Besøg fra Stine Sara med Tourette

Der sker altid noget på Artemis!

Der er blevet indrettet lydstudie på førstesalen. Stuen står tom det meste af dagen, og det skal udnyttes til spændende formål!

Min nære veninde Mette Bloch, der er en stor dyreelsker, er begyndt at bruge lokalet til at optage podcasten “lykke fix”.

Der har været mange spændende mennesker i studiet, men idag var meget særlig.

Mette skulle snakke med Stine Sara Kold. Stine blev kendt i offentligheden, da hun åbnede op for udfordringerne om livet med Tourette. Tourette er ukontrollerbare tics, der oftest viser sig ved spontane højlydte upassende udtalelser.

Mette og Stine optog deres Podcast, og derefter kom de ned i klinikken sammen med Maria fra , der hjælper Stine med hendes arbejde.   var så heldig at få en snak med Stine.

Stine har selv to skønne katte og kærligheden til dyr, lyser ud af hende.

Stine og hendes makker Maria fra Tic Talk Management  fik en kort rundtur på klinikken efter endt optagelse.

Jeg spurgte Stine om, hun havde oplevelsen af at det at omgås dyr, gjorde hendes tics mindre?

Det sagde hun, det gjorde. Dyrs meditative beroligende effekt på os mennesker er fantastisk.

Stine har også arbejdet med healing af dyr, hvilket er utrolig spændende.

Jeg håber Stine i fremtiden, finder rum til at bruge endnu mere tid på dyrene – hun viste helt en naturlig vidunderlige evne til at omgås dyr på rundturen på Artemis, og hvis det kan hjælpe hende til at finde mere ro i forhold til Tourette, er det måske værd at efterstræbe?

Jeg er fuld af beundring for Stine: hun gør et fantastisk stykke arbejde for at sætte fokus på Tourette – en sygdom, man ikke umiddelbart kan se, folk lider af, før tics bryder ud. Samtidig er hun med til at sige, det er helt i orden, man skiller sig lidt ud på nogle området, og det ved jeg, hjælper rigtig mange, der kæmper med forskellige ting.

I kan høre podcasten med Mette Bloch her!

Skulle I have lyst til at se filmen, hvor dagens hold besøger Artemis, kan I klikke her! 

Du kan følge Mette Bloch på instagram her – det er ikke kedeligt!

Du kan følge Stine Sara på instagram her!

Min egen instagram finder du her!