Din adfærd kan stoppe smitte af sygdomme hos kæledyr!
I disse tider har vi mennesker fået et nyt fokus på hygiejne og forholdsregler, således færrest muligt smittes og bliver syge af COVID-19.
Skulle vi ikke benytte muligheden for også at sætte fokus på nogle af de smitsomme sygdomme, som særligt vores hunde lider under? Den ekstra tid sammen med dyrene, giver os en oplagt mulighed til for alvor at sætte ind mod nogle andre farlige sygdomme.
En af de største trusler mod hundenes helbred i dag er giardia og hjerte- og lungeorm.
Sygdomme, der alle spredes via afføring. Symptomerne på giardia er typisk dårlig mave, hvor hjerte- og lungeorm oftest præsenterer sig som problemer med vejrtrækningen.
Vi har på det sidste oplevet et stigende antal dyr blive diagnosticeret med sygdommene.
COVID-19 og hundens sygdomme har en vigtig ting til fælles: Det vigtigste element i bekæmpelse af smitten er folks adfærd.
Hundens afføring SKAL samles op.
Har man en hund med dårlig mave, skal den ikke løbe løs, da den kan efterlade afføring steder, der ikke kan tilgås. Det er nemlig en af grundende til at sygdommene trives i bedste velgående.
I disse dage har vi bedre tid til vores dyr, og vi skal begrænse vores gøren og laden.
Du har derfor ALLE muligheder for at være opmærksom og samle efterladenskaberne op efter dig. Hvis din hund viser symptomer på en af sygdommene, så få det tjekket.
Begge sygdomme diagnosticeres ved at undersøge hundens afføring.
Hjerte- og lungeorms tjek kræver, du hos dyrlægen afleverer 3 x afføring samlet 3 dage i streg.
Giardia KAN diagnosticeres ved bare en enkelt afføringsprøve.
Vi bremser udbredelsen af sygdommen ved:
Få undersøgt hunde, der viser symptomer på sygdom og få dem behandlet.
Teste for hjerte- og lungeorm 2 x om året også selvom din hund ikke udviser symptomer. Hundene kan nemlig være raske, trods de har parasitten i kroppen.
Saml hundens afføring op.
Har din hund dårlig mave, skal den IKKE løbe løs, så du ikke kan samle afføring op.
Hvis alle folk gav sig tid til at samle op efter hunden, ville vi nå langt!
Corononaen skygge kan kaste lys i retning af, vi strammer op på den almene dannelse i det offentlige rum og bliver bedre til at tage hensyn – også til glæde for dyrene.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/03/IMG_1474.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-03-24 11:06:362020-03-24 11:06:36Din adfærd er afgørende – også for dyrenes helbred!
Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag. Signalerne er bl.a.:
Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.
Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:
Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet
Snuseturen
Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.
Denne sele sidder korrekt!
Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.
Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.
Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.
Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!
Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.
Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.
Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.
Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.
Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!
Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.
Små redskaber til kommunikation
Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.
Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!
Få en god kontakt med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd. Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder. Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!
Lær håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:
Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op.
Gå i mellem: Hvis der f.eks. er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne.
Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.
Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.
Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen, så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7f36.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-26 05:08:202018-10-27 08:50:29Lynguide til forståelsen af din hund!
I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Det sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!
Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.
Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:
Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.
De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:
De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.
De har vredt fået at vide, hvalpen er ALT for fed.
Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.
HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR?
HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?
Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?
Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:
”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.
”Skær maden ned til en fjerdedel”.
”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.
”Den skal kun have mad en gang om dagen”.
Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.
Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.
Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.
Det er grov mobning.
Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.
I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.
Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.
Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.
Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.
Tal nu pænt til hinanden.
Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.
Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/IMG_6945.jpg34563814Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-04-09 09:04:142017-08-09 12:05:26Snudeshaming: det er mobning af mennesker!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Skærmbillede-2017-04-03-kl.-15.40.46.png266476Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-04-03 13:46:492017-08-09 12:07:25Aftenshowet: Lad børnene selv lave ansøgningerne!
I disse dage verserer et opslag på nettet omkring et kuld killinger, der blev smidt i en skraldespand, men blev reddet i sidste øjeblik. Ordene omkring den ukendte person, der smed killingerne ud, er meget hårde og hadske.
Det er brud på dyreværnsloven at smide killinger ud, og det er IKKE OK.
MEN der er flere lag i hændelsen, som vi mennesker bør tænke over.
Læs mere her!
HVORFOR følte personen, der gjorde det – at vedkommende IKKE kunne henvende sig til den lokale dyrlæge, et internat, en hjælpeorganisation eller lignede og få HJÆLP, således det ikke var nødvendigt at skaffe sig af med dyrene på den brutale måde?
Måske fordi vi ofte er alt for hårde i vores kritik af hinanden, hvis nogen ikke kan magte opgaver, der for andre synes en selvfølge?
I stedet for at hade vedkommende og skrive vrede opslag, så se dig selv i spejlet:
er du en person, som andre ville henvende sig til på et lavpunkt, hvor næste skridt er handlinger, der får fatale konsekvenser for levende væsener og sikkert ikke er noget, som gerningsmanden har lyst til?
Var hændelse sket i mit lokalområde, ville jeg blevet meget trist. Trist over at personen ikke var kommet til mig og havde bedt om hjælp. Jeg ville føle, jeg havde fejlet.
Lad os arbejde for at skabe en kultur, hvor vi hjælper hinanden og ikke dømmer.
Folk, der gør ekstreme ting og skader dyr og mennesker, er almindeligvis i dyb krise.
I stedet for at kun at blive vred, så lad os arbejde for et samfund, hvor der også er plads til at bede om hjælp, det vil på sigt redde langt flere dyr fra en grum skæbne…
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/lrlabradr.jpg960934adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2017-03-29 09:44:122017-08-09 12:12:32Se dig selv i spejlet!
