Indlæg

Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

Står du overfor at skulle have hund og tænker over, hvilken race vil være den rigtige til dig?

Hermed følger hundetræner Christina Højgårds  (www.detgodehundeliv.dk) karakteristik de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til, men der er mange flere nuancer i racevalgt end det her beskrevne. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning. Tag hundetrænere, dyrlæger og avlerne med på råd, når du skal vælge hund, så kommer du godt fra start!

Nedenstående er dermed ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer.

Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

 

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde. F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund, men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed bruges i politiøjemed og som brugshund ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael (Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog,

Kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænkes over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn , lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

 

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

 – f.eks. Riesenschnautzer, Doberman & Rotweiler. Molosser er Mastiffer, Grand Danois, Bulldogs Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, stoisk, forsvars- og vagthunde.

Middel til lav aktivitetsniveau. Meget “forskellig energi”gruppe.

Kræver tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (SydafrikanskMastiff) der begge har, i Danmark, været misforstående racer, håndteret forkert, og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer. NB LISE _ ØMTÅLELIGT emne…!!!

Enestående børnehunde. Lav til middel energihunde. Asociale med andre af samme køn – som udgangspunkt. Tag højde for dette ved valgtet! Dyre i drift – når køb af medicin efter vægt. 🙂

 

Gruppe 3 – Terriers, f.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Kendetegnes ved højt energiniveau. Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændig.

Kræver stædighed for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende. Høj energihunde.

Trimning for mange af denne gruppe – husk dette. Ekstra penge etc.

 

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe på internationalt plan).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt. Kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig. som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larm”…..(!) som præventiv effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Men kendt for at være lettere dumdristig vs fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” vs andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen. Tænk: INGEN trapper… Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

 

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer). F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet, mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er ikke lejlighedshunde!. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede. Middel energihunde.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

 

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde. F.eks. Basset Hounds, Beagles, Blodhunde, Vendée Griffons, Ridgebacks og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads og er middel til høj energihunde. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se godt ud, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

 

Gruppe 7 – Stående jagthunde. F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde.

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn mhp. jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet. Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen. Rolig indendøre. Et must at træner målrettet jagttræning, ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering.

 

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde. F.eks. Labrador, Golden retriever Flat coated Restriver, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriver).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde, Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn. Høj aktivitetshunde.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt-  og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på de “formel 1” modeller der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde.

 

Gruppe 9 – Selskabshunde. F.eks. Bichon, Malteser, Couton de Tulears,Chihuahua, Tebetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering som alle andre racer. Meget “hund” i små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer….. kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Lav-energihunde. Som regel en del pelspleje.

 

Gruppe 10 – Mynder. F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! . Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende. i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for langt og frit løb skal være muligt temmelig ofte. Gode børnehunde.

En fryd for øjet…. men kan man leve op til hundens behov?

Det skal du overveje – FØR du får hund!

Overvejer du at få en hund? 

De ser noget så nuttet ud og er svære at stå for.

De fleste kan have svært ved at sige nej til en lille bamset hundehvalp, hvis de får en i hænderne, men det er en stor og langtrækkende beslutning at vælge at få hund.

At få hund er nemlig ikke bare noget, der påvirker dit liv her og nu: Beslutningen vil have indflydelse på din og familiens hverdag og skal tænkes ind i alle sammenhænge de næste 10-15 år.

 

  1. Har du tid til at have hund?

En hund kræver tid. Meget tid. Hunden skal som udgangspunkt ikke være alene hjemme mere end 5-7 timer hver dag. Byder dit arbejde på lange arbejdsdage, skal du derfor sikre dig, at en anden person i familien eller en ven kan tage hjem og lufte hunden, hvis du ikke kan nå hjem i tide.

Når du kommer hjem efter en lang arbejdsdag, skal du stadig have overskud til at gå en tur med hunden og evt. lave anden aktivitet med den. Eftersom hunden har været alene hele dagen, kan du ikke bare tage videre ud til venner og bekendte eller ud og spise.

Hunden er din første prioritet. En hund skal nemlig ikke bare stimuleres rent fysisk, den skal også have mentale udfordringer, hvis den skal trives.

Dertil kommer tiden, du skal bruge på daglig soignering af hunden såsom pelspleje. Hvor meget tid dette kræver, vil dog være meget afhængig af racen.

Hvis hunden skal være en familiehund, vil de forskellige opgaver naturligvis blive spredt ud blandt flere personer. Det er vigtigt, at alle i familien er klar over, hvilket arbejde hunden kræver og hvilket stort ansvar det er.

Tænk over at der skal sættes ekstra tid af i den første tid efter hunden er ankommet. Hvalpen skal lære at blive renlig, den skal evt. til hundetræning, den skal lære at omgås andre hunde og lære at være alene hjemme osv.

Mange vælger at tage 1-2 ugers ferie eller mere, når hvalpen ankommer, for således at give hunden den bedst mulige start i sit nye hjem. Den tid, der investeres i hunden som hvalp, vil være godt givet ud på længere sigt. De første måneder af hvalpens liv er afgørende for, hvordan hundens personlighed og adfærd udvikles på sigt.

Du skal gøre dig tanker om, hvad der skal ske med hunden, hvis du skal ud at rejse eller bliver syg. Har du familie eller venner der i så fald ville kunne passe hunden, eller vil du finde en hundepension, der kan tage den?

 

  1. Har du råd til at have hund?

Det koster penge at have hund. Hundens anskaffelsespris er en engangsudgift. Der skal derudover også beregnes penge til et ordentligt kvalitetsfoder (ca. 500-100 kroner om måneden afhængig af størrelsen på hunden), legetøj, hundekurv, børster og kamme til pelsen, hundeforsikringer, evt. hundetrimmer, hundepension og dyrlægeregninger. Hunden skal gerne til dyrlægen mindst engang om året og have en sundhedsundersøgelse samt evt. vaccination. Det er en god ide at have lagt en sum penge til side, der kan benyttes til at betale dyrlægeregningen, hvis hunden skulle blive akut syg.

 

  1. Har du plads til at have hund?

En hund kræver fysisk plads i dit hjem. Den skal have sin egen plads, hvor dens kurv står, og hvor den har mulighed for at få fred og ro. Du skal desuden være indstillet på en hel del ekstra rengøring.

En stor hund kan godt trives på et lille boligareal. Det stiller dog større krav til ejeren om at motionere hunden og udfordre den mentalt.

Det er vigtigt at huske, at selvom man har have, hvor hunden kan lukkes ud, skal du stadigvæk gå tur med den. Mange hunde ønsker ikke at besørge i sin egen have, hvorefter gåturen er vigtig for trivslen.

 

  1. Hvilken race skal jeg vælge?

Du skal tage stilling til, om det skal være en racehund eller en blandingshund.

Hvis du vælger en blandingshund, skal du være opmærksom på hvilke racer forældrene er og vurdere, om deres temperamenter er et godt match. Som udgangspunkt er det en god blanding, hvis forældrene er to ens typer hunde. En blanding i mellem en labrador og en golden retriever er en god kombination, da hundene ligner hinanden fysisk og psykisk.

Hvis du f.eks. blander en golden retriever med en pitbull terrier, der har to meget forskellige temperamenter, kan man ikke forudsige hvalpens natur.

En ”raceren” hund er ikke nødvendigvis mere syg end en blandingshunden, så beslutningen må træffes ud fra en vurdering af hundens størrelse og karakter.

Hvis sælgeren af hvalpen ikke ved hvilken race, forældrene er, skal du være meget forsigtig med at købe hvalpen. Du skal derfor ikke anskaffe dig en hund, fordi den ser sød ud eller har et smukt ydre. Hvis du vælger en blandingshvalp er det alt i alt meget svære at vide hvilken hund, du ender med at få end ved køb af en raceren hund.

Du skal derfor påtænke yderligere arbejde ved anskaffelsen af en blandingshvalp.

Der er mange blandingshunde, der ender på internaterne. Disse hunde kan derfor adopteres, og det er også muligt at adoptere en hund fra udlandet via forskellige organisationer, der arbejder med dyr. Disse hunde har brug for et hjem, så hvis du er indstillet på at arbejde med din hund, kan det bestemt anbefales at adoptere en hund fra et internat el. lign.

Når racen vælges, skal man se på, hvilket formål hunden skal bruges til.

Skal det være en familiehund? Skal den bruges til jagt? Vil du gerne bruge hunden til agility træning? Eller skal den være skødehund foran fjernsynet hver aften? Folks problemer med hunde kommer ofte, fordi racen ikke bruges til det formål, som den er ment til. En jagthund, der behandles som en skødehund, bliver ikke en velfungerende hund. Sæt dig ind i, hvor meget motion din foretrukne hund kræver? Skal den stimuleres på andre måder som f.eks. ved sportræning eller jagt, og kan du i så fald imødekomme dette behov?

Vær ærlig over for dig selv, og pynt ikke på hvor meget overskud du vil have til fx pelspleje, motion, og anden aktivering. Tal med opdrættere om racens egenskaber, eller snak med kennelklubben og få hjælp til at afklare om den foretrukne race vil matche dig og dit liv.

I dine overvejelser omkring race skal du også se på hundens størrelse i forhold til din bolig. Bor du et sted med mange trapper og uden en elevator vil en mindre hund være at foretrække. En stor hunderace må nemlig ikke gå meget på trapper de første år af dens liv. Det er svært at bære en kæmpe hund op på 5. sal, så derfor vil en lille hund være bedre egnet til lejligheden højt oppe.

Hvis du ofte bruger offentlige transportmidler, skal du have i tankerne, at hunden skal kunne komme med rundt i busser og toge. Her kan en stor hund igen have sine begrænsninger i forhold til en lille hund.

Hvis du ønsker en hund, du kan motionere med mange timer om dagen, skal du have en energisk hund som f.eks. sheltien.

Hvis du ønsker en afslappet familiehund men stadig en stor hun kan en berner sennen være et valg.

 

  1. Han- eller hunhund (tæve)?

Både hanhunden og tæven kan blive dejlige hunde. Artsforskellene vil være varierende fra hund til hund, og det er ikke sikkert, at alle køns-kendetegnene slår igennem hos alle hunde.

Hanhunde kan have større tendens til at udvikle aggression overfor andre hanhunde, samt være meget beskyttende overfor fremmede mennesker og hjemmet i forhold til tæver.

Hanhunden vil desuden have tendens til at stikke af, hvis der er tæver i løbetid i nærheden, og de blive meget “forelskede”, hvilken kan blive en belastning for omgivelserne. Nogle mener, at hanhunden på sigt forbliver mere legesyg og “hvalpet” end tæven.

Vælger du en tæve, skal du tage hensyn til tævens løbetid, der kommer ca. 2 gange om året. I den periode kan hunden ændre opførsel og skal holdes i snor, så den ikke kommer kontakt med hanhunde.

Hunden kan efter endt løbetid blive “falsk gravid”, hvor hun tror, hun skal have hvalpe, hvilket kan være irriterende for familien, da hun ændrer opførsel.

Tilstanden ophører dog af sig selv i løbet af nogle uger. Tæven vil i varierende omfang bløde i hendes løbetid. Tæver har ry for at knytte sig meget tæt til deres ejer.

 

  1. Passer hund ind i mit liv om nogen år?

En hund lever i gennemsnit mellem 10-15 år.

Man skal derfor se nogle år frem i tiden, når man overvejer at få hund.

Går I med tanker om familieforøgelse i fremtiden? Vil I have tid til at passe hunden med et spædbarn i huset? Vil der være nogle til at lufte hunden, når teenagebørnene flytter hjemmefra?

Selvom det er børnene, der plager om en hund, skal man som forældre aldrig regne med at børn kan tage det fulde ansvar.

Ansvaret er i sidste ende forældrenes, og derfor skal hele familien ønske at anskaffe sig en hund.

 

Det er ikke ”bare en hund”!

Man kan naturligvis ikke forudsige alting. Ingen ved hvad fremtiden bringer. og ens livssituation kan pludselig ændre sig f.eks. i forhold til job, familie og bolig.

Man skal derfor tage stilling til, hvordan en hund til passe ind i ens liv her og nu og have i mente, hvordan man forestiller sig, tingene kunne se ud om nogle år.

At få hund er en vidunderlig oplevelse til glæde og gavn for hele familien.

Investerer man tid og kræfter i hunden, får man en ven for livet, der vil følge dig i tykt og tyndt og elske dig betingelsesløst.

Du skylder din hund at prioritere den højt på listen i en travl hverdag.

Det er nemlig ikke noget, der hedder “bare en hund”. En hund vil gøre en verden til forskel

 

Du vælger hunden – den vælger ikke dig!

Vi mennesker vælger selv at anskaffe os et kæledyr Men hunden vælger ikke selv dig.

Vi påtager os dermed frivilligt et ansvar for at give hunden de bedst mulige betingelser for at få et godt hundeliv. Hunden vil være 100 % afhængig af dig og dine handlinger.

Hunden fortjener derfor, du grundigt overvejer, hvad det kræver at have hund, således du kan imødekomme opgaven til glæde for både hund og ejer.

Hvad god hundetrivsel er, er et definitionsspørgsmål. Opsøger du viden om hunde og hundeadfærd hos f.eks. opdrættere, hundevenner og dyrlæger, får du forudsætningerne for at skabe de bedst mulige rammer for familielivet inkluderende en hund.