Torsdag aften fik Dyreklinikken Artemis besøg af en lidt anden slags dyr end almindeligt: nemlig ulveunger! Ikke den slags der i disse dage er jaget vildt, men varianten i grønne uniformer, i alderen 8-10 år og på udflugt med spejderkorpset i Hellerup.
De skulle besøge dyreklinikken som et led i et tema om dyr.
Kl 18.30 var venteværelset invaderet. Banderne stod klar, men ikke på den måde der forårsager ”everybody down”.
Bande 1 og bande 2 blev fordelt i klinikken konsultationslokaler.
Det ene sted blev ulveungerne udfordret på deres viden om, hvad en hund kan tåle at spise.
Man må f.eks. ikke give hunden chokolade, løg, rå kartofler mv. Man skal derfor skynde sig at spise slikket selv, så snuden ikke få snuppet det først.
I det andet lokale stod jeg klar med labrador Molly. Udstyret med et stetoskop fik vi lokaliseret Mollys hjerte, og alle fik lov at lytte til slagene.
Det er ikke helt nemt at høre, så det krævede dyb koncentration og lidt tid for ulveungerne, før hjertets rytme fik fat i bevidstheden.
Fra klinikken gik turen til førstesalen hvor Mie Harting gennemgik pindsvinets udfordringer. Mange har pindsvin i haven, og der er meget, vi alle kan gøre for at hjælpe de små dyr på vej i livet.
Hanne Truelsen fra Snudekompagniet afsluttede med en gennemgang af hundens sprog. Vi mennesker kan lære hundens sprog, men ”hundsk” er ikke på skoleskemaet (endnu).
Jeg er mægtig glad for spejdernes initiativ til at tage ulveungerne med på besøg på Artemis.
Hvis man i en ung alder lærer om dyr og forstår at bag hver eneste lille snude banker et hjerte med følelser og intelligens, så omgås man dyr med en anden respekt og omsorg.
Forhåbentlig vil det sætte sit præg på ulveungernes forhold til dyr, og de bliver ambassadører for snuderne!
Husk at spejdere er fremtidens ledere!
Er ulveungerne med på snudeholdet, så ser fremtiden lys ud for vores dyr!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/03/bYnkDYoQsG4yPbTnBGTUQ_thumb_8118.jpg8421024Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-03-02 08:04:352018-03-02 08:24:35Ulveunger på Artemis!
Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.
Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.
Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.
Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.
Store fårventninger!
Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.
Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.
Fårene stod forsamlet på en mark.
Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32.
Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.
Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.
Til dette formål bruges en hyrdehund.
Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.
Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.
Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.
Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.
Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.
Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.
Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.
Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.
Aktionen!
Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå tilbage til flokken.
Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.
Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.
Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.
Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.
Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/VKQEARmDToaqzarPRVrVhw_thumb_8006.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-25 07:46:062018-02-25 08:12:04Der er FÅRår i luften!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/MG_4356.jpg34563383Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-19 10:24:502018-02-19 11:43:16Tippet der redder din hunds liv!
I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt 🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7e27.jpg1024768Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-11 09:30:032018-02-21 07:22:41Et lille pip til eftertanke!
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7d8b.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-07 07:07:272018-10-27 08:53:33Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
En glædens dag trods en lille sorg over at tage afsked med Rada for nu! Hun har fået den sødeste bedste familie, der fremadrettet vil udgøre hendes hjem!
Hun blev i eftermiddags overleveret efter en længere gennemgang af Radas fysiske forhold og snak om hendes væsen.
Livets vej på 3 ben kræver udover masser af kærliglighed særlig omtanke og omsorg.
Rada er et strålende klart lys i skærende kontrast til det russiske internats mørke skygger. Hun slap fri og har beriget alle på sin vej mange måder.
Hendes fortid taget i betragtning, så er hun sejere end de fleste…
Det er stensikkert, jeg også kommer til at følge hende i fremtiden! Det samme gælder for Thomas Rat.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-18-kl.-15.56.40.png661787Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-18 18:17:402018-01-18 18:17:40På vej i livet på 3 ben!
Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til Danmark!
Mandag d. 15. januar kl. 21!
Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur?
Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde?
Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?
Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.
Ankomst til Danmark!
Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat.
Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning.
Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.
Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede.
I starten var hun trykket.
I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet – det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.
Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen.
Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.
På 3 ben!
Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.
Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten.
Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i.
Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt.
Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.
Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten.
Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude.
Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!
Hvad nu?
Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.
Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu.
Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.
En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn.
At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.
Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv.
Det gør en forskel at hjælpe en hund – også selvom man ikke kan redde alle!
Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.
Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.
Respekt for livet!
Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.
Udefra set vil nogle måske tænke ”3 ben”? Er det et liv, der er værd at leve?
JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset.
Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten.
Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv – lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.
Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.
Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen.
Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem.
I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted.
Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.
Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse.
Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-15-kl.-23.00.39.png504711Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-16 10:22:172018-01-16 10:28:22Fra Rusland til Danmark på 3 ben!
I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/AngstForTorden.png400700Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-26 09:13:472017-12-26 09:13:47Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!
Følg facebook siden “fra snude til snude”. Siden skal samle aktiviteterne omkring indsamling af ting, der skal doneres til dyr i nød verden over. Siden skal ligeledes være koordinationssted for diverse event, der samler penge ind til konkrete projekter!
Dyreejere i Danmark elsker deres dyr, og de skal ikke mangle noget. Det er derfor almindeligt, at man gennem et liv med kæledyr får samlet en masse ”udstyr” sammen, der med tiden bliver uaktuelt. Måske kæledyret er vokset ud af selen, ikke vil bruge legetøjet mere, får en ny kurv osv. Alt sammen noget, der efterlader ting, som ikke længere er i brug i hjemmet.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre til glæde for dyr verden over. Når man siger farvel! Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv. Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved. Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der skal komme en ”lille ny”, men i mange tilfælde kan det være rart at starte på en frisk.
Projekt ”fra snude til snude” hjælper med at videreformidle de brugte ting. Vi støtter løbende forskellige brændpunkter, som f.eks. internater i ind- og udlandet og vi giver donationer til projekter efter behov. Man kan ikke altid planlægge, hvornår der er brug for hjælp.
Hvor kan jeg aflevere mine ting?
Vi samler ind til projekter, der støtter udsatte dyr, således de får glæde af vores overskud. Vi samler ind på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup og på Fuglebjergvej 9, 3400 Hillerød. Vil du hjælpe? Kunne du tænke dig at fungere som opsamlingssted, så kontakt os.
Har du et projekt, der har brug for hjælp?
Har du en forening eller et projekt, der har brug for hjælp, så send os en besked og du kommer på vores projektliste. Vores mulighed at hjælpe et projekt er afhængig af, hvor mange donationer vi aktuelt har stående. ”Fra snude til snude” er en løbende begivenhed.
Hvem står bag?
Projektet er drevet af dyrlæge Lise Rovsing med støtte fra tidl. jægersoldat Thomas Ratzsack. Gennem vores netværk vil vi gerne sætte fokus på at hjælpe dyr i nød gennem vores allerede eksisterende ressourcer.
Fra snude til snude har allerede hjulpet:
– Vi har sendt donationer afsted til et dyreinternat i Rumænien
– Vi har sendt en kæmpe donation afsted, der skal hjælpe de hjemløses hunde
– Vi sender i december ’17 en portion penge afsted, der skal indkøbe foder til et internat i det fjerne Rusland
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/IMG_4251-1.jpg23043456Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-14 10:49:182018-02-09 09:20:58Projekt “Fra snude til snude”
Lad ikke menneskets behov for at give gaver, gå udover hunden!
Julegaver, pakkekalendre og tilbudsaviser– december måned er karakteriseret ved en overflod af indkøb. Juleaften får børn rigtig mange gaver. Ofte så stort et antal at glæden ved at give, overskygges af modtagers stress over at skulle nå at pakke alle gaverne ud.
Det samme scenarie gør sig gældende for vores kæledyr. Vi mennesker køber snildt legetøj, kurve, godbidder, dækkener og meget mere. Hunden udstyres med et arsenal af legetøj i den bedste mening. Vi vil gerne gøre det allerbedste for vores elskede kæledyr, både til hverdag men i særdeleshed, når det er jul.
”Hunden skal også mærke det er jul”. STOP – hunden får ikke meget glæde ved at blive overdynget med gaver. En hunds hjerne er ikke så udviklet, den forstår, hvad tingene skal til for. Det er vores behov for at give ting, det er IKKE i hundens interesse!
Mange vil fortælle, de oplever hunden virker glad, når den får de mange ting?
Ofte kommer hundens reaktion som svar på menneskets kropssprog og stemmeføring: når vi med glade stemmer kaster legetøjet rundt, får vi hundens puls op. Hunden bliver dermed sat i ”stress” og denne tilstand kan for ejeren se ud som om, hunden er ”meget glad”.
Særligt en hvalp kan stresses over for mange stykker legetøj. Den kan ikke rumme de mange valg, de stilles overfor.
Giv kun hunden et stykke legetøj af gangen. Lad være med at udskifte egetøjet i det sekund, hunden fravælger det. Hvis en hvalp eller en voksen hund lægger legetøjet fra sig, er det et udtryk for, hunden er godt tilpas og gerne vil hvile – ikke et udtryk for, hunden ikke ”gider” legetøjet mere og skal derfor have noget nyt.
Hvad med at give din hund en anderledes gave i år? I stedet for et nyt pivedyr eller en tøjbamse, så glæd hunden ved sammen at lave en ”spor-øvelsen”.
Tag ud i naturen. Vis hunden et stykke duftende pølse. Gem efterfølgende små pølsestykker i græsset eller placerer dem op af et træ. Lad hunden derefter søge efter pølsestykkerne.
På denne måde bruger hunden sin meget veludviklede lugtesans. Den bliver stimuleret på en langt sundere måde end ved at lege med en masse legetøj. Du får den store glæde ved at se din hund med snuden i sporet udleve sine instinkter roligt og afslappet helt uden stress!
Julegaven her kan passende gives hver uge hele året og varieres i det uendelige.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/Skærmbillede-2017-12-08-kl.-14.00.29.png6581012Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-08 14:38:012017-12-08 14:38:01Giv hunden en oplevelse i julegave!
Ulveunger på Artemis!
/i Forside, Samfund og etikTorsdag aften fik Dyreklinikken Artemis besøg af en lidt anden slags dyr end almindeligt: nemlig ulveunger! Ikke den slags der i disse dage er jaget vildt, men varianten i grønne uniformer, i alderen 8-10 år og på udflugt med spejderkorpset i Hellerup.
De skulle besøge dyreklinikken som et led i et tema om dyr.
Kl 18.30 var venteværelset invaderet. Banderne stod klar, men ikke på den måde der forårsager ”everybody down”.
Bande 1 og bande 2 blev fordelt i klinikken konsultationslokaler.
Det ene sted blev ulveungerne udfordret på deres viden om, hvad en hund kan tåle at spise.
Man må f.eks. ikke give hunden chokolade, løg, rå kartofler mv. Man skal derfor skynde sig at spise slikket selv, så snuden ikke få snuppet det først.
I det andet lokale stod jeg klar med labrador Molly. Udstyret med et stetoskop fik vi lokaliseret Mollys hjerte, og alle fik lov at lytte til slagene.
Det er ikke helt nemt at høre, så det krævede dyb koncentration og lidt tid for ulveungerne, før hjertets rytme fik fat i bevidstheden.
Fra klinikken gik turen til førstesalen hvor Mie Harting gennemgik pindsvinets udfordringer. Mange har pindsvin i haven, og der er meget, vi alle kan gøre for at hjælpe de små dyr på vej i livet.
Hanne Truelsen fra Snudekompagniet afsluttede med en gennemgang af hundens sprog. Vi mennesker kan lære hundens sprog, men ”hundsk” er ikke på skoleskemaet (endnu).
Jeg er mægtig glad for spejdernes initiativ til at tage ulveungerne med på besøg på Artemis.
Hvis man i en ung alder lærer om dyr og forstår at bag hver eneste lille snude banker et hjerte med følelser og intelligens, så omgås man dyr med en anden respekt og omsorg.
Forhåbentlig vil det sætte sit præg på ulveungernes forhold til dyr, og de bliver ambassadører for snuderne!
Husk at spejdere er fremtidens ledere!
Er ulveungerne med på snudeholdet, så ser fremtiden lys ud for vores dyr!
Der er FÅRår i luften!
/i Forside, Træning og adfærdRepertoiret bliver udvidet i disse dage.
Lørdagen bød på store oplevelser ude på landet.
Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.
Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.
Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.
Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.
Store fårventninger!
Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.
Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.
Fårene stod forsamlet på en mark.
Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32.
Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.
Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.
Til dette formål bruges en hyrdehund.
Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.
Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.
Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.
Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.
Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.
Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.
Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.
Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.
Aktionen!
Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå tilbage til flokken.
Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.
Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.
Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.
Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.
Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!
Tippet der redder din hunds liv!
/i Forside, Førstehjælp, Sygdomme hos kæledyrHvad gør jeg, hvis min hund æder et fiskeben, et glasskår eller noget andet spidst?
Ofte opdager hundeejeren det først, når skaden er sket: hunden har slugt sit bytte!
Hvad gør du?
Giv hunden slikasparges på dåse. Den slags asparges der er lyse og “slaskede” i konsistens.
Slikasparges vikler sig rundt om den spidse genstand.
Dermed beskyttes tarmen og i bedste fald, passerer den spidse genstand i gennem hunden uden at gøre skade.
Gå ALTID til dyrlægen, hvis du er i tvivl, om dit kæledyr er sygt!
English version: click here!
Du kan tilmelde dig bloggen her! Få besked hver gang der er nye indlæg!
Et lille pip til eftertanke!
/i Forside, Samfund og etikI weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt
🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
/i Træning og adfærdAf Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!
Har du en hund, der spiser sin egen afføring?
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.
På vej i livet på 3 ben!
/i Andre projekter, Forside, Samfund og etikEn glædens dag trods en lille sorg over at tage afsked med Rada for nu! Hun har fået den sødeste bedste familie, der fremadrettet vil udgøre hendes hjem!
Hun blev i eftermiddags overleveret efter en længere gennemgang af Radas fysiske forhold og snak om hendes væsen.
Livets vej på 3 ben kræver udover masser af kærliglighed særlig omtanke og omsorg.
Rada er et strålende klart lys i skærende kontrast til det russiske internats mørke skygger. Hun slap fri og har beriget alle på sin vej mange måder.
Hendes fortid taget i betragtning, så er hun sejere end de fleste…
Det er stensikkert, jeg også kommer til at følge hende i fremtiden! Det samme gælder for Thomas Rat.
Fra Rusland til Danmark på 3 ben!
/i Andre projekter, Forside, Samfund og etikProjekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til Danmark!
Mandag d. 15. januar kl. 21!
Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur?
Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde?
Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?
Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.
Ankomst til Danmark!
Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat.
Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning.
Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.
Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede.
I starten var hun trykket.
I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet – det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.
Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen.
Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.
På 3 ben!
Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.
Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten.
Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i.
Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt.
Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.
Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten.
Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude.
Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!
Hvad nu?
Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.
Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu.
Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.
En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn.
At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.
Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv.
Det gør en forskel at hjælpe en hund – også selvom man ikke kan redde alle!
Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.
Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.
Respekt for livet!
Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.
Udefra set vil nogle måske tænke ”3 ben”? Er det et liv, der er værd at leve?
JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset.
Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten.
Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv – lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.
Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.
Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen.
Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem.
I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted.
Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.
Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse.
Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes.
Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!
/i Forside, Samfund og etikI Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
Projekt “Fra snude til snude”
/i Andre projekter, Forside, Samfund og etikFølg facebook siden “fra snude til snude”. Siden skal samle aktiviteterne omkring indsamling af ting, der skal doneres til dyr i nød verden over. Siden skal ligeledes være koordinationssted for diverse event, der samler penge ind til konkrete projekter!
Se sitet her!
Hjælp os at hjælpe andre!
Dyreejere i Danmark elsker deres dyr, og de skal ikke mangle noget. Det er derfor almindeligt, at man gennem et liv med kæledyr får samlet en masse ”udstyr” sammen, der med tiden bliver uaktuelt. Måske kæledyret er vokset ud af selen, ikke vil bruge legetøjet mere, får en ny kurv osv. Alt sammen noget, der efterlader ting, som ikke længere er i brug i hjemmet.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre til glæde for dyr verden over. Når man siger farvel! Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv. Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved. Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der skal komme en ”lille ny”, men i mange tilfælde kan det være rart at starte på en frisk.
Projekt ”fra snude til snude” hjælper med at videreformidle de brugte ting. Vi støtter løbende forskellige brændpunkter, som f.eks. internater i ind- og udlandet og vi giver donationer til projekter efter behov. Man kan ikke altid planlægge, hvornår der er brug for hjælp.
Hvor kan jeg aflevere mine ting?
Vi samler ind til projekter, der støtter udsatte dyr, således de får glæde af vores overskud. Vi samler ind på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup og på Fuglebjergvej 9, 3400 Hillerød. Vil du hjælpe? Kunne du tænke dig at fungere som opsamlingssted, så kontakt os.
Har du et projekt, der har brug for hjælp?
Har du en forening eller et projekt, der har brug for hjælp, så send os en besked og du kommer på vores projektliste. Vores mulighed at hjælpe et projekt er afhængig af, hvor mange donationer vi aktuelt har stående. ”Fra snude til snude” er en løbende begivenhed.
Hvem står bag?
Projektet er drevet af dyrlæge Lise Rovsing med støtte fra tidl. jægersoldat Thomas Ratzsack. Gennem vores netværk vil vi gerne sætte fokus på at hjælpe dyr i nød gennem vores allerede eksisterende ressourcer.
Fra snude til snude har allerede hjulpet:
– Vi har sendt donationer afsted til et dyreinternat i Rumænien
– Vi har sendt en kæmpe donation afsted, der skal hjælpe de hjemløses hunde
– Vi sender i december ’17 en portion penge afsted, der skal indkøbe foder til et internat i det fjerne Rusland
Giv hunden en oplevelse i julegave!
/i Forside, Samfund og etikLad ikke menneskets behov for at give gaver, gå udover hunden!
Julegaver, pakkekalendre og tilbudsaviser– december måned er karakteriseret ved en overflod af indkøb. Juleaften får børn rigtig mange gaver. Ofte så stort et antal at glæden ved at give, overskygges af modtagers stress over at skulle nå at pakke alle gaverne ud.
Det samme scenarie gør sig gældende for vores kæledyr. Vi mennesker køber snildt legetøj, kurve, godbidder, dækkener og meget mere. Hunden udstyres med et arsenal af legetøj i den bedste mening. Vi vil gerne gøre det allerbedste for vores elskede kæledyr, både til hverdag men i særdeleshed, når det er jul.
”Hunden skal også mærke det er jul”. STOP – hunden får ikke meget glæde ved at blive overdynget med gaver. En hunds hjerne er ikke så udviklet, den forstår, hvad tingene skal til for. Det er vores behov for at give ting, det er IKKE i hundens interesse!
Mange vil fortælle, de oplever hunden virker glad, når den får de mange ting?
Ofte kommer hundens reaktion som svar på menneskets kropssprog og stemmeføring: når vi med glade stemmer kaster legetøjet rundt, får vi hundens puls op. Hunden bliver dermed sat i ”stress” og denne tilstand kan for ejeren se ud som om, hunden er ”meget glad”.
Særligt en hvalp kan stresses over for mange stykker legetøj. Den kan ikke rumme de mange valg, de stilles overfor.
Giv kun hunden et stykke legetøj af gangen. Lad være med at udskifte egetøjet i det sekund, hunden fravælger det. Hvis en hvalp eller en voksen hund lægger legetøjet fra sig, er det et udtryk for, hunden er godt tilpas og gerne vil hvile – ikke et udtryk for, hunden ikke ”gider” legetøjet mere og skal derfor have noget nyt.
Hvad med at give din hund en anderledes gave i år? I stedet for et nyt pivedyr eller en tøjbamse, så glæd hunden ved sammen at lave en ”spor-øvelsen”.
Tag ud i naturen. Vis hunden et stykke duftende pølse. Gem efterfølgende små pølsestykker i græsset eller placerer dem op af et træ. Lad hunden derefter søge efter pølsestykkerne.
På denne måde bruger hunden sin meget veludviklede lugtesans. Den bliver stimuleret på en langt sundere måde end ved at lege med en masse legetøj. Du får den store glæde ved at se din hund med snuden i sporet udleve sine instinkter roligt og afslappet helt uden stress!
Julegaven her kan passende gives hver uge hele året og varieres i det uendelige.