Indlæg

Angsten hænger ved efter nytårsaften!

”Han har slet ikke villet ud at gå tur”, ”han har ligget under sofaen de sidste 2 dage”, ”hun farer sammen ved den mindste lyd”.

Efterspillet oven på nytårsaften er hjerteskærende.

Rigtig mange kæledyr bærer nemlig traumerne med sig, når de bliver bange for fyrværkeriet, så skaden er ikke bare begrænset til nytårsaften.

Når dyr udsættes for et alvorligt traume, som fyrværkeri udløser, så sættes hele kroppen i alarmberedskab. Det medfører, at hunden vil virke mere nervøs og ængstelig end almindeligt.

Den vil ofte have en lidt mere udadreagerende adfærd forstået på den måde, at den lidt lettere vil sige fra overfor ting, den ellers plejer at håndtere fint.

Når hunden stresses, bliver evnen til at rumme hverdagen nemlig forringet.

Det kan f.eks. komme til udtryk ved:

  • Hunden gør af ting, som den ikke plejer at reagere på.
  • Den er ikke glad for at blive børstes.
  • Den tisser indenfor, når den er alene hjemme.
  • Den snapper ud efter et menneske eller en anden hund. Det sidste en hund ønsker at gøre er at bide. Bider hunden, er dens grænser blevet overskredet. Er hunden stresses pga. fyrværkeri er lunten kortere, og den reagerer hurtigere.
  • Den har svært ved at finde hvile og sover dårligt.

Hvis din hund har det svært i disse dage, skal du passe godt på den.

Udsæt den ikke for mange mennesker, hunde og nye ting.

Pres den ikke til noget, den ikke har lyst til, vil den ikke gå tur, så lad være. Stil ikke for store krav, men lav rolige hyggelige aktiviteter som f.eks. søgning efter godbider eller en gåtur i langsomt tempo med tid til en masse ”snuseri”.

Fyrværkeri skader dyrene, ikke bare nytårsaften men i lang tid derefter, måske endda for livet.

Fyrværkeri skal forbydes hele året – uden undtagelser for dyrenes skyld.

Brugen af fyrværkeri skader dyrene!

Brugen af fyrværkeri SKADER dyrene😞!

Berlingske har idag bragt mit indlæg, der endnu engang opfordrer til et forbud mod brugen af fyrværkeri, der er et direkte brud på dyreværnsloven🤛:

”Samfundssind”, ”hold afstand” og ”pas på hinanden” må være det forgangne års største fusere. Aldrig har sætningerne dog klinget så hult, som når vi når nytårsaften.

Afskydning af fyrværkeri er symbolet på alt det, der ikke har med de fine floskler at gøre.

Brugen af fyrværkeri påfører dyr unødig smerte og lidelse, hvilket ikke har meget med samfundssind at gøre.

De høje lyde og lysglimt forårsager angst hos dyr, det gælder både kæledyr og dyr, der lever frit i naturen🦌.

Mennesker stimler sammen på gaden helt uden afstand, så de i deres beruselse kan lege med ilden og risikere at gøre stor skade på dem selv og i den grad dyrene.

Problemet er ikke solitært til nytårsaften, da angsten hos dyrene flytter med ind i det nye år og kan give invaliderende psykiske problemer for dyrene, der i den er degraderende for livskvaliteten😌.

Menneskets forlystelsessyge udviser hverken samfundssind eller passer på nogen som helst, tværtimod👎.

Det er på tide, vi ligger krudt og knald på hylden og dermed er med til at give dyrene et godt liv💛.

Brugen af fyrværkeri er decideret et brud på dyreværnsloven og skal være forbudt hele året uden undtagelser🙏.”

Læs mere om kampen for at få fyrværkeri forbudt her:

Vi tager kampen op i parlamentet!

Kommunerne bør forbyde fyrværkeri!

Farvel til en hund med angst for fyrværkeri!

Sig farvel til krudtet!

Velfærd står foran fyrværkeri!

Et sekund ændrede Lunas liv!

Hjælp din hund gennem nytårsaften!

 

 

 

 

 

 

 

Tænder afslører ulovlig hundehandel!

Den dejligste lille pudel kom til tjek på dyreklinikken.

Hunden var i sommers købt i et østeuropæisk land og bragt til Danmark sammen med familien.

Bedre sent end aldrig, nu skulle hunden lige tjekkes igennem.

Den søde ejer havde i forvejen en hund fra den samme opdrætter, og den lille ny var blevet taget rigtig godt imod af den voksne hund.

Hunden havde været 4 måneder, da den rejste til Danmark.

Ifølge lovgivningen skal en hund nemlig være vaccineret mod rabiesvirus og først 21 dage efter, må hunden rejse ind i Danmark. Derfor er de fleste hunde ca. 4 måneder, når de kommer til Danmark. Hunden var købt som en toy pudel, det vil sige en af racens helt små modeller.

Ifølge hundens pas var den født i slutningen af marts og var derfor nu ca. 7 måneder gammel.

Hunden synes godt nok lidt stor for en toy pudel, og det var lidt svært at vurdere, hvad den måske ville ende på i vægt.

Hunden virkede nysgerrig og tillidsfuld og spiste lystigt godbider.

Efter megen snak fik vi den lille hund på bordet, og herefter blev snakken en anden.

Ved en undersøgelse af hundens mund fandt vi, at hunden endnu ikke have tabt en eneste tand. Dette er yderst usædvanligt for en hund på 7 måneder.

En hvalp har 28 mælketænder i munden. Når den er 4 måneder gammel begynder den at skifte tænderne til de 42 blivende tænder. Når hvalpen er 6 måneder gammel, er alle tænderne skiftet.

Den lille hund kunne derfor på ingen måde være 7 måneder gammel, knap 4 måneder gammel var mere realistisk.

Hundens størrelse fortalte, at i en alder af 4 måneder kunne hunden IKKE være en toy pudel. Den var alt for stor til at gå under den kategori, en mellem pudel virkede mere sandsynligt.

Der var derfor ingen tvivl om, at opdrætteren har snydt på det groveste med hundens alder og sendt den til Danmark med falske papirer.

Ejer sagde, at hun godt nok havde tænkt, hunden var meget lille, da hun fik den med sig – men det var jo en toy pudel, og de er jo rigtig nok meget små som hvalpe.

En dyrlæge havde skrevet under på, hunden var vaccineret efter forskrifterne, så alt virkede umiddelbart til at være i orden.

Det er ALT for tidligt for en lille hvalp at blive taget fra moren, når den er 4 uger. I dette tilfælde virkede hunden til at have det godt, og det skyldes nok, at den var så heldig at bo sammen med en voksen hund af samme slags og ikke mindst en meget omsorgsfuld kærlig familie.

I langt de fleste tilfælde går det ikke godt. Hundene bliver skadet for livet.

Ulovlig handel med hunde er et kæmpe problem, og det er desværre svært at komme til livs med den nuværende lovgivning. Der vil altid være brodne kar med opdrættere, der sætter penge før dyrenes ve og vel samt dyrlæger, der vil forfalske papirer osv.

Forbrugerne skal naturligvis forholde sig yderst kritiske, når hunden købes fra udlandet.

Der skal dog mere til, da det system, vi har i dag, IKKE fungerer.

Jeg tror, at en del af løsningen findes i en digitalisering af papirer, så det ikke bliver så tilfældigt at være opdrætter, og desuden gør det sværere at snyde med underskrifter og vacciner. Det vil naturligvis kræve et samarbejde landene i mellem, og der er nok lang vej igen.

Hvis ikke vi gør noget, vil vi i fremtiden se endnu flere hunde, som bliver mishandlet ved at blive taget bort fra moren alt for tidligt, og desuden vil mange familier få drømmen om en dejlig hund knust, da dyrene ikke har fået den gode start på livet, der danner fundamentet for en god sund mental udvikling.

 

 

Så tager vi kampen mod fyrværkeri op i Europa-Parlamentet!

Kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri er i fuld gang!

Hvordan man får sat emnet på den politiske dagsorden er ikke helt nem, så alle midler tages i brug.

Jeg har været omkring Christiansborg og kommunerne, så nu vender jeg blikket mod Bruxelles!

I øjeblikket er ”Konferencen om fremtidens Europa” i fuld sving.

https://futureu.europa.eu/pages/about?locale=da

En konference, hvor alle kan byde ind med ideer til, hvordan vi ønsker vores samfund skal udvikle sig.

I min verden er fyrværkeri ikke en del af fremtiden, det er derimod respekten og omsorg for dyr.

Man kan komme med ideer under konferencen og de indlæg, der får størst opbakning, vil blive behandlet på et højere niveau.

Jeg håber, at indlægget vil inspirere andre dyrevenner til at tage forslaget med sig til deres lokalområde og politikere.

Vil du hjælpe, så opret dig som bruger og ”like” mit indlæg – også gerne kommentere på det, så er vi skridtet nærmere for alvor at få sat dyrene på dagsordenen!

Link til indlægget ligger her!

Idéen lyder sådan:

Brugen af fyrværkeri skal begrænses til en halv time nytårsaften!

Alle dyr fra hunde, katte, fugle, køer, grise, heste (listen er lang) lider ved menneskets brug af fyrværkeri! 

De høje brag og lysglimt forårsager angst i kroppen. 

Brugen af fyrværkeri er meget skadeligt for dyrene og anvendelsen skal begrænses til et årligt brug på en halv time omkring årskiftet mellem den 31. december og 1. januar. På længere sigt bør brugen af fyrværkeri forbydes fuldt ud.

Som praktiserende dyrlæge gennem 16 år oplever jeg hvert år, hvilke skader fyrværkeri påfører dyrene. 

I mange tilfælde er det nødvendigt at give husdyrene stærkt beroligende medicin, således at de uden at blive psykisk invalideret kan komme gennem nytårsaften eller andre aftener i året, hvor fyrværkeri anvendes som f.eks. ved bryllupper og andre fester.

Dettte er ikke en mulighed for alle de dyr, der lever frit i naturen. 

Dyrs skærpede hørelse, syn og lugtesans i forhold til os mennesker, gør oplevelsen af fyrværkeri meget skræmmende. Den angst, der forårsages, bæres med, når fyrværkeriet er slut. 

Fyrværkeri kan derfor give dyrene skader for livet!

Dyrs evne til at ”cope” med nye ting, er begrænset. Pludselige skarpe lysglimt og høje lyde virker derfor ekstremt angstprovokerende hos dyrene, hvilket påfører dem unødig smerte. 

Fremtidens Europa behandler dyr med værdighed og respekt. 

Vi har således et ansvar for at passe godt på dyrene, som vi mennesker har valgt at gøre til en del af vores verden samt de dyr, som lever i vores natur. 

Forbyd derfor brugen af fyrværkeri til et minimum!

Read the English version here! 

Read the German version here!

 

Kommunerne bør knalde udenom!

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg i kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri:

Kommunerne bør knalde udenom!

Kommunalvalget er lige om hjørnet. Kandidaterne er rundhåndede med floskler som ”grønt og bæredygtigt”, når ambitionerne for deres byer skal beskrives.

Hvis kandidaterne virkelig vil ”walk the talk”, vil det være glædeligt, hvis nogen havde krudt nok i sig til at tage skridtet og foreslå lokale nedslag, så man i de enkelte kommuner forbyder brugen af fyrværkeri!

Brugen af fyrværkeri er noget svineri i naturen, og det er ikke mindst til stor skade for dyrene.

Hunde og katte skræmmes for livet ved de høje brag. Heste, fugle og andre dyr lider ligeledes ved de voldsomme lysglimt og lyde.  Brugen af fyrværkeri medfører brud på dyreværnsloven, der skal sikre dyr mod unødig smerte og lidelse.

Det lader til, Folketinget ikke har mandsmod nok til at forbyde fyrværkeri på landsplan.

Det vil derfor være glædeligt, om det lokale selvstyre vil vise det gode eksempel og gå forrest og lade kommunerne knalde uden om – forhåbentlig til inspiration for vores nationale politikere.

Tjek dit skur, før du tjekker ud!

Hver uge får dyrekliknikken henvendelser fra folk, der ikke kan finde deres katte.

Der sker desværre alt for ofte at en kat får sig forvildet sig ind i et skur eller en garage i en fremmecde have. Skuret lukkes, og katten spærres inde.

I disse dage tager folk på ferie, og kattene har derfor ikke umiddelbar miulighed for at blive fundet og lukket ud igen.

Det hænder at dyrene ender deres dage i fangeskab, hvor de ofte dør af sult og væskemangel.

Hermed en opfordring til at tjekke dit haveskur eller garage, før du rejser.

Hører du noget pusle, så skal du endelig sikre dig, det ikke et dyr, der er havnet i uhensigtsmæssigt fangeskab!

Det er en grum skæbne at lide den stille død fanget i et skur.

TJEK altid dit haveskur og garage, før du rejser, måske du redder et lille liv?

Hjælp din hund til et godt liv, når landet åbner igen!

Hvad sker der for dyrene, når vi skal til at vende tilbage til hverdagen oven på sidste runde af nedlukningen?

Dyrlægerne har på klinikkerne oplevet at mange mennesker har benyttet ”coronaåret” til endelig at indfri drømmen om en hundehvalp.  Der har også været rigtig mange forespørgsler fra folk, der gerne vil overtage en voksen hund.

Mange har været presset på psyken på grund afden megen tid alene, hvor en hund i mange tilfælde har været ”livreddende”.

Samvær med dyr frigiver nemlig lykkehormoner. Disse har været hårdt tiltrængt det sidste år. Dyr bringer glæde og ubetinget kærlighed, og vi har, som mennesker, en forpligtigelse til at behandle dem med værdighed, kærlighed og respekt.

Men hvad sker der, når vi skal til at vende tilbage til en mere normal hverdag? Hvordan sikrer vi, hundene får det godt, når et mere almindeligt familiemønster så småt begynder?

Gode råd så overgangen giver pote!

Der er heldigvis meget, du kan gøre for at gøre ”projekt hund” til en kæmpe succes, selvom omgivelserne ændrer sig.

Vi mennesker har gået rigtig meget tur gennem det sidste år. Ofte har hunden været med som selskab.

Har du en ung hvalp, skal du være meget opmærksom på ikke at overanstrenge dens muskler og knogler, der endnu er under udvikling.

En helt lille hvalps behov for søvn og hvile er meget stort. Den har brug for 16-20 timer i døgnet til at hvile sig, og behovet for motion er meget mindre end de fleste af os tror. En hvalp skal nemlig ikke bare ”køres” træt ved lange ture.

I den første måned skal hvalpen luftes 10-15 min på en dag, herefter øges længden med cirka 5 min. hver måned. En hvalp på 6 måneder skal ikke mere end max 30 minutters motion på en dag. Det er langt mindre, end folk tror.

Læs mere om hvalpe og motion her!

Hvis en hvalp og en unghund oplever for meget og dermed overstimuleres, så bliver evnen til at rumme nye ting forringet.  En hunds hjernekapacitet er begrænset og ikke ligeså stor som et menneskes.

Når hunden skal ud og opleve en mere almindelig hverdag, så vil dens båndbredde til at rumme forandringerne være ringe.

Det kan f.eks. medføre problemer med at være alene hjemme, den kan blive urenlig, dens evne til at lære alminelige ting som f.eks. indkald kan være udfordret, dens sociale evner kan blive dårligere,som f.eks. dens evne til at omgås andre hunde. På sigt kan det i værste fald give en del adfærdsproblemer.

Få nye gode vaner!

Hundeejerne skal allerede nu sørge for at implementere rytmen i en almindelig hverdag:

  • De skal lufte hunden på de tidspunkter som på sigt kommer til at være dagligdagsrytmen.
  • De skal sørge for at træne alene hjemme. Dermed skal hvalpen/unghunden ikke pludselig omstille sig til en ny daglig rytme, hvor familien pludselig ikke arbejder hjemme mere, men skal væk fra hjemmet arbejdsmæssigt.
  • Familiens sportsaktiviteter som har været indstillet i lock-down perioden, skal også reintegreres i dagligdagen. Der bliver ikke samme tid til hunden. Denne hverdag skal hunden trænes op i.
  • Eventuelt gå til noget fornuftigt familiehundetræning, så der er en fælles aktivitet mellem hund og ejer fremadrettet.
  • Lade være med at få hunden afhentet af en hundelufter, hvor den kommer ud hele dagen i aktivitet med mange andre hunde og ikke får den hvile, den har brug for!

Tiden, hvor vi mennesker er væk fra hjemmet, er nemlig hundenshviletid. Hundene har i ”coronaåret” været rigtig meget sammen med os mennesker, hvilket kan være meget, specielt for en ung hund, at rumme.

Sørg for at tilrettelægge hverdagen så hunden er i sine vante omgivelser. Den kan godt være alene hjemme nogle timer i løbet af en dag. Det kan ligefrem være sundt for den med lidt tid uden os mennesker med alt vores snak og konstante ”klap og kælen”.

Du skal ganske simpelt implementere nogle fornuftige hverdagsrytmer/vaner for både hund og menneske.

Læs mere om hundens sprog her!

Glæd dig over du har fået en hund!

Hunden har nok været coronaårets største lyspunkt og nok på mange måder ”reddet” os mennesker. Den fortjener derfor resten af livet på bedste vis!

 

Artiklen er skrevet  i samarbejde med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!

Fyrværkeri tager livet af dyrene allerede før, krudtet skydes af!

Tre kære hunde og patienter gennem mange år med hver deres problematikker og sygdomshistorik aflagde os over dagen visit.

Der var i alle tre tilfælde ingen tvivl om, at vi skulle til at beslutte, hvornår det sidste farvel skulle eksekveres. Sygdom på forskelligvis gjorde, at det var ved at være tid til at sige farvel.

Der er mange følelser involveret i en sådan beslutning og flere hensyn at tage men uanset hvad, så er det altid dyrenes bedste interesse, der er den afgørende faktor for, hvornår vi slutter livet.

Alle tre hunde plejer hvert år at gennemleve et helvede, når det første krudt begynder at blive skudt af. De er med rette rystende bange for fyrværkeriets lys og lyd.

Alle hensyn skal tænkes med, når vi tager den alvorlige beslutning om livets ophør.

I alle tre tilfælde besluttede vi, det ville være helt urimeligt at ”strække” det sidste farvel til efter nytår.

Vi var bange for, hundene måske bogstavelig talt ville dø af skræk over nytåret, da kroppen simpelthen ikke ville kunne holde det det stress, som nytårets fyrværkerimedfører.

Himlen har derfor fået 3 store stjerner i dag, der uden tvivl vil lyse smukkere end noget fyrværkeri nogensinde kan fremkalde.

Brugen af fyrværkeri er simpelthen dyremishandling, der i dag med medvirkende årsag til at lyset blev slukket for nogle vidunderlige elskede dyr.

Fyrværkeri bør være forbudt hele året uden undtagelser.

Motivationen er kærlighed til dyr.

Fyr fornuftigt – drop krudtet!

Fyrværkerisalget er startet. Festen er i gang.

På samme tid er Danmarks største og ældre dyrevelfærds organisation Dyrenes Beskyttelse ude med en klar anbefaling: Forbud salg af fyrværkeri til private og begræns tidsrummet for tilladelse af affyring, da nuværende tilladelse er uforsvarlig.

Københavns Politi melder sideløbende ud, at straffen for at affyre fyrværkeri mod borgere, politi eller brandvæsen, skærpes med en tredjedel.

Landet lukkes ned, således at vi mindsker spredning af smitte med corona.

Mere end nogensinde virker det absurd at give tilladelse til brug at noget, der både er til skade for miljøet, bryder dyreværnsloven, samt øger antallet af hospitalsindlæggelser og tillige  er et ”våben” til personskade.

Fyrværkeri stimler folk sammen på gaderne kl. 24 – langt over den tid, hvor restauranter og barer pt. er lukket, da kombinationen af alkohol og festivitas vurderes at være en dårlig kombination, når coronasmitten skal holdes nede.

Dobbeltmoralen er tydelig, det tillades at folk flokkes i champagnerus og benytter fyrværkeri, men det tillades ikke at besøge restauranter ud på aftenen.

Det ville klæde Danmark, at tage Dyrenes Beskyttelses anbefaling til efterretning for dyrenes skyld.

Det vil bedre Danmarks smittetryk, hvis man fjerner den oplagte grund til, at folk vil på gaderne nytårsaften – nemlig fyrværkeri.

Det vil være respektfuldt overfor hospitalsvæsenet, hvis vi anerkender de begrænsede ressourcer og ikke lader pladserne bruges til skader, som følge af fyrværkeri.

Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab lancerer en kampagne,  med formålet at folk skal bruge fyrværkeri fornuftigt.

Den eneste ”fornuftige” måde at bruge fyrværkeri på er helt IKKE at bruge det.

 

 

 

 

Derfor skal din hund have dækken på i kulden!

Pludselig falder temperaturen. Derfor skruer vi op for varmen og finder de varme frakker frem.

Mennesker er ikke de eneste, der mærker kulden, vores firbenede venner kan i den grad også påvirkes af de lave temperaturer.

Giv hunden dækken på i kulden!

Har du en hvalp eller en ældre hund, skal du være særlig opmærksom på, at kulde og blæst kan være ubehageligt for dyret.

Er du i tvivl om, du skal give din hund overtøj på, når temperaturen daler?

Så er svaret; ja, det skal du!

Vores kæledyr er vant til at være indendørs i opvarmede hjem. Hunden er domesticeret og bor ikke udenfor i naturlige temperaturer. Hundens underulden bliver derfor sjældent så udviklet, at den varmer hunden tilstrækkeligt, når kulden for alvor mærkes.

Hvem har brug for et dækken?

Tager vi udgangspunkt i hunderacerne, så har korthårede og tyndpelsede hunde brug for et dækken. Det kan f.eks. være en whippet, beagle, staffordshire terrier, fransk bulldog, boxer mv.

Hunde, der ikke har underpels, eller som skifter deres pels, herunder  pudel, bichon, shih thu, yorkshireterrier mv. har også brug for et dækken.

De helt små hunderacer som chihuahua, cavalier king charles spaniel, gravhund mv. har også brug for ekstra varme i form af et dækken.

Ældre hunde har ofte slidgigt i kroppen og vil have stor glæde af lidt ekstra varme i form af et dækken, da leddene dermed bedre kan fungere, når de ikke er kolde.

Har du en lille hvalp, skal  den have et dækken på, når den er ude.

Jamen min hund fryser jo ikke?

Mange hundeejere fortæller, de ikke har indtryk af, at hunden fryser. Den ryster måske bare en anelse, men virker jo ikke kold?

Ryster hunden, betyder det, den lider af ”hypotermi”.

Det vil sige, kroppen er blevet kold, og musklerne sitrer for at generere varme. Det giver et signal til hjernen om, hunden skal søge varme.

Du skal som hundeejer, derfor altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, når den er udenfor.  kulden.

Alt; som hundeejer skal du altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, mens den er udenfor i kulden.

Danmark er både et koldt og blæsende land. Selvom temperaturen ikke er på frysepunktet, kan en kold vind være nok til, at du skal finde et dækken frem til hunden!

Giver du din hund et dækken på, når det er koldt, er på ingen måde det samme som at menneskeliggøre et dyr. Det er kun et udtryk for omsorg og kærlighed! 

At give din hund et dækken på, når det er koldt, er ikke ensbetydende med at menneskeliggøre et dyr. Det er blot et udtryk for omsorg og kærlighed.

Fysikkens love gælder for alle!

Det følgende er den naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor man skal være særligt forsigtigt, hvis man har en lille hund, når temperaturen daler!

Dyr danner varme gennem forbrænding (metabolisme).

Brændstof til forbrændingen er foder, der spises og omdannes til energi.

Den såkaldt metaboliske rate per kg kropsvægt er større hos små dyr end hos større dyr.

Den mængde varme, der afgives til omgivelserne, er selvfølgelig begrænset af, hvilken beklædning man er iført: fjer, pels eller bare hud.

Varmeafgivelsen er dog også afhængig af, hvor stort dyret er.

Mængden af varme, der leveres til omgivelserne er proportional med dyrets overfladeareal. Overfladearealet er igen proportionel med dyrets højde i anden potens.

Dyret indeholder en vis varmemængde (energi), der er proportional med dyrets rumfang, der igen er proportional med længdedimensionen i tredje potens.

Dette betyder, at forholdet mellem den varmemængde, som dyret indeholder og den varmemængde, som dyret afgiver bliver mere gunstigt, jo større dyret er.

Sagt på en anden måde, så afgiver store dyr mindre varme end små dyr.

Derfor fryser små dyr mere end store dyr.

Når hunden fryser, så øges forbrændingen (metabolismen), og der dannes varme.

Hvis et dyr udsættes for konstant kulde, så kan det øge deres forbrænding uden at ryste.

Dette sker via en øgning i stofskiftehormon, samt ved udnyttelse af fedt.

For English version click here!