Indlæg

God dannelse på turen

Hvordan sikrer vi både hunde og mennesker får en god oplevelse, når man er på tur sammen?

Vi skal lære at respektere hinandens rum. Alle hunde og mennesker skal have en god oplevelse, men hvordan kommer vi dertil.

Jeg har i mange år holdt gåtur i Dyrehaven hveranden søndag. Turen kaldet populært “snudesafari”.

Når mange hunde går samlet, så bliver det naturligt med en snak om, hvordan man bør omgås hinanden – både i skoven og på gaden!

Hvem kan deltage på en snudesafari?

Vi går cirka 45 minutter. Hunden skal være gammel nok til at kunne gå turen.

Som pejlemærke skal hunden være minimum 7 måneder gammel, før den kan gå ruten på en måde, så det er forsvarligt for hundens fysiske udvikling.

Vil du gerne have din hvalp med for socialisering, så mød os ved slutningen retur på p-pladsen.

Din hund skal være vaccineret efter dyrlægens anbefaling.

Den rigtig påklædning

Hunden skal være i ført en sele og en løs snor. INGEN flexliner.

 

Hunden skal ikke holdes i et halsbånd. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til skader i nakke og hals region.

Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, hundes stresses endnu mere, hvilker forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.

Derfor skal hunden ikke have flexline på!

Hunden skal have en løs snor på, således den har valgmuligheder og frit kan vælge hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.

Ved ankomst

Vi mødes ved p-pladsen og på græsplænen. Her skal mange hunde mødes på en gang.

Spred jer ud på området. Lad ikke alle hunden stå på det samme sted.

Hvis du har en hund, der kan være lidt bekymret ved andre hunde, så kom i god tid og HOLD afstand. Stil jer ind på græsplænen i god afstand til gruppen af hunde.

Lad hundene hilse på hinanden og hold derefter en smule afstand til hinanden. Hvis for mange hunde hilser på hinanden i snor, kan det være svært at nå at aflæse hundens signaler og reagere i tide, hvis konflikter opstår.

Ved afgang 

Vi går til tiden 🙂

Undervejs

Har du en hund, der er udfordret med andre hunde, så hold afstand. Hold jer enten bagerst i feltet. Det optimale er, hvis I kan gå parallelt med gruppen.

Gå langsomt og hold snoren slap. Sæt tempoet ned, så hundene får tid til at snuse til omgivelserne og hinanden. Hundene følger menneskerne, og vi mennesker går alt for stærkt.

Lad hundene bruge naturen som legeplads. Lad dem hoppe op på træstuber og klatre over grene. Det er god fitness for kroppen.

Ikke alle hunde kan sammen. Hvis en hund åbenlyst holdes på afstand af flokken, så respekter dette – og lad IKKE din hund gå hen til den, medmindre ejer siger ok.

Lad IKKE din hund springe hen mod en, der er på afstand.

På denne måde får alle en dejlig tur!

Se en film om den gode gåtur her!

 

 

 

De dæmpende signaler hos hund!

Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag.  Signalerne er bl.a.:

Slikker sig om munden

Smasker

Blinker med øjnene

Drejer hovedet til siden

 

Lægger ørerne tilbage

 

 

Gaber

Logrer med halen sænket

Halser (hurtigt vejrtrækning)

 

 

Et lille pip om får, fjer og ansvar!

Weekenderne går sjældent stille for sig!

Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?

Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.

Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.

Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.

Fang det får!

Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.

Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.

Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.

Fra får til fjer!

”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”.  Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.

Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.

Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.

Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.

Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.

Pip blev derfor straks sat i behandling.

Tag ansvar!

Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.

Det er IKKE ok at slå tingene hen.

ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.

Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!

Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.

Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!

Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!

Undulat med infektion med skabmider

Der er FÅRår i luften!

Repertoiret bliver udvidet i disse dage.

Lørdagen bød på store oplevelser ude på landet.

Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.

Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.

Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.

Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.

Store fårventninger!

Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.

Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.

Fårene stod forsamlet på en mark.

Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32. 

Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.

Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.

Til dette formål bruges en hyrdehund.

Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.

Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.

Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.

Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.

Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.

Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.

Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.

Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.

Aktionen!

Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå  tilbage til flokken.

Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.

Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.

Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.

Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.

Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!

 

 

 

 

 

 

Hjælp – min hund æder sin egen afføring!

Af Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Har du en hund, der spiser sin egen afføring?

Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!

Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?

Der er dog hjælp at hente!

Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.

Hvorfor korprofagi?

Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.

Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.

Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!

Hvordan kommer jeg uvanen til livs?

Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.

Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.

Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.

Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.

Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.

1. Du skal have en god kontakt med din hund!

”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.

Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.

Praktisk øvelse kontakt:  Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.

Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.

Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.

Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.

Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.

Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen.  Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.

I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.

Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.

2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!

Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!

Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!

Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!

Praktisk øvelse HÅNDSIGNALETStil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.

Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende:  gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.

 

 

 

Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.

Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.

Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.

Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.

Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.

Lav “smaskelyden”.  Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.

Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.

Hav tålmodighed!

Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!

Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.

Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.

Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.

I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.

Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.

De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.

Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.

Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.

Hvem gør det?

Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.

Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.

Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:

Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.

Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning.  Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.

På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.

Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.

Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.

At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.

Lidt ekstra spice!

Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.

Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En lille hvalp skal ikke bare køres træt!

Af dyrlæge Lise Rovsing &  Snudekompagniets Hanne Truelsen!

Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.

En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.

Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?

Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt. 

En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.

Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.

Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!

Hvor meget motion skal hvalpen have?

I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.

Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.

En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.

Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca.  5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.

Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.

“Snuse-tur” for hvalpens skyld!

Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.

En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.

Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.

Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.

Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.

Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!

Små oplevelser fylder stort!

Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!

Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.

Sæt tempoet ned!

Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.

Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!

Read the English version here!

Nej, alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden!

Villabyerne bragte mit læserbrev, skrevet samme med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet, om det at møde hinanden!

http://gentofte.lokalavisen.dk/debat-nej-alle-hunde-skal-ikke-bare-hilse-paa-hinanden-/20170303/laeserbreve/170309874/1019!

På tur i Dyrehaven med Snudekompagniet!

Jeg afholder hver anden uge gåtur i Dyrehaven i Klampenborg sammen med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet.

 

Idéen opstod, da mange af mine klienter ofte efterlyser tips og tricks i forhold til hundens adfærd.

Jeg savnede derfor et forum, hvor jeg på en nem måde kunne sætte folk i forbindelse med en hundetræner, der er meget klogere på hundens sprog og adfærd end jeg.

På gåturen kan man få en uformel snak med Hanne, der er hundetræner.

 

Vi håber på dem måde at inspirere flere mennesker til at starte til træning hos en af landets mange dygtige hundetrænere.

 

Vi mødes ved Trepilelågen og går i Dyrehaven i lille times tid.

Hundene SKAL være i snor på turen.

Hvis der er hunde med, der måske er udfordret i forhold til andre hunde, gør vi en indsats for at hjælpe. Det plejer altid at gå godt. Når først vi er i bevægelse, fungerer flokken oftest fint.

Ved at holde afstand og tage hensyn kommer vi omkring langt de fleste udfordringer.

Vi slutter turen af med kaffe og kage.

 

Vi er efterhånden blevet en fast gruppe, der trofast dukker op uge efter uge. På hver tur har vi dog stort set altid ”nye” deltagere med, hvor mange heldigvis bliver gengangere.

 

Se link til video med billeder her!

https://animoto.com/play/jZ1guI981j5U0qbR6YKUNQ

 

Turene annonceres på min facebook side og på siden her!

 

Velkommen til hvalpen!

Tak til Hanne Truelsen fra Snudekompagniet for at hjælpe med dette indlæg!

En ny hvalp i familien er en stor glæde. Hundehvalpe er nuttede og søde, men det kræver sit af hele familien, hvis hvalpen skal trives og udvikle sig til at blive en integreret del af hjemmet. Samværdet med hvalpen er dog berigende og fyldt med gode oplevelser, så glæd dig til at tage hul på et nyt kapitel i dit liv – livet med hund!

Dette skriv er ment som gode råd til en god start. Der findes mange forskellige ”retninger” indenfor hundetræning. ”Pluk og kasser”, vi er alle forskellige og en indgangsvinkel til hunden er ikke nødvendigvis ideel for alle. Så find den stil, der passer til din hund og din familie! Det giver pote i længden.

 

Ankomsten

Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når der er ca. 8 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en travl hverdag. Det kan være ganske overvældende at få en ny hvalp passet ind i programmet, også selvom man synes, man har tænkt det hele godt igennem og planlagt alt fra start. Det er ofte en stor livsstilsændring for familien, og hvalpens udvikling sker i en så rivende fart i de første mange måneder, at det kan være svært at følge med – både for hund og ejer.

Respekter at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. Man kan faktisk godt sammenligne hvalpen med en baby. Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives.

I rigtig mange familier foregår hverdagen i et meget højt tempo. Vi har frygteligt travlt med at have travlt, hvilket er meget dårligt foreneligt med den lille hvalps behov, der går i modsat retning med brug for masser af tid og ro.

 

Planlægningen

Planlæg dig ud af din travlhed og sæt tid af til bare at være sammen med hvalpen. Uanset hvilken race hvalp, du har, vil den ALTID være et unikt individ, som det tager tid at lære at kende – lige som det tager tid for hvalpen at lære sin nye ejer(e) at kende. Hvalpen har kort forinden mistet den trygge kontakt til sin mor og sine søskende. Derfor kan man risikere, hvalpen bliver deprimeret, hvis den ikke får den fornødne kontakt og positiv opmærksomhed.

 

Motionen

I de første 3 måneder er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen ska kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden. Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud, da dens krop og knogler endnu ikke er udviklet nok til at tåle megen motion.Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstad med en hundehvalp. Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender til os, når den ”snakker” med os.

 

Kommunikationen

Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Desværre er det kun i Disney-film, at hunde taler dansk. Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog (de kan hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det)! Heldigvis kan vi mennesker lære at tale og forstå hundesprog og øvelse gør mester!

Det er en meget trist kendsgerning, at mange sunde og raske hunde hvert år aflives pga. ”problematisk adfærd”. Mange af disse situationer ville kunne undgås, hvis ejerne havde sat sig ind i hundens naturlige adfærd og sprog. Der skal så lidt til for at lære at kommunikere på en god måde med hinanden, og det er så afgørende for en harmonisk sameksistens hund og menneske imellem. Selvfølgelig kan der være en bagvedliggende medicinsk grund til en problematisk adfærd, og så må man selvfølgelig en tur til dyrlægen for at få hjælp, men ofte har udfordringerne rod i mangel på forståelse mellem hund og menneske.

Når man begynder at læse om hundesporg, adfærd, går til hvalpeaften mv., vil man opdage, man måske har lavet nogle begynderfejl. Heldigvis er hunde tilgivende indrettet, at vi kan begå mange fejl og blive meget klogere hele tiden. Vores hunde har en fantastisk tålmodighed med at prøve at forstå os og gøre sig selv forståelig. Man må bare aldrig, aldrig misbruge sin hunds tillid ved at være for hårdhændet ved den.

 

Hvalpeaftenen

Til hvalpeaftenen på Dyreklikken Artemis bliver du introduceret til træningsprincipper baseret på positiv forstærkning: Vi belønner den adfærd, vi gerne vil se mere af og ignorerer den adfærd, vi ikke ønsker at se igen.

Hunden lærer dermed meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtig, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring. Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtig hver gang. Møder den ikke møder hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!

 

Hvalpelicensen

Fra hvalpen fødes og til den er ca. 4-6 mdr. gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger. Den forstår jo ikke fra start, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.

Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”; altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde osv. Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!

 

Den gode hvalpetid kræver at man:

  • Har gjort sig klart, at det under alle omstændigheder er en omvæltning at blive hundeejer.
  • Har afsat den fornødne tid til at lære hvalpen at kende og bare være sammen med den.
  • Har gjort sig klart, at man nu skal til at lære et nyt sprog – nemlig hundesprog.
  • Har stor tålmodighed med hvalpens udvikling. Det bliver så meget lettere senere hen – især, hvis man har sørget for den rette stimulering af hvalpen og opbygget en god kontakt.
  • Går til hundetræning og hvalpesocialisering ved dygtige og kompetente instruktører, det er altid med til at knytte bånd og skabe forståelse hund og ejer imellem!

Dyreklinikken ARTEMIS ønsker dig og din hvalp en dejlig tid sammen og står klar med råd og vejledning – både med hensyn til det dyrlægefaglige og adfærdsmæssige. Vi samarbejder med en række hundetrænere og adfærdsinstruktører og vi hjælper gerne med at finde det rigtige match til dig.

 

Har en hund samvittighed?

Kan hunden have dårlig samvittighed?

 Jeg mener ikke en hund, kan have dårlig samvittighed. Tolker vi mennesker dyrs adfærd som  dårlig samvittighed, så  har vi misforstået noget. Hunden viser nemlig et meget tydeligt kropssprog, der forsøger at sende ejeren et budskab.

 Hvis en person taler lidt truende til sin hund, måske højlydt eller irriteret, så reagerer hunden på det. Det ligger i hundens natur, den gerne vil have fred i flokken. Hunden vil derfor i en presset situation gerne signalere, den er sød, venlig og vil have ro.

 

Hvad er de dæmpende signaler?

 Men hvordan signalerer en hund så det til sin ejer? Den kan jo ikke sende en sms med en smiley. 

I stedet bruger hunden sit kropssprog til at tale sin sag. 

Hunden gør brug af et kropssprog, der skal fortælle ejeren, hunden er sød og rar og mennesket bør dæmpe sin adfærd, da der ikke er fare på færde.

Det signaler hunden ved f.eks. at dreje hovedet lidt væk og ikke se ejeren i øjnene. 

Den sænker hovedet lidt, måske den endda vender rumpen til eller begynder at smaske eller gabe.

I hundesprog betyder alle de her små signaler: “jeg er ikke ude på at skabe konflikt, jeg er sød vil gerne have fred i flokken, lad være med at være gal”. 

Alle de små signaler hunden sender, fejltolkes ofte af mennesker, som dårlig samvittighed. Det er det ikke. Det er udtryk for en stærk kommunikation fra hundens side, der misforstås af mennesker.

 

Hvad er samvittighed? 

Samvittighed en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.

Samvittighed er et ord, der rummer tanker som etik og moral. Så nuanceret er en hund ikke i sin tankegang. En hund har en simpel hukommelse.

 Den skelner mellem, hvad der er sikker og farligt. Alt andet er at menneskeliggøre dyret.

 

Skal man skælde ud? 

Nytter det så at skælde hunden ud? Nej. Jeg tror på, det nytter at rose hunden, når den gør noget rigtigt. Husk på du har max 4 sekunder til at belønne din hund , hvis den gør noget rigtigt. Går der længere tid, ved den ikke, hvad den belønnes for. Belønningen skal falde promte. 

Hunden kan godt lave en kobling mellem en handling og en gal ejer, men den forstår ikke handlingen i sig selv er forkert. Den vil bare næste gang gøre sin gerning sikker.

 

Sjov klip på nettet  – what’s not to like! 

Nettet flyder med sjov klip af dyr, der går sjovt eller siger underligt. De fremstilles til morskab og får mange “likes” med på vejen. Jeg synes dog ikke, der er meget at “like”.

Nu er humor jo subjektivt. Jeg synes selv ikke, det er sjovt at se dyr, der ikke har det godt. 

Umiddelbart ser det jo sjovt ud. Men fakta er bare at der bag den komiske adfærd gemmer sig en form for sygdom eller dysfunktion, der udfordrer dyret anatomi og funktioner. Det kan give sjove lyde, en spøjs gang med videre – og det skal vi mennesker bare holde os for øje, når vi griner, deler og liker.