Græsstrå på afveje!

Olivia trak det længste strå!

Lille Olivia blev bragt til dyrlægen, da hun efter en tur i haven, pludselig begyndte at nyse voldsomt. Nysene blev ved, og derfor måtte hun en tur forbi Artemis.

I venteværelset aftog nysene, så tiden var lige ved at blive annulleret – men for en sikkerheds skyld blev hun tjekket.

Der var ikke umiddelbart noget at se på undersøgelsen.

Måske Olivia havde reageret allergisk på et eller andet? En anden mulighed var, hun havde fået noget op i næsen, der irriterede hende.

Skal man lave en fyldestgørende undersøgelse af næsehulen, skal dyret bedøves og have en kikkertundersøgelse.  En stor undersøgelse taget det korte forløb i betragtning, så vi besluttede at prøve en anden strategi først.

Olivia fik sprøjtet en masse saltvand ind igennem det ene næsebor, hvilket medførte et par ”fnys”.

Pludselig kunne der anes en snip af noget grønt. Men en pincet blev der hevet et langt græsstrå ud af næsen på Olivia.

Nu kunne man godt forstå hendes behov for at komme med et par nys, og det må være sådan en lettelse af have fået det ud.

Hvis en hund efter en gå tur pludselig begynder at nyse voldsomt og måske kører poten op til snuden hele tiden, kan det være tegn på, et fremmedlegeme er kommet på afveje.

Olivia trak det længste strå, da vi fik det ud på utraditionelvis.

Ofte er man nødt til at skride til en kikkertundersøgelse, hvis nysene ikke foretager sig.

Vær obs på dine dyr i sommerlandskabet.

Har man snuden i sporet, har man også risiko for at få sniffet uhensigtsmæssige genstande med sig hjem!