Indlæg

Gensyn med min russiske Rada!

Det føltes, som var det i går, jeg for første gang mødte Rada.

I Københavns lufthavn december 2018 en sen aften. Hun ankom i en transportkasse, hvorefter vi overnattede sammen på Artemis. Kulminationen på en længere proces, hvor jeg sammen med Thomas Rathsack hjalp med at samle penge ind til et internat i en fjern del af Rusland. Aktionen medførte, vi Rada til Danmark – eskorteret af Chelina Andersen, der i sin tid satte det hele i gang🙏.

Den trebenede gadehund fandt et nyt liv i Danmark.

Hun bor i dag hos den sødeste familie på Sjælland, hvor hun er en del af flokken sammen med hendes 2 bulldog kammerater. Hun klarer livet på 3 ben fabelagtigt🙌.

Der kommer ofte up-dates fra Radas familie – primært søde billeder fra snudeture ved vandet og fortællinger om en hund, der er faldet så godt til, at internatet synes som en by i Rusland!

Rada skulle i går til årligt sundhedseftersyn. Familien er så sød at tage en lidt længere tur, så jeg får fornøjelsen af at se hende. Da hun trådte ind på klinikken, gik hun til min glæde med det samme hen til mig – jeg bilder mig ind, hun kan huske mig🧐.

Rada klarede serviceeftersynet og blev mere end godkendt. En negl begyndte at bløde – noget hun ikke ænsede, hvortil ejeren så rationelt sagde: ”Lise, hun har nok været udsat for værre ting i Rusland”, sådan kan tingene hurtigt komme i perspektiv.

Trods jeg sjældent ser Rada, så har hun sat sine potespor. Hendes vidunderlige sind, hendes fortælling og det hun repræsenterer, gør hende meget unik for mig. Hun er et levende bevis på, det nytter at hjælpe og lave nedslagene, selvom hele verden ikke kan reddes.

Der er stadig folk, der stopper mig og spørger, hvordan det får med de russiske gadehunde.

Jeg får også nogle gange stukket penge i hånden fra folk, jeg ikke kender, der siger, det er til de russiske hunde. Ligesom tæpper og kurve afleveres på klinikken med meldingen om, det helst skal sendes til Rusland😃.

Vi kunne hjælpe internatet, da Chelina befandt sig på stedet. Jeg sender ikke penge afsted uden, der er en person, jeg stoler 100 % på, der administrerer brugen på location – så i disse dage er der andre steder, der får hjælpen.

Skal Chelina retur til stedet, så kan vi måske hjælpe igen!

Rat var savnet i går. Han vogter også i den grad over Radas ve og vel, ligesom vi alle våger over hinanden.

Pote- og fodspor går hånd i hånd gennem livet, så pas på dem 🐾🐾.

Reflektioner om hundeloven!

Hundeloven viser sit grimme ansigt i mange forklædninger! 

 

I går eftermiddags var Artemis omdrejningspunkt for en afsked lidt udover det sædvanlige. 

 

Det er Charlotte, ildsjælen fra Fair Dogs, der havde lavet set-uppet, og hun var med hele vejen. 

 

En hund, der hedder Titan, har tilbragt 16 måneder på et internat! Han dør kort tid før, hans sag skal for retten. En ulykkelig ejer, vil gerne have lov at sige farvel til sin ven, der ikke er blevet mindre betydningsfuld trods den lange adskillelse.

 

Der er dog et praktisk problem, da hunden blev sendt til obduktion, så dødsårsdagen kunne bestemmes, før afskeden kunne finde sted. 

 

Det blev derfor arrangeret at Titan blev bragt til Artemis. Her skulle en afsked mellem hund og ejer finde sted, og Titan skulle sendes anstændigt til kæledyrskremering.

 

Titan ankom i en rød pose. Vi iførte os hansker og forklæder af hensyn til hygiejnen. Da posen åbnes bredte sig med det sammen en særlig lugt i rummet. 

 

Vi dyrlæger kender lugten alt for godt. I forbindelse med det sidste farvel, sker det at et dyr dør og lægges på frost for derefter at skulle tøs op igen. Det giver en helt speciel tung dunst, der lugter af død, forfald og råddenskab! 

 

På grund af obduktionen kom Titan retur bogstavelig talt i 2 dele. I den ene pose lå bagparten med dertil hørende organer. I den anden posen lå forparten med dertil hørende organer. Til min store lettelse var det søde hoved ikke maltrakteret. 

 

Jeg synes Charlotte tog det flot. Uanset hvor mange døde hunde og obduktioner, man har set, så var det her meget specielt. 

 

Omstændighederne omkring Titans vej til den røde pose, gør indtryk. Den måde han blev præsenteret på, da vi åbnede sækken, var ikke et kønt syn. Bare lugten vil være nok til at slå en ”civil” ud, vi dyrlæger er jo mere rutineret i det – men Charlotte holdt hovedet højt og hjalp uden at kny. 

 

Det var umuligt at sige noget om Titans dødsårsag, hvilket heller IKKE var min opgave. Vi fik efter bedste evne lagt Titan med et tæppe over sig, således det var hans fine hoved, der var i fokus. 

 

Titans ejer ankom og fik sagt farvel. Det gjorde ondt på hele klinikken at vidne den smerte, som han tydeligt udstrålede: ikke at have set sin elskede hund i 16 måneder, for derefter at skulle sige farvel til en død hund, der selv efter sin død ikke fik lov at få meget værdighed med sig i graven. 

 

Hele episoden satte mange tanker i gang.  

Nok er nok!

Siden hundeloven blev en realitet, er jeg gang på gang blevet konfronteret med den gennem mit arbejde som dyrlæge. Nu må NOK være nok!

 

Loven må og skal laves om. 

 

Dyrene er taberne, og mennesker bliver ødelagt. 

 

Loven skulle blandt andet skabe tryghed. Hvis der er noget, den lov har skabt, så er det frygt blandt alle, der har hund. Folk er bange. Meget bange. Bange for deres hund pludselig bliver dømt til aflivning eller bliver taget fra dem, fordi der opstår en situation hunde i mellem, der mistolkes af den forkerte person. 

 

Dertil kommer at de mennesker, der har oplevet konsekvenserne af loven, har om noget mistet troen på et retssamfund. Det er ikke at skabe tryghed og tillid. Vi skal ikke have love, der er baseret på frygt og misforståelser.  

Hundens sprog er vejen frem!

ALLE hunde har et sprog. 

Bliver vi mennesker bedre til at lære dette, vil rigtig mange konflikter hund og hund og mennesker i mellem kunne undgås, og det ville ikke være nødvendigt med en hundelov. 

Læs om mødet med andre hunde her!

Ideen om, at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed, er forældet. Jo mere vi mennesker lærer om dyrene, jo bedre bliver vi også til at lære vores egen hund at kende og ved, hvad hunden er tryg ved – og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt. 

Læs mere om hundens sprog her!

Det er os mennesker, der er problemet, men det er dyrene, det går udover. 

Hundeloven er baseret på nogle forkerte præmisser.

Jeg ønsker ikke et samfund, hvor det er frygt, der driver folks handlinger. Det skal være tillid, viden og omsorg, der skal være de bærende elementer. 

Så lad os få en oplyst debat, så vi kan få skabt en ny præmis, således hundeloven ændres. Dyrene fortjener bedre. 

Titans afsked blev pludselig et konkret eksempel på den virkelighed og skæbne, som hundeloven har dikteret. 

Vi fik gjort rent efter alle forskrifter, hvor Titan blev stedt til hvile! Den råddenskab som loven kommer med vil ikke forsvinde, uanset hvor rent nogle prøver at gøre det. 

Fordi man har en snude, har man ikke en stemme. 

Mit ærinde er altid dyrenes sag, og der er fortsat og til stadighed meget at kæmpe for. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil hjælper fortsat!

Tak for støtten til ”Inges Shelter” i Egypten. Stedet gør et kæmpe stykke arbejde for lokalt at hjælpe de mange gadehunde i byen, der ofte bringes meget syge til internatet.

De donerede penge er indtil nu blevet brugt til at forbedre de fysiske forhold for dyrene. Der er blevet indkøbt tæpper, hundene kan ligge på og holde varmen til vinter, foderskåle, kasser til opbevaring og diverse hygiejnemidler.

Der indkøbt ordentligt foder, så dyrene bliver rigtigt ernæret.

Der er desuden brugt penge på, at de frivillige på stedet bedre kan hjælpe de mange tilskadekomne hunde, der oftest er forgiftede.

En forgiftning er meget smertefuldt for en hund eller kat og uden hjælp, går dyrene en pinefuld død i møde. Foruden den store forsyning af medbragt medicin, er der indkøbt yderligere remedier, der kan afhjælpe dyrene ved forgiftning og anden sygdom.

En del af pengene afsættes til dyrlægeregninger lokalt.

Vores donation har allerede gjort en stor forskel. Det er dog stadig en dråbe i vandet med henblik på fremtiden for internatet. Vi håber derfor at stadig at modtage støtte til projektet.

Vi har pt en dansk veninde på stedet, der stadig har nogle dage tilbage på internatet, hvor hun vil sikre pengene bruges rigtigt. Hun fortæller, vores hjælp er utroligt værdsat mere end ord kan beskrive det. Birgitte vil fortsat løbende sende rapporter fra stedet, så vi følger, pengenes rejse og forbedringerne på internatet.

Vil du hjælpe?

Send en indbetaling til mobile pay 71764.

Sammen kan vi gøre en vigtig forskel for vores snudevenner i en anden del af verden.

Behovet for hjælp er meget stort, så selv en lille donation hjælper.

 

 

Hjælp os at hjælpe et internat i Egypten!

Hjælp Thomas Rathsack og jeg med at støtte et dyreinternat i Egypten!

Internatet ”Inges Shelter” ligger i Mubarak i Egypten. Internatet huser omkring 30 hunde fra Egypten, der alle venter at blive adopteret af lokale eller udenlandske familier.

Inge, der er ophavskvinde til steder, kommer fra Holland men har slået sig ned i Egypten. Her har hun dedikeret sit liv til at hjælpe dyrene.

Hundene på stedet er syge til start. De fleste er fundet syge på gaderne og bragt til internatet.

Det er meget almindelige at forgifte dyr i Egypten. Stedet hjælper dyrene på fode igen, hvorefter de sættes retur.

Mange af hundene kan dog ikke komme retur på gaden, så de bliver på stedet. Her gør man, hvad man kan for at finde nye hjem.

Det er ikke nemt at få en hund ud af landet,  Fødevarestyrelsen har strenge krav omkring hundene, der sendes videre.

Desuden er det “ikke bare” at adoptere en hund fra udlandet. Den lange transport kan være meget skadelig for dyret, og mange af hundene bærer traumer på sjælen med sig. Jo mere hjælp, vi kan give lokalt på internatet, jo bedre for dyrene.

Internatet mangler alt. Medicin, foder, forbindingsmaterialer, dækkener, hygiejneartikler og meget mere. Stedet er afhængig af frivillige kræfters hjælp.

Se video fra internatet her!

I dag drager en dansk veninde Birgitte Brogaard afsted for at hjælpe internatet i en uges tid.
Hun hjembringer en af stedets mange hunde den trebenede Lucy for at give hende et godt hjem i Danmark.

Vi vil gerne hjælpe hende med at hjælpe hundene på stedet. Det faktum, vi har en person på stedet, gør en stor forskel. Sådan sikrer vi os pengene bruges rigtigt, og der kan sættes system i hjælpen.

Vi har til start pakket en kuffert fuld af medicin, medicinske shampooer, forbindingsmaterialer mv., som Birgitte bringer med til internatet.

Vi vil gerne give hende muligheden for at tage på indkøb i Egypten og lokalt indkøbe foder og andet, der vil gøre en kæmpe forskel på internatet.

Vil du støtte os og Birgitte, så send en indbetaling til:

Mobilepay 71764

Alle beløb gør en forskel!

Tak for hjælpen.

 

Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?

Hellerups hunde tager til fest på Hotel Clarion!

Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?

Så er nytårsaften den værste aften på hele året.

Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.

Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.

Der er dog hjælp at hente den 31.december

Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.

Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.

Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?

Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme

Godt nytår…

Ulveunger på Artemis!

Torsdag aften fik Dyreklinikken Artemis besøg af en lidt anden slags dyr end almindeligt: nemlig ulveunger! Ikke den slags der i disse dage er jaget vildt, men varianten i grønne uniformer, i alderen 8-10 år og på udflugt med spejderkorpset i Hellerup.

De skulle besøge dyreklinikken som et led i et tema om dyr.

Kl 18.30 var venteværelset invaderet. Banderne stod klar, men ikke på den måde der forårsager ”everybody down”.

Bande 1 og bande 2 blev fordelt i klinikken konsultationslokaler.

Det ene sted blev ulveungerne udfordret på deres viden om, hvad en hund kan tåle at spise.

Man må f.eks. ikke give hunden chokolade, løg, rå kartofler mv. Man skal derfor skynde sig at spise slikket selv, så snuden ikke få snuppet det først.

I det andet lokale stod jeg klar med labrador Molly. Udstyret med et stetoskop fik vi lokaliseret Mollys hjerte, og alle fik lov at lytte til slagene.

Det er ikke helt nemt at høre, så det krævede dyb koncentration og lidt tid for ulveungerne, før hjertets rytme fik fat i bevidstheden.

Fra klinikken gik turen til førstesalen hvor Mie Harting gennemgik pindsvinets udfordringer. Mange har pindsvin i haven, og der er meget, vi alle kan gøre for at hjælpe de små dyr på vej i livet.

Hanne Truelsen fra Snudekompagniet afsluttede med en gennemgang af hundens sprog. Vi mennesker kan lære hundens sprog, men ”hundsk” er ikke på skoleskemaet (endnu).

Jeg er mægtig glad for spejdernes initiativ til at tage ulveungerne med på besøg på Artemis.

Hvis man i en ung alder lærer om dyr og forstår at bag hver eneste lille snude banker et hjerte med følelser og intelligens, så omgås man dyr med en anden respekt og omsorg.

Forhåbentlig vil det sætte sit præg på ulveungernes forhold til dyr, og de bliver ambassadører for snuderne!

Husk at spejdere er fremtidens ledere!

Er ulveungerne med på snudeholdet, så ser fremtiden lys ud for vores dyr!


Der er FÅRår i luften!

Repertoiret bliver udvidet i disse dage.

Lørdagen bød på store oplevelser ude på landet.

Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.

Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.

Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.

Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.

Store fårventninger!

Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.

Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.

Fårene stod forsamlet på en mark.

Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32. 

Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.

Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.

Til dette formål bruges en hyrdehund.

Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.

Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.

Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.

Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.

Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.

Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.

Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.

Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.

Aktionen!

Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå  tilbage til flokken.

Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.

Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.

Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.

Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.

Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!

 

 

 

 

 

 

Et lille pip til eftertanke!

I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!

Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.

Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.

Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.

En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.

Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.

Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.

Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂

Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.

Operationen!

Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.

De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.

Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.

Fugleperspektivet!

Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.

Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.

Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.

Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.

Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!

 

Tirsdag den 20. februar!

I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:

Meldingen om at Gok har det godt 

Vores høne har klaret rævens brutale angreb!

De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!

Gok trives!

Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!

Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?

Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!

 

Fra Rusland til Danmark på 3 ben!

Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til  Danmark!

Mandag d. 15. januar kl. 21! 

Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur? 

Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde? 

Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?

Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.

Ankomst til Danmark!

Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat. 

Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning. 

Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.

Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede. 

I starten var hun trykket. 

I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.

Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen. 

Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.

På 3 ben!

Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.

Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten. 

Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i. 

Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt. 

Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.

Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten. 

Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude. 

Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!

Hvad nu?

Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.

Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu. 

Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.

 En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn. 

At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.

Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv. 

Det gør en forskel at hjælpe en hund også selvom man ikke kan redde alle!

Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.

Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.

Respekt for livet!

Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.

Udefra set vil nogle måske tænke 3 ben? Er det et liv, der er værd at leve?

 JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset. 

Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten. 

Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.

Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.

Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen. 

Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem. 

I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted. 

Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.

Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse. 

Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes. 

 

Tænk dig om, før du tænder bålet!

”Vi elsker vort land” – Men vi elsker dyrene mere!

Tænk dig om, før bålet tændes i morgen!

Et bål bestående af en stor stak grene og brænde er et yndet bo for pindsvin og andre små dyr.

Hvert år mister mange pindsvin livet, fordi de brændes af i bålet.

Du kan dog gøre meget for at redde pindsvin og andre dyrs liv.

Det kræver bare lidt omtanke og arbejde!

FLYT bålet. Dermed slipper dyrene ud af dødsfælden.

Kan du ikke flytte bålet, så ”rod” i bunken med en lang stav dagen i gennem, således lyd og bevægelse måske får de små dyr til at tage flugten og redde livet.

Nå bålet skal tændes, så skal du IKKE smide en masse tændvæske på bålet og sætte ild i det hele på en gang.

Start afbrændingen fra toppen. Dyrene vil måske registrere varmen og flygte fra stedet.

Mange dyr risikerer at få alvorlige forbrændinger pga. bålet, hvis de ikke når at slippe væk. De færreste kan overleve i naturen med grimme skader, og de vil måske dø en pinefuld død.

Antallet af pindsvin er dalende i Danmark.

Lad Skt. Hans bålet være til inspiration for eftertiden og lav din have mere venlig for pindsvin. Byg nogle gode steder for dyrene a la et Skt. Hans bål.

Husk også at passe på vores andre kæledyr.

Hunde og katte er meget udsatte for at få brændte poter, så SLUK ilden efter jer. Små gløder gør også ondt!

Det allerbedste du kan gøre er HELT at DROPPE bålet – for dyrenes skyld!