis I kan gå parallelt med gruppen.
Gå langsomt og hold snoren slap. Sæt tempoet ned, så hundene får tid til at snuse til omgivelserne og hinanden. Hundene følger menneskerne, og vi mennesker går alt for stærkt.
Lad hundene bruge naturen som legeplads. Lad dem hoppe op på træstuber og klatre over grene. Det er god fitness for kroppen.
Ikke alle hunde kan sammen. Hvis en hund åbenlyst holdes på afstand af flokken, så respekter dette – og lad IKKE din hund gå hen til den, medmindre ejer siger ok.
Lad IKKE din hund springe hen mod en, der er på afstand.
Efter en længere uddannelse ved Turid Rugaas i ”Dog behaviour and problem solving” kom eksamensbeviset i dag endelig i hus!
Turid Rugaas er en norsk dame, der gennem hele sit liv har arbejdet med hunde og været drivkraften bag undervisning og uddannelse over hele verden!
Et eksamensbevis mere betyder ikke, man kan en helt masse! Enhver kan jo i dag kalde sig for ”ekspert”.
Dygtiggørelsen kommer for mit vedkommende som dyrlæge gennem stadigt dagligt praktisk arbejde med dyr på og udenfor klinikken, samt forsat akademisk udvikling hele livet.
Jeg håber fortsat at kunne være med til gøre livet bedre for kæledyrene hjemme hos de mange kærlige familier, der vil deres dyr det bedste.
Ofte er det meget små ting, der gør en kæmpe forskel for dyrene.
En snude betyder ikke, man har en stemme, der høres.
Hvis vi mennesker bliver bedre til at forstå dyrene sprog, så er vi godt på vej til en bedre kommunikation, der vil optimere hverdagen for vores hunde!
Som dyrlæge har jeg ofte et stærkt mandat, når jeg møder folk i klinikken. Nogle gange er den viden, jeg kan bidrage med, måske den eneste viden omkring dyrenes trivsel, folk tager med sig videre.
Jeg står klart mere sikkert på poterne i forhold til kursen omkring min vejledning af livet med dyr efter dette forløb.
Trods det ikke altid er populært, så kommer jeg ikke til at flette næbbet, når det gælder at tale dyrenes sag. Uanset hvem jeg træder over poterne, så må debatten aldrig forstumme.
Så hold snuden i sporet her og på sitet liserovsing.dk, så skal der nok kommet noget at bjæffe med om!
Alle er velkomne, da jeg ikke er tilhænger af at give nogen mundkurv på eller at diskriminere på grund af snude, så længe det forgår med anstændighed og en god tone!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/10/Skærmbillede-2018-10-29-kl.-08.11.12.png198448Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-28 17:33:562018-10-29 07:12:22Uddannet ved Turid Rugaas