Indlæg

Gode råd til nytårsaften!

Skudperioden nærmer sig. Hvordan hjælper du bedst muligt din hund igennem dagene, hvor bragene buldrer, og himlen lyses op?

En hund hører 4,5 gange bedre end et menneske. Lydene fra fyrværkeri virker derfor meget voldsomt på vores kæledyr.

Er din hund endnu ikke bange for fyrværkeri?

Så har du muligheden for at forebygge, den udvikler frygt for skyderiet.

Hunden spejler sig i dig. Hvis DU er rolig og afslappet, vil det have en positiv effekt på hunden.

Oplevet du et pludselig brag på gaden, hvor hunden forskrækkes? Forhold dig fuldstændig i ro.

Lad være med et reagere. Hunden vil se på dig og opleve, du ikke er bange. Dermed vil det give hunden troen på, det ikke er farligt.

Du skal IKKE begynde at fodre hunden med godbidder. Du vil i så fald belønne hunden for at være bange, og det lærer hunden ikke noget positivt af. Tværtimod kan frygten forstærkes.

Stay calm and keep walking.

Du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?

Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, løsningen skal derfor også være individuelt tilpasset.

Har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Angsten kan blive forværret år efter år. Hvis ikke der handles, kan angsten for fyrværkeri udvikle sig til angst for lyde generelt eller angst for at færdes ude, når det er mørkt.

Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!

Nytårsaften

På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Vælg et område, hvor der ikke er sandsynlighed for, der skydes nytårsraketter af, som en skov, strand, mose etc. Lad hunden være i snor! Bliver den forskrækket, kan den stikke af – uanset hvor pænt den almindelig går tur!

Lad gerne hunden bruge sit hoved på turen, f.eks. ved at lade den søge efter godbidder i græsset.

 

Sæt evt. bløde godbidder op på træstammerne, så hunden skal arbejde med snuden.

 

På denne måde bliver den naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt.

Du skal ikke regne med at kunne lufte din hund, mens det brager løs udendørs.

Planlæg din dag og aften. Hvis din hund er meget utryg, så tag hensynet. Lad ikke en stor fest med meget uro fylde hjemmet. Er kroppen stresset af uro i hjemmet, vil det gøre angst overfor skyderi værre. Hvis du over hele linjen tænker over at mindske hundens stress, vil hunden være bedre rustet til at komme gennem aftenen.

Planlæg en aktivitet!

Vær forberedt så du har noget at distrahere hunden med, når fyrværkeriet er værst.

Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben.

Men HUSK ikke at stresse/køre din hund op!

Brug f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i.

Kom godbidder i et viskestykke, hvor du laver knuder på viskestykket og lægger godbidderne i knuderne, så hunden skal arbejde med snuden.

Hunden skal bruge kræfter på at slikke maden ud. Det virker afslappende på hunden, når den slikker på noget.

Lad hunden selv vælge sin plads!

Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Hvis den ligge tæt ved dig, i kurven eller under sengen, skal være dens eget valg.

Skærm af for lys og lyd!

Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille stille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene. Har du ikke gardinerer i hjemmet? Dæk vinduerne til med sorte affaldssække.

Byg en hule!

Byg en hule til hunden. Brug f.eks. et sofabord og lad en tung dyne hænge ned over, så hunden kan putte sig derinde. Et tungt tæppe eller vattæppe kan virke afskærmende på lydene.

Påklædning!

Nogle hunde har glæde af en “thunder shirt”, der lægger et beroligende tryk på kroppen! En dyne at putte sig under, vil også glæde mange.

Giv en hjælpende hånd!

Der findes forskellige produkter i håndkøb, der kan afhjælpe nervøsiteten.

Kalm, Zylkene og Aptus relax er ofte benyttede produkter.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med receptpligtig medicin. Der er kommet et nyt produkt til hjælp. Det blokerer for forskrækkelsesrefleksen, men ikke gør hunden sløv. Tal med din dyrlæge om mulighederne. Hunden skal være sundhedstjekket, før der kan udleveres receptpligtig medicin.

Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!

Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:

  • Vær velforberedt og hav besluttet, hvilke behandlingsmidler, du vil anvende
  • Hvis du på forhånd ved, at din hund er meget angst – så forebyg i god tid FØR, du forventer at høre fyrværkeri
  • Sørg for at hunden er luftet godt af INDEN mørket falder på
  • Skæld ALDRIG ud på en angst hund eller prøv at tvinge den til at overvinden angsten. Vis den i stedet, at du har observeret, at den er angst, og at den trygt kan komme til dig og finde ro.
  • Skærm hunden for lys og lyd.
  • Vær selv rolig og ynk aldrig hunden.  Vis den med accept, at du har forstået, den er angst.  Det er helt OK, hvis den ikke vil lege, spise godbidder eller tygge ben.

Har din hund aldrig vist angst? Det er ingen garanti for, at den ikke pludselig kan udvikle det.

Ældre hunde, der tidligere har været helt “skudfaste” kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst – simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!

 Alternativt kan du planlægge at holde din nytårsaften væk fra byens skyderier.

Godt nytår!

Read the English version here!

 

 

 

Lynguide til forståelsen af din hund!

Lær hundens sprog

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

  • Slikker sig om munden
  • Smasker
  • Blinker med øjnene
  • Drejer hovedet til siden
  • Lægger ørerne tilbage
  • Logrer med halen sænket

Læs mere om de dæmpende signaler her!

Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.

Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!

Læs mere om hvalpe om motion her!

Stimulering af krop og sind 

Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.

Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:

  • At kaste med pind
  • At kaste med bold
  • Lave vilde trækkelege med f.eks. et tov

Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!

Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.

Læs mere om hunde, hørelse og larm her!

Drop derfor:

  • Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet 

Snuseturen

Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.

Denne sele sidder korrekt!

Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.

Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.

Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.

Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!

Læs mere om mødet med andre hunde her!

Rolige og afslappende aktiviteter

Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.

Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.

Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.

Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.

Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!

Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!

Hundens rum

Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.

Små redskaber til kommunikation

Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.

Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!

Få en god kontakt  med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd.  Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder.  Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!

Lær  håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:

 

  • Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
  • Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
  • Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op. 

Gå i mellem: Hvis der f.eks.  er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne. 

 

Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.

 

Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.

Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen,  så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.

Read the English version here!

 

De dæmpende signaler hos hund!

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

Slikker sig om munden

Smasker

Blinker med øjnene

Drejer hovedet til siden

 

Lægger ørerne tilbage

 

 

Gaber

Logrer med halen sænket

Halser (hurtigt vejrtrækning)

 

 

En lille hvalp skal ikke bare køres træt!

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Velkommen til hvalpen!

Tak til Hanne Truelsen fra Snudekompagniet for at hjælpe med dette indlæg!

En ny hvalp i familien er en stor glæde. Hundehvalpe er nuttede og søde, men det kræver sit af hele familien, hvis hvalpen skal trives og udvikle sig til at blive en integreret del af hjemmet. Samværdet med hvalpen er dog berigende og fyldt med gode oplevelser, så glæd dig til at tage hul på et nyt kapitel i dit liv – livet med hund!

Dette skriv er ment som gode råd til en god start. Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. ”Pluk og kasser”, vi er alle forskellige og en indgangsvinkel til hunden er ikke nødvendigvis ideel for alle. Så find den stil, der passer til din hund og din familie! Det giver pote i længden.

 

Ankomsten

Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når der er ca. 8 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en travl hverdag. Det kan være ganske overvældende at få en ny hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem og planlagt alt fra start. Det er ofte en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker i en så rivende fart i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med – både for hund og ejer.

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. Man kan faktisk godt sammenligne hvalpen med en baby. Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives.

I rigtig mange familier foregår hverdagen i et meget højt tempo. Vi har frygteligt travlt med at have travlt, hvilket er meget dårligt foreneligt med den lille hvalps behov, der går i modsat retning med brug for masser af tid og ro.

 

Planlægningen

Planlæg dig ud af din travlhed og sæt tid af til bare at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp, du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye ejer(e) at kende. Hvalpen har kort forinden mistet den trygge kontakt til sin mor og sine søskende. Derfor kan man risikere, hvalpen bliver deprimeret, hvis den ikke får den fornødne kontakt og positiv opmærksomhed.

 

Motionen

I de første 3 måneder er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen ska kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden. Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud, da dens krop og knogler endnu ikke er udviklet nok til at tåle megen motion.Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstad med en hundehvalp. Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os.

 

Kommunikationen

Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Desværre er det kun i Disney-film, at hunde taler dansk. Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog (de kan hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det)! Heldigvis kan vi mennesker lære at tale og forstå hundesprog og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis ejerne havde sat sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog. Der skal så lidt til for at lære at kommunikere på en god måde med hinanden, og det er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem. Selvfølgelig kan der være en bagvedliggende medicinsk grund til en problematisk adfærd, og så må man selvfølgelig en tur til dyrlægen for at få hjælp, men ofte har udfordringerne rod i mangel på forståelse mellem hund og menneske.

Når man begynder at læse om hundesporg, adfærd, går til hvalpeaften mv., vil man opdage, man måske har lavet nogle begynderfejl. Heldigvis er hunde tilgivende indrettet, at vi kan begå mange fejl og blive meget klogere hele tiden. Vores hunde har en fantastisk tålmodighed med at prøve at forstå os og gøre sig selv forståelig. Man må bare aldrig, aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

 

Hvalpeaftenen

Til hvalpeaftenen på Dyreklikken Artemis bliver du introduceret til træningsprincipper baseret på positiv forstærkning: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil se mere af og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker at se igen.

Hunden lærer dermed meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke møder hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

 

Hvalpelicensen

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 4-6 mdr. gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger. Den forstår jo ikke fra start, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde osv. Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!

 

Den gode hvalpetid kræver at man:

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer.
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende og bare være sammen med den.
  • Har gjort sig klart, at man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundesprog.
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling. Det bliver så meget lettere senere hen – især, hvis man har sørget for den rette stimulering af hvalpen og opbygget en god kontakt.
  • Går til hundetræning og hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører, det er altid med til at knytte bånd og skabe forståelse hund og ejer imellem!

Dyreklinikken ARTEMIS ønsker dig og din hvalp en dejlig tid sammen og står klar med råd og vejledning – både med hensyn til det dyrlægefaglige og adfærdsmæssige. Vi samarbejder med en række hundetrænere og adfærdsinstruktører og vi hjælper gerne med at finde det rigtige match til dig.

 

Forær dit kæledyr et godt helbred

Du kan gøre meget for at hjælpe dit kæledyr, der har problemer med kroppen!

Du bruger selv tid på topformen – men hvad med snuden? Giv en gave og hjælp helbredet godt på vej

Inspiration fra menneskelivet!

I træningscentret sagde vores dygtige træner sagde noget i stil med ”se det som en gave til Jer selv, I nu får lov at tage 15 ekstra overhead-squats” (en træningsøvelse, der med rette teknik og indsats er ganske hård at lave).

Sundhed og et stærkt helbred er en gave og så alligevel ikke. Det er jo ikke en foræring. Det kræver en aktiv indsats på mange fronter, så på den måde er det jo noget, man forærer sig selv.

Trods en brav indsats er alle desværre ikke lige raske, så vi skal værdsætte et godt helbred højt, mens vi kan.

Jeg er sikker på, det styrker helbredet at have et kæledyr. Frisk luft, gåturen, samværet med et andet væsen, hånd og pels, snude mod snude. Hund, kat, hamster, kanin osv.

Dagens træning fik dog snuden her på sporet af nogle tanker om, hvad det er for et liv, vi forærer vores kæledyr, når helbredet så småt sætter sine begrænsninger på livets funktion for dyret.

 

Hjælp dit kæledyr!

Vi mennesker gør så meget for at få os selv ”back on track”, hvis vi er skadede, har ligget syge eller bare har været lidt for dovne i et stykke tid.

Vi melder os til en masse træningshold, får en coach, mediterer, leger yoga, ændrer kost eller hvad der nu skal til, så vi bedst føler, vi kommer i form og ”har styr på det”.

Vi passer på vores kæledyr, det bedste vi kan. Men indimellem sker der bare det, at snuden langsomt og snigende bliver tykkere og tykkere.

Jeg har ofte klienter, der fejlestimerer deres dyrs vægt med ca. 25 %. Det er ret meget. De helbredsmæssige konsekvenser som det på sigt kan have for en hund er ikke uden betydning for levetiden. Hvis det var os selv, det skete for, så ville vi netop sætte i værk med et større arsenal af hjælpemidler, der skulle få os i form igen.

Intentionen er ikke at lave endnu et opråb om, der er for mange dyr, der er for tykke pga. overfodring eller måske skader i bentøjet (som mange dyr rammes af – det nedsætter muligheden for fysisk aktivitet).

Har du et kæledyr, der af en eller anden grund er motorisk udfordret, så er der bare rigtig meget hjælp at få.

Jeg har gennem de seneste år for alvor set betydningen af, hvad rigtig træning af et kæledyr kan give at positiv spin-off for dyrets helbred.

Øgning af muskelmasse, bedre koordination, bedre bevægemønster – alt i alt bedre livskvalitet.

Det kræver naturligvis man som ejer, tager sig tiden og går til en af landets dygtige ”fysioterapeuter eller kiropraktorer” for dyr og får de rigtige instrukser givet i samarbejde med dyrlægen.

Derefter skal man måske hver dag lave øvelser med hunden.

Resultaterne kan være imponerende og virkelig gøre en forskel.

Vi skal ikke menneskeliggøre dyrene. I nogle tilfælde kan vi dog på den gode måde hente stor inspiration fra menneskeverdenen.

Jeg håber flere får øjnene op for, hvad den rigtige træning kan gøre for et dyr.

Hundesvømning er eksempelvis normalt super træning for en hund ramt af gigt. Du skal dog ikke bare i Øresund med snuden. men til rigtig ”hundesvømning”, der foregår indendørs og ledsages af instruktioner målrettet dyrets behov.

Det er ikke noget, vi kan købe os til. Det kræver derimod vores tid og energi.

Tænk over, hvor meget en stærk fysisk gavner os mennesker og hvor langt, vi kan komme med den rette træning, hvis vi er skadede?

Måske snuderne kan have gavn af, hvis vi lagde lidt energi i at styrke deres bevægeapparat, når livet ikke bare er ”a walk in the park”..

Dæmp lyden for dyrene skyld!

Lyt lige efter det skrevne ord – For hundens skyld! 

Hvad er lyd? 

Lyd defineres som trykbølger gennem luft. Bølgerne når vores ører og ”oversættes” afhjernen til de lyde, vi hører. 

Trykbølgernes styrke beskrives gennem deres frekvens (antal af bølger per tidsenhed) nemlig Hertz. En lav frekvens kan beskrives som en dyb bastone, en høj tone som et fløjt.

 Mennesker hører lyde mellem 20-20.000 Hertz. Selektiv hørelse undtaget.

 Lydens styrke måles i decibel, der beskriver hvor høj intensiteten er i de frekvenser, vi kan høre. 

Hvad hører hunden? 

Hunde kan høre lyde mellem 40-45.000 Hertz. Nogle racer kan høre op til 75.000 Hertz. De kan derfor høre lyde 4 gange længere væk, end vi mennesker kan. 

Hvad hørelsen angår, er hunden mennesker evolutionært overlegent!

Hvis vi tager en typisk familiært udfordret husholdning med en travl hverdag. Mange ting skal nås, når familien kommer hjem. Højlydt dialog forældrene imellem, 2 børn som er trætte og hunden, der kompenserer for den travle hverdag og evt. mangel på tid til børnene: 

Far & mor forsøger at tale pænt til hinanden, men råber ofte, da dialogen skal være helt klar. Jo højere, man taler, jo bedre trænger budskabet jo ind. 

Barnet skriger, og snart græder baby. Lad os straks tænde for Ramasjang på max, så alle distraheres af Gurli Gris og vennerne. 

 Så snart der er faldet ro på stemmerne, skal der i en fart laves mad, så køkkenmaskinen tændes, mens piskeriset pisker en stemning, så tyk som flødeskummen, da man på sådan en stresset dag, fortjener en dessert.

 I en typisk dagligstue med højlydt snak kan lydniveauet nå op på 60 dB. 

Til sammenligning laver et fly på landingsbanen støj op til 120 dB. 

Midt i lykken ligger familiens hund. Det er en meget sød hund, der bare gerne vil elskes og som altid forsøger at mægle i familien, når (tryk)bølgerne går højt. 

Det kan dog indimellem være svært, da tiden med hunden måske kun bliver til en hurtig tur på gaden, der så ender straks, mavetarmsystemet har været på arbejde og afleveret dagens leverance.

På en typisk tur på gaden er der trafikstøj, vejarbejde, folk der råber, cyklister der larmer, musik fra biler og butikker og meget mere.

Hunden er i høj grad udsat for både fysisk og psykisk stress ved de mange lyde, som den dagligt udsættes for.

 Husk hunden hører MEGET bedre end os mennesker.

 De høje lyde danner store mængder af stresshormon i kroppen, der kan føre til f.eks. rastløshed og søvnproblemer. Det er særlig problematisk, hvis hunden er udsat for lydene konstant.

 Hvis du vil hjælpe dit kæledyr?

   Lær din hund at kende. Viser den tegn på ubehag og stress?

   Vi mennesker kan ikke se, hvad der sker ’indeni’ hunden!

   Flyt fjernsynet til et andet lokale. Eller SMID fjernsynet ud!

   Smæk ikke med dørene i huset.

   Hav rolig adfærd i køkkenet.

   Lad teenageværelset lydisolere.

   Lad ikke hundens kurv stå i bryggerset, hvor vaskemaskinen larmer.

   Lad hunden bestemme, hvor den gerne vil sove. Ofte er menneskets seng at foretrække, da der almindeligvis er FRED.

   Fjern hundens larmende navneskilt.

   Få et navneskilt til hunden som ikke larmer, når det rammer f.eks. madskålen!

Fred og ro!

Husk at lade hunden få fred og ro i løbet af dagen. Det er ikke synd, den skal være alene hjemme. Når hunden er alene, stresses den ikke vores larm. Den får mulighed for hvile og restitution i krop og sind.

En hvalp sover ca. 18 timer i døgnet og en voksen hund mellem 14-16 timer, hvis den får lov. 

Opsøg en af de dygtige hundetrænere, hvis du fornemmer, din hund lider under de mange lyde. Dernæst opsøg selv hjælp til at skabe et mere roligt hjem.

Hvis ikke for din egen skyld, så gør det for dyrene!!!! 

Husk, et kærligt kram siger mere end 1000 ord (så flet næbbet)!

Angst for torden

Er din hund bange for tordenvejr? Så er dage med regn og bulder ikke sjove for hunden eller for dig som ejer, der er vidne til en skrækslagen snude

Hvis vejrudsigten forudsiger tordenvejr, så kan du gøre vise ting for at gøre uvejret lidt lettere for hunden:

– Spil musik, så larmen dæmpes.
– Sæt en velkendt tv-serie på, som hunden forbinder med en hyggestund, hvor familien er samlet.
– Skærm vinduerne, så hunden ikke kan se eventuelle glimt fra lyn.
– Gå en god tur med hunden ifør uvejret sætter ind. Hunden skal være træt, men ikke udmattet.
– Når hunden begynder at blive urolig, skal du være meget ROLIG. Jo mere rolig, du er, jo mere rolig bliver hunden. De store fester hjemme skal derfor gemmes til, solen skinner.

Ovennævnte tips ved de fleste.

Du kan dog komme lidt yderligere udover stepperne, hvis du FORBEREDER dig. Der findes forskelligt “legetøj”, der kan være med til at gøre aftenen mere tålelig for hunden.

Prøv f.eks en Kong – det er et stykke legetøj, hvis center er en godbid, som hunden kan spise.

Den er designet således, at hunden skal bruge hovedet og munden for at få kiksen spist.

Dette tager lang tid for hunden.

Hunden vil blive grebet af den rolige hyggelige aktivitet – tyggeriet og slikkeriet frigiver ENDORFINER, der får hunden til at føle sig bedre tilpas og kan være med til at mindske hundens angst. Giv derfor en Kong eller et lignende legetøj, når tordenvejret ulmer i det fjerne.

Siger vejrudsigten  torden, men hjertet siger snuden skal have det godt, så køb lidt hjælp til at komme gennem vejret..

 

Nej, alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden!

De fleste hundeejere kender nok dette scenarie:

Du er ude at gå tur med hunden, der  er i sele og snor. Pludselig kommer der en fremmed hund løbende hen mod Jer.

Et stykke væk står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!”

Et sekund efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først efter få minutter bliver hentet af sin ejer.

Det er en udbredt misforståelse at alle hunde skal kunne omgås hinanden.

Hunde er racister, de kan oftest bedst lide egen race.

Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret, altså kommet ud blandt andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.

RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.

Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.

Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet. Jo mere vi mennesker lærer om dyrene, jo bedre bliver vi også til at lære vores egen hund at kende og ved, hvad hunden er tryg ved – og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.

At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.

Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås.

Husk disse små tips på din næste tur med hunden!

  1. Det er ok, hvis din hund IKKE elsker alle andre hunde! Bare du som ejer tager dine forholdsregler.
  2. Det er ok, at tage din hund i snor, hvis du fornemmer optræk til ballade. Hundene “finder ikke altid selv ud af det”.
  3. Det er ok, hvis din hund er ’racist’. Hunde er’ racister’ og kender tydeligt forskel på egen race og andre racer.
  4. Det er ok, at gå over på den anden side af gaden, hvis din hund ser en kollega, den ikke kan lide. Det er stærkt at undgå konflikten – fremfor at tage konfrontationen.
  5. Det er ok, at gå i mellem hundene, hvis de begynder at lege for vildt med hinanden. De skal ikke “bare selv lære, hvornår nok er nok”
  6. Det er ok, også at gå korte ture med din hund. Hunde skal ikke bare “køres trætte” fysisk.
  7. Det er ok, at respektere din hunds knurren og få den væk fra det, der gør den utryg. Det betyder ikke bare, din hund er aggressiv, men at den har et hundesprog, du læser fint.
  8. Det er ok, ikke at skælde din hund højlydt ud, hvis den gør noget, du ikke vil have. Så længe du husker at rose den, så snart den gør det rigtige!

Alt dette tager udgangspunkt i hundens sprog.

Lær din hunds sprog at kende. Lær at læse din hund og forstå dens signaler.

Gør du dette, er du langt i forhold til at få en god hverdag med din hund. Hvis alle respekterer hundenes sprog og sætter sig ind i signalerne, er vi mennesker kommet langt i forhold til at have det godt med hinanden og vores dyr!

Read the English version here!

 


Juleaftenen hvor alt gik galt!

For et par år siden holdt min familie juleaften. Det har vi sådan set gjort hvert eneste år den 24. december. Jeg har flere gange uden held forsøgt at få datoen ændret. 

Det er ikke mere end 3 år siden, hele familien igen var samlet til den obligatoriske aften igen. Bedst som alle var kommet i hus og forsøgt at få julestemningen i hus, ændres alt. 

Det hører til eventyret at der i huset fandtes en cairn terrier: Tot.  

Tot er familiens ubestridte oversnude, han sætter dagsordenen i enhver tænkelig og utænkelig sammenhæng. Mine forældres rigtige barn. 

Vi skal så småt til at sætte os til bords. Anden rapper i køkkenet, fedtet flyder fra væggene og glassene er ved at briste af begejstring. 

PLUDSELIG står der en stor hvid hund i stuen. Den ligner en blanding mellem en schæferhund og samojede. Smuk er den. Ikke desto mindre  gjorde den sin entre på de bonede gulve lidt pludselig. Der går ikke mere end 3 sekunder før min mor skriger fra køkkenet: ”er det en dame?”.

Ejere af hanhunde, terrier, ikke-kastrerede vil nok kunne vappe halen i glædelig genkendelse.

Tot er en hanhund (kamphund), på daværende tidspunkt ikke venlig stemt overfor sine artsfæller af samme køn. Min skarpsindige mor forudså den kommende hundekamp. 

Der blev lavet eftersyn, og vi konstaterede den nye Snus var en dame. 

Hunden var havnet hos os, da den åbenbart løb vildfaren rundt uden på gaden. 

Et godhjertet medlem af familien spottede hundens mangel på mål og inviterede den straks indenfor. Ingen snude skal løbe alene rundt.  

Hvem var den så? Tja, jeg blev straks sendt afsted for at hente en chipaflæser (farvel mit dejlige glas med champagne), så vi gennem hundens nummer, kunne finde en ejer. Det nummer, der stod på navneskiltet virkede naturligvis ikke.  

Af sti afsted.  

Hjemme igen.  

Den nytilkomne Snus vandrede hjemvandt rundt til stor irritation for Tot  – og min mor. 

Et hvert forsøg på at forklare, det kunne være en idé at lade vores nye ven få sit helt eget værelse, blev straks skudt til jorden. Det er jo jul. Vi skal være sammen, en for alle – alle for snuderne!

Middagen går i gang. Naturligvis går der ikke mere en 10 minutter før hundene er i slagsmål. Duften af and ophæver grænserne mellem kønnene. Hele bordet går amok. En mor råber, ”få den hund ud herfra, den æder jo Tot”. Andre siger, ”slap dog af, det er bare en hund, de finder selv ud af det”.

Lang historie kort. Middagen blev afviklet, men stemningen nærmede sig nulpunktet. Alt i mens vi sideløbende ringer til diverse numre i håbet om, en vil melde sig og hente Snus. 

Ikke alle i selskabet er lige snudekyndige og forstår, at nogle gange skal 2 hunde bare ikke sættes sammen uanset, hvor søde de ser ud.

De næste 2 timer udspillede sig på samme måde. Snus mod Tot. ”Hunde skal da kunne hilse på alle” (not – Tot). Det er jo jul. Det er synd for Snus, den savner sin familie. Det skal sige, Snus havde det glimrende. Hun fik naturligvis ikke and, men så meget andet. 

Da juletræet var udkørt af en hidsig dans, var stemningen simpelthen på nulpunktet. Respekterer man ikke hjemmets hund, er det jo en afvisning af 38 års moderskab plus ”the making”. Man respekterer ikke hjemmet. Midt i det hele dukker Snus’ familie op. Det viser sig, Snus var på visit længere nede af gaden og var gået på eventyr, på ukendt grund og derfor kunne hun ikke finde hjem. Hun blev hentet.

Nok forsvandt Snus, men den dårlige stemning blev hængende. Alt var ødelagt. Der var krig på kniven. Der gik ikke bedre, end jeg selv kort tid efter blev så rasende på familien, jeg udvandrede. Med store skridt og stortudende. Jeg var så tosset. Magen til opførsel fra min families side over manglende forståelse for hinandens ”snudesituation”. 

Jeg er så stolt af, man vælger at tage en fremmed hund ind under eget tag, fordi den mangler et sted. Hele situationen viser bare meget tydeligt konflikterne, der opstår, når man ikke taler samme hundesprog. 

Siden den juleaften, så tilstræber vi ikke at have for mange snuder med den 24. december.. 

Man kan så overveje: Hvem i min familie lukkede en ensomme snude ind?? 

Så venner: hold snuden under opsyn den 24….