Hvem er din dyrehelt 2017?

Hver eneste dag møder jeg mennesker, der i min optik er en slags ”dyrehelte”. Det er de mennesker, der gør noget helt særligt for dyrene.

Det kan være stort og småt. Det kan være hende, der ringer fordi, hun har fundet en nedkørt kat og gerne vil sikre, den kommer pænt afsted. Hende, der hjælper et lille stakkels forhutlet pindsvin i nød. Familien, der adopterer katten som ingen vil have på internatet. Dem, der siger farvel til deres kæledyr i tide, trods det gør så ondt.

Jeg møder rigtig mange helte hver dag, og jeg er dybt imponeret af dem alle sammen. En ”heltegerning” behøver ikke være noget overdrevet eller exceptionelt. Det er for mig en gerning, hvor hjertet er på rette sted, og hvor det 100 % er dyrenes bedste, der er for øje. En helt kan dog også være et dyr, der gør en helt speciel forskel for et andet menneske.

Jeg ville gerne hver dag kunne hylde mine helte, da de om nogen fortjener det. Det er så vigtigt, vi også på nettet, husker at fejre de gode historier, da der er en tendens til altid at fremhæve ting, der forarger, og som har en negativ klang.

Jeg blev derfor rigtig glad da Agria Dyreforsikring spurgte om, jeg ville hjælpe dem i deres konkurrence om at finde Danmarks Dyrehelt 2017.

Jeg er med i deres dommerpanel og skal være med til at kåre den person eller det dyr, som fortjener præmien i år. Kender du en person eller et dyr, der har gjort noget særligt, som du synes fortjener at vinde?

Følg linket her og tilmeld din helt.

Jeg synes, det er et super projekt! Jeg har selv en række mennesker, jeg gerne ville nominere, men jeg må nøjes med at opfordre Jer til at gøre det.

Jeg vil i stedet forsøge at tjene til inspiration ved at fortælle nogle historier om mine eventyr, hvori der optræder mange helte.

”Hunden og helten”

Det var en mørk og meget stormfuld søndag. Nærmere bestemt sidste søndag og kongeriget hed Hellerup. Jeg havde barikeret mig på slottet Artemis, hvor vandet snart var ved at danne en voldgrav omkring fæstningen. Pludselig hamrede det på døren. Meget højt og aggressivt. Jeg åbnede døren og udenfor stod en mand: Høj, pæn uden at være prangende, korrekt ekviperet manglende bare en sixpence for at være klar til at nedlægge den første og bedste krikand. Min storebror Johannes. Han var oprevet. Noget var sket. Det var ikke bare på grund af regnen og eftervirkningen efter weekendens festligheder, hvor de måske nok igen havde fedtet lidt med det hele og var løb tør for pølsehorn?

Johannes fortalte, han havde observeret en sort hund siddende uden på gaden i regnen. Da han efter 2 timer igen havde set den samme hund på det samme sted, havde han skredet til handling.

Hunden blev fragtet ind i en nærliggende butik, hvor han havde fortalt, den måtte blive der, da den ikke kunne stå ude og fryse. Den havde ikke et navneskilt på, så de kunne ikke ringe til en ejer.

Johannes havde derfor givet butikken mit nummer og var derefter kørt i ekspresfart til Artemis for at få banket mig op for at bede om hjælp.

Jeg fortalte, at de fleste hunde havde en mikrochip siddende, man med en scanner kan aflæse og dermed finde frem til en ejer. Da jeg var i besiddelse af en sådan scanner, fik Johannes sendt mig meget hurtigt af sti afsted i håbet, om hunden kunne komme hjem til sin ejer…

Jeg blev jo glad helt ind i hjertet over at have sådan en bror. Mange mennesker ville slet ikke have lagt mærke til en hund på gaden. Mange ville tænke ”det tager nogle andre sig af” eller, ”det kan jeg da ikke blande mig i”.

Men ikke Johannes, han blander sig gerne. Altid. I dette tilfælde er jeg for en gang skyld rigtig glad for hans fantastiske indblanding, da han måske ikke umiddelbart synes som en type, der render og fodrer ænderne med brød. Men er der dyr i nød, så er han den første til at hjælpe.

Denne søndag fik han ikke bare afværget en akut situation og fik hunden ind, han tænke også videre for at løse det efterfølgende problem. Det er i min optik en rigtig dyrehelt. Han bliver dog ikke nomineret, da det kan blive noget være rod, hvis jeg så stemte på ham. Han får dog min stemme hver eneste dag, og jeg er glad for at en bror, hvis hjerte også sidder på rette sted, når det gælder om at hjælpe dyrene.