Besøg hos Kennel Envious
Weekenden bød på et besøg hos Kennel Envious.
Den stolte mor er en rød Staffordshire bullterrier, der endelig har fået sit første kuld hvalpe.
Den søde omhyggelige opdrætter Sascha og jeg har fulgt hinanden gennem mange år på Artemis. Glæden var derfor stor, da hun fortalte, der var hvalpe på vej 🙂
Sascha har gennem hele forløbet lagt et kæmpe arbejde i hendes opdræt.
De små hvalpe, der nu er 6 uger gamle, har fået den bedste prægning.
De er langsomt blevet introduceret til forskellige stimuli, der sikrer deres rette fysiske og mentale udvikling!
Hvalpene var nysgerrige, frække og tillidsfulde – men de var også i stand til trygt at smide sig ned og sove, når nok var nok!
De nye familier kan godt glæde sig til at få en “envious” hvalp som del af hverdagen!