Fra Rusland til Danmark på 3 ben!
Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til Danmark!
Mandag d. 15. januar kl. 21!
Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur?
Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde?
Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?
Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.
Ankomst til Danmark!
Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat.
Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning.
Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.
Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede.
I starten var hun trykket.
I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet – det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.
Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen.
Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.
På 3 ben!
Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.
Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten.
Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i.
Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt.
Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.
Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten.
Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude.
Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!
Hvad nu?
Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.
Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu.
Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.
En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn.
At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.
Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv.
Det gør en forskel at hjælpe en hund – også selvom man ikke kan redde alle!
Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.
Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.
Respekt for livet!
Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.
Udefra set vil nogle måske tænke ”3 ben”? Er det et liv, der er værd at leve?
JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset.
Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten.
Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv – lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.
Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.
Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen.
Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem.
I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted.
Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.
Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse.
Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes.