Dræbersneglen er også et liv!

Dræbersneglen skal have en værdig død! 

ALLE dyr både hvirveldyr og hvirvelløse dyr (herunder snegle) er omfattet af dyreværnsloven. Af loven fremgår:

“§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.”

Herudover gælder også:

“§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

Mange af de metoder, der i dag bruges til aflivning af dræbersnegle lever i mine øjne IKKE op til dyreværnsloven. Dyreværnloven brydes derfor hver dag, da vi mennesker ikke kan lide sneglene. 

Aflivning af sneglene skal foregå HURTIGT. Det skal ikke foregå på en måde, hvor sneglene får en langsom pinefuld død ved udsultning eller udtørring.  

Du må derfor f.eks. IKKE bruge sneglegift, sneglefælder, saltvandspray, salt på græsset og lignende. Alle disse metoder medfører en langsom pinefuld død for sneglen.

GØR DET ETISK FORSVARLIGT. 

Trods snegle kan synes ulækre, er de stadig små levende væsener, der skal behandles med anstændighed og værdighed. 

 

Fakta om dræbersneglen!

Dræbersneglen (Iberisk Skovsnegl) er en plage for mange haveejere og ikke mindst  hundeejere. Udover at ødelægge beplantningen i haverne er sneglen bærer af hjerte- og lungeorm, der kan medføre døden for hunden.

En udvokset dræbersnegl er cirka 7-15 cm lang. Udseendemæssigt ligner den de røde og sorte skovsnegle.

Sneglen lægger æg to gange om året.

Æggene er mælkehvide eller orangegule.

En snegl kan lægge op til 400 æg fra juni og hen til efteråret. Starten af efteråret er et rigtig godt tidspunkt at gøre en indsats, hvis man gerne vil være “sneglefri” i haven!

Når æggene klækkes, er sneglene cirka 1 cm store.

Dræbersneglen kan bevæge sig op til 9 meter i timen.

 

Hvordan slipper jeg af med dræbersneglen? 

En fælles beslutning!

For at projektet skal lykkes, er det vigtigt flere husstande slår sig sammen. Det nytter ikke at én husstand gør en stor indsats, hvis naboernes haver byder sneglene ideelle betingelser.

Den bedste strategi er at gøre brug af flere forskellige tiltag samtidig.

Her kommer tips & tricks til, hvad du kan føre for at slippe af med sneglene.

 

Fang sneglen!

Det er bedst at fange sneglene om aftenen eller tidlig morgen. Her er der mest fugt, og sneglene ELSKER fugt.

Tag en runde i haven hver morgen med en skovl. “Kap” sneglene over med skovlen.

Lad der gå en halv times tid. Tag derefter en runde til. De døde snegle tiltrækker deres artsfæller, der vil forsøge at æde de døde snegle. En død snegl er god lokkemad for at få flere frem.

Undgå at have store kompostbunker og brændestabler i haven, da de er meget svære at undersøge for dræbersnegle. Sæt evt. en LILLE kompostbunke op, der hver dag tjekkes for snegle.

Nogle indsamler sneglene for derefter at hælde kogende vand over dem. Kogende vand dræber sneglene øjeblikkeligt.

 

Sneglefælder!

BØR IKKE BRUGES !

Der findes sneglefælder, f.eks. ølfælder, der tiltrækker sneglene og dræber dem. Jeg mener, at denne metode er i strid med dyreværnsloven, da sneglene udsættes for unødig lidelse – derfor ikke mere om sneglefælder. Bare glem dem!

 

Sæt et sneglehegn/kant op!

Har du en dejlig køkkenhave eller planter, du meget nødig ser ædt af snegle?

Begræns sneglenes adgang til området.

Kommercielle sneglehegn eller sneglekanter kan købes i dyre domme, men man kan selv lave et ved at købe en galvaniseret plade og bukke den.  Et sneglehegn skal placeres cirka 10 cm nede i jorden og være 30 cm over jorden.

Det øverste af pladen skal bukkes ud af i en vinkel på cirka 45 grader, så det fra siden ligner et 1-tal. Sneglen kan ikke kravle op over kanten, da de hænger frit i luften.

Pas på der ikke vokser ting på hegnet, som sneglen kan bruge som ”bro” til at komme over kanten.

Indfang sneglene når de falder ned fra sneglekanten.

 

Giv dem tørt på!

TÆNK DIG OM!

Snegle kan ikke lide at kravle på ujævnt tørt underlag. De har en meget følsom glidesål.

Et ujævnt underlag ødelægger sneglenes slimspor, så det ikke er attraktivt for dem at gå den vej.

Sørg for der er bart mellem dine bede. Når din planter vandes, skal du ikke vande mellem planterne.

Du kan også lægge mos ud i din have mellem bedene, sneglene kan ikke lide at gå på det tørre mos.

Grannåle har også en afskærmende effekt.

Nedfaldsskaller fra træerne og træflis kan bruges til samme formål.

På denne måde vil sneglene naturligt fravælge visse ruter.

Du må IKKE spraye med saltvand eller lægge salt ud på haven. Salt vil trække vand ud af snegle, så de dør af væskemangel. Det er decideret dyremishandling!

 

Sneglegift

SKAL IKKE BRUGES 

Nogle produkter, der er godkendt af Miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle.. Det kan f.eks. være Ferramol!  Det udsender en lugt, der tiltrækker sneglene. Jernfosfat ødelægger sneglenes fordøjelse, så de efter et par dage stopper med at spise. Sneglene trækker sig typisk tilbage tiL deres gemmesteder og dør, og man ser ofte ikke de døde snegle.

Vær opmærksom på sneglegift,  der er ofte at udsulte levende væsener med henblik på aflivning.

Selvom pindsvin eller fugle æder Ferramol, tager de ikke skade – BRUG IKKE GIFT!

Det er tankevækkende at midlet er godkendt af Miljøstyrelsen.

 

Giv sneglene pip!

En mere alternativ og knap så praktisk metode skal nævnes, selvom den næppe er særlig relevant! Moskusænder æder dræbersnegle. Problemet med ænderne er, de efter indtag af snegle efterlader store mængder afføring, der så også udgør et problem for haveejeren.

 

Pindsvinet er din ven!

Pindsvin æder dræbersnegle. Du kan derfor med fordel gøre din have attraktiv for pindsvin.

Dette kan dog konflikte med sneglene, da store tætte kompostbunker er gode for pindsvin at bo i, men svære for mennesker at finde dræbersnegle i.

Du skal derfor selv gøre en indsats for at komme af med sneglene og ikke sætte alle pengene på pindsvin.

 

Sæt i gang nu! 

Sæt gerne ind på alle fronter på en gang!

Din have skal gerne være et balanceret økosystem med et bredt udvalg af planter og dyr.

Selvom et helt naturligt økosystem er at foretrække, kommer vi ikke uden om at gribe ind i miljøet for at skabe bedre forhold for pindsvin og dårligere forhold for dræbersnegle.

 

Hjælp os at hjælpe dyrene i Ukraine!

Tidligere jægersoldat Thomas Rathsack og jeg samler penge ind til fordel for Ukraines dyr!

Krigen raser, og dyr i massevis er stadig ofre for en brutal virkelighed. 

Dyrlægerne i Ukraine kæmper for at behandle de ekstremt mange dyr, der lider voldsomme skader. 

De arbejder også benhårdt for at få neutraliseret så mange dyr som muligt, så bestanden af dyr ikke eksploderer. 

Dyrlægernes klinikker er ødelagte og mange steder er inddraget som “bombe shelters”, der hjælper mennesker i ly. 

Situationen er kritisk, da dyrlægerne i den grad mangler medicin til at udføre deres livreddende arbejde. 

Vi samler derfor penge ind, der skal bruges til medicin, der sendes afsted til Ukraine og leveres direkte til dyrlægerne.

Vil du hjælpe så send en donation til mobilepay 71764 (Fra snude til snude).

Har du foder, som du gerne vil donere, kan det afleveres på Gersonsvej 2, (Dyreklinikken Artemis) indtil kl 17 på hverdage, i weekenden kan det lægges under trappen.

Krigen må aldrig blive den “nye normal”! 

Dit bidrag vil gøre en stor forskel for ildsjæle, der kæmper for dyrene i en urimelig virkelighed!

Så tager vi kampen mod fyrværkeri op i Europa-Parlamentet!

Kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri er i fuld gang!

Hvordan man får sat emnet på den politiske dagsorden er ikke helt nem, så alle midler tages i brug.

Jeg har været omkring Christiansborg og kommunerne, så nu vender jeg blikket mod Bruxelles!

I øjeblikket er ”Konferencen om fremtidens Europa” i fuld sving.

https://futureu.europa.eu/pages/about?locale=da

En konference, hvor alle kan byde ind med ideer til, hvordan vi ønsker vores samfund skal udvikle sig.

I min verden er fyrværkeri ikke en del af fremtiden, det er derimod respekten og omsorg for dyr.

Man kan komme med ideer under konferencen og de indlæg, der får størst opbakning, vil blive behandlet på et højere niveau.

Jeg håber, at indlægget vil inspirere andre dyrevenner til at tage forslaget med sig til deres lokalområde og politikere.

Vil du hjælpe, så opret dig som bruger og ”like” mit indlæg – også gerne kommentere på det, så er vi skridtet nærmere for alvor at få sat dyrene på dagsordenen!

Link til indlægget ligger her!

Idéen lyder sådan:

Brugen af fyrværkeri skal begrænses til en halv time nytårsaften!

Alle dyr fra hunde, katte, fugle, køer, grise, heste (listen er lang) lider ved menneskets brug af fyrværkeri! 

De høje brag og lysglimt forårsager angst i kroppen. 

Brugen af fyrværkeri er meget skadeligt for dyrene og anvendelsen skal begrænses til et årligt brug på en halv time omkring årskiftet mellem den 31. december og 1. januar. På længere sigt bør brugen af fyrværkeri forbydes fuldt ud.

Som praktiserende dyrlæge gennem 16 år oplever jeg hvert år, hvilke skader fyrværkeri påfører dyrene. 

I mange tilfælde er det nødvendigt at give husdyrene stærkt beroligende medicin, således at de uden at blive psykisk invalideret kan komme gennem nytårsaften eller andre aftener i året, hvor fyrværkeri anvendes som f.eks. ved bryllupper og andre fester.

Dettte er ikke en mulighed for alle de dyr, der lever frit i naturen. 

Dyrs skærpede hørelse, syn og lugtesans i forhold til os mennesker, gør oplevelsen af fyrværkeri meget skræmmende. Den angst, der forårsages, bæres med, når fyrværkeriet er slut. 

Fyrværkeri kan derfor give dyrene skader for livet!

Dyrs evne til at ”cope” med nye ting, er begrænset. Pludselige skarpe lysglimt og høje lyde virker derfor ekstremt angstprovokerende hos dyrene, hvilket påfører dem unødig smerte. 

Fremtidens Europa behandler dyr med værdighed og respekt. 

Vi har således et ansvar for at passe godt på dyrene, som vi mennesker har valgt at gøre til en del af vores verden samt de dyr, som lever i vores natur. 

Forbyd derfor brugen af fyrværkeri til et minimum!

Read the English version here! 

Read the German version here!

 

Kommunerne bør knalde udenom!

Berlingske Tidende har i dag bragt mit indlæg i kampen for at få forbudt brugen af fyrværkeri:

Kommunerne bør knalde udenom!

Kommunalvalget er lige om hjørnet. Kandidaterne er rundhåndede med floskler som ”grønt og bæredygtigt”, når ambitionerne for deres byer skal beskrives.

Hvis kandidaterne virkelig vil ”walk the talk”, vil det være glædeligt, hvis nogen havde krudt nok i sig til at tage skridtet og foreslå lokale nedslag, så man i de enkelte kommuner forbyder brugen af fyrværkeri!

Brugen af fyrværkeri er noget svineri i naturen, og det er ikke mindst til stor skade for dyrene.

Hunde og katte skræmmes for livet ved de høje brag. Heste, fugle og andre dyr lider ligeledes ved de voldsomme lysglimt og lyde.  Brugen af fyrværkeri medfører brud på dyreværnsloven, der skal sikre dyr mod unødig smerte og lidelse.

Det lader til, Folketinget ikke har mandsmod nok til at forbyde fyrværkeri på landsplan.

Det vil derfor være glædeligt, om det lokale selvstyre vil vise det gode eksempel og gå forrest og lade kommunerne knalde uden om – forhåbentlig til inspiration for vores nationale politikere.

Besøg hos Dyrenes Beskyttelse

Dagen startede  med et spændende møde hos Dyrenes Beskyttelse  med direktøren Britta Riis!

Jeg fik et interessant indblik i, hvordan foreningens arbejdsgange fungerer –  både i praktisk og politisk øjemed.

Medbragt var naturligvis en agenda med emner til debat.

Det glæder mig overordentligt, at Dyrenes Beskyttelse lader til at være på linje med mig, hvad  holdningen til fyrværkeri angår.

Krudtet skal spares, og der bør være et totalforbud mod anvendelse af fyrværkeri for dyrenes skyld.

Det undrer mig at mennesker ikke kan finde hjerterum til at lade dyrenes ve og vel komme i første række. Det synes oplagt, at vores Corona epidemi er en anledning til et totalforbud mod enhver salg og anvendelse af fyrværkeri i 2020 og fremover, hvilket tillige imødekommer forbuddet om større forsamlinger.

Foreningens synspunkt omkring fyrværkeri vil naturligvis blive bragt med mig til den kommende uges møde på Christiansborg.

Et andet sted, hvor Britta Riis – som repræsentant for foreningen – og undertegnede delte holdning, var omkring ”donationer.”

Dyrenes Beskyttelses internater vil fremadrettet blive modtager af nogle af de mange donationer, vi modtager. Når folk mister et kæledyr, er der mange ting tilbage, såsom legetøj, kurve, seler mv. Det føles forkert at beholde det, men også helt forkert at smide det ud.

Venligst doner det, så andre dyr kan få glæde af det. Internaterne har nemlig allerede rigeligt at bruge deres sparsomme penge på.

Vi fik endvidere en god snak om muligheden for at mobilisere midlertidige plejefamilier til både hunde og katte, der alternativt ville skulle være på et internat i en længere periode, hvortil grundene kan være mange. Så det varer nok ikke længe, før jeg efterlyser potentielle plejere!

Dyrs sociale værdi blev også vendt. Der er ingen tvivl om, at dyr giver livsglæde, men lige så stor glæden er, endnu større bliver sorgen, når et dyr går bort. Ofte efterlades ejer i en dyb krise, som alle ikke lige forstår. Som ikke alle forstår.  Særligthos ældre enlige er problemet stort, så således er mit projekt ”besøgsvenner” er i den grad stadig aktuelt, men skal gentænkes.

Besøgsvens projektet var et tiltag, der skulle tage hånd og hjælpe de mennesker, der oplever en overvældende ensomhed og sorg ved tab af et kæledyr.

Dyrenes Beskyttelse gør et fint stykke arbejde, og det var en fornøjelse at være på besøg. Det gav i den grad inspiration til at fortsætte med at kæmpe for de ting, der betyder noget for dyrene.

Dyrene kan nemlig ikke selv kæmpe deres egen sag, men er totalt afhængige af os mennesker på godt og ondt!

Et lille pip i dyrenes favør inspireret af Dyrenes Beskyttelse: Tirsdag er det Mortens Aften:

Skal der fugl på fadet, så køb en and, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Der er nemlig stor forskel på opdræt af ænder, så vælg en and, der har levet bedst muligt!

 

 

 

 

Besøg fra Mercy

Husker I boxeren Mercy? Camillas elskede hund med bopæl på Ibiza. Camillas havde et sidste ønske: Mercy skulle til Danmark og have et kærligt hjem.

Det lykkedes, da Trine & Thomas fra Kolind meldte sig på banen og hentede Mercy hjem. I dag bor Mercy sammen med 2 snudevenner med masser af natur omkring sig i Jylland, og det går forrygende?.

I går gik jeg så endelig mulighed for at møde Mercy, da flokken var i byen?.

Mercy selv er ikke klar over, hvilken opmærksomhed hun har været genstand for. Selfies og potetryk synes helt naturligt for hende?. Hun sprang straks rutineret op på skødet af mig, som kun en boxer kan gøre det, og så var hun ellers klar til fællesfoto.

Der er ingen tvivl om, at med fælles hjælp er missionen lykkes?.

Mercy stortrives. Med sit kærlige væsen og charmerende udseende, kan jeg godt forstå Thomas & Trine med det samme tog hende ind i deres hjerter❣️.

Tror der var en stjerne, der i nat lyste ekstra stærkt, velvidende Mercy har det godt?.

Læs historien om Mercy her!

På vej i livet på 3 ben!

En glædens dag trods en lille sorg over at tage afsked med Rada for nu! Hun har fået den sødeste bedste familie, der fremadrettet vil udgøre hendes hjem!

Hun blev i eftermiddags overleveret efter en længere gennemgang af Radas fysiske forhold og snak om hendes væsen.

Livets vej på 3 ben kræver udover masser af kærliglighed særlig omtanke og omsorg.

Rada er et strålende klart lys i skærende kontrast til det russiske internats mørke skygger. Hun slap fri og har beriget alle på sin vej mange måder.

Hendes fortid taget i betragtning, så er hun sejere end de fleste…

Det er stensikkert, jeg også kommer til at følge hende i fremtiden! Det samme gælder for Thomas Rat.

Fra Rusland til Danmark på 3 ben!

Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til  Danmark!

Mandag d. 15. januar kl. 21! 

Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur? 

Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde? 

Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?

Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.

Ankomst til Danmark!

Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat. 

Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning. 

Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.

Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede. 

I starten var hun trykket. 

I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.

Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen. 

Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.

På 3 ben!

Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.

Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten. 

Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i. 

Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt. 

Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.

Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten. 

Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude. 

Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!

Hvad nu?

Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.

Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu. 

Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.

 En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn. 

At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.

Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv. 

Det gør en forskel at hjælpe en hund også selvom man ikke kan redde alle!

Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.

Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.

Respekt for livet!

Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.

Udefra set vil nogle måske tænke 3 ben? Er det et liv, der er værd at leve?

 JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset. 

Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten. 

Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.

Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.

Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen. 

Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem. 

I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted. 

Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.

Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse. 

Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes. 

 

Projekt “Fra snude til snude”

Følg facebook siden “fra snude til snude”. Siden skal samle aktiviteterne omkring indsamling af ting, der skal doneres til dyr i nød verden over. Siden skal ligeledes være koordinationssted for diverse event, der samler penge ind til konkrete projekter!

Se sitet her!

Hjælp os at hjælpe andre!

Dyreejere i Danmark elsker deres dyr, og de skal ikke mangle noget. Det er derfor almindeligt, at man gennem et liv med kæledyr får samlet en masse ”udstyr” sammen, der med tiden bliver uaktuelt. Måske kæledyret er vokset ud af selen, ikke vil bruge legetøjet mere, får en ny kurv osv. Alt sammen noget, der efterlader ting, som ikke længere er i brug i hjemmet.

Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre til glæde for dyr verden over. Når man siger farvel! Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv. Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved. Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der skal komme en ”lille ny”, men i mange tilfælde kan det være rart at starte på en frisk.

Projekt ”fra snude til snude” hjælper med at videreformidle de brugte ting. Vi støtter løbende forskellige brændpunkter, som f.eks. internater i ind- og udlandet og vi giver donationer til projekter efter behov. Man kan ikke altid planlægge, hvornår der er brug for hjælp.

Hvor kan jeg aflevere mine ting?

Vi samler ind til projekter, der støtter udsatte dyr, således de får glæde af vores overskud. Vi samler ind på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup og på Fuglebjergvej 9, 3400 Hillerød. Vil du hjælpe? Kunne du tænke dig at fungere som opsamlingssted, så kontakt os.

Har du et projekt, der har brug for hjælp?

Har du en forening eller et projekt, der har brug for hjælp, så send os en besked og du kommer på vores projektliste. Vores mulighed at hjælpe et projekt er afhængig af, hvor mange donationer vi aktuelt har stående. ”Fra snude til snude” er en løbende begivenhed.

Hvem står bag?

Projektet er drevet af dyrlæge Lise Rovsing med støtte fra tidl. jægersoldat Thomas Ratzsack. Gennem vores netværk vil vi gerne sætte fokus på at hjælpe dyr i nød gennem vores allerede eksisterende ressourcer.

Fra snude til snude har allerede hjulpet:

– Vi har sendt donationer afsted til et dyreinternat i Rumænien

– Vi har sendt en kæmpe donation afsted, der skal hjælpe de hjemløses hunde

– Vi sender i december ’17 en portion penge afsted, der skal indkøbe foder til et internat i det fjerne Rusland

Hvem er din dyrehelt 2017?

Hver eneste dag møder jeg mennesker, der i min optik er en slags ”dyrehelte”. Det er de mennesker, der gør noget helt særligt for dyrene.

Det kan være stort og småt. Det kan være hende, der ringer fordi, hun har fundet en nedkørt kat og gerne vil sikre, den kommer pænt afsted. Hende, der hjælper et lille stakkels forhutlet pindsvin i nød. Familien, der adopterer katten som ingen vil have på internatet. Dem, der siger farvel til deres kæledyr i tide, trods det gør så ondt.

Jeg møder rigtig mange helte hver dag, og jeg er dybt imponeret af dem alle sammen. En ”heltegerning” behøver ikke være noget overdrevet eller exceptionelt. Det er for mig en gerning, hvor hjertet er på rette sted, og hvor det 100 % er dyrenes bedste, der er for øje. En helt kan dog også være et dyr, der gør en helt speciel forskel for et andet menneske.

Jeg ville gerne hver dag kunne hylde mine helte, da de om nogen fortjener det. Det er så vigtigt, vi også på nettet, husker at fejre de gode historier, da der er en tendens til altid at fremhæve ting, der forarger, og som har en negativ klang.

Jeg blev derfor rigtig glad da Agria Dyreforsikring spurgte om, jeg ville hjælpe dem i deres konkurrence om at finde Danmarks Dyrehelt 2017.

Jeg er med i deres dommerpanel og skal være med til at kåre den person eller det dyr, som fortjener præmien i år. Kender du en person eller et dyr, der har gjort noget særligt, som du synes fortjener at vinde?

Følg linket her og tilmeld din helt.

Jeg synes, det er et super projekt! Jeg har selv en række mennesker, jeg gerne ville nominere, men jeg må nøjes med at opfordre Jer til at gøre det.

Jeg vil i stedet forsøge at tjene til inspiration ved at fortælle nogle historier om mine eventyr, hvori der optræder mange helte.

”Hunden og helten”

Det var en mørk og meget stormfuld søndag. Nærmere bestemt sidste søndag og kongeriget hed Hellerup. Jeg havde barikeret mig på slottet Artemis, hvor vandet snart var ved at danne en voldgrav omkring fæstningen. Pludselig hamrede det på døren. Meget højt og aggressivt. Jeg åbnede døren og udenfor stod en mand: Høj, pæn uden at være prangende, korrekt ekviperet manglende bare en sixpence for at være klar til at nedlægge den første og bedste krikand. Min storebror Johannes. Han var oprevet. Noget var sket. Det var ikke bare på grund af regnen og eftervirkningen efter weekendens festligheder, hvor de måske nok igen havde fedtet lidt med det hele og var løb tør for pølsehorn?

Johannes fortalte, han havde observeret en sort hund siddende uden på gaden i regnen. Da han efter 2 timer igen havde set den samme hund på det samme sted, havde han skredet til handling.

Hunden blev fragtet ind i en nærliggende butik, hvor han havde fortalt, den måtte blive der, da den ikke kunne stå ude og fryse. Den havde ikke et navneskilt på, så de kunne ikke ringe til en ejer.

Johannes havde derfor givet butikken mit nummer og var derefter kørt i ekspresfart til Artemis for at få banket mig op for at bede om hjælp.

Jeg fortalte, at de fleste hunde havde en mikrochip siddende, man med en scanner kan aflæse og dermed finde frem til en ejer. Da jeg var i besiddelse af en sådan scanner, fik Johannes sendt mig meget hurtigt af sti afsted i håbet, om hunden kunne komme hjem til sin ejer…

Jeg blev jo glad helt ind i hjertet over at have sådan en bror. Mange mennesker ville slet ikke have lagt mærke til en hund på gaden. Mange ville tænke ”det tager nogle andre sig af” eller, ”det kan jeg da ikke blande mig i”.

Men ikke Johannes, han blander sig gerne. Altid. I dette tilfælde er jeg for en gang skyld rigtig glad for hans fantastiske indblanding, da han måske ikke umiddelbart synes som en type, der render og fodrer ænderne med brød. Men er der dyr i nød, så er han den første til at hjælpe.

Denne søndag fik han ikke bare afværget en akut situation og fik hunden ind, han tænke også videre for at løse det efterfølgende problem. Det er i min optik en rigtig dyrehelt. Han bliver dog ikke nomineret, da det kan blive noget være rod, hvis jeg så stemte på ham. Han får dog min stemme hver eneste dag, og jeg er glad for at en bror, hvis hjerte også sidder på rette sted, når det gælder om at hjælpe dyrene.