Indlæg

Fyrværkeri tager livet af dyrene allerede før, krudtet skydes af!

Tre kære hunde og patienter gennem mange år med hver deres problematikker og sygdomshistorik aflagde os over dagen visit.

Der var i alle tre tilfælde ingen tvivl om, at vi skulle til at beslutte, hvornår det sidste farvel skulle eksekveres. Sygdom på forskelligvis gjorde, at det var ved at være tid til at sige farvel.

Der er mange følelser involveret i en sådan beslutning og flere hensyn at tage men uanset hvad, så er det altid dyrenes bedste interesse, der er den afgørende faktor for, hvornår vi slutter livet.

Alle tre hunde plejer hvert år at gennemleve et helvede, når det første krudt begynder at blive skudt af. De er med rette rystende bange for fyrværkeriets lys og lyd.

Alle hensyn skal tænkes med, når vi tager den alvorlige beslutning om livets ophør.

I alle tre tilfælde besluttede vi, det ville være helt urimeligt at ”strække” det sidste farvel til efter nytår.

Vi var bange for, hundene måske bogstavelig talt ville dø af skræk over nytåret, da kroppen simpelthen ikke ville kunne holde det det stress, som nytårets fyrværkerimedfører.

Himlen har derfor fået 3 store stjerner i dag, der uden tvivl vil lyse smukkere end noget fyrværkeri nogensinde kan fremkalde.

Brugen af fyrværkeri er simpelthen dyremishandling, der i dag med medvirkende årsag til at lyset blev slukket for nogle vidunderlige elskede dyr.

Fyrværkeri bør være forbudt hele året uden undtagelser.

Motivationen er kærlighed til dyr.

Fyr fornuftigt – drop krudtet!

Fyrværkerisalget er startet. Festen er i gang.

På samme tid er Danmarks største og ældre dyrevelfærds organisation Dyrenes Beskyttelse ude med en klar anbefaling: Forbud salg af fyrværkeri til private og begræns tidsrummet for tilladelse af affyring, da nuværende tilladelse er uforsvarlig.

Københavns Politi melder sideløbende ud, at straffen for at affyre fyrværkeri mod borgere, politi eller brandvæsen, skærpes med en tredjedel.

Landet lukkes ned, således at vi mindsker spredning af smitte med corona.

Mere end nogensinde virker det absurd at give tilladelse til brug at noget, der både er til skade for miljøet, bryder dyreværnsloven, samt øger antallet af hospitalsindlæggelser og tillige  er et ”våben” til personskade.

Fyrværkeri stimler folk sammen på gaderne kl. 24 – langt over den tid, hvor restauranter og barer pt. er lukket, da kombinationen af alkohol og festivitas vurderes at være en dårlig kombination, når coronasmitten skal holdes nede.

Dobbeltmoralen er tydelig, det tillades at folk flokkes i champagnerus og benytter fyrværkeri, men det tillades ikke at besøge restauranter ud på aftenen.

Det ville klæde Danmark, at tage Dyrenes Beskyttelses anbefaling til efterretning for dyrenes skyld.

Det vil bedre Danmarks smittetryk, hvis man fjerner den oplagte grund til, at folk vil på gaderne nytårsaften – nemlig fyrværkeri.

Det vil være respektfuldt overfor hospitalsvæsenet, hvis vi anerkender de begrænsede ressourcer og ikke lader pladserne bruges til skader, som følge af fyrværkeri.

Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab lancerer en kampagne,  med formålet at folk skal bruge fyrværkeri fornuftigt.

Den eneste ”fornuftige” måde at bruge fyrværkeri på er helt IKKE at bruge det.

 

 

 

 

Derfor skal din hund have dækken på i kulden!

Pludselig falder temperaturen. Derfor skruer vi op for varmen og finder de varme frakker frem.

Mennesker er ikke de eneste, der mærker kulden, vores firbenede venner kan i den grad også påvirkes af de lave temperaturer.

Giv hunden dækken på i kulden!

Har du en hvalp eller en ældre hund, skal du være særlig opmærksom på, at kulde og blæst kan være ubehageligt for dyret.

Er du i tvivl om, du skal give din hund overtøj på, når temperaturen daler?

Så er svaret; ja, det skal du!

Vores kæledyr er vant til at være indendørs i opvarmede hjem. Hunden er domesticeret og bor ikke udenfor i naturlige temperaturer. Hundens underulden bliver derfor sjældent så udviklet, at den varmer hunden tilstrækkeligt, når kulden for alvor mærkes.

Hvem har brug for et dækken?

Tager vi udgangspunkt i hunderacerne, så har korthårede og tyndpelsede hunde brug for et dækken. Det kan f.eks. være en whippet, beagle, staffordshire terrier, fransk bulldog, boxer mv.

Hunde, der ikke har underpels, eller som skifter deres pels, herunder  pudel, bichon, shih thu, yorkshireterrier mv. har også brug for et dækken.

De helt små hunderacer som chihuahua, cavalier king charles spaniel, gravhund mv. har også brug for ekstra varme i form af et dækken.

Ældre hunde har ofte slidgigt i kroppen og vil have stor glæde af lidt ekstra varme i form af et dækken, da leddene dermed bedre kan fungere, når de ikke er kolde.

Har du en lille hvalp, skal  den have et dækken på, når den er ude.

Jamen min hund fryser jo ikke?

Mange hundeejere fortæller, de ikke har indtryk af, at hunden fryser. Den ryster måske bare en anelse, men virker jo ikke kold?

Ryster hunden, betyder det, den lider af ”hypotermi”.

Det vil sige, kroppen er blevet kold, og musklerne sitrer for at generere varme. Det giver et signal til hjernen om, hunden skal søge varme.

Du skal som hundeejer, derfor altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, når den er udenfor.  kulden.

Alt; som hundeejer skal du altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, mens den er udenfor i kulden.

Danmark er både et koldt og blæsende land. Selvom temperaturen ikke er på frysepunktet, kan en kold vind være nok til, at du skal finde et dækken frem til hunden!

Giver du din hund et dækken på, når det er koldt, er på ingen måde det samme som at menneskeliggøre et dyr. Det er kun et udtryk for omsorg og kærlighed! 

At give din hund et dækken på, når det er koldt, er ikke ensbetydende med at menneskeliggøre et dyr. Det er blot et udtryk for omsorg og kærlighed.

Fysikkens love gælder for alle!

Det følgende er den naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor man skal være særligt forsigtigt, hvis man har en lille hund, når temperaturen daler!

Dyr danner varme gennem forbrænding (metabolisme).

Brændstof til forbrændingen er foder, der spises og omdannes til energi.

Den såkaldt metaboliske rate per kg kropsvægt er større hos små dyr end hos større dyr.

Den mængde varme, der afgives til omgivelserne, er selvfølgelig begrænset af, hvilken beklædning man er iført: fjer, pels eller bare hud.

Varmeafgivelsen er dog også afhængig af, hvor stort dyret er.

Mængden af varme, der leveres til omgivelserne er proportional med dyrets overfladeareal. Overfladearealet er igen proportionel med dyrets højde i anden potens.

Dyret indeholder en vis varmemængde (energi), der er proportional med dyrets rumfang, der igen er proportional med længdedimensionen i tredje potens.

Dette betyder, at forholdet mellem den varmemængde, som dyret indeholder og den varmemængde, som dyret afgiver bliver mere gunstigt, jo større dyret er.

Sagt på en anden måde, så afgiver store dyr mindre varme end små dyr.

Derfor fryser små dyr mere end store dyr.

Når hunden fryser, så øges forbrændingen (metabolismen), og der dannes varme.

Hvis et dyr udsættes for konstant kulde, så kan det øge deres forbrænding uden at ryste.

Dette sker via en øgning i stofskiftehormon, samt ved udnyttelse af fedt.

For English version click here!

Hundeloven skaber frygt – ikke tryghed!

Et sundhedstjek på dyreklinikken af den søde schæferhund Vigga, endte med at blive et besøg i følelsernes vold.

En gåtur i Bernstorffsparken nær var gået grueligt galt. Ejer, Vigga og en veninde var ude at gå en tur. Vigga gik ved deres side og snusede stille og roligt ned langs stien.

Pludselig kommer en fremmed hund løbende bagfra med kurs direkte mod Vigga. Den fremmede hund er en mellemstor hund af en ubestemt blanding, noget mindre end en schæfer.

Den gør ingen mine til at stoppe op, trods Vigga pænt vender siden til – på hundens sprog et tegn på venlighed og signal til, at man ikke ønsker en konflikt. Læs mere om hundens signaler her!

Viggas observante ejer når at se, hvad der sker, da hunden larmer på stien.

Hun får lige akkurat trådt ind mellem Vigga og den fremmede hund, før hunden rammer Vigga. Hun ser sig desperat om efter ejeren til den fremmede hund.

Længere nede ad stien kommer ejeren gående. Rettere slentrende. Han ser udmærket, hvad der foregår, men gør ikke mine til at afhjælpe i situationen.  Da han kommer hen, og endelig får hunden i snor siger han: ”ja, den kan jo ikke lide schæferhunde”.

Jeg havde Vigga og hendes ejer på besøg på dyreklinikken nogle dage efter, at scenariet havde udspillet sig. På mirakuløs vis var ingen kommet fysisk til skade, men sporene  skræmmer, og skrækken havde sat sig i kroppen:

Angsten for at miste!

Viggas ejer sagde, at det var lige præcis det her scenearie, hun som ejer af en større hund frygter.

Havde den fremmede hund nået at komme til Vigga, havde Vigga sagt fra. Den fremmede hund respekterede nemlig ikke Viggas sprog med de dæmpende signaler, så det ville have været  helt naturligt, at den havde bidt ud efter hunden, hvis hun var blevet angrebet.

Da Vigga var større end den fremmede hund, havde hun med al sandsynlighed været ”den stærkeste”.

Hundeloven skaber frygten!

Vi har en hundelov i Danmark. Den siger, at en hvis en hund har ”skambidt” en anden hund, kan den konfiskeres og i værste fald aflives.

Et bid er et øjebliksbillede!

Det er ikke usandsynligt, at Vigga havde endt med at give et skambid, hvis ikke der var grebet ind i tide.  Når man vurderer et bid, giver det et øjebliksbillede, men det fortæller dog intet om den kontekst, som biddet er opstået ud fra.

Menneskets ansvar!

I dette tilfælde var det ikke Vigga, der var problemet. Problemet var ejeren til den fremmede hund!

Han lader sin hund gå løs i en hundepark, velvidende om, at det er en bestemt type hund, nemlig schæferen, der ”trigger” noget i den.

I et sådan tilfælde bør man tage en snor på sin hund fra turens start, eller som minimum være ekstrem observant. Således kan ejer nå at reagere i tide og tage hunden i snor, når han ser  en schæferhund.

Det er meget almindeligt, at jeg hører om et scenarie a la dette i klinikken. Det er særligt ejere af store hunde, der er meget bange for, at deres hunde umotiveret bliver overfaldet af mindre hunde.

Skulle det eskalere i en konflikt, vil det nemlig typisk være de store hunde, der får problemet, på trods af, at det ikke hovedsageligt er deres ansvar trods de måske ikke har gjort noget forkert.

Den menneskelige faktor spiller tillige en stor rolle. Nogle menneskers evne til at udvise empati er ikke nødvendigvis altid til stede.

Det er ikke rimeligt, at hundeejere skal frygte for deres hunds liv og skæbne pga. en lov, der ikke løser problemerne.

Hundene bliver taberne i spillet, da samtlige konflikter er menneskets fejl, og ikke hundens.

En hund er menneskets kæreste eje. Frygten for at noget uretfærdigt kan true hunden og i værste fald føre til, at man mister den, er følelsesmæssigt særdeles hårdt.

Det skal ikke være frygt, der sætter dagsordenen.

Man må ikke være bange for at gå en tur med sin hund, fordi man frygter at møde det forkerte menneske på det forkerte tidspunkt.

Lad os tage hundeloven op til revision. Lad os respektere dyrene og tage ansvar velvidende om, at det er et makkerskab, hund og menneske i mellem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skal man dø af skræk?

Lille Bucky på 8 år har en alvorlig hjertelidelse. Hans hjerteklap lukker ikke, som den skal. Bucky er i behandling med flere slags medicin, men desværre vil hjertet med tiden blive dårligere og dårligere, og det er allerede skidt.

Bucky har det heldigvis pt godt.

Jeg havde en lang snak med Buckys ejer for at par dage siden. Vi snakkede om hans medicinering, hvad hun skulle holde øje med, og vi vendte også det uundgåelige sidste farvel, der en dag kommer.

Går tingene stærkt,  er det muligt, Buckys hjerte er blevet dårligere, når vi kommer til december.

Bucky er en af de mange dyr, der bliver hundeangst, når der bruges fyrværkeri.

Der er allerede taget alle tænkelige tiltag for at beskytte Bucky nytårsaften. Desværre skydes der af længe før og efter nytårssaften. Buckys ejer påpegede, er det nærmest umuligt at beskytte ham mod høje brag og lysglimt uanset hvad, der gøres.

Buckys ejer sagde at hvis vi i december er nået dertil, hvor Buckys liv er under overvejelse pga. det stadig svigtende hjerte, så skal han IKKE opleve tiden op til og efter nytårsaften.

Han er så bange, det nok ville tage livet af ham i set i skyggen af det dårlige hjerte.

Bucky er ikke den eneste hund, der er bange for fyrværkeri. Selv uden et svigtende hjerte som udfordring, er dyrene under hårdt pres i forbindelse med nytåret.

Jeg undrer mig til stadig over, brugen af fyrværkeri ikke er forbudt.

Dyreværnsloven skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Brugen af krudt er et direkte brud på loven.

Når jeg hører de overvejelser, som Buckys ejer fornuftigt gør sig, så gør det ondt langt ind i hjertet!

Der er absolut mange områder, hvorpå dyrevelfærden i Danmark kan opgraderes, noget mere komplekst end andet.

Det er bare en ”no brainer” at SELVFØLGELIG, skal det ikke være tilladt at benytte fyrværkeri på noget tidspunkt af året.

Buckys historie er bare endnu en trist erfaring fra den virkelige verden.

Her er liv og død ikke bare er en fiktiv fortælling, og det er kærligheden til dyr og respekt for liv, der sætter dagsordenen

Besøg på Christiansborg!

Et slag for dyrene blev i dag slået på Christiansborg💪!

Kira Eggers og jeg var til møde med Anders Kronborg.

Anders er ordfører for dyrevelfærd hos Socialdemokratiet!

Et meget konstruktivt positivt møde med en engageret sympatisk mand!

Retsordfører Jeppe Bruus deltog også og bidrog med saglighed og åbenhed
overfor floden af meninger rundt om bordet👌!

Vi havde flere emner på agendaen: Revision af hundelov, forbud mod fyrværkeri, bedre forhold for heste og meget mere.

Anders fik overleveret en mappe med skriftligt materiale til brug i den videre proces! Der blev givet positive hensigtserklæringer til mange af vores inputs og flere tiltag er allerede i støbeskeen til gavn for dyrene🙏!

Vi har en dyreværnslov i Danmark. Den foreskriver, at alle dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Desværre er der adskillige forhold, der direkte modsiger dette. Listen er desværre lang😞.

Folketinget er gået på ferie, men dyrene holder aldrig fri, og de kan ikke tale deres egen sag.

Dagens konstruktive positive møde er derfor et stort lyspunkt i forhold til at få forbedret dyrenes vilkår i Danmark.

Vi følger op på dagens møde, så stay tuned! Vi kæmper videre i dyrenes tjeneste❣️.

Tak til Kira Eggers for engagement og hjerte for dyrene!

Vildkattes smertehelvede!

ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER NEDEREST I TEKSTEN! 

Ikke alle dyr er så privilegerede at have en ejer, der passer på dem og hjælper dem, hvis de har ondt.

I Danmark lever et stort antal katte som vilde. Det præcise antal kendes ikke, men der formodes at være tale omkring 300.000-500.000.

På Artemis har vi de sidste 2 dage været i berøring to tilfælde at vildkatte, der havde brug for hjælp.

En observant ejer havde gennem længere tid lagt mærke til en kat, der ikke gik så godt på benene. Han havde derfor brug tid, tålmodighed og snilde på at få lokket vildkatten i en særlig kasse, så den kunne komme til dyrlægen i mandags.

Vi bedøvede katten. Samtlige kløer på katten var vokset så kraftigt, de gik ind i trædepuderne på katten. Flere af neglene flækkede på langs, da vi rørte dem og afslørede en lugt af råd. Da kløerne blev pillet ud af poterne, måtte vi sande skadens omgang var så stort og voldsomt, det ville være dyremishandling at lade den vågne igen. Katten fik fred, sparret for fortsat ulidelig smerte.

I dag blev endnu en lille kat bragt ind. Den var blevet fanget på et overvågningskamera set haltende voldsomt. I dette tilfælde var der tale om en meget betændt byld, som vi heldigvis kunne behandle, så katten overlevede.

Det skærer mig i hjertet ved tanken om alle de katte, der færdes vildt, som ikke får hjælp. Havde disse to katte ikke været så heldige at have nogle utrolig kærlige og observante mennesker i deres nærhed, havde de lidt en grum død.

Katten med de forvoksede klør må gennem lang tid havde gået rundt med ulidelige smerter, som intet dyr bør opleve.

Vi kan ikke ”overnight” løse problemet med vilde katte. Vi kan dog begynde med at lade det være lov pligtigt at id-mærke alle katte.

Desuden opfordre til at du reagerer, hvis du ser en kat (eller for den sags skyld et hvilket som helst andet dyr), der synes at være i smerte). Lad være med bare at ignorere det eller gå videre. Tal med din dyrlæge eller de mange dyreværnsorganisationer, der kan guide og hjælpe.

Alle dyr, store som små, har en sjæl og et hjerte og fortjener at blive behandlet med omsorg og respekt. Vejen dertil er lang, men små skridt på vejen tæller også.

Tak til de vidunderlige mennesker der bragte kattene ind.

 

 

 

 

 

 

Hjælp coronahvalpen – forbyd fyrværkeri!

Berlingske Tidende har i dag bragt følgende indlæg:

Hjælp coronahvalpen og forbyd fyrværkeri!

Coronaens skygge har gjort, en stor del af danskere har anskaffet sig kæledyr og givet lys i mørket.

En hvalp har nogle ”frygtperioder” i løbet af opvæksten. Det betyder, den er ekstrem følsom overfor nye indtryk og let bliver bange. Dårlige oplevelser sætter sig nemmere fast. Det er derfor meget vigtigt at tage hensyn til hunden og ikke forstærke dens reaktioner. Man skal derfor gøre alt for at undgå negative oplevelser.

Frygtperioden kommer bl.a., når hvalpen er 9-10 måned. En hvalp er typisk klar til at flytte hjemmefra mellem 9 og 12 uger.

Det betyder, den i december netop er omkring 9-10 måneder, forudsat den ankom i april eller maj måned.

Omkring nytårsaften er hvalpen på et af sine mest følsomme alderstrin.

Brugen af fyrværkeri vil derfor være en ekstrem voldsom oplevelse uagtet hvor meget tilvænning, der er lavet forinden.

En frygtperiode er netop karakteriseret ved, de ting, man plejer at være ok med, bliver uhyggelige.

Lad os tage ansvar og hjælpe de mange dyr, som coronaen gjorde muligt at give et hjem.

Lad os forbyde alt brug af fyrværkeri hele året.

Coronahvalpen har ikke fortjent at opleve frygtperioden med bulder, brag og ekstremt lys.

En oplevelse, der for alle dyr, kan sætte livsvarige ar på sindet.

 

Død af skræk?

Fyrværkeri skal forbydes!

Denne lille ræv blev indleveret på dyreklinikken Artemis til morgen. Den blev fundet i en kælder efter nytåret, hvor den formodes at have søgt tilflugt for nattens bulder og brag😞!

Den lille ræv overlevede ikke.

De mange vilde dyr, der færdes i naturen, har ikke mange chancer for at beskytte sig selv mod nytårets krudt og kugler. De skræmmes, og angsten flytter med, selvom nytåret slutter.

Fyrværkeri bør forbydes hele året uden undtagelser.

Myte: Det er dyreejerens egen skyld, hvis hunden er bange for skyderi

Stort set alle ejere af en hund ved de fra barnsben skal lære hvalpen lyden af fyrværkeri at kende!

Opdrætteren har ofte helt tidligt startet træningen, der så følges op i det nye hjem.

Trods alle gode intentioner, så er det ikke muligt at efterligne en rigtig nytårsaften.  De voldsomme lysglimt, pludselige lyde og lugten af krudt i et stort mismask kan ikke streames fra youtube.

Man kan naturligvis til en vis grad præge hundene gennem lydtræning, der kan hjælpe dem en smule.

Alle hunde er forskellige. Nogle er mere sensitive end andre, så små indtryk fylder stort.

Hundens hjerne kan kun rumme en vis mængde indtryk, der skal bearbejdes og bruges.

En hvalps evne til at håndtere nye indtryk er yderst begrænset, og derfor er det at skulle forholde sig til nytårsaften fyrværkeri en meget stor opgave, der meget nemt mislykkes.

Simpelthen fordi hvalpen ikke har kapacitet til det. Den manglende båndbredde skyldes, vi i hverdagen beder hvalpen rumme rigtig mange ting, og nytårsaften er en kæmpe opgave, der udfordrer både hørelse, syn og lugtesans voldsomt.

Har man en ældre hund, der måske er udfordret af slidgigt og nedsat syn, så bruger hunden rigtig mange kræfter på at holde sig selv gående. Det vil sige hundens overskud til at håndtere fyrværkeri (og andre situationer), bliver nedsat.

Derfor er det ikke ualmindeligt at ældre hunde, der aldrig tidligere har været bange for skyderi, pludselig kan blive det.

Velvidende nogle hunde ikke er bange for skyderi, så er langt de fleste det. Frygten kan optræde i mange forklædninger. Nogle gør helt vildt, gemmer sig i kælderen, ryster, halser, piber eller går hvileløst rundt.

Det er en normal sund reaktion for en hund at reagere på skyderi. Hunden hører 4,5 gange bedre end et menneske, så nytårsaften er meget højlydt set fra hundens snude.

Når noget faretruende dukker op, så reagerer kroppens nervesystem og siger, man skal passe på.

De forskellige stresshormoner produceres og resultatet viser sig på forskellig vis, så hunden kan passe på sig selv og håndtere en farlig situation.

Det er unaturligt for en hund overhovedet ikke at forholde sig til fyrværkeri, da det er farligt og en trussel mod hunden. En hund skal ikke lære totalt at rumme skyderiet, da den skal kunne passe på sig selv.

Du kan hjælpe din hund nytårsaften ved IKKE at overstimulere den, da dens kapacitet til at håndtere skyderiet dermed bliver større.

Det er derfor ikke korrekt, at hvis hundeejeren bare vænner hunden til høje lyde, så er brugen af krudt ikke et problem.

Brugen af fyrværkeri bør derfor totalt forbydes – for dyrenes skyld.