Tag Archive for: Sundhed og sygdom

Pas på hunden i sommervarmen!

Varmen kan være livsfarlig for din hund. Der er en række ting, du kan gøre for at gøre livet mere behageligt for hunden  sommervarmen!

I hjemmet!

Træk gardinerne for, når du forlader hjemmet om morgenen, så temperaturen holdes lav.

Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Den vil ofte søge det køligste sted. Man efterlader naturligvis ikke en hund alene hjemme, hvis ikke den kan være et svalt sted.

Skal vi gå tur i varmen?  

Lad lufteturen finde sted morgen og aften, når temperaturen er lavest.

Er det meget varmt, kan man helt droppe at gå tur.

Ja, en hund kan godt undvære en rigtig tur. Du kan i stedet for at gå tur lave små øvelser i hjemmet: gem godbidder, som hunden skal søge efter, træn lette tricks, eller lad hunden passere små forhindringer. Opgaver, hvor den bruger sit hoved, så hunden bliver mental stimuleret.

Hunden skal naturligvis ud at besørge, men den behøver ikke gå en længere tur, når det er ekstremt varmt.

Bring altid afkølet vand med til hunden, så den kan få noget at drikke.

Vandet skal også bruges til lindring af en varm hund.

Hunden afgiver varme f.eks. ved øreflipperne, hvor pelsen er tynd, gennem munden/tungen og på maven, hvor pelsen er tyndere samt trædepuderne.

Lad ikke vandet være iskoldt. Hvis kroppen er meget varm, får den “kuldechok”, hvis der pludselig kommer iskoldt vand på huden.

Kroppen vil kompensere ved at varme sig selv op, og dermed ikke blive afkølet.

Kølevest: Brug den med omtanke.

Går hunden rundt med en “kold frakke” på, vil kroppen registrere kulden og dermed kompensere ved at varme kroppen op.

Det kan blive meget fugtigt under en kølevest. En fugtig pels og hud kan disponere for udvikling af betændelse i huden.

Så brug din sunde fornuft og hold øje med din hund. Læs dens kropssprog: virker den tilpas, så fungerer kølevesten nok ok!

Køletæppe: Et køletæppe, hvor hunden selv vælger, om den vil bruge det, er populært i varmen. Hunden vil typisk kun få kulde på maven eller ryggen, hvorfor afkølingen ikke er så voldsom. Den får derfor ikke samme “kuldechok” som en vest, der pakker hunden ind.

Lad endelig hunden gå i vandet: i havet, i søen, i åen eller andre spændende steder man kan svale sig.  Et mudderhul køler også hunden dejligt.

Lad IKKE hunde svømme for meget. Svømning er en aktiv handling. Kroppen bruger meget energi, når den svømmer, hvilket er med til at varme kroppen op.

Gør et håndklæde vådt og placer det på hundens hoved eller mave. Placeres kølingen, hvor huden er mest tyndpelset, har det størst effekt.

Lad hunden rulle sig i køligt græs! Det er en god idé at køre et fugtigt håndklæde over pelsen, når dagen er slut.  Så fjerner man græs og pollen fra pelsen, der kan give irritation i huden hos nogle dyr.

En have havevander er også et hit, her vælger hunden selv, hvornår den vil “vandes”.

Det er et NO-GO at lade hunden sidde alene i bilen, heller IKKE i en kort periode

Sæt et soppebassin i haven!

Stil et badebassin op i haven eller på altanen, så hunden kan dyppe poterne.

Drikker den nok? 

Hvis hunden ikke synes at drikke tilstrækkeligt, så lad en ”cocktail”, der stimulerer hunden til at drikke mere.

Bland lidt leverpostej i drikkevandet eller placer en uimodståelig snack på bunden af vandskålen. Så vil hunden almindeligvis lystigt slubre i sig.

Det er sjældent en hund dehydrerer.

Pas på med solen!

Har du en hund med meget lys hud og ikke så meget pels? Vær ekstra forsigtig i solen.

Du må meget gerne komme solcreme på de mest udsatte steder.

En hund bør dog ikke være så længe i solen, den kommer i risiko for at blive forbrændt – men hvis du vil sikre dig, så kom solcreme på snuden.

Brug din sunde fornuft!

Mange hunde er mere trætte i sommervarmen. Det er naturligt. Er du i tvivl, om din hund er syg, skal du altid opsøge dyrlæge!

Brug din sunde fornuft, så kommer alle sikkert gennem sommervarmen!

Hunden vælger som regel selv det sted, den har det bedst.

Tving ikke hunden til noget, den ikke har lyst til! Hvis du læser og lytter til din hund, så får den det bedst muligt!

Ingen osso buco ben til hunden!

Stakkels Sally kom galt afsted!

En osso buco knogle havde sat sig fast om snuden og var til tydelig gene for hende.

Hvad der bare skulle have været en sød gestus til hunden, udviklede sig til en meget ubehagelig oplevelse.

Heldigvis kunne osso buco knoglen lirkes af ved hjælp af snarrådighed og glidecreme?. Den kombination kommer man som bekendt langt med!

Da knoglen blev fjernet, kunne vi se, at ingen skade var sket på lille Sally!

Lad være med at give din hund osso buco ben!

De sætter sig meget nemt fast om snuden. Ofte er det nødvendigt at bedøve hunden og save osso buco knoglen af, da den ofte sidder ekstremt godt fast!

For hunden er det en meget traumatiserende oplevelse.

De panikker ofte, når de mærker osso buco knoglens stramme greb, og der kan i værste fald ske skader i munden.

Så drop de runde knogler til hunden❤️!

Nemme øvelser til den ældre hund!

Coronakrisen har givet os ekstra tid hjemme. Er du så privilegeret at have en senior hund i huset?

Så er det en oplagt mulighed til at give den lidt ekstra opmærksomhed.

Vi har allieret os med Line Lukowski.  Line laver til daglig fysioterapi til hunde og katte og har et nært samarbejde med Artemis.

Hun guider os gennem nogle små øvelser, der kan gøre en stor forskel for den ældre hund. 

Mange ældre hunde lider af slidgigt.  Den bliver derfor ofte stiv i både muskler og led. Når hunden står op om morgenen, går den lidt stift og besværet. Som den kommer i gang, bliver led og muskler varmet op og bevægelserne bliver lettere.

Det er særligt ryggen, der bliver stiv, da hunden vil aflaste de ømme ben.

Det er derfor en god idé at strække ud. Det kan nemt gøres som en del af hundens rutine før gåturen, så det bliver en naturlig del af hverdagen.

Du behøver oftest bare lave 2 stræk 3 x daglig.

Sådan strækker du ud! 

Stræk 1:

  • Stå på siden af hunden.
  • Hold en hånd op mod brystkassen fra mavesiden-
  • Med en godbid i hånden skal du få hunden til at se mellem forbenene og derefter op igen.
  • Gentag strækket 3 gange.

 

Stræk 2:

  • Stå på siden af hunden.
  • Hold en godbid op foran snuden. Ved hjælp af godbidden skal hunden føre hovedet til siden mod kroppen, så langt den kan komme.
  • Gentag til den anden side.

Gentag strækket 3 gange.

 

Husk ikke at presse hunden til at komme længere end den selv kan – forbedringer ses ofte hurtigt.

Den ældre hund vil også have glæde af let massage af ryggen. Massage løsner ømme muskler. Jo mere ondt man har i ryg og ben, jo mere spænder man op i muskulaturen for at mindste ømheden.

Sådan giver du massage! 

  • Lav langsomme strygninger ned langs ryggen af hunden fra hoved til hale.
  • Hav hele tiden en hånd på hunden.
  • Lav rolige cirkler med let hul hånd (stor kontaktflade) fra hoved til hale.
  • Brug gerne 10 min om aftenen hvor hunden er godt afslappet.

Husk det foregår på hundes præmisser, og ikke alle hunde synes om det. Er der et specielt område, der er speciel ubehageligt for hunden så undgå at massere i det område til start.

Der er rigtig meget, man kan gøre for at lette seniorhundens tilværelse.

Begynder din hund at vise tegn på slidgigt, så kontakt dyrlægen.

Der er nemlig mange alternativer, der ikke bare er ”piller”. Hvert forløb tilrettes den enkelte hund.

Vi arbejder tæt sammen med fysioterapien, hvor Lines behandlinger og programlægning kan gøre underværker, når kroppen værker og livets patina stikker snuden frem.

Hunden har som os mennesker godt af at træne kroppen hele livet.

Benyt tiden hjemme til at give din ældre hund en bedre tilværelse med lidt lette øvelser.

 

 

Din adfærd er afgørende – også for dyrenes helbred!

Din adfærd kan stoppe smitte af sygdomme hos kæledyr!

I disse tider har vi mennesker fået et nyt fokus på hygiejne og forholdsregler, således færrest muligt smittes og bliver syge af COVID-19.

Skulle vi ikke benytte muligheden for også at sætte fokus på nogle af de smitsomme sygdomme, som særligt vores hunde lider under? Den ekstra tid sammen med dyrene, giver os en oplagt mulighed til for alvor at sætte ind mod nogle andre farlige sygdomme.

En af de største trusler mod hundenes helbred i dag er giardia og hjerte- og lungeorm.

Sygdomme, der alle spredes via afføring. Symptomerne på giardia er typisk dårlig mave, hvor hjerte- og lungeorm oftest præsenterer sig som problemer med vejrtrækningen.

Vi har på det sidste oplevet et stigende antal dyr blive diagnosticeret med sygdommene.

COVID-19 og hundens sygdomme har en vigtig ting til fælles: Det vigtigste element i bekæmpelse af smitten er folks adfærd.

Hundens afføring SKAL samles op.

Har man en hund med dårlig mave, skal den ikke løbe løs, da den kan efterlade afføring steder, der ikke kan tilgås. Det er nemlig en af grundende til at sygdommene trives i bedste velgående.

I disse dage har vi bedre tid til vores dyr, og vi skal begrænse vores gøren og laden.

Du har derfor ALLE muligheder for at være opmærksom og samle efterladenskaberne op efter dig. Hvis din hund viser symptomer på en af sygdommene, så få det tjekket.

Begge sygdomme diagnosticeres ved at undersøge hundens afføring.

Hjerte- og lungeorms tjek kræver, du hos dyrlægen afleverer 3 x afføring samlet 3 dage i streg.

Giardia KAN diagnosticeres ved bare en enkelt afføringsprøve.

Vi bremser udbredelsen af sygdommen ved:

  • Få undersøgt hunde, der viser symptomer på sygdom og få dem behandlet.
  • Teste for hjerte- og lungeorm 2 x om året også selvom din hund ikke udviser symptomer. Hundene kan nemlig være raske, trods de har parasitten i kroppen.
  • Saml hundens afføring op.
  • Har din hund dårlig mave, skal den IKKE løbe løs, så du ikke kan samle afføring op.

Hvis alle folk gav sig tid til at samle op efter hunden, ville vi nå langt!

Corononaen skygge kan kaste lys i retning af, vi strammer op på den almene dannelse i det offentlige rum og bliver bedre til at tage hensyn – også til glæde for dyrene.

 

 

 

 

 

 

COVID-19 og kæledyr!

Kan COVID-19 smitte til mit kæledyr og sprede smitten videre til mennesker??
 
Lad os slå fast: smitte fra menneske til menneske er pt den primære måde som COVID-19 spredes på.
 
Man har fastlagt den genetiske sammensætning af COVID-19, og den er i tæt familie med en anden slags coronavirus, man ser blandt flagermus?.
 
Det er derfor en mulighed, at der findes en mellemvært fra dyr til mennesker – det vil sige, at virus skal fra gå fra flagermus til et andet dyr og derefter til mennesker. Det vides dog ikke med sikkerked…?‍♀️
 
De kinesiske myndigheder har testet en hund positiv for noget genetisk materiale fra COVID-19 virus. Hunden viste ingen tegn på sygdom, men havde været i nærkontakt med et menneske med coronavirus.
 
Der er stadig er mange ukendte faktorer forbundet med COVID-19 virus.
 
Der er IKKE pt videnskabeligt bevis for, at COVID-19 fra kæledyr kan sprede virus til andre dyr og gøre dem syge.
 
Dyrene kan dog bære virus videre til mennesker, da det kan sidde i pelsen på sammen måde som på et dørhåndtag?.
Virus smitter via dråber og skal derfor i luftvejene for at give sygdom. Så sandsynligheden for at dyr bringer smitten videre til et menneske er lille.
 
Du skal der derfor fortsat være forsigtig, hvis du er syg og ikke lade dyrene løbe frit ind og ud af hjemmet??.
 
Lad dit kæledyr bliver passet udenfor hjemmet, hvis du er syg.
 
Hvis du selv er sammen med dit kæledyr, skal du opretholde god hygiejne og evt. bære mundbind.
 
Det er muligt at teste et dyr for COVID-19 virus. Det føres ved at tage en prøve fra hundens tonsiller i munden?‍?.
 
Virologi og den immunologiske videnskab er fascinerende og skræmmende. Vi ved ikke, hvordan COVID-19 vil udvikle sig endvidere hvilken rolle, dyrene spiller eller kan få.
 
Derfor skal vi operere ud fra, hvad vi ved tilsat en god portion sund fornuft✍️.
 
(Nogle husker måske MAD COW disease?? Prionproteiner fra oksekød, der hos mennesker kunne give dem Creutzfeldt-Jakobs sygdom, hvis de spiste kødet?
 
Undertegnede for rigtig mange år siden speciale om det. Coronavirus potentielle mysterier og ikke mindst hvad forskningen kan føre til er ualmindelig spændende, forhåbentlig vil det have betydning for behandling af fremtidens sygdomme?).

Coronafeber

”Coronafeberen” har spredt sig.

Af respekt for sygdommens potentielle konsekvenser og ikke mindst et ønske om at kunne bevare Artemis åben, skal vi alle tænke os om og udvise rettidig omhu?.

Vi håber derfor, du også på Artemis vil tage sygdommen alvorligt, når du overvejer at gå til dyrlægen.

Har du været ude at rejse i de Coronaramte lande? RING til os. Ofte kan vi klare tingene ”telefonisk”, hvis det er påkrævet?.

Er du i karantæne eller under mistanke for sygdommen og har været i kontakt meddit kæledyr? RING til os, send ikke bare dit kæledyr afsted med en stafet?.

Vi har sat masser af sprit op i baren, så tag et pift i receptionen?‍?

Hvad med kæledyr og Corona?

Der pt er meget begrænset viden om emnet. Der er dog intet, der tyder på kæledyr kan blive syge af smitten.

COVID-19 virus kan overleve i 48 timer udenfor menneskekroppen.

Det betyder, et kæledyr potentielt set kan bære smitten med sig videre og være med til at sprede sygdommen?!

Det er derfor, vi nødigt vil modtage dyr, hvor ejer er under mistanke eller bekræftet for COVID-19.

Har du Corona eller er under mistanke, skal du desværre begrænse kontakten med dit kæledyr.

Er du i karantæne for COVID-19, bør du kun lufte din hund i lukkede arealer, hvor den ikke har kontakt med andre dyr eller mennsker.

Har du en udekat og er i karantæne for Corona, bør du også holde den indenfor i perioden?.

Trods vi er glade for at kysse og kramme på Artemis, så vil vi i den kommende periode forsøge at styre os – så tag det ikke personligt?!

 

Pas på hundens medicin!

Stakkels Poul fik snuden i noget snask?!
 
Labradoodle Poul havde nemlig været på eventyr og var lykkelig, da han endelig fik stukket snuden i pakken med medicin?.
 
Han fik indtaget 10 styks eller flere smertestillende piller, der kan være livsfarlige for ham☠️.
 
Ejer opdagede heldigvis Pouls bedrifter og fik ham bragt til dyrlægen. Her fik Poul en sprøjte med medicin, der fik ham til at kaste op?‍.
 
Heldigvis kom pillerne op sammen med en masse mad, så Poul klarer skærene?.
 
Har du medicin liggende, så gem det langt væk.
 
Meget medicin er i dag fremstillet på en måde, så pillerne smager godt. De er derfor ofte attraktive at spise, så man skal være ekstra forsigtig med opbevaringen?.
 
Hunde er snu og har en meget veludviklet lugtesans. De kan derfor få snuden i ting, steder du ikke troede var muligt.
 
Så gem medicin, chokolade og lignende langt væk, så du trygt kan lade hunden være alene hjemme?.

Min hund er blevet bidt af en hugorm!

Påsken er for mange ensbetydende med en tur i sommerhus. Mange sommerhuse er beliggende i områder med hugorme! Hugormen er dyreejerens største skræk.

I Nordjylland og Nordsjælland ses den største koncentration af Danmarks eneste giftslange: Hugormen (Vipera berus).

Symptomerne på et hugormebid hos hund og kat er alt fra ingenting til akut chok med døden til følge.

Hugormen er et meget sky væsen.

Det sker dog ofte at en nysgerrig hund eller kat bliver bidt af en hugorm.

Hugormen ligger rullet i en spiral og soler sig. Hunden kommer stille gående og snuser til hugormen, der bliver forskrækket.   Hunden bliver bidt. Katte bliver sjældnere bidt af hugorme.

En hugorm bider “lige ud” og rammer ofte sit ”bytte” på snuden eller ben.

Når hugormen bider, sprøjter den ca. 30 milligram gift ind i såret. Der sprøjtes den samme mængde gift fra hugormen, ligegyldigt hvilket dyr den bider. Hugormen tømmer hele sit giftdepot ved hvert bid.

Forgiftningssymptomerne er derfor heftigere hos små katte og hunden end hos større dyr.

 

Hvad er symptomerne på et hugormebid?

Ofte fortæller folk, de pludselig hører et højt hyl fra hunden.

Man ser i reglen to små huller lige over næseryggen. Hullerne stammer fra gifttænderne. Kort tid efter biddet kan der komme en stor hævelse omkring bidmærkerne.

Hunden vil ofte pibe og være underlig.

Det kan være så slemt, at dyret på grund af giften får et allergisk chok.

Det vil typisk ses indenfor de første 10 minutter efter biddet.

Symptomerne på chok er blålige slimhinder (se hundens tandkød) og lav temperatur (dette føles specielt på ører og poter). Kommer der kramper hos hunden, er det livstruende.

Hvordan skal ejeren af dyret forholde sig?

Har din hund har fået et hugormebid, skal dyret først og fremmest holdes fuldstændig i ro.

Alt aktivitet kan få giften til at sprede sig i kroppen.

Ring til nærmeste dyrlæge og få en akut tid.

Er hunden blevet bidt i poten, skal du skal ikke binde noget rundt om benet med henblik på at undgå giften spreder sig.

Når man fjerner en bandage, vil det give en hurtig spredning af gift rundt i kroppen, hvilket kan være dødelig.

Jo langsommere giften spreder sig, jo bedre.

Det er ikke nemt at holde en hund i ro. Giv hunden en helt kort snor på og tag til dyrlægen.

 

Hvad gør dyrlægen?

Behandlingen afhænger af hvor stor skaden er.

Ofte vil dyrlægen lægge et drop på hunden for at stabilisere kredsløbet og fortynde giften.

Det er tvivlsomt om binyrebarkhormon (kortison) har en betydning. Det er derfor ikke en rutinemæssig behandling at få binyrebarkhormon hos dyrlægen.

Dyrlægen vil overvåge hunden for at vurdere, om giften har påvirket hunden.

Overvågningen foregår blandt andet ved at udtage blodprøver regelmæssigt og følge dyrets almen tilstand.

Blodet undersøges for blodprocent, andre blodværdier, lever- og nyreværdier med mere.

Har dyret tidligere reageret med at gå i chok som følge af et hugormebid, kan behandling med binyrebarkhormon have sin berettelse.

Dyrlægen vil vælge behandlingen efter dyrets tilstand.

Det kan f.eks.  inkludere forskellige smertestillende midler, blodtransfusioner mv.

Det er altid op til den enkelte dyrlæge at vurdere, hvilken behandling der er den rigtige i den aktuelle situation. Der er ikke en “standardbehandling” til hugormebiddet.

Der findes en “anti-serum” til hugormens gift. Den er meget svær at få fat på og er meget dyr. I Danmark er det ikke standard behandling at give anti-serum.

Kan du på nogen måde komme til en dyrlæge – så tag afsted. Der er ikke nogen steder i Danmark, hvor man ikke indenfor en overskuelig tidsramme kan komme til en dyrlæge.

Skal du i sommerhus? Find ud af hvor den nærmeste vagtdyrlæge har praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme til en dyrlæge? 

Der er ikke mange steder, det ikke er muligt at tage til dyrlægen.

Lad derfor sommerhusets hyggemiddag være årsag til, du ikke tager afsted.

Faren ved at give råd om, hvad man skal gøre, hvis man ikke kan komme til en dyrlæge, er IKKE en opfordring til, man ikke skal tage afsted.

Når ulykken sker:

Hunden skal holdes i TOTALT ro. Er du ude i ødemarken, er der ikke mange muligheder for behandling.

 

Her kan binyrebarkhormon have sin berettelse, men er INGEN garanti for, hunden ikke påvirkes af biddet.

Du skal holde øje med stedet, hvor hugormen har bidt.

Går der infektion i såret? Hæver det op, bliver rødt, måske væskende og gør ondt? Så kan det være nødvendigt at give hunden antibiotika og smertestillende midler.

De almindelig smertestillende midler som NSAIDs skal gives med største forsigtighed, da blodet kan været så fortyndet pga. giftens påvirkning, at NSAIDS kan være giftige for hunden.

Anithistaminer kan måske have en lille effekt.

Giftens påvirkning sker blandt andet som følge af kroppens afgivelse af histaminer, hvorved antihistaminer måske kan gøre en forskel.

Antihistaminer kan virke en smule sløvende, hvilket er en fordel, da dyret skal være i totalt ro. Antihistaminer har ingen effekt i forhold til væsketerapi og evt. modgift hos dyrlægen.

Klør stedet, hvor hugormen har bidt? Kom en frysepose på stedet. Smør området med Baby-Zinksalve, det kan lindre en smule.

Hunden SKAL holdes i ro i mindst 2 uger efter biddet.

Tag til dyrlægen så snart, det er muligt.

Hvordan ser hugormen ud?

Hugormen går i dvale om vinteren og er fremme fra slutningen af marts og til oktober. En hugorm kan blive op til 10 år gammel. I august-september kan de føde op til 4-20 unger.

Man kan kende en hugorm på den mørke zigzagstribe ned ad ryggen.

Man kan også tage fejl af en snog og en hugorm. En hugorm kan nemlig være helt mørk og ligne en snog. Husk dog på, at en ufarlig snog har to gule pletter i nakken. Det er særlig i klitområder, på heder og i moser at hugormen holder til.

Hugormen hører ikke på samme måde som os mennesker. De kan sanse lydes bevægelser, som når vi kan mærke bassen i gulvet, når der spilles musik.

Så der vil være lyde, de sanser langt bedre end mennesker og andre, de slet ikke bemærker, selvom de er tydelige for os.

Førstehjælpskasse fra dyrlægen

Hvis man ved, man skal holde ferie et sted med mange hugorme, hvor der måske slet ingen dyrlæger i nærheden, skal man være forberedt.

Mange steder i Sverige og på de danske øer, er der ingen dyrlæger.

Spørg derfor din dyrlæge til råds, før du tager afsted.

Det allerbedste råd er helt at undgå hugormebid:

Larm og tramp højlydt, mens du går med hunden.

Bevægelse i landskabet kan have en afskrækkende effekt på hugormen!

Husk selv at tage de lange gummistøvler på, så du ikke selv bliver bidt.

Kan min hund dø af at spise kyllingesnacks?

Der verserer i øjeblikket en heftig debat om, snacks med kylling fra Kina er årsag til dødsfald blandt vores hunde.
 
Fakta er, det endnu ikke er påvist et stof i produkterne, der kan skade dyrene.
 
Problematikken skal anskues fra en anden vinkel.
 
”Alt med måde”.
 
Snacksene er meget populære, da de har en god smag. Der er derfor mange, der ynder at fodre deres hund med dem.
 
Snacksene har et højt indhold af protein. Hvis man spiser for meget protein, kan kroppen tage skade. Det kan belaste nyrerne og i værste fald føre til organsvigt.
 
Særligt små hunderacer er i fare. De mindre modeller er nogle gange lidt kræsne og spiser ikke så meget. Hvis man ofte får et par stænger med snacks, kan det nemt tage appetitten fra hundens almindelige foder, da de mætter.
 
Det vil sige hunden får sit energiindtag fra protein. Hvis det bliver hundens primære fødeindtag, kan det i værste fald give skader.
 
Derfor skal man altid være opmærksom på at hunden spiser en varieret kost.
 
Danmark er et gennemkontrolleret land.
 
Vores leverandører af snacks lever alle op til kravene, der sikrer forbrugeren et sikkert produkt.
 
Der stilles krav til råmaterialerne, til produktionen og til testning af produkterne. Det er nogle komplekse og omfattende trin, der lever op til både nationale og internationale standarder.
 
Alle disse trin er med til at sikre, vi som forbrugere trygt kan benytte produkterne.
 
Der er dog ingen lovgivning, der kan forbyde folk at give deres hunde for mange snacks.
 
Vi kan ikke lovgive om sund fornuft?.
 
Så brug snacksene med omtanke?.

Pas på hunden i sneen!

Når sne og slud, slår snuden ud.

Det er koldt derude!

Er man en lille hund, kan man nemt få frostkrystaller i pelsen, når man leger i sneen!

Får du din hund hjem sådan her?

 

Vær opmærksom på ikke at lade sne og frost gøre skade på hunden.

Du skal sørge for at få at lave en ”blid” genoptøning.

Kroppen har gennem et stykke tid været udsat for kulden.

Du skal IKKE bare snuden under en varm bruser. Får kroppen pludselig voldsom varme, kan den gå i chok.

Du skal heller IKKE bare smelte isen under køligt vand. I så fald sker der en meget hurtig produktion af iskoldt vand, hvilket nedkøler hunden meget hurtigt. Svarende til man falder i en kold sø. Det kan også være farligt.

Brug dine hænder til at fjerne de værste ismasser. Benyt eventuelt en hårtørrer på svag varme til langsomt at tø isen op. Sørg for at hunden tørres med et håndklæde og føntørres efterfølgende, så den ikke er våd i længere tid.

Selv om leg i sne er sjovt, så pas på med at lade hunden blive helt sneet til.

Stop mens legen er god, og pelsen ikke er frosset til! Så giver det pote at være i sneen.