Et sidste ønske!

Et sidste ønske!

I december 2018 døde Camilla efter et brutalt kort forløb med livmoderhalskræft. Camilla Skovgaard var i offentligheden kendt som en meget dygtig designer.

Jeg blev for kort tid siden kontaktet af Camillas forældre. Camilla var nemlig en hjerteven for dyrene og en ildsjæl, når det galt dyrs ve og vel. Hun har de sidste par år boede på Ibiza, hvor hun har støttet det lokale arbejde med dyr.

Hun fandt ro og sjælefred på øen, hvor hun boede sammen med hendes hunde. Boxeren Mercy havde en særlig plads i Camillas hjerte.

Camillas forældre fortalte mig, at det var Camillas brændende ønske, at Mercy skulle finde et godt hjem efter hendes død. Derfor tog de kontakt til mig.

Midt i sorgen over at have mistet en datter alt for tidligt, eksisterer naturligvis et ønske om at efterleve Camillas sidste ønske, der følges af en afmagt over, hvordan de dog skal gøre det?

Mercy bliver pt passet af en pige, der driver et internat på Ibiza. Stedet rummer mange dyr, så Mercy skal ikke blive der – det er forsøgt at finde et hjem til hende på øen, men det er ikke lykkes.

Camillas forældre har bedt mig om hjælpe med at imødekomme Camillas sidste ønske.

Derfor håber jeg nu, vi kan hjælpe i Danmark?.

Boxeren Mercy er født i 2013. Hun er en velfungerende hund, der trives godt med mennesker, hunde og endda katte. Hun halter en sjælden gang indimellem på et bagben, da hun fik skadet poten som lille.

Vi håber at finde et hjem, der kender til boxeren som race. Et hjem som har mod på at åbne hjertet og tage sig af hende, velvidende det kræver ro og tålmodighed at have en omplaceringshund.

Jeg er blevet meget berørt at have været i kontakt med Camillas familie. Det er fulgt af en taknemmelighed over at være i live med et godt helbred og et ønske om at hjælpe mennesker i sorgen.

Vi må aldrig tage vores eksistens for givet. Har du kræfterne og evnen til at gøre en forskel, skal der handles, det er så nemt bare at gå forbi.

Kan vi finde det rette hjem til Mercy, vil der blive tændt et lys i mørket☀️.

Det vil ære Camillas liv og respektere hende ønske, der om noget er drevet af kærlighed til dyr.

Skriv hvis du mener at kunne hjælpe❤️.

Opslaget er lavet i samarbejde med Camillas forældre.