Indlæg

Førstehjælp! Når skaden er sket..

Guide til førstehjælp!

NÅR ULYKKEN SKER… 

  • Ved mistanke om forgiftning af f.eks. en giftig plante, kontakt dyrlægen. Giv dyret aktivt kul og prokolin for at begrænse skaden.
  • Brændt dyr: Dyrets pels tager nemt mod ild, så huden brændes hurtigt. Brandsår skal behandles med rigelige mængder af koldt vand. Tag eventuelt dyret under en bruser. Tager du til dyrlægen med dyret, skal du tage koldt vand med under transporten, så brandsåret afkøles hele tiden.
  • Skåret pote: Tag poten i en skål med lidt sæbevand. Skyl skidt væk fra poten, så du kan vurdere omfanget af skaden. Hvis der er lavet et dybt sår, skal dyret selvfølgelig til dyrlægen. Læg en let forbinding på poten, alternativt kom en bomuldssok op om poten. Dette vil både beskytte såret og hindre dyret i at lave yderligere skade ved at slikke på såret. Giv dyret en krave på, hvis du har sådan en derhjemme.
  • Spist gavebånd: Begynder din kat at blive dårlig efter juledagene og kaster op, skal du tage den til dyrlægen. Det kan ikke understreges nok gange, at katten ikke skal i nærheden af gavebånd.
  • Skader på øjet: Hvis dyret virker generet i øjet, kan du dryppe med saltvandsdråber, der fås i håndkøb på apoteket. Brug ikke kamillete og kogt vand. Undgå at hunden klør i øjet med poten, det kan gøre en lille skade stor, hvis hornhinden ridses af en pote. Giv dyret en krave på – alternativt en sok på poten, indtil du kommer til dyrlægen. Hvis en hund har skade på hornhinden, SKAL den til dyrlægen.
  • Dårlig mave, her skelner jeg mellem, om der er opkast og / eller diarre:

Kaster dyret op, så fjern mad og vand allerførst, så du har styr på, hvad der indtages.

Ved lettere opkastninger, skal dyret ikke faste i 24 timer.

Når man er fastet – eller har kastet alt mad op gennem et stykke tid – er blodsukkeret i bund. For lavt blodsukker giver kvalme. Kvalme kan fjerne appetitten og yderligere fremprovokere opkastfornemmelsen, når der endelig serveres mad.

Når dyret har været uden mad i 2-3 timer, giv det lidt honning ind på kinden (honning kan ikke “spyttes” ud) eller sukkervand, begge dele går direkte i blodbanerne. Hermed vil blodsukkeret stige og kan fjerne noget af kvalmen. Vent cirka 45 min og giv dyret en lille bitte portion mad f.eks. udkogte ris og lys fisk/kogt kylling.

Den type mad optages hurtigt i systemet og kræver ikke maven skal på hårdt arbejde.

Har du mistanke om, dyret har spist en spids genstand? Giv “slikasparges” fra dåse! De vikler sig rundt om ting og kan hjælpe med at få en spids genstand til at passere nemmere gennem tarmsystemet.

Har dyret diarre, skal der også gives let fordøjeligt mad. Hvis der ikke også er opkastninger, skal maden gerne indeholde nogle fibre.

Fibre binder væske og gør alt ikke “suser” gennem tarmen.

Kom f.eks. lidt fibre i form loppefrøskaller (Urtekram laver produktet, det kaldes også psyllium eller HUSK) på maden.

Du kan også give dyret et stykke rugbrød eller komme rå reven gulerod i maden.

Giv gerne et tilskud af mælkesyrebakterier, der er med til at stabilisere mave og tarm. Skånekost kan også købes færdiglavet hos dyrlægen.

EN KAT MÅ IKKE GÅ ET DØGN UDEN AT SPISE.

GIV OM NØDVENDIGT MAD I EN ENGANGSPRRØJTE.

BLEND KATTENS ALMINDELIGE FODER MED VAND, TRÆK DET OP I SPRØJTEN OG GIV DET DIREKTE I MUNDEN.

Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:  

Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker… 

  • Bomuldssok og sportstape til at holde sokken på plads.
  • Saltvandsdråber fra apoteket.
  • En mild sæbe til rens af poter og sår.
  • En skærm/krave , fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave.
  • Loppefrøskaller (Urtekrams produkt forhandles blandt andet i Irma og Menu).
  • Frossen torsk, torskerogn på dåse og ris. Så kan du nemt lave skånekost.
  • Engangssprøjter, så kan sprøjte lidt mad ind, hvis dyret ikke spiser.
  • Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen, f.eks. Royal Canins Gastrointestinal eller I/D fra Prescription Diet.
  • Aktivt kul.
  • Zinksalve eller Kovalinesalve (fås hos dyrlægen) til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
  • Slikasparges på dåse.
  • En pose, der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.

Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem julen.

Så kan I fokusere på at hygge jer sammen. Hunden i særdeleshed er et flokdyr og elsker, når hele familien er samlet 🙂

Lad ikke hunden gå ud på isen!

Hvad gør jeg, hvis min hund falder i gennem isen?

Lilly, den dejligste welsh springer spaniel, gik i morges tur med sin ejer og sin snudekammerat.

Turen var nær endt med Lily mistede livet på grund af et øjebliks uopmærksomhed.

Lily rendte frit rundt og havde snuden solidt plantet i sporet, da hun fik færten af noget spændende. Af sti afsted. Umiddelbart ikke et scenarie, der bør vække bekymring.

Problemet var bare at Lily var rendt ud på havet og 20 meter væk fra stranden faldt i gennem den tynde is!

Det iskolde vand og isflagerne gjorde det umuligt for Lily at komme ind til land igen. Kuldechokket nærmest lammer kroppen og gør bevægelse endnu mere besværlig.

Lilys ejer tøvede ikke et sekund men løb ud på vandet og fik Lily på land igen. Både Lily og ejer var OK efterfølgende.

Det er dog sjældent historien får en så (umiddelbar) lykkelig slutning som i dette tilfælde.

 

Hunde, der falder igennem isen, drukner oftest.

Man skal som ejer være utrolig påpasselig med selv at gå ud på isen, da man med stor sandsynlighed falder igennem. Kan man ikke bunde, kan det få fatale konsekvenser. En død ejer kan ikke hjælpe sin egen hund!

Det er de færreste hundeejere, der kan se til at ens hund drukner for øjnene af en, hvorfor den naturlige reaktion for de fleste vil være at drøne ud og prøve at hjælpe.

Den allerbedste hjælp, du kan give: UNDGÅ hunden løber ud på isen.

Lad ALDRIG en hund gå ud på is, uanset hvor sikkert du mener, isen er.

 

Tag din hund i snor i områder med vand med is.

Stol ikke på din hund, trods ”den aldrig plejer at løbe væk”, da hundens instinkter er så kraftige. En ellers tæt kontakt kan hurtigt kompromitteres ved synet af noget meget spændende for hunden.

Oplever du din hund falder gennem isen, og den kommer på land igen?

Sørg for at få hunden tør og varm hurtigst muligt.

Hold den i ro 1-2 dage.

Se til den spiser og drikker, som den plejer.

Oplever du noget anderledes som besværet vejrtrækning, hoste, modvije mod at bevæge sig eller manglende appetit skal du straks søge dyrlæge.

Forhåbentlig vil denne historie minde andre hundeejere om, man skal være meget forsigtigt, når det kommer til hunde og is!

Lige så smuk isen er, lige så farlig er den.

Angst for torden

Er din hund bange for tordenvejr? Så er dage med regn og bulder ikke sjove for hunden eller for dig som ejer, der er vidne til en skrækslagen snude

Hvis vejrudsigten forudsiger tordenvejr, så kan du gøre vise ting for at gøre uvejret lidt lettere for hunden:

– Spil musik, så larmen dæmpes.
– Sæt en velkendt tv-serie på, som hunden forbinder med en hyggestund, hvor familien er samlet.
– Skærm vinduerne, så hunden ikke kan se eventuelle glimt fra lyn.
– Gå en god tur med hunden ifør uvejret sætter ind. Hunden skal være træt, men ikke udmattet.
– Når hunden begynder at blive urolig, skal du være meget ROLIG. Jo mere rolig, du er, jo mere rolig bliver hunden. De store fester hjemme skal derfor gemmes til, solen skinner.

Ovennævnte tips ved de fleste.

Du kan dog komme lidt yderligere udover stepperne, hvis du FORBEREDER dig. Der findes forskelligt “legetøj”, der kan være med til at gøre aftenen mere tålelig for hunden.

Prøv f.eks en Kong – det er et stykke legetøj, hvis center er en godbid, som hunden kan spise.

Den er designet således, at hunden skal bruge hovedet og munden for at få kiksen spist.

Dette tager lang tid for hunden.

Hunden vil blive grebet af den rolige hyggelige aktivitet – tyggeriet og slikkeriet frigiver ENDORFINER, der får hunden til at føle sig bedre tilpas og kan være med til at mindske hundens angst. Giv derfor en Kong eller et lignende legetøj, når tordenvejret ulmer i det fjerne.

Siger vejrudsigten  torden, men hjertet siger snuden skal have det godt, så køb lidt hjælp til at komme gennem vejret..

 

Forgiftninger hos kæledyr!

Der er mange ting, kæledyr ikke kan tåle. En ting er de åbenlyse dødsfælder – noget andet er hverdagens dræbere, som man måske ikke tænker over, kan være farlige.

Fordi det er jul, kommer her et par tip & tricks til, hvad man skal passe på, hvis man ønsker at bevare snuden intakt!

Giv IKKE dyret disse ting!

Dette er naturligvis ikke en komplet liste, der er mange andre ting, dyr ikke tåler.

 Chokolade!

Chokolade skal skynde sig at blive spist, så Snus ikke får snuden i skålen!

Chokolade indeholder stofferne theobromin og koffein. Det kan give skade på hundens nervesystem og hjertet.

Mørk chokolade med et højt kakaoindhold er mere skadeligt end mælkechokolade.

Der skal dog indtages store mængder af chokolade, før det bliver farligt for hunden (ca. 15 gram/kg chokolade med kakaoindhold på 70 % samt ca. 100 gram/kg mælkechokolade).

Symptomerne på chokoladeforgiftning ses cirka 24 timer efter indtagelsen. Hunden bliver svimmel, savler,  får ondt i maven, kaster op, får blod i urinen, bliver stiv i muskulaturen og får hjertebanken.

 

Hovedpinepiller!

 Hunde kan IKKE tåle stoffet ibuprofen, der findes i “menneskemedicin” som f.eks. ”Ibuprofen” og ”Ipren”. Stoffet må derfor aldrig gives, hvis hunden f.eks. udviser lette smerter.

Panodiler er det  GIFT for katte og farlige for hunde. De indeholder paracetamol, som dyrnes lever ikke kan nedbryde i store mængder.

Symptomer på en mild forgiftning er opkast, kvalme, diarré og mangel på appetit. I mere alvorlige tilfælde ses blodig diarré og nyresvigt.

I værste fald kan dyret gå i chok, få kramper og dø.

 

Vindruer og rosiner!

Indeholder et ukendt stof, der er giftigt for hunden. Symptomer på forgiftning er opkast og diarré, der kan ses allerede 2 timer efter, at hunden har spist vindruer og rosiner.

Symptomerne udvikler sig i løbet af et døgn til mangel på appetit, opkast, kramper, bugsmerter og blodmangel.

I værste fald kan forgiftningen medføre nyresvigt med døden til følge. Indtagelse af så få som ca. 10 rosiner kan give symptomer på forgiftning.

 

Løg og hvidløg!

Almindelige løg, purløg og hvidløg indeholder et giftstof, der kan give blodmangel hos hunden. Hvidløg er ikke så skadelige som almindelig løg.

Hvidløg er kendt for en række positive egenskaber. Disse egenskaber opnås dog kun, hvis hvidløget gives i meget små mængder.

 

Kartofler!

Rå og umodne kartofler kan være giftige for hunden pga. indholdet af solanin og chaconin.

Symptomerne er ofte milde. De kan optræde som mangel på appetit, kvalme, opkast og blodig diarré.

I mere alvorlige tilfælde ses kramper, savlen og til sidst lammelse af kroppens muskler. Kogte kartofler er IKKE skadelige for hunden.

 

Kølervæske!

Er næppe noget du fodrer snuden med.

MEN det indeholder stoffet ethylenglycol, der har en sød smag, som mange hunde og katte godt kan lide. De DRAGES mod bilen.

Stoffet er giftigt for hunden. Indtagelse af ca. 1 teskefuld kølervæske kan udløse forgiftningssymptomer.

Symptomerne er kvalme, slingren, hjertebanken, øget drikkelyst og kramper, der opstår som følge af nyresvigt.

 

Hvad gør jeg ved mistanke om forgiftning?

Har du mistanke om forgiftning, skal du straks kontakte din dyrlæge!

Har dyret lige spist noget giftigt, kan dyrlægen kan give et brækmiddel, der virker med det samme.  Det gives direkte i en blodåre.  Det skal dig gives kortest muligt tid efter indtagelse af det giftige stof.

Står du i en situation, hvor du ikke kan søge dyrlægehjælp, kan du give hunden aktivt kul.

Dette binder “giftstoffer” i mavesækken og kan være med til begrænse skaderne.

Alternativt kan “Prokolin” (mælkesyrebakterier tilsat kolin) gives. Dette kan måske også binde skadelige stoffer en smule.

Giv dyret lidt at spise, gerne noget der “suger” som f.eks. lyst brød.

En god hovedregel er: Giv ALDRIG en hund eller kat menneskemedicin med mindre, det er aftalt med dyrlægen.

Disse råd er kun vejledende.

Brug ALTID din sunde fornuft (kan købes online og i Menu).

Tænk dig om og spørg hvis du er i tvivl!