Tag Archive for: Dyrevelfærd

Spørgsmål og svar om hundeloven

/i ,

Hvorfor skal vi overhovedet ændre en lov, der skal beskytte mennesker mod farlige hunde?

Fordi jeg også ønsker, at mennesker skal beskyttes mod farlige hunde. Men vi skal ramme de hunde, der faktisk er farlige. Problemet opstår, når en hund kan ende med at blive aflivet, ikke fordi den har gjort noget farligt, men fordi der er tvivl om dens genetiske ophav.” 

Jeg ønsker ikke en svagere hundelov. Jeg ønsker en bedre og mere præcis hundelov.

Men hvorfor tage chancen? Er det ikke bedre at forbyde nogle racer, hvis det kan forhindre bare ét alvorligt angreb?

Hvis vi kan dokumentere, at raceforbuddet er den bedste måde at forhindre alvorlige angreb på, så skal vi selvfølgelig forholde os til det. Men det skal være dokumenteret. Vi bør ikke aflive raske, ikke-farlige hunde alene ud fra en antagelse om race, hvis vi kan skabe sikkerhed på en mere målrettet måde.” 

 Er en pitbull ikke mere farlig end en chihuahua?”

En stor, stærk hund kan selvfølgelig forvolde langt større skade end en lille hund. Det ville være useriøst at benægte. Men skadespotentiale er ikke det samme som farlighed, og en hunds størrelse og fysiske kapacitet er ikke i sig selv et mål for, om den enkelte hund er farlig.

Race og genetik har betydning for hundens egenskaber, men de kan ikke stå alene som grundlag for at forudsige det enkelte individs adfærd. Om en hund udvikler farlig adfærd, handler også om individet, opvæksten, træningen, socialiseringen og ikke mindst ejeren og den måde, hunden håndteres på.

Det er den skelnen, der er afgørende: Race kan fortælle noget om hundens egenskaber og fysiske forudsætninger, men det er hundens konkrete adfærd, der fortæller os, om den udgør en fare. Samtidig har ejeren et afgørende ansvar for, hvordan hunden udvikles og håndteres.

Derfor bør vi bedømme hundens konkrete adfærd og ejerens ansvar – ikke på forhånd dømme den enkelte hund på baggrund af et racenavn. 

Men der må da være en grund til, at netop de 13 racer blev forbudt?

Det er netop noget af det, jeg gerne vil have undersøgt ordentligt. Hvad er det faglige grundlag for præcis de 13 racer, og kan vi i dag dokumentere, at forbuddet faktisk har gjort Danmark mere sikkert? En lov med så alvorlige konsekvenser bør løbende kunne tåle en grundig faglig og retssikkerhedsmæssig evaluering.

Det seneste beslutningsforslag B 74 lagde netop op til, at en kommission skulle gennemgå problemerne i den eksisterende hundelov, herunder retssikkerheden for hundeejerne, den varierende praksis mellem politikredsene og de lange pensionsophold, som nogle hunde udsættes for under sagsbehandlingen. Forslaget bortfaldt (da der blev udskrevet valg til Folketinget), men behovet for en samlet og fagligt funderet gennemgang er ikke blevet mindre.

For mig handler det derfor ikke om på forhånd at konkludere, hvad resultatet skal være. Det handler om at få undersøgt, om den nuværende lovgivning faktisk bygger på et tilstrækkeligt fagligt grundlag, om den virker efter hensigten, og om den kan forsvares både retssikkerhedsmæssigt og dyrevelfærdsmæssigt.

En farlig hund skal vi tage alvorligt – uanset race. En ufarlig hund bliver ikke farlig, fordi vi er usikre på dens stamtavle.

Men loven har eksisteret siden 2010. Hvorfor er det pludselig et problem?

Det er ikke pludselig et problem. Kritik af racebestemmelse og retssikkerhed har eksisteret i mange år. Det, der undrer mig, er snarere, at vi efter 16 år stadig diskuterer de samme grundlæggende problemer.” 

Hvis man køber en blandingshund uden papirer, har man så ikke selv taget risikoen?

Nej, det synes jeg er en urimelig præmis. Der findes tusindvis af helt almindelige blandingshunde uden stamtavle. At man ikke kan dokumentere samtlige aner i sin hund, er ikke det samme som, at hunden dermed er ulovlig. Og når konsekvensen kan være aflivning, mener jeg, at kravene til dokumentationen skal være meget høje.

Loven placerer faktisk dokumentationsbyrden hos besidderen, når politiet vurderer, at der er tvivl.  

Hvorfor er den omvendte bevisbyrde så problematisk?

Fordi det grundlæggende er et spørgsmål om retssikkerhed. I Danmark er vi ellers vant til et helt grundlæggende princip om, at det er myndighederne, der skal have et tilstrækkeligt grundlag for at gribe ind over for borgeren. Omvendt bevisbyrde findes ganske vist på enkelte områder, men her kan konsekvensen i sidste ende være, at en hund bliver aflivet. Derfor bør kravene til retssikkerheden og myndighedernes dokumentation være meget høje.

Efter hundeloven kan en hundeejer i praksis blive bedt om at bevise noget, som kan være meget svært – og i nogle tilfælde umuligt – at dokumentere: Bevis, at din blandingshund ikke har en af de 13 racer et sted i sit ophav.

Hvis hunden ikke har en stamtavle, hvordan skal en almindelig hundeejer så med sikkerhed kunne bevise det? Og hvis ejeren ikke kan løfte den bevisbyrde, kan konsekvensen i sidste ende være, at hunden aflives.

Det er netop dér, retssikkerhedsproblemet opstår. Manglende mulighed for at dokumentere en hunds fulde genetiske ophav bør ikke i sig selv være det, der afgør hundens skæbne. Når myndighederne kan træffe en så alvorlig og uigenkaldelig afgørelse, bør det kræve et solidt, fagligt og dokumenterbart grundlag.

Vi bygger normalt vores retssikkerhed på, at myndighederne skal have et ordentligt grundlag for at gribe ind – ikke på, at borgeren skal bevise, at myndighederne tager fejl. Når konsekvensen kan være aflivning, skal retssikkerheden være helt i orden.

Manglende bevis for uskyld bør ikke automatisk blive til bevis for skyld.  

Men politiet tager vel ikke bare hunde, fordi de ser forkerte ud?

Jeg vil  ikke mistænkeliggøre politiet. De administrerer den lovgivning, Folketinget har givet dem. Min kritik retter sig først og fremmest mod systemet. Problemet opstår, når der er tvivl om race, og vi ikke har en entydig objektiv metode til at afgøre den.

Men så kan man vel bare tage en DNA-test?

En kommerciel race-DNA-test er ikke det samme som en retsgenetisk facitliste. Resultatet afhænger blandt andet af referencepopulationerne og den metode, virksomheden anvender. Derfor bliver det problematisk, hvis man forestiller sig, at en DNA test alene nødvendigvis giver et sikkert juridisk svar.

Der har tidl. været brugt nogle DNA test til racebestemmelse, der ikke har været godkendt til juridisk brug. Det er jo dybt problematisk  

Når konsekvensen er liv eller død for hunden, skal vi altså have en metode, der er god nok.

Lucy – hvorfor er den sag så vigtig?

Lucy illustrerer for mig hele problemet. Vi har en konkret hund, som bliver fanget i et spørgsmål om race og genetisk ophav. Og så bliver diskussionen pludselig: Hvilken race ligner hun? Hvad siger forskellige genetiske oplysninger? Hvilket bevis accepteres? Imens handler sagen om et levende dyr, hvor den endelige konsekvens er aflivning.

Men hvis Lucy faktisk er en ulovlig blanding, skal loven så ikke bare følges?

Myndighederne skal følge gældende lov. Min kritik er netop, om vi har et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at afgøre, at en hund er omfattet af loven. Og derudover spørger jeg politikerne, om selve loven er rimelig og fagligt tidssvarende.

Det er pt. ikke tilstrækkelig bevist Lucy er en ulovlig race, tværtimod har en visuel vurdering fra flere dyrlæger ikke bedømt hende til at være en blanding af ulovlige racer. Dette er bleve tilsidesat i sagen.

 Er det her ikke bare hundeejere, der ikke vil acceptere loven?

Nej. Jeg er dyrlæge og har arbejdet med hunde i mere end 20 år. Jeg accepterer fuldstændig, at samfundet skal have mulighed for at gribe ind over for farlige hunde. Det her handler om, hvorvidt vi gør det på den fagligt bedste og retssikkerhedsmæssigt forsvarlige måde.

Hvad med ofrene for hundeangreb? Glemmer I ikke dem?

Absolut ikke. Et alvorligt hundeangreb kan være frygteligt, og selvfølgelig skal ofrene beskyttes. Derfor skal vi netop have en effektiv hundelov. Men jeg mener ikke, at hensynet til ofrene og hensynet til retssikkerhed er modsætninger. Målet må være at identificere de hunde, der reelt udgør en risiko.

Hvis du fik lov til at ændre hundeloven i morgen, hvad ville du så gøre?

Tre ting. Jeg ville få raceforbuddet fagligt evalueret. Jeg ville ændre proceduren omkring racebestemmelse og bevisbyrde, så en hund ikke kan dø på et usikkert grundlag. Og jeg ville sikre langt hurtigere sagsbehandling, så hunde ikke sidder isoleret i pension i meget lange perioder, mens deres sag kører.

Hvad er dit budskab til politikerne?

Få hundeloven evalueret. Bevar muligheden for at gribe hårdt ind over for farlige hunde, men sørg for, at ingen hund bliver aflivet på et fagligt usikkert grundlag. Vi kan godt skabe både tryghed for mennesker, dyrevelfærd og retssikkerhed. Det ene behøver ikke udelukke det andet. Send de hunde hjem der pt. er “klemt” og sidder på internat på et usikkert grundlag, deriblandt Lucy.

 

 

Møde om hundeloven!

/i , ,

Hundeloven på Borgen!

En spændende eftermiddag på Christiansborg hvor jeg havde møde med Christian Kirk, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti – og manden, der vil tage arbejdet med hundeloven skridtet videre og endnu en gang få sagen ind i Folketinget.

Forhåbentlig sammen med gode kollegaer på tværs af partierne!

Hundeloven bør ikke være drevet af partipolitik. Den bør være en fælles hjertesag med kærlighed til dyr for øje!

Det handler helt grundlæggende om retssikkerhed – for både mennesker og dyr.

DNA skal ikke alene kunne afgøre liv eller død.
Den omvendte bevisbyrde er et alvorligt retssikkerhedsproblem.

Det bør ikke være hundeejeren, der skal bevise, at hunden ikke er en ulovlig krydsning – måske vi skal se på en afskaffelse af raceforbuddet i dets nu nuværende form!

Man skal kunne have en blandingshund uden frygt for, at den pludselig bliver taget fra en, fordi man ikke kan dokumentere dens genetiske ophav.

Og så er der proportionalitetsprincippet!

Aflivning er den ultimative og irreversible konsekvens – både for hunden og dens familie. Derfor bør en så vidtgående afgørelse også kræve et særdeles sikkert og veldokumenteret grundlag.

Når konsekvensen er uigenkaldelig, skal retssikkerheden være tilsvarende stærk.

Der er mange aspekter i hundeloven, og heldigvis skal politikerne ikke selv levere alle svarene.

De skal derimod sørge for, at de rette fagfolk kommer omkring bordet – jurister, dyrlæger, adfærdseksperter, genetikere og andre med relevant viden – så loven kan blive gennemgået grundigt og på et fagligt fundament.

Og netop derfor håber jeg, at politikere på tværs af partier vil gribe den udstrakte hånd og være med!

Det her bør ikke handle om rød eller blå blok. Hundene kender ikke til partifarver!

Det bør handle om at skabe en hundelov, vi som samfund kan stå inde for – med faglighed, proportionalitet og retssikkerhed i centrum.

Tak til Christian Kirk – Dansk Folkeparti for at tage sagen alvorligt og for viljen til at bringe hundeloven videre på Christiansborg.

 

Hundeloven kommer til behandling! 

/i , ,

Første behandling af hundeloven (beslutningsforslag 74) sker den 7. april.

Det er en vigtig dag.

Hundeloven er aktuel for alle, der har hund – uanset race og størrelse.

Det er en kompleks lov, der umiddelbart kan være svær at gennemskue. Samtidig har loven store konsekvenser – både juridisk og følelsesmæssigt – for familier, hundeejere og ikke mindst hundene selv.

Når en lov kan føre til indgribende beslutninger om et familiemedlems fremtid, stiller det ekstra store krav til, at reglerne er klare, retfærdige og fagligt funderede.

Flere oplever i dag, at loven rummer uklarheder og elementer, der kan føre til uensartet praksis og afgørelser, som ikke altid opleves proportionelle i forhold til den konkrete situation.

Der er behov for at sikre, at vurderinger bygger på adfærd og konkrete forhold frem for generelle kategoriseringer, og at både retssikkerhed og dyrevelfærd vægtes højt.

Konsekvenserne af loven involverer mange følelser, og derfor kan der være en vis berøringsangst i debatten. Men netop fordi emnet er følsomt, er det vigtigt at turde tage det seriøst og fagligt.

Målet med beslutningsforslaget er forhåbentlig, at der sættes en grundig og saglig proces i gang, hvor relevante fagpersoner, eksperter og praktikere ser kritisk og konstruktivt på loven og kommer med et rimeligt, gennemtænkt forslag til revision.

En opdateret hundelov bør skabe tryghed for borgerne, styrke retssikkerheden og samtidig sikre en ansvarlig og evidensbaseret tilgang til regulering af hunde.

Jeg håber, der vil være opbakning blandt politikerne til at have hjertet det rette sted – og fornuften med – så forslaget kan komme videre.

For både dyr og menneskers skyld.

Hundeloven vedrører også dig!

/i ,

Et opråb om Hundeloven!

“Hundeloven? Det er da den med kamphundene!”

Nej. Det er det faktisk ikke.
Har du hund — uanset størrelse, race eller temperament — så er du i risiko for at blive ramt af lovens utilsigtede konsekvenser.

Forleden fik jeg endnu en henvendelse på klinikken, der knuste endnu en del af mit hjerte !

En familie stod tilbage i chok og sorg. Deres elskede, kun 4 år gamle golden retriever, Snus, var taget fra dem.

En helt almindelig, glad, velfungerende familiehund — uden nogen som helst adfærdsmæssige problemer.

På en gåtur kom Snus op at diskutere med en anden hund.
Der blev gøet, knurret og delt et par bask.

“Men det er da normalt?”

Ja! Det er helt normalt. Hunde er levende væsener — de har følelser, grænser og personligheder. Ikke alle hunde elsker hinanden, og nogle gange går det galt i et splitsekund. Alle hunde skal ikke kunne hinanden.

Men den slags skal IKKE koste en hund livet.

Alligevel blev Snus afhentet af politiet.

Og på baggrund af en politirapport — uden at møde hunden — besluttede den adfærdssagkyndige: Snus skal aflives.

En enkelt episode. Et øjebliks uheld. Et liv, der skal slukkes.

Desværre er Snus ikke den eneste.

Som dyrlæge hører jeg det igen og igen:
“Hvis uheldet er ude – kan jeg så miste min hund?”

Og sandheden er: Ja. Det kan du.

Selv den sødeste, mest stabile familiehund kan blive offer for en lov, der ikke ser helheden, men siger “snip, snap, snude – så er du dømt ude”!

Hundeloven skal laves om.

Vi skal turde spørge os selv:

Hvilket samfund ønsker vi?

Et samfund, hvor frygt og fordomme bestemmer?

Eller et, hvor fornuft, faglighed og respekt for liv får lov at råde?

Hundeloven skal i høring den 27. oktober.

Så JA – det handler også om din lille fluffy Snus🐾!

Hundeloven kommer på den politiske agenda

/i ,

Vi er nødt til at revidere hundeloven – for retssikkerheden og Lucys skyld!”
– Morten Messerschmidt i en kronik i dag i Avisen Danmark

Hundeloven har længe haft store og indgribende konsekvenser for både mennesker og dyr. Det er derfor glædeligt, at Morten – efter vores møde – har lyttet og nu tager sagen videre.

En revision af hundeloven er et vigtigt skridt for at sikre både retssikkerhed og dyrevelfærd.

Læs kronikken her:

“For snart fem år siden anskaffede Dot og jeg os en bomuldshund – Hugo. Han er blevet en del af familien, og i dag forstår vi slet ikke, hvordan vi har kunnet leve uden. Én af de mange indirekte glæder ved at blive hundeejer, er, at man bliver en del af et stort netværk af familier rundt i Danmark, som alle har hund og som derfor deler interesser, glæder og sorger. En af de sorger, som jeg efterhånden ofte møder, er, når myndighederne til familiers store overraskelse skrider til aflivning af en ellers velfungerende hund. Det kunne være lille Lucy, en lokalt elsket kærlig familiehund, som jeg netop har fået besked om, er dømt til aflivning – ikke pga. farlig adfærd, men pga. en usikker DNA-test. Lucy blev for nogle uger siden fjernet fra sin familie og isoleret – et indgreb i strid med dyreværnslovens ånd. Derpå blev der igangsat en gen-test, som uden at sige noget om hendes sind og i øvrigt trods producentens advarsler, nu bruges til at afgøre Lucys liv.

Det er langt fra første gang, jeg hører om den slags sager. Og selvom Dansk Folkeparti tilbage i 2010 var med til at indføre Hundeloven og forbyde en række hunderacer, vil jeg ikke lukke øjnene for, at loven i dag har skabt en uholdbar og retsløs tilstand for mange familier rundt i Danmark. Det kan vi ikke leve med. Derfor sender jeg nu det klare signal til Justitsministeren, at vi kræver en grundig evaluering af den nuværende lov med henblik på, at Folketinget hurtigst muligt kan genskabe retssikkerheden og rimeligheden for både mennesker og dyr. Hvor præcist linien skal slås, ved jeg ikke. Men det er der heldigvis mange andre, der har bud på; og derfor vil Dansk Folkeparti tage initiativ til, at der inden den nye folketingssamling afvikles en apolitisk høring i Folketinget, hvor alle parter kan komme til orde. Det er vigtigt, hvis vi skal sikre en fair og rimelig lov fremover, som faktisk har effekt efter hensigten – at sikre danske borgeres tryghed.

Da Hundeloven blev indført, var intentionen at beskytte borgere mod farlige hunde og skabe tryghed i det offentlige rum. Det står vi ved. Men når lovgivning over tid udvikler sig til at skabe større utryghed end tryghed – når den fører til vilkårlige indgreb i borgeres liv og retssikkerheden sættes over styr – ja, så er det på tide at tage et opgør. For det er ikke længere til at leve med, hvad der er blevet virkelig. Jeg hører om ældre damer, der får deres rolige familiehund fjernet af politiet, fordi en patrulje “synes, den ligner noget forbudt”. Om småbørnsfamilier, der må aflive en hund, de har haft i årevis, fordi politiets visuelle vurdering trumfer DNA-bevis. Om unge mennesker, der ruineres af pensionsudgifter og sagsomkostninger, fordi de nægter at underskrive en “frivillig aflivning”, forinden ulovlighed er påvist. Og hunde som efter år lange pensionsanbringelser er blevet permanent traumatiserede.

Dette handler ikke om følelser alene – det handler om principper. Principper om retssikkerhed, proportionalitet og forudsigelighed. Grundstenene i enhver ordentlig forvaltning, hvor borgere har mulighed for at indrette sig efter loven, hvilket i den grad er sat over styr i hundelovens nuværende udformning. Der er ikke sammenhæng mellem lovens udformning og virkeligheden. De forbudte hunderacer er ikke overrepræsenterede i bidepisoder – faktisk topper racer som schæfer og rottweiler i statistikkerne – også før hundelovens vedtagelse – og de racer er ikke forbudt. Ifølge nylige undersøgelser fra 2024-2025 er schæferhunde og rottweilere stadig blandt de racer, der oftest er involveret i bid, mens de forbudte racer sjældent figurerer i statistikkerne. I dag kan betjente på gaden alene ud fra udseende bestemme, at en hund skal tages fra sin ejer – uden reel dokumentation for, at hunden er ulovlig. Det er en praksis, der ville være komisk, hvis ikke den var så tragisk.

Hertil kommer krav om dokumentation, som er umulige at opfylde. Der findes ingen entydige gentests, der med sikkerhed kan bevise, at en hund ikke har en dråbe af en forbudt race i sig. Og selv når ejeren fremlægger en stambog eller en DNA-test, dokumentation, som myndighederne selv har opfordret borgerne til at benytte, afvises den ofte uden nogen form for begrundelse. Borgeren efterlades dermed uden mulighed for at vide, hvilken dokumentation der faktisk anerkendes som gyldig. Det udgør et klart brud på retssikkerhedens grundprincipper.

Den samme mangel på gennemsigtighed gør sig gældende i sager om skambid, hvilket også blev påpeget af Det Dyreetiske Råd i 2024. Vurderingen af bidets karakter mangler ofte den nødvendige præcision, idet konteksten for hændelsen udelades af vurderingen. Samtidig ser vi, at myndighederne ikke nødvendigvis følger en sagkyndiges vurdering af hændelsen, hvilket medfører en betydelig risiko for, at der træffes unødvendige afgørelser om aflivning.

Desuden har eksperter, gentagende gange, opfordret til en bagatelgrænse for forbudte gener i DNA-tests, da selv få procent kan udløse aflivning. Dyreetisk Råd skrev i efteråret 2024 til fødevareministeren og udtrykt bekymring over den udbredte brug af DNA-tests til at vurdere hundes race. Alligevel er ingenting sket. Det kan vi ikke være bekendt.

Som jeg skriver dette ligger Hugo og kigger dovent på mig. Han er min trofaste følgesvend og jeg tror, jeg kan være sikker på, at han aldrig vil blive taget. Men efter at have hørt de mange historier, føler jeg mig ikke sikker. For jeg kan da ikke bevise, at Hugo ikke har 1% forbudt dna i sig fra en fjern slægtning. Derfor bliver vi nødt til at stille nye krav til, hvor meget forbudt DNA en hund må indeholde, før den dømmes ulovlig. Er det én procent? En promille? I dag svæver svaret i luften – og derfor kan selv en hund med det reneste sind og et langt liv som familiedyr blive dømt alene på sin stamtavles skygger uden nogen tegn på farlig adfærd.

Dansk Folkeparti ønsker tryghed for alle. Vi ønsker ikke farlige hunde i gaderne. Men vi ønsker heller ikke et samfund, hvor lovlydige borgere mister deres kæledyr – deres familie – på baggrund af løse skøn og tilfældige vurderinger. Trods en stigning i antallet af hunde fra 550.000 i 2000 til over 800.000 i 2021 er antallet af registrerede bid faldet, hvilket indikerer, at bedre ejeransvar er nøglen. Derfor er det tid til en revision af hundeloven. Vi skal sikre klare, ensartede krav til dokumentation, så danske borgere har reel mulighed for at følge loven. Og vi skal have proportionalitet tilbage i sagsbehandlingen – så uskyldige ikke betaler med deres kæledyrs liv og deres egen psykiske trivsel for et system, der er kørt af sporet. Og hvis ikke ministeren vil tage initiativet, så gør vi i Dansk Folkeparti det gerne”.

Af Morten Messerschmidt

Læs kronikken her!

Hundelovens skyggeside!

/i ,

I går fik jeg igen et hjerteskærende opkald fra en dybt ulykkelig familie.

Deres elskede hund  Lucy var blevet taget på baggrund af en klage om, at hun havde gået uden snor. Det blev i den forbindelse vurderet, at hun *måske* indeholder en ulovlig race – og derfor blev hun anbragt på et ukendt internat, hvor hun nu afventer sin skæbne.

Hun er en super velfungerende gadehund fra udlandet, der har boet i Danmark siden efteråret. Hun er højt elsket af sin familie.

Lucy er endnu et offer for hundelovens dystre virkelighed.

Hun blev taget med, fordi man vurderede, at der måske kunne være en ulovlig race i hendes genetiske baggrund. Familien var knust og spurgte om råd. Det var hjerteskærende at skulle fortælle dem, at chancen for at de ser Lucy igen, er meget lille.

Som gadehund består hun realistisk set af et mix af alt muligt. Chancen for, at hun i en gentest “tester positiv” for en ulovlig race, er stor. Ren russisk roulette!

Hun afventer nu sin dødsdom – uden sin familie ved sin side.

Det er helt forkasteligt, at man i Danmark som hundeejer skal leve i frygt for, at ens hund pludselig bliver taget – udelukkende baseret på udseende!

Alle med “gadekryds” er derfor i farezonen og kan nemt blive “fældet” på baggrund af flere generationers krydsninger på tværs af racer.

Hundeloven skal laves om!

Der bør som minimum være en bagatelgrænse for andelen af “forbudte” gener i blandingshunde. Man skal ikke være bange for at få taget og aflivet sin hund pga. udseende!

Hunden er en kæmpe del af mange menneskers hverdag og bringer glæde og lys – også i de mørke tider.

Lad os se på loven igen og få den opdateret, så ingen uden grund skal frygte at miste deres elskede kæledyr!

Jeg er ikke advokat eller politi og vil ikke forholde mig til processen og detaljerne i forløbet.

Som dyrlæge vil jeg dog gerne sætte fokus på essensen: respekten for liv!

Jeg håber alt det bedste for Lucy. Skulle det – som ventet – ende fatalt, så vil hendes skæbne forhåbentlig inspirere til forbedringer af lovgivningen, så vi én gang for alle sætter en stopper for fortællinger som Lucys!

 

 

Hundeloven trænger til en revision

/i , ,

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg om hundeloven!

Hundeloven, som den ser ud i dag, er præget af forældede tanker om hundeadfærd og sikkerhed. Loven blev i sin tid skabt som et svar på en række alvorlige episoder med farlige hunde, men bygger primært på raceforbud i stedet for at se på den enkelte hunds opførsel og ejerens ansvar.

Det nuværende fokus på bestemte racer skaber en falsk tryghed og skaber frygt blandt hundeejere. Forskning viser, at en hunds adfærd langt mere afhænger af opdragelse, miljø og sociale erfaringer end af dens race. Derfor er det både urimeligt og ineffektivt at dømme hunde alene på baggrund af deres udseende.

Registrering af katte

/i , , ,

EU vil forbedre dyrevelfærden – men kattene risikerer igen at blive glemt!

Den 14. maj 2025 skal EU’s landbrugsudvalg (AGRI) stemme om en ny forordning, der skal sikre bedre dyrevelfærd og sporbarhed for hunde og katte i hele EU. Forslaget indeholder flere initiativer, der er vigtige skridt i  retning mod at bekæmpe ulovlig handel og sikre ansvarlig avl med dyr.

 MEN: Der er netop kommet forslag frem om, at kattene måske skal undtages fra kravet om obligatorisk ID-mærkning og registrering!

 I Danmark er katte i dag ikke omfattet af samme ID-krav som hunde. Det er frivilligt, om man vil lade sin kat id-mærke og registrere.

Hvis en kat ikke er id-mærket, kan den tages af enhver og videreformidles. Der er ikke krav om, den skal fremlyses.

Er katten derimod id-mærket og registreret, forholder det sig anderledes. Finder du en id-mærket kat, så skal du kontakte ejeren inde for 24 timer. Ejeren har derefter 24 timer til at hente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Lovforslaget, der skal behandles i EU, vil derfor have kæmpe betydning for vores katte.

Hvis forslaget vedtages uden undtagelse for katte, vil det betyde reel forbedring for tusindvis af dyr. Men hvis kattene bliver undtaget, risikerer vi at fastholde status quo – og det vil være en forspildt chance.

  • Uden ID og registrering er det nær umuligt at spore (u)ansvarlige ejere.
  • Herreløse og dumpede katte vil fortsat være usynlige i systemet.
  • Ulovlig avl og handel med katte kan fortsætte uden kontrol.

Hjælp med at hjælpe kattene! De fortjener lige så stor beskyttelse som hundene!

Hvis dine EU-politikere i halen: Bed dem stemme for at beholde kattene i forordningen om ID-mærkning og registrering.

Efter behandlingen i AGRI-udvalget den 14. maj 2025 vil forslaget gå videre til plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet og derefter til Rådet for endelig vedtagelse.

 

Gældende regler for katte i Danmark

Frivillig mærkning

Katte kan mærkes med enten øretatovering eller mikrochip. Dette er dog frivilligt og ikke et lovkrav.

Registrering

Efter mærkning kan katten registreres i et af de to nationale katteregistre: Det Danske Katteregister eller Dansk Katteregister. Registreringen er ligeledes frivillig.

Lovændring i 2021: Den 1. juli 2021 trådte en ændring i Mark- og Vejfredsloven i kraft. Denne ændring betyder, at:

Umærkede katte: Hvis en kat ikke er ID-mærket, kan den optages og videreformidles af enhver uden krav om fremlysning.

Mærkede katte: Hvis en kat er ID-mærket og registreret, skal finderen kontakte ejeren inden for 24 timer. Ejeren har herefter 24 timer til at afhente katten, ellers overgår ejerskabet til finderen.

Konsekvenser for katteejere

  • Mistet ejerskab: Hvis din kat ikke er ID-mærket og registreret, risikerer du at miste ejerskabet, hvis den bliver væk og findes af en anden.
  • Manglende genforening: Uden ID-mærkning og registrering er det vanskeligt at genforene bortløbne katte med deres ejere.
  • Uvis skæbne for herreløse katte: Mange katte ender som herreløse, fordi deres ejere ikke kan identificeres

Anbefalinger

  • ID-mærkning: Det anbefales kraftigt at få din kat ID-mærket med enten øretatovering eller mikrochip.
  • Registrering: Efter mærkning bør du registrere din kat i et af de nationale katteregistre.
  • Opdatering af oplysninger: Sørg for at holde dine kontaktoplysninger opdaterede i registret, så du kan kontaktes, hvis din kat bliver fundet.

Ved at følge disse anbefalinger øger du chancen for at blive genforenet med din kat, hvis den skulle blive væk, og du sikrer, at andre kan identificere dig som ejer.

 

 

 

Behandling af borgerforslag i Rudersdal Kommune

/i , ,

 

Danmark fri for fyrværkeri!

Kampen for et land uden fyrværkeri tog i aften et lille skridt mod at blive en realitet.

Vi har stillet et borgerforslag i Rudersdal Kommune, der foreslår at gøre Søllerød Sogn fri for fyrværkeri. Forslaget fik så mange stemmer, at det i aften var til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Min wingman, Anne Marie Mygind Wibroe, og jeg var derfor til stede for at fremlægge vores sag.

Det gik godt! Forslaget er nu sendt til videre behandling i et udvalg, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Udfordringen ligger i, om det rent lovgivningsmæssigt er muligt at indføre et kommunalt forbud.

Det mener vi, at det er.

Sikkerhedsstyrelsen – den statslige myndighed, der regulerer fyrværkeri – har bekræftet, at der er vide rammer for en sådan vurdering. Styrelsen understreger tydeligt, at når reglerne for brug af fyrværkeri fastsættes, skal der også tages højde for skader på dyrelivet.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver blandt andet Dragør som et kendt eksempel på en kommune, der har indført zoneforbud mod fyrværkeri.

Det er altså allerede en realitet i Danmark, at kommuner kan tage ansvar for at beskytte sårbare områder mod fyrværkeririsiko.

Vi har desuden en dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse. Brugen af fyrværkeri skader både kæledyr, landbrugsdyr og vilde dyr i naturen. Derfor må brugen af fyrværkeri betragtes som et brud på loven – og bør forbydes.

Sagen er endnu ikke afgjort, men vi følger den tæt og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Lykkes det at få gennemført et forbud i Søllerød Sogn, kan det skabe præcedens for andre kommuner. Vi er dermed et skridt nærmere en ny nytårstradition, der tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø!

 

 

Fornyelse er fremtiden

/i ,

Så du også TV2 til aften?

SLUT med krudt !Fornyelse og omtanke fremfor traditionen !

“Nu har vi jo en lang tradition for at fyre fyrværkeri af, så det mener jeg faktisk ikke dyrene skal bestemme” – sådan lød det fra en fyrværkerisælger, der til aften optrådte på TV2.

Tradition er én ting. Fornyelse og omtanke er fremtiden . Traditioner kan have værdi, men de bør også udvikles, så de afspejler vores nutidige forståelse og medfølelse. At holde fast i skadelige vaner kun fordi “sådan har vi altid gjort”, er ikke en stærk begrundelse.

Hvis ikke vi kan forny vores traditioner, fordi vi bliver bevidste om, hvad de har af konsekvenser for dem, der ikke selv vælger festen – så er vi et usselt folkefærd .

Nytåret handler om fællesskab og fejring. At inkludere dyrene i denne tanke er blot en udvidelse af, hvad vi allerede værdsætter – nemlig samvær og respekt for hinanden.

Nytåret kommer uanset hvad.

Lad os sige slut med fyrværkeri af respekt for dyrene.

Det er op til os at sikre, at det bliver en fest for alle – ikke kun dem, der selv har valgt at deltage !