Derfor skal din hund have dækken på i kulden!

Pludselig falder temperaturen. Derfor skruer vi op for varmen og finder de varme frakker frem.

Mennesker er ikke de eneste, der mærker kulden, vores firbenede venner kan i den grad også påvirkes af de lave temperaturer.

Giv hunden dækken på i kulden!

Har du en hvalp eller en ældre hund, skal du være særlig opmærksom på, at kulde og blæst kan være ubehageligt for dyret.

Er du i tvivl om, du skal give din hund overtøj på, når temperaturen daler?

Så er svaret; ja, det skal du!

Vores kæledyr er vant til at være indendørs i opvarmede hjem. Hunden er domesticeret og bor ikke udenfor i naturlige temperaturer. Hundens underulden bliver derfor sjældent så udviklet, at den varmer hunden tilstrækkeligt, når kulden for alvor mærkes.

Hvem har brug for et dækken?

Tager vi udgangspunkt i hunderacerne, så har korthårede og tyndpelsede hunde brug for et dækken. Det kan f.eks. være en whippet, beagle, staffordshire terrier, fransk bulldog, boxer mv.

Hunde, der ikke har underpels, eller som skifter deres pels, herunder  pudel, bichon, shih thu, yorkshireterrier mv. har også brug for et dækken.

De helt små hunderacer som chihuahua, cavalier king charles spaniel, gravhund mv. har også brug for ekstra varme i form af et dækken.

Ældre hunde har ofte slidgigt i kroppen og vil have stor glæde af lidt ekstra varme i form af et dækken, da leddene dermed bedre kan fungere, når de ikke er kolde.

Har du en lille hvalp, skal  den have et dækken på, når den er ude.

Jamen min hund fryser jo ikke?

Mange hundeejere fortæller, de ikke har indtryk af, at hunden fryser. Den ryster måske bare en anelse, men virker jo ikke kold?

Ryster hunden, betyder det, den lider af ”hypotermi”.

Det vil sige, kroppen er blevet kold, og musklerne sitrer for at generere varme. Det giver et signal til hjernen om, hunden skal søge varme.

Du skal som hundeejer, derfor altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, når den er udenfor.  kulden.

Alt; som hundeejer skal du altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, mens den er udenfor i kulden.

Danmark er både et koldt og blæsende land. Selvom temperaturen ikke er på frysepunktet, kan en kold vind være nok til, at du skal finde et dækken frem til hunden!

Giver du din hund et dækken på, når det er koldt, er på ingen måde det samme som at menneskeliggøre et dyr. Det er kun et udtryk for omsorg og kærlighed! 

At give din hund et dækken på, når det er koldt, er ikke ensbetydende med at menneskeliggøre et dyr. Det er blot et udtryk for omsorg og kærlighed.

Fysikkens love gælder for alle!

Det følgende er den naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor man skal være særligt forsigtigt, hvis man har en lille hund, når temperaturen daler!

Dyr danner varme gennem forbrænding (metabolisme).

Brændstof til forbrændingen er foder, der spises og omdannes til energi.

Den såkaldt metaboliske rate per kg kropsvægt er større hos små dyr end hos større dyr.

Den mængde varme, der afgives til omgivelserne, er selvfølgelig begrænset af, hvilken beklædning man er iført: fjer, pels eller bare hud.

Varmeafgivelsen er dog også afhængig af, hvor stort dyret er.

Mængden af varme, der leveres til omgivelserne er proportional med dyrets overfladeareal. Overfladearealet er igen proportionel med dyrets højde i anden potens.

Dyret indeholder en vis varmemængde (energi), der er proportional med dyrets rumfang, der igen er proportional med længdedimensionen i tredje potens.

Dette betyder, at forholdet mellem den varmemængde, som dyret indeholder og den varmemængde, som dyret afgiver bliver mere gunstigt, jo større dyret er.

Sagt på en anden måde, så afgiver store dyr mindre varme end små dyr.

Derfor fryser små dyr mere end store dyr.

Når hunden fryser, så øges forbrændingen (metabolismen), og der dannes varme.

Hvis et dyr udsættes for konstant kulde, så kan det øge deres forbrænding uden at ryste.

Dette sker via en øgning i stofskiftehormon, samt ved udnyttelse af fedt.

For English version click here!

Hvem sikrer at dyrene får en stemme?

 

Dagen i dag bød på et spændende besøg på Christiansborg sammen med Kira Eggers!

 

 

Nye Borgerliges næstformand, Peter Seier havde inviteret til møde for at drøfte dyrevelfærd og etik.

Heldigvis er der flere, der får øjnene op for at dermangler betragteligtfokus på emnet i Danmark. Derfor var det særdelesglædeligt at modtage invitationen.

Det kom der en meget interessant diskussion ud af – hele vejen rundt.

Emnet er vældigt omfattende, hvorfor det emotionelle perspektiv ofte kommer til at overskygge det saglige aspekt i diskussionen.

Respekten for liv bør altid være det bærende element i debatten!

Man diskutere hvad velfærd egentlig indbefatter og hvordan man mere gunstigt kan sætte de rette rammer, således at dyrenestarv sikres.

Alle dyr kan ikke slås over med en kam

Udgangspunktet for enhver diskussion om velfærd børtage udgangspunkt i den enkelte arts fysiologiske og psykologiske behov. Dettegælder både katte, hunde, hamstre, kaniner osv.

Herfra skal holde sig for øje, atet individ kan have forskellige behov afhængig af f.eks. alder og helbredsstatus.

Hvad der er rigtigt for dyrene, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med menneskets ønsker.

Det er med dyrenes behov som udgangspunkt, at politikken omkring dyrevelfærd og etik bør bygges op. Derudover er bestræbelsen på – at ville lovgive sig ud af enhver situation – et miskoncept.

Dit personlige ansvar!

Det personlige ansvar forbliver afgørende under varetagelsen af kæledyrenes behov.

Husk at du er den vigtigste person i dit dyrs liv, dermed er det dit ansvar at sikre, at dyrets behov  imødekommes på alle områder.

Hundeloven!

Under vores møde var Hundeloven naturligvis på agendaen.

For mange en særdeles uoverskuelig lov at forholde sig til.

Udkommet var en kraftig opfordring til Nye Borgerlige om at nedsætte et udvalg, der kan se loven efter i sømmene.

Der er ingen garanti for et udbytterigt resultat af et sådant udvalgs bestræbelser, men loven bør revurderes og ændres i dyrenes favør.

Hunde er ikke skyldige og bør ikke straffes, grundet menneskets manglende ansvarstagen i en situation, hvor hundelovens virke udløses.

Fyrværkeri!

Brugen af fyrværkeri var også et emne, der blev berørt.

Ideelt set, burde brugen af fyrværkeri forbydes året rundt.

Politik er dog kompromisets kunst, dermed vil det være et lille skridt i den rigtige retning, såfremt tidsrummet for tilladt fyrværkeri bliver yderligere begrænset.

Hvad nu?

Hvad Peter og Nye Borgerlige ender med at tage med sig viderevil kun tiden vise. Vi er dog meget taknemmelige for at vi måtte give vores besyv med og hjælper gerne fremadrettet.

Tak til Peter og Henrik Selch for at invitere os og tage sagen alvorligt.

Forhåbentligt kommer der nogle hensigtserklæringer på bordet, der giver dyrene en stemme.

Indtil da vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag.

Kærligheden til dyr, respekten for liv og sagens alvorkender ikke en politisk farve. Vi håber dog at samtlige partier vil fokusere på vores velfærd og etik, så vi kan gøre det bedst muligt i dyrenes tjeneste.

 

 

 

Hundeloven skaber frygt – ikke tryghed!

Et sundhedstjek på dyreklinikken af den søde schæferhund Vigga, endte med at blive et besøg i følelsernes vold.

En gåtur i Bernstorffsparken nær var gået grueligt galt. Ejer, Vigga og en veninde var ude at gå en tur. Vigga gik ved deres side og snusede stille og roligt ned langs stien.

Pludselig kommer en fremmed hund løbende bagfra med kurs direkte mod Vigga. Den fremmede hund er en mellemstor hund af en ubestemt blanding, noget mindre end en schæfer.

Den gør ingen mine til at stoppe op, trods Vigga pænt vender siden til – på hundens sprog et tegn på venlighed og signal til, at man ikke ønsker en konflikt. Læs mere om hundens signaler her!

Viggas observante ejer når at se, hvad der sker, da hunden larmer på stien.

Hun får lige akkurat trådt ind mellem Vigga og den fremmede hund, før hunden rammer Vigga. Hun ser sig desperat om efter ejeren til den fremmede hund.

Længere nede ad stien kommer ejeren gående. Rettere slentrende. Han ser udmærket, hvad der foregår, men gør ikke mine til at afhjælpe i situationen.  Da han kommer hen, og endelig får hunden i snor siger han: ”ja, den kan jo ikke lide schæferhunde”.

Jeg havde Vigga og hendes ejer på besøg på dyreklinikken nogle dage efter, at scenariet havde udspillet sig. På mirakuløs vis var ingen kommet fysisk til skade, men sporene  skræmmer, og skrækken havde sat sig i kroppen:

Angsten for at miste!

Viggas ejer sagde, at det var lige præcis det her scenearie, hun som ejer af en større hund frygter.

Havde den fremmede hund nået at komme til Vigga, havde Vigga sagt fra. Den fremmede hund respekterede nemlig ikke Viggas sprog med de dæmpende signaler, så det ville have været  helt naturligt, at den havde bidt ud efter hunden, hvis hun var blevet angrebet.

Da Vigga var større end den fremmede hund, havde hun med al sandsynlighed været ”den stærkeste”.

Hundeloven skaber frygten!

Vi har en hundelov i Danmark. Den siger, at en hvis en hund har ”skambidt” en anden hund, kan den konfiskeres og i værste fald aflives.

Et bid er et øjebliksbillede!

Det er ikke usandsynligt, at Vigga havde endt med at give et skambid, hvis ikke der var grebet ind i tide.  Når man vurderer et bid, giver det et øjebliksbillede, men det fortæller dog intet om den kontekst, som biddet er opstået ud fra.

Menneskets ansvar!

I dette tilfælde var det ikke Vigga, der var problemet. Problemet var ejeren til den fremmede hund!

Han lader sin hund gå løs i en hundepark, velvidende om, at det er en bestemt type hund, nemlig schæferen, der ”trigger” noget i den.

I et sådan tilfælde bør man tage en snor på sin hund fra turens start, eller som minimum være ekstrem observant. Således kan ejer nå at reagere i tide og tage hunden i snor, når han ser  en schæferhund.

Det er meget almindeligt, at jeg hører om et scenarie a la dette i klinikken. Det er særligt ejere af store hunde, der er meget bange for, at deres hunde umotiveret bliver overfaldet af mindre hunde.

Skulle det eskalere i en konflikt, vil det nemlig typisk være de store hunde, der får problemet, på trods af, at det ikke hovedsageligt er deres ansvar trods de måske ikke har gjort noget forkert.

Den menneskelige faktor spiller tillige en stor rolle. Nogle menneskers evne til at udvise empati er ikke nødvendigvis altid til stede.

Det er ikke rimeligt, at hundeejere skal frygte for deres hunds liv og skæbne pga. en lov, der ikke løser problemerne.

Hundene bliver taberne i spillet, da samtlige konflikter er menneskets fejl, og ikke hundens.

En hund er menneskets kæreste eje. Frygten for at noget uretfærdigt kan true hunden og i værste fald føre til, at man mister den, er følelsesmæssigt særdeles hårdt.

Det skal ikke være frygt, der sætter dagsordenen.

Man må ikke være bange for at gå en tur med sin hund, fordi man frygter at møde det forkerte menneske på det forkerte tidspunkt.

Lad os tage hundeloven op til revision. Lad os respektere dyrene og tage ansvar velvidende om, at det er et makkerskab, hund og menneske i mellem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En torn i øjet!

Lille Wilma havde gennem lidt tid haft en smule snask fra det ene øje.  Ejer havde dryppet med lidt saltvandsdråber, men det blev ikke rigtig bedre, og Wilma var nu meget irriteret i øjet.  Hun blev derfor bragt til dyrlægen.

Her blev der hevet et stort græsaks ud, der havde gemt sig under det tredje øjenlåg.

Hunde har nemlig (modsat mennesker) et ekstra øjenlåg, der sidder i øjenkrogen. Det kaldes også for blinkhinden. Man kan almindeligvis ikke se det tredje øjenlåg, når man ser sin hund dybt i øjnene.

Der kan dog nemt sætte sig et græsstrå, et aks eller andet under det blinkhinden, hvilket er til voldsom irritation for dyret.

Det er dog ikke altid symptomerne er så udtalte, som man kunne ønske sig.

Måske dyret kniber øjet sammen eller fører poten op til snuden? Nogle gange er det første tegn bare som i Wilmas tilfælde lidt snask fra øjet, men fjernes fremmedlegemet ikke, kan det have alvorlige konsekvenser, da øjet kan tage skade.

Anderledes klart var det for Gaia. Hun havde siden i nat, tydeligt været irriteret og kunne nu næsten ikke åbne øjet. Hun fik lidt lokalbedøvelse, hvorefter vi fiskede en lille gren ud, der havde sat sig under det tredje øjenlåg. Gaia blev med det samme bedre, hvilket man godt kan forstå.

Man ringer ofte til dyrlægen og fortæller, der kæledyr har lidt øjenbetændelse. Fremmedlegemer i øjet er en af mange grunde til, vi ALTID skal se dyret, før vi ordinerer øjendråber.

Årsagerne til irritation kan nemlig være mange og overser man et fremmedlegeme, kan det få store konsekvenser for dyret.

Sommeren er højsæson for snuden i sporet. Så pas godt på dine kæledyr.

Skyl øjet med sterile saltvandsdråber, hvis din hund eller kat viser tegn på irritation og kontakt din dyrlæge.

Du skal IKKE blande køkkensalt og vand sammen og dryppe det i øjet, men købe ampuller på apoteket. De er altid gode at have liggende i dit ”kæledyrsapotek”.

 

Græsstrå på afveje!

Olivia trak det længste strå!

Lille Olivia blev bragt til dyrlægen, da hun efter en tur i haven, pludselig begyndte at nyse voldsomt. Nysene blev ved, og derfor måtte hun en tur forbi Artemis.

I venteværelset aftog nysene, så tiden var lige ved at blive annulleret – men for en sikkerheds skyld blev hun tjekket.

Der var ikke umiddelbart noget at se på undersøgelsen.

Måske Olivia havde reageret allergisk på et eller andet? En anden mulighed var, hun havde fået noget op i næsen, der irriterede hende.

Skal man lave en fyldestgørende undersøgelse af næsehulen, skal dyret bedøves og have en kikkertundersøgelse.  En stor undersøgelse taget det korte forløb i betragtning, så vi besluttede at prøve en anden strategi først.

Olivia fik sprøjtet en masse saltvand ind igennem det ene næsebor, hvilket medførte et par ”fnys”.

Pludselig kunne der anes en snip af noget grønt. Men en pincet blev der hevet et langt græsstrå ud af næsen på Olivia.

Nu kunne man godt forstå hendes behov for at komme med et par nys, og det må være sådan en lettelse af have fået det ud.

Hvis en hund efter en gå tur pludselig begynder at nyse voldsomt og måske kører poten op til snuden hele tiden, kan det være tegn på, et fremmedlegeme er kommet på afveje.

Olivia trak det længste strå, da vi fik det ud på utraditionelvis.

Ofte er man nødt til at skride til en kikkertundersøgelse, hvis nysene ikke foretager sig.

Vær obs på dine dyr i sommerlandskabet.

Har man snuden i sporet, har man også risiko for at få sniffet uhensigtsmæssige genstande med sig hjem!

Besøg fra Stine Sara med Tourette

Der sker altid noget på Artemis!

Der er blevet indrettet lydstudie på førstesalen. Stuen står tom det meste af dagen, og det skal udnyttes til spændende formål!

Min nære veninde Mette Bloch, der er en stor dyreelsker, er begyndt at bruge lokalet til at optage podcasten “lykke fix”.

Der har været mange spændende mennesker i studiet, men idag var meget særlig.

Mette skulle snakke med Stine Sara Kold. Stine blev kendt i offentligheden, da hun åbnede op for udfordringerne om livet med Tourette. Tourette er ukontrollerbare tics, der oftest viser sig ved spontane højlydte upassende udtalelser.

Mette og Stine optog deres Podcast, og derefter kom de ned i klinikken sammen med Maria fra , der hjælper Stine med hendes arbejde.   var så heldig at få en snak med Stine.

Stine har selv to skønne katte og kærligheden til dyr, lyser ud af hende.

Stine og hendes makker Maria fra Tic Talk Management  fik en kort rundtur på klinikken efter endt optagelse.

Jeg spurgte Stine om, hun havde oplevelsen af at det at omgås dyr, gjorde hendes tics mindre?

Det sagde hun, det gjorde. Dyrs meditative beroligende effekt på os mennesker er fantastisk.

Stine har også arbejdet med healing af dyr, hvilket er utrolig spændende.

Jeg håber Stine i fremtiden, finder rum til at bruge endnu mere tid på dyrene – hun viste helt en naturlig vidunderlige evne til at omgås dyr på rundturen på Artemis, og hvis det kan hjælpe hende til at finde mere ro i forhold til Tourette, er det måske værd at efterstræbe?

Jeg er fuld af beundring for Stine: hun gør et fantastisk stykke arbejde for at sætte fokus på Tourette – en sygdom, man ikke umiddelbart kan se, folk lider af, før tics bryder ud. Samtidig er hun med til at sige, det er helt i orden, man skiller sig lidt ud på nogle området, og det ved jeg, hjælper rigtig mange, der kæmper med forskellige ting.

I kan høre podcasten med Mette Bloch her!

Skulle I have lyst til at se filmen, hvor dagens hold besøger Artemis, kan I klikke her! 

Du kan følge Mette Bloch på instagram her – det er ikke kedeligt!

Du kan følge Stine Sara på instagram her!

Min egen instagram finder du her!

 

 

Skal man dø af skræk?

Lille Bucky på 8 år har en alvorlig hjertelidelse. Hans hjerteklap lukker ikke, som den skal. Bucky er i behandling med flere slags medicin, men desværre vil hjertet med tiden blive dårligere og dårligere, og det er allerede skidt.

Bucky har det heldigvis pt godt.

Jeg havde en lang snak med Buckys ejer for at par dage siden. Vi snakkede om hans medicinering, hvad hun skulle holde øje med, og vi vendte også det uundgåelige sidste farvel, der en dag kommer.

Går tingene stærkt,  er det muligt, Buckys hjerte er blevet dårligere, når vi kommer til december.

Bucky er en af de mange dyr, der bliver hundeangst, når der bruges fyrværkeri.

Der er allerede taget alle tænkelige tiltag for at beskytte Bucky nytårsaften. Desværre skydes der af længe før og efter nytårssaften. Buckys ejer påpegede, er det nærmest umuligt at beskytte ham mod høje brag og lysglimt uanset hvad, der gøres.

Buckys ejer sagde at hvis vi i december er nået dertil, hvor Buckys liv er under overvejelse pga. det stadig svigtende hjerte, så skal han IKKE opleve tiden op til og efter nytårsaften.

Han er så bange, det nok ville tage livet af ham i set i skyggen af det dårlige hjerte.

Bucky er ikke den eneste hund, der er bange for fyrværkeri. Selv uden et svigtende hjerte som udfordring, er dyrene under hårdt pres i forbindelse med nytåret.

Jeg undrer mig til stadig over, brugen af fyrværkeri ikke er forbudt.

Dyreværnsloven skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Brugen af krudt er et direkte brud på loven.

Når jeg hører de overvejelser, som Buckys ejer fornuftigt gør sig, så gør det ondt langt ind i hjertet!

Der er absolut mange områder, hvorpå dyrevelfærden i Danmark kan opgraderes, noget mere komplekst end andet.

Det er bare en ”no brainer” at SELVFØLGELIG, skal det ikke være tilladt at benytte fyrværkeri på noget tidspunkt af året.

Buckys historie er bare endnu en trist erfaring fra den virkelige verden.

Her er liv og død ikke bare er en fiktiv fortælling, og det er kærligheden til dyr og respekt for liv, der sætter dagsordenen

Pas på hunden i sommervarmen!

Varmen kan være livsfarlig for din hund. Der er en række ting, du kan gøre for at gøre livet mere behageligt for hunden  sommervarmen!

I hjemmet!

Træk gardinerne for, når du forlader hjemmet om morgenen, så temperaturen holdes lav.

Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Den vil ofte søge det køligste sted. Man efterlader naturligvis ikke en hund alene hjemme, hvis ikke den kan være et svalt sted.

Skal vi gå tur i varmen?  

Lad lufteturen finde sted morgen og aften, når temperaturen er lavest.

Er det meget varmt, kan man helt droppe at gå tur.

Ja, en hund kan godt undvære en rigtig tur. Du kan i stedet for at gå tur lave små øvelser i hjemmet: gem godbidder, som hunden skal søge efter, træn lette tricks, eller lad hunden passere små forhindringer. Opgaver, hvor den bruger sit hoved, så hunden bliver mental stimuleret.

Hunden skal naturligvis ud at besørge, men den behøver ikke gå en længere tur, når det er ekstremt varmt.

Bring altid afkølet vand med til hunden, så den kan få noget at drikke.

Vandet skal også bruges til lindring af en varm hund.

Hunden afgiver varme f.eks. ved øreflipperne, hvor pelsen er tynd, gennem munden/tungen og på maven, hvor pelsen er tyndere samt trædepuderne.

Lad ikke vandet være iskoldt. Hvis kroppen er meget varm, får den “kuldechok”, hvis der pludselig kommer iskoldt vand på huden.

Kroppen vil kompensere ved at varme sig selv op, og dermed ikke blive afkølet.

Kølevest: Brug den med omtanke.

Går hunden rundt med en “kold frakke” på, vil kroppen registrere kulden og dermed kompensere ved at varme kroppen op.

Det kan blive meget fugtigt under en kølevest. En fugtig pels og hud kan disponere for udvikling af betændelse i huden.

Så brug din sunde fornuft og hold øje med din hund. Læs dens kropssprog: virker den tilpas, så fungerer kølevesten nok ok!

Køletæppe: Et køletæppe, hvor hunden selv vælger, om den vil bruge det, er populært i varmen. Hunden vil typisk kun få kulde på maven eller ryggen, hvorfor afkølingen ikke er så voldsom. Den får derfor ikke samme “kuldechok” som en vest, der pakker hunden ind.

Lad endelig hunden gå i vandet: i havet, i søen, i åen eller andre spændende steder man kan svale sig.  Et mudderhul køler også hunden dejligt.

Lad IKKE hunde svømme for meget. Svømning er en aktiv handling. Kroppen bruger meget energi, når den svømmer, hvilket er med til at varme kroppen op.

Gør et håndklæde vådt og placer det på hundens hoved eller mave. Placeres kølingen, hvor huden er mest tyndpelset, har det størst effekt.

Lad hunden rulle sig i køligt græs! Det er en god idé at køre et fugtigt håndklæde over pelsen, når dagen er slut.  Så fjerner man græs og pollen fra pelsen, der kan give irritation i huden hos nogle dyr.

En have havevander er også et hit, her vælger hunden selv, hvornår den vil “vandes”.

Det er et NO-GO at lade hunden sidde alene i bilen, heller IKKE i en kort periode

Sæt et soppebassin i haven!

Stil et badebassin op i haven eller på altanen, så hunden kan dyppe poterne.

Drikker den nok? 

Hvis hunden ikke synes at drikke tilstrækkeligt, så lad en ”cocktail”, der stimulerer hunden til at drikke mere.

Bland lidt leverpostej i drikkevandet eller placer en uimodståelig snack på bunden af vandskålen. Så vil hunden almindeligvis lystigt slubre i sig.

Det er sjældent en hund dehydrerer.

Pas på med solen!

Har du en hund med meget lys hud og ikke så meget pels? Vær ekstra forsigtig i solen.

Du må meget gerne komme solcreme på de mest udsatte steder.

En hund bør dog ikke være så længe i solen, den kommer i risiko for at blive forbrændt – men hvis du vil sikre dig, så kom solcreme på snuden.

Brug din sunde fornuft!

Mange hunde er mere trætte i sommervarmen. Det er naturligt. Er du i tvivl, om din hund er syg, skal du altid opsøge dyrlæge!

Brug din sunde fornuft, så kommer alle sikkert gennem sommervarmen!

Hunden vælger som regel selv det sted, den har det bedst.

Tving ikke hunden til noget, den ikke har lyst til! Hvis du læser og lytter til din hund, så får den det bedst muligt!

Besøg på Christiansborg!

Et slag for dyrene blev i dag slået på Christiansborg💪!

Kira Eggers og jeg var til møde med Anders Kronborg.

Anders er ordfører for dyrevelfærd hos Socialdemokratiet!

Et meget konstruktivt positivt møde med en engageret sympatisk mand!

Retsordfører Jeppe Bruus deltog også og bidrog med saglighed og åbenhed
overfor floden af meninger rundt om bordet👌!

Vi havde flere emner på agendaen: Revision af hundelov, forbud mod fyrværkeri, bedre forhold for heste og meget mere.

Anders fik overleveret en mappe med skriftligt materiale til brug i den videre proces! Der blev givet positive hensigtserklæringer til mange af vores inputs og flere tiltag er allerede i støbeskeen til gavn for dyrene🙏!

Vi har en dyreværnslov i Danmark. Den foreskriver, at alle dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Desværre er der adskillige forhold, der direkte modsiger dette. Listen er desværre lang😞.

Folketinget er gået på ferie, men dyrene holder aldrig fri, og de kan ikke tale deres egen sag.

Dagens konstruktive positive møde er derfor et stort lyspunkt i forhold til at få forbedret dyrenes vilkår i Danmark.

Vi følger op på dagens møde, så stay tuned! Vi kæmper videre i dyrenes tjeneste❣️.

Tak til Kira Eggers for engagement og hjerte for dyrene!

Min hund er blevet stukket af en hveps!

Er du også bange for, din hund skal blive stukket af en hveps?

Læs med og få tips & tricks til, hvad du skal gøre, hvis det sker!

Hvad er vi oppe imod? 

Hvis vi skal vinde over de flyvende fightere, er det vigtigt, vi kender fjenden.

Derfor kommer her nogle facts på bordet, da mange bliver forvirret over de mange små dyr, der summer i luften.

I Danmark møder vi hyppigt hvepse og bier.

En hveps og en bi er IKKE det samme. En bi er behåret og ulden, en hveps er glat og tynd.

 

Hveps

 

Bi

En bi er almindeligvis ikke aggressiv, den stikker kun, hvis den føler sig truet, eller hvis du træder på den. Når bien har stukket, mister de brodden og dør.

Hvepsen er lidt mere avanceret. Som sommeren går, er der ikke meget mad tilbage til hvepsene.

En bi lever af nektar, en hveps spiser også kød.

Det er derfor hvepsen drages af terrassebordet til frustration for familieidyllen. Derfor fægter vi med arme og ben, hvepsen føler sig truet og forsvarer sig ved at stikke os.

En hveps kan stikke flere gange, de mister tålmodigheden men IKKE brodden.

Hvis en hund møder en hveps, vil den ofte reagere på det lille flyvende væsen. Den vil måske prøve at fange den. Det kan hvepsen ikke lide, derfor stikker den hunden til forsvar. 

Bien stikker mere gift ind i sit bytte end en hveps. Bliver hunden stukket af en bi, er det vigtigt, du fjerner en eventuelt brod, der har en giftsæk påhæftet. Fjernes den ikke, vil der fortsat blive pumpet gift rundt i kroppen på hunden.

Et hvepsestik giver ikke en ligeså stor mængde gift som biens stik og efterlader ikke en brod.

Giften fra de to insekter er ikke ens, men reaktionen på stikket er den samme.

Hvad er symptomerne på et stik? 

Typisk vil hunden pludselig ændre adfærd på grund af pludselig ubehag.

Reaktionen er afhængig af, hvor stikket er placeret.

Er det på snuden, vil hunden ofte gnubbe mulen mod jorden.

Er det på kroppen, vil den forsøge at klø sig, hvor stikket er. Har den trådt på en bi, vil den løfte poten og måske ikke gå.

Hvad skal jeg gøre? 

  • Klip pelsen af, hvor stikket er, så du kan se, hvad der sker.

Typisk vil du se hævelse i området, der kan blive varmt og rødt.

  • Sidder der en brod tilbage, skal du fjerne brodden. Brug gerne en pincet. Man kan købe en giftsuger på apoteket, der skal bruges med det samme, hvis den skal have effekt.

Der findes ikke en mirakelkur, der kan kurere et stik øjeblikkeligt, men du kan hjælpe din hund til mindre ubehag.

  • Kom noget koldt på området. Kulde kan lindre smerten med det samme og afhjælpe hævelsen.
  • Kom noget creme på, der virker beroligende på huden. Baby-zinksalve kan fint bruges. Du kan også bruge aloe vera-, kovaline- eller eight-hour creme. Voltaren gele, som vi mennesker bruger, kan også bruges.

Du kan komme lidt honning på huden, hvis du ikke lige har noget creme at komme på. Honning virker beroligende på huden.

Har du selv en ”efter myggestik creme” liggende, kan det også bruges til hunden.

  • Sørg for hunden ikke snasker i stikket. Begynder hunden at gå i gang med snuden, kan en lille skade blive større på grund af, der slikkes i området.

Distraher derfor hunden med en gåtur eller et godt kødben, så ubehaget fortager sig uden der gøres yderligere skade.

  • Sidder stikket i poten, skal du bade den i sæbevand og evt. komme en sok på.
  • Sluger en hund en hveps eller bi, vil der ofte ikke ske noget. Insektet vil omkomme på vej til eller i mavesækken og derfor ikke være i stand til aktivt at viderebringe sin gift.

Hvad hvis der kommer en allergisk reaktion?

I nogle tilfælde kan hunden få en decideret allergisk reaktion som følge af stikket. Det er det scenarie, de fleste frygter. Sidder stikket i hovedet eller måske i munden, skal du være særlig opmærksom:

Begynder hunden at hæve op i hovedet og klø voldsomt, skal du straks søge dyrlæge. Er hævelsen alvorlig nok, kan det blokere luftvejene. Du kan give hunden en anti-histamin til mennesker – Det erstatter ikke en tur til dyrlægen, da medicinen næppe har tilstrækkelig hvis overhovedet nogen effekt.

Allergiske reaktioner ses ikke hyppigt i forhold til hvor mange hunde, der stikkes. Tal med din dyrlæge, hvis din hund får eller tidligere har haft en allergisk på et stik. Du kan få medicin, så du er forberedt til en eventuel næste gang.

Almindeligvis er det ikke nødvendigt at søge dyrlæge ved at stik på kroppen, da ubehaget hurtigt forsvinder igen. Er du i tvivl, skal du dog ALTID søge dyrlæge.

Ro på!

Der er ingen grund til at være bange for bier og hvepse, men brug din sunde fornuft.

Lad ikke hunden snaske rundt i nedfaldsfrugterne, der typisk tiltrækker hvepsene.

Hvis hunden synes, det er spændende at sidde og holde øje med de flyvende insekter og hapse ud efter dem, så få hunden i gang med en anden aktivitet.

Hvepse og bier tilkalder nemlig vennerne, hvis én er truet.

Så kan hunden hurtigt få en ordentlig en over snuden, og insekterne tager det sidste stik!

”Be careful” men der er absolut ingen grund til at gå i panik, hvis hunden får et lille stik.

Forhåbentlig har dette skriv taget brodden ud af de værste bekymringer, så sommeren kan nydes uden unødvendige spekulationer.

Read the English version here!