Gode råd til angst mod skyderi!

Nytårsaften er en svær aften for mange dyr. Mange hunde er meget angste for fyrværkeri, og det er en svær aften at dyr og mennesker at komme igennem.

Hvordan griber du  situationen an, hvis du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?

Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, hvorfor løsningen også skal være individuelt tilpasset.

Den dårlige nyhed er, at har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Tværtimod ses angsten ubehandlet at forværres år for år – og i værste fald kan det udvikle sig til en generel angst for lyde i almindelighed eller blot det at færdes ude i mørke eller angst for f.eks. tordenvejr.

Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!

Den gode nyhed er, at der er flere muligheder for at hjælpe hunden igennem december og januar, hvor det af erfaring er værst.  Man ved aldrig hvornår, der fyres af, når vi færdes ude med vores hunde i december og ind i januar

 

Nytårsaften

På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Den skal i løbet af dagen være naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt. Du ikke skal regne med at kunne lufte din hund, mens det brager udendørs.

Hav på forhånd planlagt, hvad du evt. kan bruge til at fjerne hundens opmærksomhed fra fyrværkeriet med, når vi nærmer os midnat.

Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben. Køb f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i. Hunden skal bruge kræfter på at få maden ud. De rolige bevægelser, hunden laver, kan virke beroligende.

Måske vil din hund hellere ligge eller sidde meget tæt på dig, og så er det også i orden. Hvis den trækker sig til sin kurv eller seng, skal den også have lov til det.

Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene.

Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!

Der er flere forskellige former for træning til hjælp af angst, men fælles for de øvelser er, at det er et langt sejt træk, der starter allerede i marts måned for at have effekt i december, så har du ikke allerede været godt i gang i mange måneder med stor succes, er det desværre for sent i forhold til dette nytår, men har du oplevet problemer, er det klart værd at tænke over og få planlagt til næste år!

Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:

  • Vær velforberedt og hav besluttet, hvilke behandlingsmidler, du vil anvende
  • Hvis du på forhånd ved, at din hund er meget angst – så forebyg i god tid FØR, du forventer at høre fyrværkeri – måske allerede i midten af november med beroligende midler
  • Sørg for at hunden er luftet godt af INDEN mørket falder på
  • Skæld ALDRIG ud på en angst hund eller prøv at tvinge den til at overvinden angsten. Vis den i stedet, at du har observeret, at den er angst, og at den trygt kan komme til dig og finde ro.
  • Skærm hunden for lys og lyd.
  • Vær selv rolig og ynk aldrig hunden, men vis den med accept, at du har forstået, den er angst, og at det er OK, hvis den ikke vil lege, spise godbidder eller tygge ben.

Husk også, at selvom din hund aldrig tidligere har udvist angst, er det ingen garanti for, at den ikke pludselig udvikler det. Ældre hunde, der tidligere har været helt skudfaste kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!

 

Håndkøbsprodukter

Der findes et større udvalg af håndkøbsprodukter, der kan afhjælpe lettere grad af angst. Hvis det ikke rækker, og din hund har udviklet angst i sværere grad, kan du tage en snak med dyrlægen om andre muligheder.

På Artemis sælger vi forskellige håndkøbsmidler og vores veterinærsygeplejersker står klar med råd og vejledning i brugen og forventet effekt af de forskellige midler.

 

Zylkene til hund & kat

Zylkene er lavt på et mælkeprotein. Man ved, at hvalpe og killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give zylkene efterligner man processen, der beroliger dyrene, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.

 

Kalm til hund & kat

Kalm indholdernaturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotin får dyret til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpnede.

 

Adaptil diffusor / spray til hund og kat

Adaptil underholder feromoner, som moderdyret udskiller fra mælkekirtlerne til dens unger. Feromonet øget dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler dyret sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.

 

Homeocalm dråber til hund og kat

Homeocalm er et homeopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt. Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekosforretninger.

 

Receptpligtig medicin

Alt receptpligtig medicin skal ordineres i samråd med dyrlægen. Vi ønsker ikke at udskrive receptpligtig medicin mod “nytårsangst” med mindre, det er meget nødvendigt. Vi anbefaler, man prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukterne først. Nogle hunde kan dog være ramt af angst i så voldsomt et omfang, det er nødvendigt med de receptpligtige midler.

Dyrlægen skal sundhedstjekke hunden, før der udskrives midler mod nytårsangst.

Godt nytår!

 

En hund får IKKE dårlig samvittighed!

Det er ikke sjovt at se en bange hund!

Lad os slå en ting fast: En hund får IKKE dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed er en menneskelig egenskab, vi fejlagtigt pålægger vores dyr!

Der verserer på nettet et videoklip, som Ekstra Bladet har været med til at dele.

Det viser 2 hunde, hvor en mand står og peger på hundene med en genstand, der ligner, den er blevet tygget på. Han spørger truende brysk hundene hvem af dem, der har gnasket i genstanden.

Den ene hund vender sig rundt , så den har rumpen mod manden. Manden forstætter, går tættere på hundene med genstanden. Den ene hund kryder helt ind til sin kammerat og gemmer hovedet.

Det er så åbenbart en situation, mange finder utrolig morsomt.

Hold dog lige latteren tilbage.

Den stakkels hund er ÅBENLYST meget bange for manden og viser ALLE tegn de såkaldte dæmpende signaler.

De dæmpende signaler bruger en hund, hvis den føler sig truet og gerne vil signalere venlighed.

Foto 1: Hunden drejer hovedet væk og ligger ørerne tilbage. Et dæmpende signal

Foto 2: Hunden vender rumpen mod manden. Et dæmpende signal. Når en hunden vender rumpen til er det tegn på venlighed.

Foto 3: Den truende genstand rykker tættere og tættere på, den kommer ovenfra. Hunden trækker sig tilbage og forsøger at vende rumpen til og dreje hovedet væk.

Hunden har et FANTASTISK flot hundesprog.

Det er en meget presset situation for en hund at blive talt til på en sådan brysk måde og samtidig blive forhold en genstand, der kommer ovenfra, som var genstanden ved at blive kastet mod den.

I stedet for at fare frem mod manden og beskytte sig selv og sin kammerat, bruger hunden sit kropssprog til at bede manden lade være med at true dem.

Jeg synes ikke, det er sjovt at se en hund, der er bange. Jeg bliver trist over, det igen er den slags videoklip, der fremkalder morskab hos mennesker. Det er igen et eksempel på, mange mennesker ikke kender hundens sprog og derfor fejltolket anderledes stillinger og adfærd hos vores elskede dyr som værende “sjov”.

Jeg synes IKKE, det er sjovt.

Jeg synes, det er meget trist at et medie som Ekstra Bladet er med til at udstille menneskets manglende evne til at læse hundesprog og morer sig på bekostning af en meget bange hund.

 

Read the English version of this article here!

Hjælp, min kat tisser indenfor!

Nogle katte begynder at strinte i hjemmet. Dette til stor gene for ejeren, da katteurin har en modbydelig stærk lugt, som kan være svær at fjerne.

Ufrivillig vandladning kan være tegn på sygdom. Har du en kat, der pludselig begynder at blive urenlig bør du konsulere din dyrlæge. Dyrlægen skal undersøge om problemet skyldes sygdom som f.eks. blærebetændelse. Konkluderer dyrlægen, katten ikke er syg, er adfærden nok psykisk betinget. Man skal medbringe en urinprøve til dyrlægen. Dyrlægen har en speciel form for “perlegrus”, hvor urinen ikke suges und som i almindeligt kattegrus, og så kan man samle en urinprøve op.

Problemet ses almindeligvis hos indekatte, der bruger kattebakke. Katte, der går ude, tisser sjældent indenfor. Begynder en udekat at tisse indenfor, kan det være sygdom, eller stress på grund af en fremmed kat i nabolaget.

 

Hvad kan gøre katten stresset?

Katte er vanedyr. De er vant til at have deres daglige rutiner med fodring, søvn, leg, kontakt med familien, toiletbesøg mv.

Sker der noget, der ændrer rutinerne, kan det gøre katten stresset.

Tænk hverdagen igennem.

Aktivitet i hjemmet ud over det sædvanlige kan fremprovokere stress. Har der været håndværkere i huset, gæster eller måske, der er kommet et nyt familiemedlem til, kan det gøre katten urolig. Det kan også nævnes at flytter et familiemedlem hjemmefra, kan det også stresse katten.

Har du skiftet kattegrus til et nyt mærke for nylig? Nogle katte vil ikke benytte bakken, hvis der er kommet nyt grus.

Har du skiftet foderskål eller foder? Er kattens kradsetræ blevet rykket rundt? Er husets tæpper blevet vasket i nyt vaskepulvet? Den slags småændringer kan betyde, katten stresses og begynder at markere i hjemmet.

Stres hos kat kan også vise sig ved, den begynder at slikke sine egne hår af. “Psykogen alopeci” betyder psykisk betinget hårtab og ses med jævne mellemrum i klinikken. Katten præsenteres med et enkelt eller større områder med hårtab. Slikkeriet er oftest også stressmedieret, og her skal man gøre sig de samme overvejelser som ved stresstisseri.

 

What do to?

Er der sket ændringer i hjemmet såsom skift af foderskål eller kattegrus, kan man skifte tilbage til det gamle for at se, om det gør en forskel.

Hvis der er tale om f.eks. et nyt familiemedlem, kan man naturligvis ikke ændre dette. Det samme gør sig gældende under f.eks. byggeri.

Der findes derfor en række forskellige muligheder, der kan hjælpe katten til lidt mere ro i sindet:

 

Håndkøbsprodukter

Zylkène til kat

Zylkène er lavet på et mælkeprotein. Man ved, at killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give Zylkène efterligner man processen, der beroliger killingerne, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.

 

Anxi-Calm til kat

AnxiCalm indeholder naturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotonin får katten til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpende.

 

Adaptil diffusor/spray til kat

Adaptil indeholder feromoner, som katten udskiller fra mælkekirtlerne til dens killinger. Feromonet øger dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler katten sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.

 

Homeocalmdråber til kat

Homeocalm er et homøopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt.

Vi har særligt gode erfaringer med at bruge Homeocalm, hvis katten slikker hårene af sig selv.

Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekostforretninger.

 

Foder

Der findes forskelligt foder, hvor der er tilsat de beroligende naturlige produkter. Royal Canins ”Calm” foder og Hills ”Urinary Stress” er eksempler på kattefoder, der kan bruges til stressede katte.

Reproduktion hos katten

Sterilisation, kastration og id-mærkning af kat

 

Kønsmodenhed!

Katten kommer i løbetid ved 6-7 måneders alderen. Hankatten bliver kønsmoden på omtrent samme tid.

Herefter kommer hunkatten som udgangspunkt i løbetid hver 3. uge.

Kattens løbetid er meget anderledes end hundens. Hvor hunden kommer i løbetid cirka to gange om året, kommer katten i løbetid mange gange i løbet af forårs- og sommersæsonen.

Katten har “induceret ægløsning”. Det betyder, at den først får ægløsning under selve parringen. Således “spilder” katten ikke æg uden tilstedeværelse af en hankat.

 

Udekatten!

En ikke-steriliseret hunkat, der går ude i naturen, vil med stor sandsynlighed blive parret af en hankat, blive drægtig og få killinger, hvis den slippes fri, efter den er blevet kønsmoden. Når killingerne er født, kan katten blive drægtig igen næsten med det samme – lidt afhængig af mælkeproduktionen. Hvis din kat ikke skal have killinger igen, skal den derfor steriliseres eller til nød på p-piller, indtil operationen kan finde sted.

 

P-piller!

P-pillerne anbefales IKKE som en længerevarende løsning til forebyggelse af drægtighed. Det er en almindelig kendt virkning, at pillerne kan give cyster på æggestokkene og øge risikoen for udvikling af livmoderbetændelse, der kan have dødelig udgang for katten. P-piller til kat er på recept. Dyrlægen skal have set katten, før p-pillerne kan udskrives.

 

Indekat!

En kat, der ikke kommer ud i naturen, kommer også i løbetid. En indekat i løbetid er insisterende, kontaktsøgende, kaster sig ned på jorden, skyder rumpen i vejret, “snakker” højlydt og er fokuseret på at finde en hankat, hun kan parre sig med. Har man ikke set en kat i løbetid før, kan fænomenet forekomme absurd og endda give tanken, mon min kat er syg?

Ægløsningen kan ske, selvom der ikke er en hankat tilstede. Almindelig kontakt med katten kan “trigge” ægløsning, hvilket får katten til at komme ud af løbetiden.

 

Operation og id-mærkning!

På Artemis steriliserer og kastrerer vi kattene. Mange katte færdes udenfor og uden opsyn. Vi anbefaler derfor, at man får neutraliseret sin kat, før den bliver kønsmoden. En hankat vil begynde at strinte indendørs, når den bliver kønsmoden. Den ikke-kastrerede hankat vil hyppigere komme i slåskamp end en kastreret hankat.

Mange vælger ved samme lejlighed at få chippet- og eller øremærket katten.

En chip kan dog godt gives uden fuld bedøvelse og anbefales, så snart katten færdes udenfor, eller hvis der er risiko for, at den kan stikke af hjemmefra.

I “gamle dage” øremærkede man katten. Det har den fordel, at folk kan se mærket udefra. Chipning er i dag dog så almindeligt, at bringes en kat til et internat eller dyrlægen, vil man altid scanne katten og se efter en chip, før den afskrives som værende herreløs.

Et øremærke kan med tiden blive utydeligt. Skal katten med til udlandet, skal den være mikrochippet. Mange benytter sig i dag af en særlig kattelem, der er kodet efter kattens mikrochip, således at det kun er husets kat, der kan komme ind i hjemmet.

Kattens id-mærkning, chip eller øretatovering er tilknyttet Dansk Katteregister. Ved id-mærkning på dyreklinikken registrerer vi katten i registret. Hvis du flytter, skifter telefonnummer eller katten får ny ejer, skal du selv melde ændringen til registret.

Hos hunkatten lægges et lille snit under navlen. Herigennem kan man fjerne æggestokkene. Livmoderen fjernes almindeligvis kun, hvis denne er forandret. Katten lukkes med nogle tråde og skal komme til kontrol efter 10 dage. Efter operationen anbefales det at holde katten inde, så man kan være sikker på, den får spist, får eventuel medicin og såret kan hele i fred og ro. Det kan være svært for katten at forstå, den ikke må komme ud – men hold ud. 10 dage er kort tid i forhold til et langt katteliv.

Hankatten får lagt et lille snit i pungen, hvor igennem begge testikler fjernes. Såret skal ikke sys sammen og heler under almindelige omstændigheder op af sig selv. Hankatten skal også holdes indendørs et par dage, så den kan få ro, mad og medicin i minimum 5 dage, ideelt set i 10 dage.

Kontrol!

Mange vælger at få kattens anden vaccination i forbindelse med operation. Vi vil gerne vaccinere katten ved kontrol 10 dage efter operationen, da det ikke anbefales at vaccinere samtidig med, at katten har været under bedøvelse.

 

 

Dårlige nyrer hos kat

Nyrenes funktion er at udskille affaldsstoffer og regulere væskebalancen. Nyrene har dermed betydning for blodtrykket samt en række andre ting i kroppen er afhænige af nyrerne.

Hvem rammes?

Sygdommen ses typisk hos den ældre kat, men også yngre katte kan rammes.

Hvad er symptomerne?  

Dårlige nyrer vil ofte komme til udtryk ved øget drikkelyst, mangel på appetit, opkastninger, dårlig ånde, ændring i pelsen og vægttab. Nogengange kan der forekomme en meget dårligt lugt fra kattens mund.

Katten kan ændre adfærd og er “ikke sig selv”.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stille ved dyrlægen tager en blodprøve på katten. Her undersøges kattens nyreværdier samt andre organer screenes.

Skal man kunne måle forhøjede nyreværdier i blodet, så skal en vis del af nyrevævet være ødelagt. Tidligere skulle 75 % af nyrevævet være ødelagt, før man kunne se udslag i nyreværdier.

Ofte undersøges en urinprøve fra katten. Har katten dårlige nyrer, vil urin ikke være tilstrækkeligt koncentreret.

Idag er det kommet bedre testmetoder. Således kan man kan langt tidligere kan påvise begynde nyresvigt og dermed igangsætte en behandling.

Hvordan behandles det?

 Behandlingen er afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er, og hvordan katten har det.

Man kan ikke repere ødelagt nyrevæv. Man kan gøre meget for at aflaste nyrene og dermed kan katten ofte leve i mange år og have et godt liv.

Tidligt i forløbet vil katten skulle på et specielt foder. Dette foder skal have et lavt indhold af fosfat, protein af en god kvalitet og et højt antalt af umættede fedtstoffer. Det kan f.eks. være Royal Canins “Renal” eller Prescription Diers “U/D”. De kommercielt fremstillede fodertyper har en god smag, da mange katte med dårlige nyre kan have mangel på appetit, så det er vigtigt appetiten stimuleres bedst muligt.

Er nyresygdommen mere fremskreden, skal katten have medicin.

Katten vil skulle på særlig nyrediæt.

Min kat æder og æder – men taber sig!

Læs om sygdommen forhøjet stofskifte, der gør katten æder og æder men stadig taber sig!

Hvad er der galt med min kat?

“Min kat bliver tyndere og tyndere, trods den æder som aldrig før”.

På Dyreklinikken Artemis er det ofte anledningen til ældre katte bringes til dyrlægen.

Kattens pels er måske blevet mere pjusket, og katten virker mere rastløs. Noget er galt.

Tilstanden beskrevet skyldes ofte sygdomen “hyperthyrodisme” eller “forøget stofskifte”.

Kattens stofskiftehormon dannes i skjoldbruskkirtlen (gl. thyroidea).

 

Hvad er andre symptomer?

Hos den ældre kat kan kirtlen danne for meget stofskiftehormon med de beskrevne symptomer til følge.

Af andre symptomer kan nævne øget drikkelyst, vekslende afføring, og pelsen filtrer lettere. Katten vil ofte have hurtigt puls, hvilket kan bestyrke dyrlægens mistanke om sygdommen.

Mange ejere er bange for at katten har fået kræft på grund af vægttabet, men det kan meget vel have sin årsag et helt andet sted.

Dyrlægen stiller diagnosen ved at tage en blodprøve på katten. Man vil almindeligvis også lave en generelt screening af katten ved en stor blod profil for at sikre sygdommens oprindelse. En sygdom udelukker desværre ikke en anden.

 

Hvordan behandles sygdommen?

Når diagnosen er stillet, skal katten hver dag have en tablet, der mindsker produktionen af stofskiftehormon. Dette er den mest almindelige behandling.

Er katten umulig at give tabletter, kan man forsøge at skifte kattens mad til noget specielt foder med denne sygdom for øje.

Ideelt set skal katten kontrolleres ved nogle blodprøver fremadrettet for at sikre medicindoseringen er korrekt.

Mange katte er dog ikke glade for at få taget blodprøver. Udekatte, der måske ikke altid kommer hjem hver dag, er udfordrende at give regelmæssig medicin. Nogle katte er bare generelt meget svære at få til at spise piller, da de ikke er så nemme at “snyde” som en hund er. Man må som ejer gøre det så godt, som det praktisk er muligt.

 

Hvad er udsigterne for min kat?

Stilles diagnosen på et tidligt stadig vil medicinering af katten væsentlig øge kattens livkvalitet. Så hvis din ældre kat skranter en smule, så tag den en tur til Artemis, så vi kan undersøge den og hjælpe.

Vores dyr skal have det så godt som det overhovedet er muligt, mens vi har dem 🙂

 

Husk at børste din kat!

Pelsen kan hurtig gå i filter, hvis ikke du er omhyggelig med børsten!

At have kat kan være et stort arbejde. Særligt hvis det er en langhårskat.

Katten pudser selv sine fjer. Hvis pelsen er tilstrækkelig lang har den brug for hjælp til soigneringen.

På Dyreklinikken Artemis får vi indimellem katte ind, der er gået i hårknude.

Hvis katten får for mange filte i pelsen, kan de ikke lide at blive børstet. Arbejdet bliver dermed en kamp for ejeren, der til sidst må opgive.

Det er meget smertefuldt for katten at have en pels i hårfilt, så dette skal undgås!

Sidste udvej er så et besøg hos dyrlægen.

Filtrene kan blive så hårde, det er nødvendigt at bedøve katten for at få dem barberet væk.

Det er det bedste, vi kan tilbyde i og med, vi ikke er en kattesalon J

Husk at vænne katten til fra lille af at blive børstet.

Du kan få diverse redskaber, der kan hjælpe friseringen. En “coat king”, en “filtersplitter” og diverse sprays kan gøre arbejdet nemt, så katten ikke ender med at få en virkelig ”bad hairday” hos Artemis 🙂

 

Sådan vasker du din kat!

Efter dagens julekalenderhistorie fik vi hjælp fra hunde- kattesalonen ”Pels og Poters Mette Thomassen:

Dyreklinikken Artemis får tit henvendelser fra folk, der har problemer med at børste deres langhårskatte ud.

Mette Thomassen fra hunde- og kattesalonen Pels og Poter, giver her tips og tricks til, hvordan du får styr på katten!

Har du en langhårskat som har tendens til filtre i pelsen?

Så er det faktisk en rigtig god ide at vaske den med shampoo et par gange om året (3-5). Det virker forebyggende på dannelsen af totterne og er en bedre løsning end at klippe pelsen.

Sørg for at kattens pels er godt gennembørstet inden badet – gerne med en kam. Hold døre og vinduer lukkede og bad gerne katten i et mindre rum. Du kan med fordel fylde en vaskebalje med varmt/ lunkent vand og sætte katten i den, mens du forsigtigt hælder mere vand hen over pelsen.

Shampooen skal masseres ind i pelsen og kan forinden blandes op med lidt vand. Det gør det lettere at fordele blandingen i pelsen. Skyl med rigeligt vand men brug gerne en kop/kande, hvor du kan hælde vandet over katten. En håndbruser kan godt skræmme katten. Når alt shampooen er skyllet ud af pelsen, kan du bruge et stort håndklæde til at stille katten på.

Det bedste resultat får du ved at tørre pelsen med en føntørrer. Katten kan sagtens sidde med hovedet skjult i håndklædet og eventuelt under din arm mens du føner resten af kroppen. Slut af med at kamme pelsen, så den er helt filterfri. Hvis du ikke får tørret pelsen helt med fønen, så sørg for at katten opholder sig et varmt sted, indtil den er helt tør.

Børst pelsen en sidste gang, når den er helt tør. Sørg for at du bruger en shampoo specielt til katte som indeholder naturlige olier, og bibeholder pelsens selvrensende effekt.

På en ren pels vil skællene om de enkelte hårstrå lægge sig pænt ind om strået, dermed bliver den bliver nemmere at børste og holde fri for filtre. Du behøver ikke at bruge balsam, men kan eventuelt bruge en balsamspray. Vær dog altid opmærksom på indholdet i produkterne, fin og ren da katte jo slikker deres pels for at holde den 🙂

 

 

Skal du til at tegne sygeforsikring på dit kæledyr?

 

Der SKAL være gennemskuelighed og helt klare linjer for dækning hos et forsikringsselskab!

Uanset om man er ejer af et kæledyr eller står som dyrlægen, skal man vide, hvad man kan få dækket og ikke få dækket i tilfælde af sygdom.

Reglerne skal ikke være så uigennemskuelige, man som ejer, ender i en kattepine, fordi forsikringsselskabet ikke vil dække et sygdomsforløb med baggrund i en knudret formulering.

Velvidende at arbejdet med dyr ikke altid følger en brugsanvisning, og sygdom og sundhed kan være mange ting, skal der ikke være for mange gråzoner, man som ejer og dyrlæge bliver fanget i.

Hvis forsikringsselskabet har klare linjer, så må folk jo vælge dem til eller fra.

Forsikringsselskaberne skal ikke føre folk bag lyset med policer, der er uigennemskuelige…

Skal du tegne sygeforsikring på dit kæledyr?

 

Husk at tjekke:

– Selvrisiko

– Maksimal dækning

– Er der begrænsning på dækning af laboratorieprøver (.eks. blodprøver)?

– Er der livsvarig dækning

– Dækkes medicinudgifter

– Er der sygdomme, forsikringen IKKE dækker – der er ofte sygdomme, der ikke dækkes indenfor visse racer

– Dækkes genoptræning

– Er der ting, der synes at stå helt klar i policen – spørg din dyrlæge til råds

TEGN en sygeforsikring på dit kæledyr! Den kan ikke afværge skaderne, men den kan afbøde faldet!

 

Valg af hunderace – hvad er det rigtige match til dig?

Står du overfor at skulle have hund og tænker over, hvilken race vil være den rigtige til dig?

Hermed følger hundetræner Christina Højgårds  (www.detgodehundeliv.dk) karakteristik de forskellige hunderacer inddelt i 10 grupperinger. Grupperingerne tager højde for, hvad hundene oprindeligt er avlet til, men der er mange flere nuancer i racevalgt end det her beskrevne. Hvis man ser på, hvilken egenskaber og instinkter hunden besidder, fortæller det meget om, hvad man som ejer kan forvente sig af hunden og ikke mindst, hvad du som ejer skal være klar på at investere i hunden af tid og træning. Tag hundetrænere, dyrlæger og avlerne med på råd, når du skal vælge hund, så kommer du godt fra start!

Nedenstående er dermed ment som inspiration, når du overvejer de forskellige racer.

Racer kan grupperes på flere måder, dette er en af dem – god fornøjelse.

 

Gruppe 1 – Hyrdehunde og kvæghunde. F.eks. Border Collie, Aussier, Schæfer – (JA denne er en hyrdehund, men selektivt avlet på “byttedrift” og dermed bruges i politiøjemed og som brugshund ligesom Maliois, Tervuren og Groenendael (Bearded Collie, Collie, Shetland Sheepdog,

Kendetegnes ved høj aktivitetsniveau, forholdsvis høje aktiverings og træningskrav. Lydighedsintelligensen er høj. Signalfølsomheden er høj (f.eks. tænkes over dette, hvis man er en stor familie m. mange børn , lyde og fægter, og for hunden forvirrende signaler at “læse” konstant). Derfor er der tit stressede hyrdehunde – de får ikke den entydige kommunikation via signaler og øjenkontakt, som de behøver for at bevare ro og balance. Høj energihunde.

 

Gruppe 2  – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

 – f.eks. Riesenschnautzer, Doberman & Rotweiler. Molosser er Mastiffer, Grand Danois, Bulldogs Broholmer, Bullmastiff og 10 andre Mastiff racer.

Kendetegnes ved stor modighed, loaylitet VS FAMILIEN, egenrådig, stoisk, forsvars- og vagthunde.

Middel til lav aktivitetsniveau. Meget “forskellig energi”gruppe.

Kræver tidlig målsat træning for at shape og guide hunden i korrekt retning, alternativt kan vagtgenet tage overhånd. Eksempler på dette er en Dogo Argentino (Agentinsk Mastiff) samt Boeboel (SydafrikanskMastiff) der begge har, i Danmark, været misforstående racer, håndteret forkert, og nu er endt på den kendte danske “hundeliste” over 13 forbudte racer. NB LISE _ ØMTÅLELIGT emne…!!!

Enestående børnehunde. Lav til middel energihunde. Asociale med andre af samme køn – som udgangspunkt. Tag højde for dette ved valgtet! Dyre i drift – når køb af medicin efter vægt. 🙂

 

Gruppe 3 – Terriers, f.eks. Jack Russel, Border Terrier, West Highland White Terrier, Skotsk Terrier, Bullterrier, Yorkshire Terrier

Kendetegnes ved højt energiniveau. Jagt, vagt og robuste hunde. Selvstændig.

Kræver stædighed for at opnå lydighed. Kun få fra denne gruppe opnår uforbeholden lydighed. Kræver ikke megen plads indendøre, men “fylder” meget i overført betydning.

Gode børnehunde. Kan være støjende. Høj energihunde.

Trimning for mange af denne gruppe – husk dette. Ekstra penge etc.

 

Gruppe 4 – Gravhunde (har deres egen gruppe på internationalt plan).

Kendetegnes ved jagtgen, der SKAL tages hensyn til ved valget. Gravjagt. Kaninjagt. Kan være en udfordring, og dermed hindring for hundens frihed, hvis man ikke kender til deres behov.

Korthåret, langhåret, ruhåret. Den langhårede variant er mest rolig. som familiehund.  Alle 3 gravhunde er gode vagthunde, i forståelsen “larm”…..(!) som præventiv effekt. Ikke kendt for sin modige natur. Men kendt for at være lettere dumdristig vs fremmede hunde. Tendens til at være “overlegen” vs andre hunde. God børnehund. Helbredsissues m. ryggen. Tænk: INGEN trapper… Når fuldvoksne er de Middelenergihunde. Som hvalpe er de høj energiske.

 

Gruppe 5 – Spidshunde (og nordiske racer). F.eks. Alaskan Malamute, Samojede Spids, Finsk og Islandsk Spids, Basenji, Shiba Inu, Akita etc.

Kendetegnes ved selvstændighed, enspændere, vagt (larm v. gøen), sejhed.

Opmærksom på pelspleje i denne gruppe, værdsætter udendørslivet, mange fra denne gruppe skal kunne gå udenfor, altså er ikke lejlighedshunde!. Vær opmærksom på at mange fra denne gruppe er særdeles mistænksomme overfor fremmede. Middel energihunde.

Megen pelspleje for de fleste i denne gruppe.

 

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde. F.eks. Basset Hounds, Beagles, Blodhunde, Vendée Griffons, Ridgebacks og Dalmatiner

Kendetegnes ved vagtsomhed, samarbejdsvillige, behøver plads og er middel til høj energihunde. Udpræget fokus på jagt. Dufte driver disse hunde. Dog er Dalmatiner en hund der oprindeligt er lavet for at se godt ud, så mhp. duftdrift og jagt er Dalmatineren en undtagelse fra dette.

 

Gruppe 7 – Stående jagthunde. F.eks. Pointers, Setters, Weimeraner, Gl.dansk Hønsehund, Hønsehunde.

Kendetegnes ved unik evne til at bruge næse og syn mhp. jagt. Samarbejdsvillig, rolig indendørs HVIS opfyldt pleje af jagtgenet. Høj energihund som hvalp. Høj energihund som voksen. Rolig indendøre. Et must at træner målrettet jagttræning, ved valg af disse racer, ellers lav trivsel…. Sociale racer med andre hunde. Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering.

 

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde. F.eks. Labrador, Golden retriever Flat coated Restriver, spaniels, Tuller (Nova Scotia Duck Tolling Retriver).

Kendetegnes ved samarbejdsvillighed, hårdføre, børnevenlige, trænbare, forhånldsvis “bløde” hunde, Yderst sociale hunde med lyst til andre hundes selskab, til trods for andre hunde har samme køn. Høj aktivitetshunde.  Lydighedsintelligente hunde og dermed krav til ejer om høj stimuli og aktivering. Jagt-  og følgehunde, og fokus for træning skal være dette ligeledes…. vær opmærksom på de “formel 1” modeller der er lavet med centreret fokus på jagt. Disse formel 1ére er IKKE hunde der blot skal erhverves som familiehunde.

 

Gruppe 9 – Selskabshunde. F.eks. Bichon, Malteser, Couton de Tulears,Chihuahua, Tebetansk Terrier, Fransk Bulldog, Cavalier King Charles.

Kendetegnes ved at være følgehunde. Små hunde der kræver megen opmærksomhed og naturligvis træning og socialisering som alle andre racer. Meget “hund” i små hunde. Meget ofte betragtes disse små dejlige hunde som erstatning af pynteting og pussenusseri, hvilket er synd og skam. Det er hunde, der ligesom andre racer har behov for stimuli og socialisering, alternativt får man nogle små bjæffende, støjende og småhapsende hunde, der har lært at de ikke behøver at gøre det rigtige, for mor eller far hiver dem op på armen hvis der er problemer….. kan være støjende. Gode til lejlighed. Kræver ikke megen plads. Lav-energihunde. Som regel en del pelspleje.

 

Gruppe 10 – Mynder. F.eks. Greyhound, Afghansk Mynde, Whippet, Irsk Ulvehund, Borzoi og Hjortehund.

Kendetegnes ved ikke at kunne være hægtet af deres liner, idet deres oprindelige, visuelle jagtinstinkt (går efter alt der løber) er en yderst høj drift hos disse racer, der for de fleste underracer i denne gruppe kan løbe op til 60 km i timen!! . Undtagelsen er dog Whippet og Irsk Ulvehund, Hjortehund. Disse er de mest trænbare i gruppen, men kan stadigvæk løbe stærkere end øjet kan følge med…

De er graciøse, elegante og fintfølende. i træningsøjemed. Men kan lide at samarbejde i korte sessioner. Generelt reserverede. Megen motion er påkrævet og mulighed for langt og frit løb skal være muligt temmelig ofte. Gode børnehunde.

En fryd for øjet…. men kan man leve op til hundens behov?

Det skal du overveje – FØR du får hund!

Overvejer du at få en hund? 

De ser noget så nuttet ud og er svære at stå for.

De fleste kan have svært ved at sige nej til en lille bamset hundehvalp, hvis de får en i hænderne, men det er en stor og langtrækkende beslutning at vælge at få hund.

At få hund er nemlig ikke bare noget, der påvirker dit liv her og nu: Beslutningen vil have indflydelse på din og familiens hverdag og skal tænkes ind i alle sammenhænge de næste 10-15 år.

 

  1. Har du tid til at have hund?

En hund kræver tid. Meget tid. Hunden skal som udgangspunkt ikke være alene hjemme mere end 5-7 timer hver dag. Byder dit arbejde på lange arbejdsdage, skal du derfor sikre dig, at en anden person i familien eller en ven kan tage hjem og lufte hunden, hvis du ikke kan nå hjem i tide.

Når du kommer hjem efter en lang arbejdsdag, skal du stadig have overskud til at gå en tur med hunden og evt. lave anden aktivitet med den. Eftersom hunden har været alene hele dagen, kan du ikke bare tage videre ud til venner og bekendte eller ud og spise.

Hunden er din første prioritet. En hund skal nemlig ikke bare stimuleres rent fysisk, den skal også have mentale udfordringer, hvis den skal trives.

Dertil kommer tiden, du skal bruge på daglig soignering af hunden såsom pelspleje. Hvor meget tid dette kræver, vil dog være meget afhængig af racen.

Hvis hunden skal være en familiehund, vil de forskellige opgaver naturligvis blive spredt ud blandt flere personer. Det er vigtigt, at alle i familien er klar over, hvilket arbejde hunden kræver og hvilket stort ansvar det er.

Tænk over at der skal sættes ekstra tid af i den første tid efter hunden er ankommet. Hvalpen skal lære at blive renlig, den skal evt. til hundetræning, den skal lære at omgås andre hunde og lære at være alene hjemme osv.

Mange vælger at tage 1-2 ugers ferie eller mere, når hvalpen ankommer, for således at give hunden den bedst mulige start i sit nye hjem. Den tid, der investeres i hunden som hvalp, vil være godt givet ud på længere sigt. De første måneder af hvalpens liv er afgørende for, hvordan hundens personlighed og adfærd udvikles på sigt.

Du skal gøre dig tanker om, hvad der skal ske med hunden, hvis du skal ud at rejse eller bliver syg. Har du familie eller venner der i så fald ville kunne passe hunden, eller vil du finde en hundepension, der kan tage den?

 

  1. Har du råd til at have hund?

Det koster penge at have hund. Hundens anskaffelsespris er en engangsudgift. Der skal derudover også beregnes penge til et ordentligt kvalitetsfoder (ca. 500-100 kroner om måneden afhængig af størrelsen på hunden), legetøj, hundekurv, børster og kamme til pelsen, hundeforsikringer, evt. hundetrimmer, hundepension og dyrlægeregninger. Hunden skal gerne til dyrlægen mindst engang om året og have en sundhedsundersøgelse samt evt. vaccination. Det er en god ide at have lagt en sum penge til side, der kan benyttes til at betale dyrlægeregningen, hvis hunden skulle blive akut syg.

 

  1. Har du plads til at have hund?

En hund kræver fysisk plads i dit hjem. Den skal have sin egen plads, hvor dens kurv står, og hvor den har mulighed for at få fred og ro. Du skal desuden være indstillet på en hel del ekstra rengøring.

En stor hund kan godt trives på et lille boligareal. Det stiller dog større krav til ejeren om at motionere hunden og udfordre den mentalt.

Det er vigtigt at huske, at selvom man har have, hvor hunden kan lukkes ud, skal du stadigvæk gå tur med den. Mange hunde ønsker ikke at besørge i sin egen have, hvorefter gåturen er vigtig for trivslen.

 

  1. Hvilken race skal jeg vælge?

Du skal tage stilling til, om det skal være en racehund eller en blandingshund.

Hvis du vælger en blandingshund, skal du være opmærksom på hvilke racer forældrene er og vurdere, om deres temperamenter er et godt match. Som udgangspunkt er det en god blanding, hvis forældrene er to ens typer hunde. En blanding i mellem en labrador og en golden retriever er en god kombination, da hundene ligner hinanden fysisk og psykisk.

Hvis du f.eks. blander en golden retriever med en pitbull terrier, der har to meget forskellige temperamenter, kan man ikke forudsige hvalpens natur.

En ”raceren” hund er ikke nødvendigvis mere syg end en blandingshunden, så beslutningen må træffes ud fra en vurdering af hundens størrelse og karakter.

Hvis sælgeren af hvalpen ikke ved hvilken race, forældrene er, skal du være meget forsigtig med at købe hvalpen. Du skal derfor ikke anskaffe dig en hund, fordi den ser sød ud eller har et smukt ydre. Hvis du vælger en blandingshvalp er det alt i alt meget svære at vide hvilken hund, du ender med at få end ved køb af en raceren hund.

Du skal derfor påtænke yderligere arbejde ved anskaffelsen af en blandingshvalp.

Der er mange blandingshunde, der ender på internaterne. Disse hunde kan derfor adopteres, og det er også muligt at adoptere en hund fra udlandet via forskellige organisationer, der arbejder med dyr. Disse hunde har brug for et hjem, så hvis du er indstillet på at arbejde med din hund, kan det bestemt anbefales at adoptere en hund fra et internat el. lign.

Når racen vælges, skal man se på, hvilket formål hunden skal bruges til.

Skal det være en familiehund? Skal den bruges til jagt? Vil du gerne bruge hunden til agility træning? Eller skal den være skødehund foran fjernsynet hver aften? Folks problemer med hunde kommer ofte, fordi racen ikke bruges til det formål, som den er ment til. En jagthund, der behandles som en skødehund, bliver ikke en velfungerende hund. Sæt dig ind i, hvor meget motion din foretrukne hund kræver? Skal den stimuleres på andre måder som f.eks. ved sportræning eller jagt, og kan du i så fald imødekomme dette behov?

Vær ærlig over for dig selv, og pynt ikke på hvor meget overskud du vil have til fx pelspleje, motion, og anden aktivering. Tal med opdrættere om racens egenskaber, eller snak med kennelklubben og få hjælp til at afklare om den foretrukne race vil matche dig og dit liv.

I dine overvejelser omkring race skal du også se på hundens størrelse i forhold til din bolig. Bor du et sted med mange trapper og uden en elevator vil en mindre hund være at foretrække. En stor hunderace må nemlig ikke gå meget på trapper de første år af dens liv. Det er svært at bære en kæmpe hund op på 5. sal, så derfor vil en lille hund være bedre egnet til lejligheden højt oppe.

Hvis du ofte bruger offentlige transportmidler, skal du have i tankerne, at hunden skal kunne komme med rundt i busser og toge. Her kan en stor hund igen have sine begrænsninger i forhold til en lille hund.

Hvis du ønsker en hund, du kan motionere med mange timer om dagen, skal du have en energisk hund som f.eks. sheltien.

Hvis du ønsker en afslappet familiehund men stadig en stor hun kan en berner sennen være et valg.

 

  1. Han- eller hunhund (tæve)?

Både hanhunden og tæven kan blive dejlige hunde. Artsforskellene vil være varierende fra hund til hund, og det er ikke sikkert, at alle køns-kendetegnene slår igennem hos alle hunde.

Hanhunde kan have større tendens til at udvikle aggression overfor andre hanhunde, samt være meget beskyttende overfor fremmede mennesker og hjemmet i forhold til tæver.

Hanhunden vil desuden have tendens til at stikke af, hvis der er tæver i løbetid i nærheden, og de blive meget “forelskede”, hvilken kan blive en belastning for omgivelserne. Nogle mener, at hanhunden på sigt forbliver mere legesyg og “hvalpet” end tæven.

Vælger du en tæve, skal du tage hensyn til tævens løbetid, der kommer ca. 2 gange om året. I den periode kan hunden ændre opførsel og skal holdes i snor, så den ikke kommer kontakt med hanhunde.

Hunden kan efter endt løbetid blive “falsk gravid”, hvor hun tror, hun skal have hvalpe, hvilket kan være irriterende for familien, da hun ændrer opførsel.

Tilstanden ophører dog af sig selv i løbet af nogle uger. Tæven vil i varierende omfang bløde i hendes løbetid. Tæver har ry for at knytte sig meget tæt til deres ejer.

 

  1. Passer hund ind i mit liv om nogen år?

En hund lever i gennemsnit mellem 10-15 år.

Man skal derfor se nogle år frem i tiden, når man overvejer at få hund.

Går I med tanker om familieforøgelse i fremtiden? Vil I have tid til at passe hunden med et spædbarn i huset? Vil der være nogle til at lufte hunden, når teenagebørnene flytter hjemmefra?

Selvom det er børnene, der plager om en hund, skal man som forældre aldrig regne med at børn kan tage det fulde ansvar.

Ansvaret er i sidste ende forældrenes, og derfor skal hele familien ønske at anskaffe sig en hund.

 

Det er ikke ”bare en hund”!

Man kan naturligvis ikke forudsige alting. Ingen ved hvad fremtiden bringer. og ens livssituation kan pludselig ændre sig f.eks. i forhold til job, familie og bolig.

Man skal derfor tage stilling til, hvordan en hund til passe ind i ens liv her og nu og have i mente, hvordan man forestiller sig, tingene kunne se ud om nogle år.

At få hund er en vidunderlig oplevelse til glæde og gavn for hele familien.

Investerer man tid og kræfter i hunden, får man en ven for livet, der vil følge dig i tykt og tyndt og elske dig betingelsesløst.

Du skylder din hund at prioritere den højt på listen i en travl hverdag.

Det er nemlig ikke noget, der hedder “bare en hund”. En hund vil gøre en verden til forskel

 

Du vælger hunden – den vælger ikke dig!

Vi mennesker vælger selv at anskaffe os et kæledyr Men hunden vælger ikke selv dig.

Vi påtager os dermed frivilligt et ansvar for at give hunden de bedst mulige betingelser for at få et godt hundeliv. Hunden vil være 100 % afhængig af dig og dine handlinger.

Hunden fortjener derfor, du grundigt overvejer, hvad det kræver at have hund, således du kan imødekomme opgaven til glæde for både hund og ejer.

Hvad god hundetrivsel er, er et definitionsspørgsmål. Opsøger du viden om hunde og hundeadfærd hos f.eks. opdrættere, hundevenner og dyrlæger, får du forudsætningerne for at skabe de bedst mulige rammer for familielivet inkluderende en hund.