Indlæg

Hjælp os at hjælpe et internat i Egypten!

Hjælp Thomas Rathsack og jeg med at støtte et dyreinternat i Egypten!

Internatet ”Inges Shelter” ligger i Mubarak i Egypten. Internatet huser omkring 30 hunde fra Egypten, der alle venter at blive adopteret af lokale eller udenlandske familier.

Inge, der er ophavskvinde til steder, kommer fra Holland men har slået sig ned i Egypten. Her har hun dedikeret sit liv til at hjælpe dyrene.

Hundene på stedet er syge til start. De fleste er fundet syge på gaderne og bragt til internatet.

Det er meget almindelige at forgifte dyr i Egypten. Stedet hjælper dyrene på fode igen, hvorefter de sættes retur.

Mange af hundene kan dog ikke komme retur på gaden, så de bliver på stedet. Her gør man, hvad man kan for at finde nye hjem.

Det er ikke nemt at få en hund ud af landet,  Fødevarestyrelsen har strenge krav omkring hundene, der sendes videre.

Desuden er det “ikke bare” at adoptere en hund fra udlandet. Den lange transport kan være meget skadelig for dyret, og mange af hundene bærer traumer på sjælen med sig. Jo mere hjælp, vi kan give lokalt på internatet, jo bedre for dyrene.

Internatet mangler alt. Medicin, foder, forbindingsmaterialer, dækkener, hygiejneartikler og meget mere. Stedet er afhængig af frivillige kræfters hjælp.

Se video fra internatet her!

I dag drager en dansk veninde Birgitte Brogaard afsted for at hjælpe internatet i en uges tid.
Hun hjembringer en af stedets mange hunde den trebenede Lucy for at give hende et godt hjem i Danmark.

Vi vil gerne hjælpe hende med at hjælpe hundene på stedet. Det faktum, vi har en person på stedet, gør en stor forskel. Sådan sikrer vi os pengene bruges rigtigt, og der kan sættes system i hjælpen.

Vi har til start pakket en kuffert fuld af medicin, medicinske shampooer, forbindingsmaterialer mv., som Birgitte bringer med til internatet.

Vi vil gerne give hende muligheden for at tage på indkøb i Egypten og lokalt indkøbe foder og andet, der vil gøre en kæmpe forskel på internatet.

Vil du støtte os og Birgitte, så send en indbetaling til:

Mobilepay 71764

Alle beløb gør en forskel!

Tak for hjælpen.

 

Ekstra Bladet: omkring det sidste farvel!

Ekstra Bladet har lavet en reflektion i kølvandet på en amerikansk dyrlæges opråb på facebook!

Jeg blev interviewet og gav mit besyv med om det sidste farvel!

Journalisten Ronja Ryde var meget grundig og venlig. Hun endte med at skrive et langt mere reflekteret indlæg, end det først var meningen! Tak for det!

 

 

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/dyrlaeges-afsloering-dette-taenker-dit-kaeledyr-de-sidste-minutter-foer-det-doer/7363417

Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?

Hellerups hunde tager til fest på Hotel Clarion!

Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?

Så er nytårsaften den værste aften på hele året.

Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.

Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.

Der er dog hjælp at hente den 31.december

Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.

Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.

Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?

Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme

Godt nytår…

Vildkatte føler også smerte

I dag kom en af vores gamle klienter forbi. Han havde observeret en vildkat i baggården og  lagt mærke til dens kløer så underlige ud.

Han brugte derfor tid og energi på at vinde kattens tillid, så han kunne lokke den i en boks og bringe den til dyrlægen. En handling, der for nogle ville være ”for besværligt”. I dette tilfælde var kærligheden til dyr større end udfordringens omfang.

Vi fik den lille kat bedøvet. Alle kløerne på forbenene var vokset dybt ind i poterne. En tilstand, der er forbundet med stor smerte og risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis ikke det behandles.

Vi klippede kløerne. De skulle nærmest trækkes ud, hvor de var vokset ind i huden. Som konsekvens af de fjernede kløer, var der nu store åbne blødende huller ind i poterne.

Samtidig blev vi mødt af en stank af råddenskab, der tydede på en dyb betændelse i kødet.

Den lille kat fik badet sårene. De dybeste huller blev lukket med en tråd. Vi gav hende antibiotika og smertestillende medicin.

Den søde mand, der bragte hende til Artemis, vil i den kommende tid sikre, hun får medicin hver dag. Vi håber alt det bedste for den lille kat.

Det gør ondt helt ind i hjertet med tanke på hvor mange katte, der lever i Danmark, der ikke er under opsyn.

Indgroede kløer er ikke usædvanligt, og smerten er stor for det ramte dyr.

Ser du en vildkat, der ikke ser rask ud, håber jeg, du vil gøre indsatsen og bringe den til dyrlæge.

Trods det i nogle tilfælde kan virke ”idyllisk” med en katte i baggården, så skal du altid lægge mærke til, om de har det godt.

Dyrene har kun os mennesker til at hjælpe sig, og de er afhængige af vores barmhjertighed og omsorg.

Fordi man har en snude, har man ikke altid en stemme. Tal derfor altid dyrenes sag.

Tak til ham, der bragte den lille kat til os. Lugten af råddenskab vil blive svær at fjerne fra tankerne, men det inspirerer til fortsat at opfordre folk til at tænke sig om og handle, hvis I ser dyr i nød.

 

 

 

 

 

 

Et lille pip om fugleunger!

Fredag eftermiddag var der skruet op for varmen på Artemis!

Som altid var der liv (!) og snuder ind og ud af døren.

Pludselig stod der 2 nydelige velpolerede udseende unge mænd i receptionen med en pakke i hænderne. Min første tanke var, de måtte være fra DHL og skulle aflevere endnu et eller andet sikkert bekosteligt til klinikken.

Vi kommer fra Euroinvester og har den her med”.

Afsenderen og det fact at pakken sagde ”pip pip” afslørede hurtigt årsagen til besøget.

En forladt unge på gaden!

Der var blevet fundet en lille fugleunge ved Euroinvestors kontorer.

Euroinvester er en virksomhed, der følger aktiemarkederne i ind- og udland, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er værd at investere i, i fredags var de også leveringsdygtige i fjer.

Vi fik fuglen i vores varetægt med meldingen om, den skulle have den bedst mulige behandling.

Naturligvis.

Da vi åbnede papkassen, sad der en meget lille skrøbelig fugleunge og pippede. Den var meget hensynsfuldt blevet placeret på et viskestykke, så den ikke skøjtede rundt på det glatte pap. De små tern på viskestykket viser til sammenligning, hvor lille fuglen er.

Den lille fugl sad stille og pippede højt. Behandling af små fugleunger fundet på gaden er ikke hverdagskost på Artemis, så vi gik straks i gang med at afsøge markedet for håndtering af sagen.

I mellem tiden fik den lille Pip lidt vand, som han tog i mod med åbent næb.

Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge?

Ifølge Dansk Ornitolog Forening og Dyrenes Beskyttelse er der flere fremgangsmåder, hvis man finder en nødstedt fugleunge:

Er ungen ved reden, skal den lægges tilbage i denne –  under forudsætning af, fugleungen er ok. Hvis ungen er meget lille og IKKE har dun, så er chancen for overlevelse meget lille.

Hvordan ved man, om en fugleunge er ok?

Hvis fuglen har synlige skader, ligger på siden eller ryggen eller ligger med hovedet mod jorden, er den IKKE ok og skal hjælpes videre.

Du kan ringe 1812, der er drevet af Dyrenes Beskyttelse.

Jeg håber dog, de fleste vil tage fuglen til en dyrlæge, således 1812 ikke belastes, hvis der er et alternativ.

Mange unger lever på jorden!

Der er nogle fugleunger, der naturligt opholder sig på jorden. De ser lidt pjuskede ud.  De har korte haler og lidt forhutlede fjer, da fjerdragten er under udvikling.

Så lad dig ikke snyde af et lidt ”forkomment” udseende.

Lærkeunger, er en af de fugletyper, der har redder på jorden og derfor naturligt befinder sig der. Nogle unger er alene, fordi forældrene er ude at hente mad. Just-Eat leverer jo ikke til alle.

Alle unger på jorden er ikke nødvendigvis syge.

Hvis de små unger er et meget trafikkeret sted eller på anden måde befinder sig et farligt sted, skal de selvfølgelig bringes i sikkerhed.

Tænk dig om!

Man skal tænke sig godt om, før man tager en fugleunge op.

Dyrenes Beskyttelse modtager i disse dage RIGTIG mange henvendelser om fugleunger på gaden. Ring altid, hvis du er i tvivl – men ressourcerne er begrænset alle steder. Kan vi ved at dele viden og vores dyr undlade at belaste Dyrenes Beskyttelse, så kan de tage sig af andre presserende sager om dyr i nød.

Vores lille Pip var fundet alene uden rede eller forældre i nærheden. Var den blevet efterladt, ville Pip med stor sandsynlighed være blevet skadet i trafikken eller havde lidt en stille nok pinefuld død.

Pip blev hurtigt svagere. Vi var derfor enige om, Pip skulle have fred, da udsigten til liv ikke var i sigte. Pip sov stille ind uden smerte, en langt mere skånsom død end den, han havde haft i udsigt, hvis ikke nogle havde haft hjertet på rette sted.

De mennesker, der bragte Pip til Artemis, arbejder ikke med dyr til hverdag. Det er derfor dejligt at opleve, de investerede deres tid i at hjælpe en lille fugl på vej, trods det er uden for kompetenceområdet.

Viskestykket i bunden af kassen vidnede om omsorg for det lille væsen og rettidig omhu, da de opsøgte hjælp. Det er så let bare at gå videre.

Omsorg overfor dyrene er en aktie, der bestemt er værd at investere i.

Kursen går kun opad og afkastet kommer mange gange igen!

Hold øjnene åbne når du færdes på gaden og i naturen.

Tænk dig om, før du handler, men hjælp ALTID dyr i nød –  uanset om det er en lille snude eller næb, der giver lyd.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et lille pip om får, fjer og ansvar!

Weekenderne går sjældent stille for sig!

Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?

Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.

Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.

Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.

Fang det får!

Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.

Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.

Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.

Fra får til fjer!

”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”.  Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.

Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.

Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.

Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.

Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.

Pip blev derfor straks sat i behandling.

Tag ansvar!

Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.

Det er IKKE ok at slå tingene hen.

ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.

Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!

Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.

Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!

Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!

Undulat med infektion med skabmider

Et lille pip til eftertanke!

I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!

Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.

Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.

Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.

En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.

Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.

Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.

Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂

Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.

Operationen!

Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.

De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.

Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.

Fugleperspektivet!

Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.

Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.

Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.

Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.

Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!

 

Tirsdag den 20. februar!

I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:

Meldingen om at Gok har det godt 

Vores høne har klaret rævens brutale angreb!

De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!

Gok trives!

Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!

Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?

Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!

 

Har du rotter på loftet?

Eller måske i baggården? Tænk dig om før du rotter dig sammen med naboerne til kamp mod de små dyr!  

Rotten er efterhånden blevet et frygtet og forhadt dyr af mange mennesker. Rotten er dog et dyr, som bør få lidt mere respekt, end mange tilskriver den.

Læs lige med…

De lugter godt!

Rotten har en yderst veludviklet lugtesang! De lugter ”in stereo” – således kan en rotte lugte en duft fra det ene næsebor, mens det andet næsebor kan opsnuse en anden duft! Rottens fine lugtesans er blevet godt udnyttet!

Krigshelte!

Rotter kan nemlig ”klikkertrænes” på sammen måde som en hund. Det er blandt andet brugt til at lære rotten at finde ting. Rotter er dermed uddannet til at søge efter miner i krigsområder. Rotterne blev dog ikke sprunget i luften pga. deres lette vægt og hurtige legeme! Rotterne kan afsøge et område op 100 m2 på en halv time. Det er effektivt arbejde!

Rottens snude kan også opsnuse tuberkulose, hvor de opdagede mere end 40 % positive patienter end laboratorietests! En rotte kan nå at tjekke op til 100 prøver på under 20 minutter. Måske sundhedsplatformen skulle have et par gamle rotter ansat?

Syn for sagen!

Rottens syn er ikke skarpt. De ser ikke godt ud, men kan dog se ultraviolet, hvilket åbner for nye arbejdsområder.

Rotten finder vej at bruge både høre- og følesansen. De hører højere og lavere toner end både mennesker og hunden.

Rotterne kommunikerer sammen via lyde, som vi mennesker snedigt nok ikke kan høre.

Rotter har sprogøre. Trænes den, kan den skelne mellem to forskellige sprog. Evnen til at skelne mellem to slags tale er ellers kun set hos mennesket og tamarinaber.

Ingen rotter på loftet!

Rottens psyke er meget interessant. Man har fundet ud af, rotten har en metakognitiv bevidsthed, og de dermed er i stand til at tænke ud over egne tanker og handlinger. De har selverkendelse. De bruger deres viden konstruktivt i samfundet: rotten spiser (modsat hunden) aldrig noget, den ikke kender. Finder den noget ukendt mad, så starter de med at smage en lille smule for at se, hvordan det føles.

I Tyskland bruger man tiden på vigtige videnskabelige eksperimenter. Forskere har således fundet ud at rotter griner, når de bliver kildet.

Rotterne kan bedst lide at kildes på maven. De ville på samme måde som børn, gerne kildes mere.

En snu rotte!

Meget ofte sender rotten en stafet forrest, hvis ny foder skal testes. Rotteflokken sender de svageste- eller børnerotterne afsted først.  Bliver de syge eller dejser om, ja så ved rotten at den mad, skal man holde sig fra. Kvikt ik’?

Rotter meget sociale. De passer på syge medlemmer af flokken, og hvis en rotte bliver single, føler den ene alene og deprimeret. Rotten er konfliktsky sky og vil helst have ro og orden i flokken!

Rumsterstangen!

Rottens hale er et kapitel for sig selv. Her kommer dog bare et afsnit. Halen kan bruges til både bukser og nederdel, men bruges til at kommunikere med og til at holde balancen og kursen i kroner!

En rotte sveder ikke – den kan nemlig bruge halen som reguleringsstang: blodkarene på halen kan udvide sig og trække sig sammen for at opretholde den ønskede kropstemperatur.

Rotter er rene atleter i vandet. De er gode til at svømme, og hvis vandet ikke er for koldt kan de svømme i op til tre dage. Måske de kunne komme med til vinter-OL og udkonkurrere hundesvømning som nationalsport?

De er yderst adrætte og kan klemme sig igennem en åbning på størrelse med en to-krone. Kan kraniet komme igennem? Jamen, så kan resten af kroppen også!

What’s not to like?

Rotter kan være smittespreder af en række sygdomme.

Leptospirose er en nutidens trusler. Den spredes via urin fra rotterne. Så hvis et menneske rører ved rottens urin eller en vandpyt, hvor der tisset i, kan man blive smittet.

Hunde kan også smittes med leptospirose og overføre sygdommen til mennesker.

Tidligere mente man, de var skyld i spredning af pest, hvilket var med til at give rotterne et blakket ry.

If you can’t beat them!

Hvis du gerne vil slippe af med rotterne, så tænk dig om.

Dyr må IKKE udsættes for unødig smerte og lidelse.

I stedet for at bruge gift og fælder, så kan det være, man kan ”outsmarte” rotten og naturligt få dem til at trække sig…

Er dog ikke sikker på, mennesket er klogt nok til at slå rotten på dens egen hjemmebane!

Små snuder har også et hjerte og sjæl. Behandl dem alle med respekt!

Tak til Merete Rosenberg fra Den glade hundelufter for at inspirere og hjælpe med udarbejdelse af dette indlæg 🙂 

 

 

 

 

Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!

I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.

I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.

Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.

Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.

Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!

Tænk dig om før du tramper!

I disse mørke dage er det blevet endnu farligere at være en lille snude, da mennesker ikke altid ser, hvad der lever nede på jorden, men lystigt tramper afsted med tunge hurtige skridt!

Igen måtte et lille pindsvin sande, at bare forbi man har et biologisk skjold, så er man ikke undtaget for farerne, der lurer alle steder.

Det lille pindsvin blev bragt til Artemis af en kærlig sjæl, der havde fundet hende og havde taget hende op, da kroppen ikke selv ville bringe hende frem i livet.

Hun var stor, hvilket er et godt tegn for et pindsvins liv, men hun ville ikke lade os undersøge hende, trods mange tiltag for at få hende til bogstavelig talt at rulle sig ud. Et pindsvin krøller sig sammen som en lille kugle med alle piggene på stikkerne, når de beskytter sig selv.

Vores lille ven fik derfor lidt at sove på, så vi kunne undersøge hende. Et røntgenbillede afslørende en knust pote med flere brud og en undersøgelse af munden viste en brækket underkæbe. Skaderne til sammen gjorde, vi sendte hende afsted med et stik i hjertet og en ny stjerne til himlen!

Det lille pindsvin blev umiddelbart vurderet i så god stand, vi valget at tage skridtet og undersøge hende efter ”best practice”, velvidende det ikke er alle pindsvin, der får denne mulighed.

Mange af de pindsvin, vi ser, er så ilde tilredt, det vil være imod dyreværnloven ikke at give dem fred med det samme.

Jeg ville dog ønske, vi ikke så, så mange dyr gennemgå de lidelser, som mange af pindsvinene oplever.

Bare fordi vi måske ikke ser pindsvinene, så findes de – og de mærker smerten. Vi, der arbejder med dyrene, mærker den også, og vi glemmer den aldrig.

Så pusler det i haverne, så hold øje med pindsvinene.

Få de små i sikkerhed, så hunden eller græsslåmaskinen ikke bliver bødlen, der sender dem fluks i smertehelvede, hvorefter skæbnen afhænger at menneskets evne til at spotte pindsvinet endvidere hjælpe det videre.

Pindsvinenes Venner ligger ind med en masse vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du møder et lille dyr på din vej.

Det er så let bare at gå videre! Husk på at et lille stop fra din side kan gøre en kæmpe forskel for et andet levende væsen!

Så tænk dig om, når du tramper afsted!

Små snuder fortjener også et værdigt liv.