Indlæg

Har du lige fået hvalp?

Tillykke med det nye familiemedlem!
 
En ny hvalp i familien er en stor glæde. Hundehvalpe er nuttede og søde, men det kræver sit af hele familien, hvis hvalpen skal trives og udvikle sig til at blive en integreret del af hjemmet. Samværet med hvalpen er dog berigende og fyldt med gode oplevelser, så glæd dig til at tage hul på et nyt kapitel i dit liv – livet med hund!
 
Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. ”Pluk og kasser”, vi er alle forskellige og en indgangsvinkel til hunden er ikke nødvendigvis ideel for alle. Så find den stil, der passer til din hund og din familie! Det giver pote i længden.
 
Det nye hjem!
 
Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når der er ca. 9-12 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en travl hverdag. Det kan være ganske overvældende at få en ny hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem og planlagt alt fra start.
 
Det er ofte en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker i en så rivende fart i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med – både for hund og ejer.
 
Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. Man kan faktisk godt sammenligne hvalpen med en baby. Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives.
 
I rigtig mange familier foregår hverdagen i et meget højt tempo. Vi har frygteligt travlt med at have travlt, hvilket er meget dårligt foreneligt med den lille hvalps behov, der går i modsat retning med brug for masser af tid og ro.
 
Planlæg dig ud af din travlhed og sæt tid af til bare at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp, du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye ejer(e) at kende.
 
Hvalpen har kort forinden mistet den trygge kontakt til sin mor og sine søskende. Derfor kan man risikere, hvalpen bliver deprimeret, hvis den ikke får den fornødne kontakt og positiv opmærksomhed.
 
Ro og søvn!
 
I de første 3 måneder er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen ska kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.
 
Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud, da dens krop og knogler endnu ikke er udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.
 
Lær hundens sprog!
 
Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os.Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Desværre er det kun i Disney-film, at hunde taler dansk.
 
Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog (de kan hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det)! Heldigvis kan vi mennesker lære at tale og forstå hundesprog og øvelse gør mester!
 
Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis ejerne havde sat sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog.
 
Der skal så lidt til for at lære at kommunikere på en god måde med hinanden, og det er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem. Selvfølgelig kan der være en bagvedliggende medicinsk grund til en problematisk adfærd, og så må man selvfølgelig en tur til dyrlægen for at få hjælp, men ofte har udfordringerne rod i mangel på forståelse mellem hund og menneske🐩.
 
Når man begynder at læse om hundesporg, adfærd, går til hvalpeaften mv., vil man opdage, man måske har lavet nogle begynderfejl. Heldigvis er hunde tilgivende indrettet, at vi kan begå mange fejl og blive meget klogere hele tiden. Vores hunde har en fantastisk tålmodighed med at prøve at forstå os og gøre sig selv forståelig. Man må bare aldrig, aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den🙏.
 
Sæt fokus på arbejde med hunden baseret på positiv forstærkning: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil se mere af og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker at se igen.
 
Hunden lærer dermed meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke møder hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
 
Hvalpelicens!
 
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 4-6 mdr. gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.
 
Den forstår jo ikke fra start, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.
 
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør.
 
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!
 
Godt begyndt!
 
• Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer.
 
• Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende og bare være sammen med den.
 
• Har gjort sig klart, at man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundesprog.
 
• Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling. Det bliver så meget lettere senere hen – især, hvis man har sørget for den rette stimulering af hvalpen og opbygget en god kontakt.
 
• Går til hundetræning og hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører, det er altid med til at knytte bånd og skabe forståelse hund og ejer imellem!
 
Og husk at nyd hvalpetiden… De bliver så hurtigt store!

Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!

Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?

Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp.  Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.

Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.

Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.

Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?

Gode råd så overgangen giver pote!

Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.

Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.

Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.

En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.

I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.

Læs mere om hvalpe og motion her!

Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet.  En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.

Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.

Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.

Få nye gode vaner!

Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:

  • De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
  • De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
  • Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
  • Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
  • Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!

Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.

Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.

Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.

Læs mere om hundens sprog her!

Glæd dig over du har fået en hund!

Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!

 

Artiklen er skrevet  i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Alle hunde skal ikke hilse på hinanden!

Berlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med!  Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!

De fleste hundeejere kender dette scenarie:

Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer. 

Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!” 

Sekundet efter   er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer.  Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.   

Dette bør og kan vi undgå

Husk dannelsen på hundenes vegne!

Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.

Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.

Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.

Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.

Hvis egen race ikke er  indenfor rækkevidde,  vil hunden vælge ’den næstbedste race’.

Således er hundens sprog og signaler så enestående.

Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.

Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!

De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.

Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!

Respekt for hinanden!

Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd

Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des  mere vi mennesker lærer om dyrene, des  bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–

At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.

Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.

Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.

Husk derfor følgende:

  • Lad ALDRIG din hund løbe hen til en hund ført i snor – da den kan blive bange eller gøre udfald.
  • Respekter hundeejere som viser antydning til, at deres hund ønsker afstand.
  • Ikke alle hunde ønsker den opmærksomhed, vi som mennesker skønner/vurderer ønskeligt. Det er en fejlagtig antagelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden. For hunden er det en indtrængen i dens komfortzone, hvilket opleves som uønsket opmærksomhed. Eller intimiderende adfærd.
  • Hvis ikke du kan opnå kontakt med din hund, når den er uden snor, så behold snoren på!

Hundens sprog!

Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .

Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!

Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder –  – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.

Artiklen kan ses online her!

 

 

Hundeloven skaber frygt – ikke tryghed!

Et sundhedstjek på dyreklinikken af den søde schæferhund Vigga, endte med at blive et besøg i følelsernes vold.

En gåtur i Bernstorffsparken nær var gået grueligt galt. Ejer, Vigga og en veninde var ude at gå en tur. Vigga gik ved deres side og snusede stille og roligt ned langs stien.

Pludselig kommer en fremmed hund løbende bagfra med kurs direkte mod Vigga. Den fremmede hund er en mellemstor hund af en ubestemt blanding, noget mindre end en schæfer.

Den gør ingen mine til at stoppe op, trods Vigga pænt vender siden til – på hundens sprog et tegn på venlighed og signal til, at man ikke ønsker en konflikt. Læs mere om hundens signaler her!

Viggas observante ejer når at se, hvad der sker, da hunden larmer på stien.

Hun får lige akkurat trådt ind mellem Vigga og den fremmede hund, før hunden rammer Vigga. Hun ser sig desperat om efter ejeren til den fremmede hund.

Længere nede ad stien kommer ejeren gående. Rettere slentrende. Han ser udmærket, hvad der foregår, men gør ikke mine til at afhjælpe i situationen.  Da han kommer hen, og endelig får hunden i snor siger han: ”ja, den kan jo ikke lide schæferhunde”.

Jeg havde Vigga og hendes ejer på besøg på dyreklinikken nogle dage efter, at scenariet havde udspillet sig. På mirakuløs vis var ingen kommet fysisk til skade, men sporene  skræmmer, og skrækken havde sat sig i kroppen:

Angsten for at miste!

Viggas ejer sagde, at det var lige præcis det her scenearie, hun som ejer af en større hund frygter.

Havde den fremmede hund nået at komme til Vigga, havde Vigga sagt fra. Den fremmede hund respekterede nemlig ikke Viggas sprog med de dæmpende signaler, så det ville have været  helt naturligt, at den havde bidt ud efter hunden, hvis hun var blevet angrebet.

Da Vigga var større end den fremmede hund, havde hun med al sandsynlighed været ”den stærkeste”.

Hundeloven skaber frygten!

Vi har en hundelov i Danmark. Den siger, at en hvis en hund har ”skambidt” en anden hund, kan den konfiskeres og i værste fald aflives.

Et bid er et øjebliksbillede!

Det er ikke usandsynligt, at Vigga havde endt med at give et skambid, hvis ikke der var grebet ind i tide.  Når man vurderer et bid, giver det et øjebliksbillede, men det fortæller dog intet om den kontekst, som biddet er opstået ud fra.

Menneskets ansvar!

I dette tilfælde var det ikke Vigga, der var problemet. Problemet var ejeren til den fremmede hund!

Han lader sin hund gå løs i en hundepark, velvidende om, at det er en bestemt type hund, nemlig schæferen, der ”trigger” noget i den.

I et sådan tilfælde bør man tage en snor på sin hund fra turens start, eller som minimum være ekstrem observant. Således kan ejer nå at reagere i tide og tage hunden i snor, når han ser  en schæferhund.

Det er meget almindeligt, at jeg hører om et scenarie a la dette i klinikken. Det er særligt ejere af store hunde, der er meget bange for, at deres hunde umotiveret bliver overfaldet af mindre hunde.

Skulle det eskalere i en konflikt, vil det nemlig typisk være de store hunde, der får problemet, på trods af, at det ikke hovedsageligt er deres ansvar trods de måske ikke har gjort noget forkert.

Den menneskelige faktor spiller tillige en stor rolle. Nogle menneskers evne til at udvise empati er ikke nødvendigvis altid til stede.

Det er ikke rimeligt, at hundeejere skal frygte for deres hunds liv og skæbne pga. en lov, der ikke løser problemerne.

Hundene bliver taberne i spillet, da samtlige konflikter er menneskets fejl, og ikke hundens.

En hund er menneskets kæreste eje. Frygten for at noget uretfærdigt kan true hunden og i værste fald føre til, at man mister den, er følelsesmæssigt særdeles hårdt.

Det skal ikke være frygt, der sætter dagsordenen.

Man må ikke være bange for at gå en tur med sin hund, fordi man frygter at møde det forkerte menneske på det forkerte tidspunkt.

Lad os tage hundeloven op til revision. Lad os respektere dyrene og tage ansvar velvidende om, at det er et makkerskab, hund og menneske i mellem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Har du lige fået hvalp?

Berlingske Tidende bringer onsdag et tillæg om kæledyr, hvor Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg giver nyttige råd til den gode introduktion til hvalpen.

Du kan læse artiklen nedenfor, hvor den er suppleret med  links til mere information om de forskellige områder, vi berører.

Kæledyrstillæget kan ses her!

Har du lige fået hvalp? Så kan du vist godt slappe af – i hvert fald for en stund! 

Mange tror nemlig fejlagtigt, at der skal være en masse aktiviteter for hvalpen fra starten!

Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når den er ca. 8-10 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en krævende hverdag.

En rolig start!

Respekter, at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Hvalpen har forladt de trygge velkendte omgivelser, den kom fra. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. En hvalp har behov for at sove 18-20 timer i døgnet.

Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives. Dette kan på sigt medføre problemer med at være alene hjemme og blive renlig. Kapaciteten til at lære nye ting vil forringes, hvis hvalpen ikke sover tilstrækkeligt.

Som nye hvalpeejere stiller vi mange krav til det nye familiemedlem. Disse krav er ofte for svære for hvalpen at imødekomme. Vi har nemlig ofte alt for store ambitioner på hvalpens vegne i forhold til dens alder, udvikling og evnen til at mestre livet på det givne tidspunkt.

Skru ned for ambitionsniveauet, du skal nok nå det hele.

Pas på med motionen!

I den første tid er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.

Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud. En hvalp skal ikke bare ”køres træt”.

Dens muskler og knogler er endnu ikke udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.

Læs mere om hvalpe og motion her!

Din hund er først voksen omkring 2-års alderen, afhængig af race.

Lad være med at kaste med pind og bold. Det er aktiviteter, der IKKE gavner en hund, men kun øger dens stressniveau! Denne form for aktivitet skader bl.a. hundens tænder, kæbe og nakke.

Se en film om faren ved at kaste med pind- og bold her!

Lær hundens sprog!

Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender, når den ”snakker” med os.

Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Vi kalder det ”de dæmpende signaler”.

Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog. De kan dog hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det!

Heldigvis kan vi mennesker lære ’at tale’ og forstå hundesprog, og husk at øvelse gør mester!

Læs mere om hundens sprog her!

Er min hvalp syg? 

Mange er bange for at overse, hvis det nye familiemedlem bliver dårlig.

Lær din hund at kende. Hvis du ved, hvordan den ser ud, føles og opfører sig, når den har det godt – så vil du også opdage, hvis noget forandrer sig. Du vil registrere forandringen i dens opførsel og fornemme hvis den får det skidt, så du kan søge hjælp.

Hvalpelicens!

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.

Den forstår jo ikke fra starten af, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man f.eks. gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.

Hunden lærer meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtigt, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring.

Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtigt hver gang. Møder den ikke en hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

Det skal være samarbejde!

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”, altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde.

Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!

Livet med hund skal være et samarbejde hund og menneske i mellem!

Jo mere selvtillid vi giver hunden, jo bedre et samarbejde og livskvalitet vil dette fremelske for alle parter. En hund nemlig elsker at samarbejde, og det giver pote i længden!

Tak til Sofia gravhund og Sirius springer spaniel for at stå modeller!

 

Gode råd til nytårsaften!

Skudperioden nærmer sig. Hvordan hjælper du bedst muligt din hund igennem dagene, hvor bragene buldrer, og himlen lyses op?

En hund hører 4,5 gange bedre end et menneske. Lydene fra fyrværkeri virker derfor meget voldsomt på vores kæledyr.

Er din hund endnu ikke bange for fyrværkeri?

Så har du muligheden for at forebygge, den udvikler frygt for skyderiet.

Hunden spejler sig i dig. Hvis DU er rolig og afslappet, vil det have en positiv effekt på hunden.

Oplevet du et pludselig brag på gaden, hvor hunden forskrækkes? Forhold dig fuldstændig i ro.

Lad være med et reagere. Hunden vil se på dig og opleve, du ikke er bange. Dermed vil det give hunden troen på, det ikke er farligt.

Du skal IKKE begynde at fodre hunden med godbidder. Du vil i så fald belønne hunden for at være bange, og det lærer hunden ikke noget positivt af. Tværtimod kan frygten forstærkes.

Stay calm and keep walking.

Du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?

Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, løsningen skal derfor også være individuelt tilpasset.

Har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Angsten kan blive forværret år efter år. Hvis ikke der handles, kan angsten for fyrværkeri udvikle sig til angst for lyde generelt eller angst for at færdes ude, når det er mørkt.

Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!

Nytårsaften

På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Vælg et område, hvor der ikke er sandsynlighed for, der skydes nytårsraketter af, som en skov, strand, mose etc. Lad hunden være i snor! Bliver den forskrækket, kan den stikke af – uanset hvor pænt den almindelig går tur!

Lad gerne hunden bruge sit hoved på turen, f.eks. ved at lade den søge efter godbidder i græsset.

 

Sæt evt. bløde godbidder op på træstammerne, så hunden skal arbejde med snuden.

 

På denne måde bliver den naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt.

Du skal ikke regne med at kunne lufte din hund, mens det brager løs udendørs.

Planlæg din dag og aften. Hvis din hund er meget utryg, så tag hensynet. Lad ikke en stor fest med meget uro fylde hjemmet. Er kroppen stresset af uro i hjemmet, vil det gøre angst overfor skyderi værre. Hvis du over hele linjen tænker over at mindske hundens stress, vil hunden være bedre rustet til at komme gennem aftenen.

Planlæg en aktivitet!

Vær forberedt så du har noget at distrahere hunden med, når fyrværkeriet er værst.

Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben.

Men HUSK ikke at stresse/køre din hund op!

Brug f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i.

Kom godbidder i et viskestykke, hvor du laver knuder på viskestykket og lægger godbidderne i knuderne, så hunden skal arbejde med snuden.

Hunden skal bruge kræfter på at slikke maden ud. Det virker afslappende på hunden, når den slikker på noget.

Lad hunden selv vælge sin plads!

Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Hvis den ligge tæt ved dig, i kurven eller under sengen, skal være dens eget valg.

Skærm af for lys og lyd!

Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille stille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene. Har du ikke gardinerer i hjemmet? Dæk vinduerne til med sorte affaldssække.

Byg en hule!

Byg en hule til hunden. Brug f.eks. et sofabord og lad en tung dyne hænge ned over, så hunden kan putte sig derinde. Et tungt tæppe eller vattæppe kan virke afskærmende på lydene.

Påklædning!

Nogle hunde har glæde af en “thunder shirt”, der lægger et beroligende tryk på kroppen! En dyne at putte sig under, vil også glæde mange.

Giv en hjælpende hånd!

Der findes forskellige produkter i håndkøb, der kan afhjælpe nervøsiteten.

Kalm, Zylkene og Aptus relax er ofte benyttede produkter.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med receptpligtig medicin. Der er kommet et nyt produkt til hjælp. Det blokerer for forskrækkelsesrefleksen, men ikke gør hunden sløv. Tal med din dyrlæge om mulighederne. Hunden skal være sundhedstjekket, før der kan udleveres receptpligtig medicin.

Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!

Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:

  • Vær velforberedt og hav besluttet, hvilke behandlingsmidler, du vil anvende
  • Hvis du på forhånd ved, at din hund er meget angst – så forebyg i god tid FØR, du forventer at høre fyrværkeri
  • Sørg for at hunden er luftet godt af INDEN mørket falder på
  • Skæld ALDRIG ud på en angst hund eller prøv at tvinge den til at overvinden angsten. Vis den i stedet, at du har observeret, at den er angst, og at den trygt kan komme til dig og finde ro.
  • Skærm hunden for lys og lyd.
  • Vær selv rolig og ynk aldrig hunden.  Vis den med accept, at du har forstået, den er angst.  Det er helt OK, hvis den ikke vil lege, spise godbidder eller tygge ben.

Har din hund aldrig vist angst? Det er ingen garanti for, at den ikke pludselig kan udvikle det.

Ældre hunde, der tidligere har været helt “skudfaste” kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst – simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!

 Alternativt kan du planlægge at holde din nytårsaften væk fra byens skyderier.

Godt nytår!

Read the English version here!

 

 

 

Lynguide til forståelsen af din hund!

Lær hundens sprog

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

  • Slikker sig om munden
  • Smasker
  • Blinker med øjnene
  • Drejer hovedet til siden
  • Lægger ørerne tilbage
  • Logrer med halen sænket

Læs mere om de dæmpende signaler her!

Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.

Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!

Læs mere om hvalpe om motion her!

Stimulering af krop og sind 

Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.

Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:

  • At kaste med pind
  • At kaste med bold
  • Lave vilde trækkelege med f.eks. et tov

Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!

Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.

Læs mere om hunde, hørelse og larm her!

Drop derfor:

  • Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet 

Snuseturen

Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.

Denne sele sidder korrekt!

Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.

Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.

Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.

Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!

Læs mere om mødet med andre hunde her!

Rolige og afslappende aktiviteter

Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.

Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.

Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.

Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.

Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!

Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!

Hundens rum

Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.

Små redskaber til kommunikation

Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.

Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!

Få en god kontakt  med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd.  Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder.  Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!

Lær  håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:

 

  • Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
  • Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
  • Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op. 

Gå i mellem: Hvis der f.eks.  er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne. 

 

Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.

 

Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.

Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen,  så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.

Read the English version here!

 

De dæmpende signaler hos hund!

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

Slikker sig om munden

Smasker

Blinker med øjnene

Drejer hovedet til siden

 

Lægger ørerne tilbage

 

 

Gaber

Logrer med halen sænket

Halser (hurtigt vejrtrækning)

 

 

Hvor meget motion skal en hvalp have?

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Forær dit kæledyr et godt helbred

Du kan gøre meget for at hjælpe dit kæledyr, der har problemer med kroppen!

Du bruger selv tid på topformen – men hvad med snuden? Giv en gave og hjælp helbredet godt på vej

Inspiration fra menneskelivet!

I træningscentret sagde vores dygtige træner sagde noget i stil med ”se det som en gave til Jer selv, I nu får lov at tage 15 ekstra overhead-squats” (en træningsøvelse, der med rette teknik og indsats er ganske hård at lave).

Sundhed og et stærkt helbred er en gave og så alligevel ikke. Det er jo ikke en foræring. Det kræver en aktiv indsats på mange fronter, så på den måde er det jo noget, man forærer sig selv.

Trods en brav indsats er alle desværre ikke lige raske, så vi skal værdsætte et godt helbred højt, mens vi kan.

Jeg er sikker på, det styrker helbredet at have et kæledyr. Frisk luft, gåturen, samværet med et andet væsen, hånd og pels, snude mod snude. Hund, kat, hamster, kanin osv.

Dagens træning fik dog snuden her på sporet af nogle tanker om, hvad det er for et liv, vi forærer vores kæledyr, når helbredet så småt sætter sine begrænsninger på livets funktion for dyret.

 

Hjælp dit kæledyr!

Vi mennesker gør så meget for at få os selv ”back on track”, hvis vi er skadede, har ligget syge eller bare har været lidt for dovne i et stykke tid.

Vi melder os til en masse træningshold, får en coach, mediterer, leger yoga, ændrer kost eller hvad der nu skal til, så vi bedst føler, vi kommer i form og ”har styr på det”.

Vi passer på vores kæledyr, det bedste vi kan. Men indimellem sker der bare det, at snuden langsomt og snigende bliver tykkere og tykkere.

Jeg har ofte klienter, der fejlestimerer deres dyrs vægt med ca. 25 %. Det er ret meget. De helbredsmæssige konsekvenser som det på sigt kan have for en hund er ikke uden betydning for levetiden. Hvis det var os selv, det skete for, så ville vi netop sætte i værk med et større arsenal af hjælpemidler, der skulle få os i form igen.

Intentionen er ikke at lave endnu et opråb om, der er for mange dyr, der er for tykke pga. overfodring eller måske skader i bentøjet (som mange dyr rammes af – det nedsætter muligheden for fysisk aktivitet).

Har du et kæledyr, der af en eller anden grund er motorisk udfordret, så er der bare rigtig meget hjælp at få.

Jeg har gennem de seneste år for alvor set betydningen af, hvad rigtig træning af et kæledyr kan give at positiv spin-off for dyrets helbred.

Øgning af muskelmasse, bedre koordination, bedre bevægemønster – alt i alt bedre livskvalitet.

Det kræver naturligvis man som ejer, tager sig tiden og går til en af landets dygtige ”fysioterapeuter eller kiropraktorer” for dyr og får de rigtige instrukser givet i samarbejde med dyrlægen.

Derefter skal man måske hver dag lave øvelser med hunden.

Resultaterne kan være imponerende og virkelig gøre en forskel.

Vi skal ikke menneskeliggøre dyrene. I nogle tilfælde kan vi dog på den gode måde hente stor inspiration fra menneskeverdenen.

Jeg håber flere får øjnene op for, hvad den rigtige træning kan gøre for et dyr.

Hundesvømning er eksempelvis normalt super træning for en hund ramt af gigt. Du skal dog ikke bare i Øresund med snuden. men til rigtig ”hundesvømning”, der foregår indendørs og ledsages af instruktioner målrettet dyrets behov.

Det er ikke noget, vi kan købe os til. Det kræver derimod vores tid og energi.

Tænk over, hvor meget en stærk fysisk gavner os mennesker og hvor langt, vi kan komme med den rette træning, hvis vi er skadede?

Måske snuderne kan have gavn af, hvis vi lagde lidt energi i at styrke deres bevægeapparat, når livet ikke bare er ”a walk in the park”..