Har dit kæledyr fået en skaldet plet på halen?

Har du også undret dig over din hund eller kat har fået en skaldet plet på halen?

Typisk sidder det skaldede område  nogle centimeter under haleroden og giver anledning til store bekymringer hos ejeren.

Hårtab er ofte tegn på alvorlig sygdom – Men fortvivl ej.

I nogle tilfælde er der en logisk forklaring på den åbenlyse bare plet.

Hunde, katte og andre pattedyr har nogle kirtler siddende på halen et par centimeter under haleroden.

De kaldes for ”violakirtlerne”. Violakirtlerne består af svedkirtler og talgkirtler.

Kirtlerne har forbindelse med hårene på halen.

Hårene ved violakirtlerne kan falde af og derfor, bliver der et skaldet område.

Fænomenet ses hyppigst hos hanhunde, der IKKE er kastrerede.

Hvis hanhunden er under kraftig påvirkning af hormoner gennem længere tid, kan der komme betændelse i området. Hårene falder af, området svulmer en smule op og kan virke fedtet.

Er det tilfældet, skal du gå til dyrlægen for at få den rette behandling til dit kæledyr.

Den bare plet kan ses hos både hanner og hunner.

Hos ræven er kirtlerne særligt udviklet og udsender et meget kraftigt duftstof.

Så det er grund til din hund kan komme til at lugte fælt, hvis den har rullet sig et sted, hvor ræven har været.

Hos ræven menes det, at kirtlerne er mest udviklet hos hunnen. Når ræven har unger, gnider hun halen mod rævehulen, når hun forlader den.  Dermed efterlader hun sin duft til ungerne.

Hos hunde og katte menes kirtlerne at have en funktion ved markering og signalering dyrene i mellem, på grund af det kraftige duftstof, der udsendes.

Det må være en af årsagerne til, hunde ofte snuser til hinandens bagpart.

En handling der også er et ”dæmpende signal”. Det vil sige noget, hundene gør for at vise hinanden venlighed.

Men handlingen kan således også være motiveret af duften, violakirtlerne udsender. Det er ikke analkirtlernes duft hundene snuser efter, som mange ellers tror.

Er du i tvivl om, dit dyr er sygt, skal du ALTID søge dyrlæge. Hårtab kan have mange oprindelser, men i nogle tilfælde er forklaringen bare denne!

Pas på vores pindsvin!

Hvorfor pindsvin?

Pindsvinet er et pattedyr.

De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.

Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.

Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.

 

Fakta om pindsvin

Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.

Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.

Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.

Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.

Pindsvin lever alene.

Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.

Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.

Pindsvin er aktive om natten.

De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.

Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!

Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.

 

Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?

Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.

Du kan nemlig nemt  selv bygge en “hule”.

 

IMG_2078Tag børnene med i haven og gå i gang:

Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.

Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.

 

 

Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.

De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.

Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!

Fra PindsvinevennerneScreen Shot 2016-05-18 at 08.07.47 i Danmark gives følgende vejledning:

“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen. 

 

Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”. 

Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.

Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.

Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.

Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.

Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.

Hvordan hjælper du pindsvin?

Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:

  • Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.
  • Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.
  • Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller  trådhegn.
  • Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.
  • Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.
  • Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.

Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”

Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.

Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.

Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.

Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.

Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.

 

Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?

  • Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
  • Alle beløb modtages gerne som donation.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?

Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:

Kl. 7-15: 30 14 16 64

Kl. 15-20: 30 14 16 65

Kl. 20-07: 30 14 16 64

I Gentofte har  pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.

Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.

Changing minds – Changing lifes!

For snudernes skyld.

Nogle gange sker der ting i livet, som gør, du ikke bare kan fortsætte som en hovedløs kylling ud af Strandvejen.

Efter mange år som dyrlæge med masser af dyr og mennesker i hverdagen, samler jeg til stadighed erfaringer sammen.

Jeg er i virkelig dybt imponeret over, hvor omsorgsfulde og dedikerede folk er i forhold til deres kæledyr.  Det er en fornøjelse at opleve kærligheden til dyr, der blomstrer.

Folk vil virkelig det bedste for deres kæledyr. Ingen ønsker som udgangspunkt bevidst at skade deres dyr, tværtimod.

Når man til hverdag er så opslugt af dyr, som jeg, kan det ikke undgås, jeg tænker rigtig meget på dyr. Altid. Deres ve og vel fylder meget i min bevidsthed. Der går ikke en dag uden, jeg spekulerer over, hvordan dyrenes verden og vores relation til dyrene hænger sammen.

For mig et er sundt dyr ikke bare et dyr, der ikke er sygt.

Dyrene skal være i trivsel hele vejen rundt. Sundhed, sygdom & psyke hænger sammen.

Men hvordan sikrer man så sit kæledyr det allerbedste liv? Hvad indebærer et godt liv for et dyr? Spørgsmålene har desværre ikke et standardsvar og en medfølgende opskrift, men er absolut noget, der skal snakkes om.

Menneskets syn på dyr har gennem årene ændret sig. Mit eget syn på dyr har også ændret sig, som tiden er fløjet afsted. Min erfaring med dyr er blevet langt større qua mit arbejde og daglige samvær med dyr.  Jeg er også blevet langt mere bevidst om adfærd og dyrenes sprog, alt dette tilsammen har gjort mit helhedsbillede har ændret sig.

Vi mennesker er nødt til at ændre vores måde at behandle dyrene på.  ALLE dyr.  Landbrugsdyr og kæledyr all the way.

 Vi behandler nemlig simpelthen ikke vores dyr godt nok, og vi SKAL altså gøre det bedre. Nogle områder er mere presserende end andre.

 Skal en handling ændres, skal en tankegang ændres.

Vi skal se på vores dyr på en helt anden måde end hidtil, og det kræver en aktiv indsats. Vi skal blive dygtigere. Vi skal lære endnu mere om dyrenes sprog og deres signaler. Det vil være et vigtigt skridt, der vil give os langt bedre relation til vores dyr, da viden skaber muligheder for ændringer, hvis man har viljen.

Hvis man forstår dyrenes verden, vil man særligt indenfor produktion og landbrugsdyr se omstændigheder, der er i direkte modstrid med dyreværnsloven, og som skal ændres.

Lovgivningen omkring alle dyr kræver i det hele taget en stor grad af opgradering fra politisk hold.

Mere lavpraktisk er der indenfor kæledyrenes univers er der en lang række områder, hvor vi med små ændringer, kan give vores dyr en langt bedre hverdag.

 Der skal ske et paradigmeskift.

Det vil dog kræve et åbent sind. Mange af de ting, som vi i dag synes er det rigtige at gøre, er ikke nødvendigvis det optimale for dyrene.

Det vil desuden kræve en stor grad af menneskeligt overskud.

Erkendelsen af at det man hidtil har troet var bedst, ikke er det alligevel, kan gøre ondt.

Jeg var i sidste weekend på kursus hos en meget erfaren dame, der bl.a. underviste i hundens sprog. Det er et led i en 2-årig uddannelse.

Det var meget af det, hun fortalte, jeg vidste på forhånd.

Hun satte dog mange af budskaberne op på en ny måde, der har efterladt mig med et fornyet ”filter” på opfattelsen af dyr og et godt liv.

Det er blevet mig endnu mere klokkeklart, at der SKAL ske noget.

Jeg er topmotiveret for at dedikere endnu mere af min tid til at formidle og fortælle, hvad jeg oplever, erfarer og lærer. Tiden prioriteres, da det er VIGTIGT!

Jeg har  Hanne Truelsen fra Snudekompagniet med mig.

Hendes  måde at tænke på er i tråd med min. Hanne arbejder hver dag med hundens adfærd og sammen er klar til at gøre en endnu større indsats. Vi skal have skabt endnu bedre muligheder for de, der vil lære mere om dyr.

Vi skal desuden have masser af inspiration med på vejen fra mine kollegaer og andre folk med forstand på dyr.

Så er det jo helt op til hver enkelt, om man vil læse med og deltage i kampen.

 ”Pick n’ choose”.

Vi har en kæmpe opgave foran os. Vi kan gøre det meget bedre for dyrene end, vi gør det i dag.

Jeg håber dermed, I vil følge med og hjælpe mig, så vi sammen gør det bedre for snudernes skyld!

Følg med på sitet www.liserovsing.dk.

Vi med hund

 

Min brevkasse i maj nummeret af Vi med hund handler om mælketænder, der ikke falder ud.

 

 

Kom sikkert gennem påsken!

Hjælp dit kæledyr sikkert gennem påsken!

Påskens farer!

Påskeliljer, andre liljer og mange forårsbebudere som krokus og tulipaner er giftige for kæledyr, særligt katte er udsatte.

Blomsterne indeholder giftstoffer.  Indtager dyret bare en lille del af planten, kan det være farligt. Symptomerne på forgiftning er typisk opkast, diarre, svaghed og svimmelhel.

Chokolade indeholder thebromion, der er giftigt for dyr selv i små mængder. Dyr omsætter stoffet langsommere end mennesker, hvorfor det er farligt. Mørk chokolade er mere farligt end lys chokolade. Hold derfor chokolade langt væk fra dine dyr.

Fed mad fra påskebordet skal ikke serveres for hunden. Den fede mad kan give betændelse i bugspytkirtlen, hvilket gør dyret meget sygt og som oftest kræver hospitalsindlæggelse.

Fjer og påskepynt er lige noget i særdeleshed for katten at lege med. Pas på, dyrene ikke spiser pynten. Det kan føre til alvorlige maveproblemer, der kræver akut besøg hos dyrlægen.

Hæng IKKE glaskugler, fine påskeæg m.v. på troldegrene og lignende i ’snudehøjde’. Det er lige noget for en kat at baske til og for hvalpen af spise.

Har du lige fået hvalp? Husk at hvalpen skal have rigtig meget ro. Er der gæster i påsken, kan det være meget overvældende for en lille hvalp.

En lille hvalp siger ikke selv stop, så sørg for den får lov at sove og hvile ca. 18 timer i døgnet, som den har behov for.

Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:

Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…

  • Bomuldssok og sportstape til at holde sokken på plads til brug ved skåret pote.
  • Saltvandsdråber fra apoteket.
  • En mild sæbe til rens af poter og sår.
  • En skærm/krave, fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave
  • Engangssprøjter, så kan du sprøjte lidt mad ind i munden, hvis dyret ikke spiser af sig selv.
  • Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen.
  • Aktivt kul.
  • Baby zinksalve til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
  • Slikasparges på dåse. Bruges hvis dyret har spist noget ’spidst’ som et kyllingeskrog eller glasskår.
  • En pose, der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.

Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem påsken!

Snudeshaming: det er mobning af mennesker!

Det sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!

Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.

Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:

Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.

De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:

De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.

De har vredt fået at vide,  hvalpen er ALT for fed.

Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.

HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR? 

HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?

Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?

Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:

”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.  

”Skær maden ned til en fjerdedel”.

”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.

”Den skal kun have mad en gang om dagen”.

Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.

Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.

Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.

Det er grov mobning.

Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.

I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.

Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.

Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.

Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.

Tal nu pænt til hinanden.

Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.

Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lopper

Begynder dit hund eller kat pludselig at klø sig?

Måske den har fået lopper!

I Danmark har katteloppen størst betydning (Ctenocephalides felis).

Katteloppen går både på både hunde og katte.

En voksen hunloppe lægger hver dag 30-50 æg, der kan klækkes i løbet af en uge.

I værste fald kan æggene udvikle sig til 20.000 voksne lopper i løbet af 2 måneder.

Den voksne loppe hopper på “sit bytte” typisk en hund eller kat, kort tid efter den er klækket.

Her suger den blod, hvorefter loppen falder af og havner i omgivelserne, typisk i gulvsprækker og møbler.

Lopperne parrer sig og  lægger deres æg. Ægget klækkes og en lille larve ser dagens lys.

Larven spindes til en puppe,  der så hurtigt bliver til den voksne loppe.

(Kilde: Frontlinecombo.dk)

Hvor hurtigt denne udvikling går afhænger af temperaturen og luftfugtigheden.

Har vi haft en en mild vinter, huse med god isolering, centralvarme og mange gulvtæpper er det gode levevilkår for lopperne  hele året.

Lopper er et helårsårsproblem!

Den voksne loppe vil søge mod hunden af katten. Loppen navigerer ved hjælp af vibrationer, varme og luftfugtighed. Hvis gunstige forhold er tilstede, kan værtsdyret hurtigt tiltrække lopperne.

Mange oplever at deres kæledyr angribes af lopper, når familien kommer hjem fra ferie. I ferien har  huset været “lukket ned” med slukket lyst og minimal varme.

Pupperne har i ferien ligget i dvale og venter på at blive “vækket”. Pupperne reagerer på vibrationer fra dyr og mennesker i bevægelse, et godt lys og den rette luftfugtighed. Forhold, der typisk kommer, når en familie kommer hjem til huset efter ferien.

Pupperne vil nu  HURTIGT udvikle sig til lopper.

Lopperne angriber særligt området omkring rumpen. Men de kan selvfølgelig være over hele kroppen.

 

Hvordan ved jeg, om mit dyr har lopper? 

Er der mange lopper, kan de ses med det blotte øje.

Loppernes afføring efterlader små sorte prikker på dyrets hud. Loppeafførring indeholder blod. Hvis man kommer et vådt stykke køkkenrulle på de sorte prikker og gnider forsigtigt, vil vandet opløse afføringen og papiret bliver rødbrunt.

Loppeproblemer undgås lettest ved forebyggende behandling.

 

Hvilken type loppeprodukt skal man vælge?

Det er min erfaring at alternative metoder som æteriske olier, tags i halsbånd, halsbånd m.v. IKKE er tilstrækkelig effektivt, hvis man har et loppeproblem i hjemmet.

 

Spot-on

”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på dyrets hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.

De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis dyret vaskes ofte eller tager svømmeture.

Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept.

 

Tyggetabletter
Det nyeste tiltag inden for behandling og forebyggelse af lopper er  tyggetabletter.

Til hunden fås en pille, der både forebygger lopper og flåter.

Til katten fås en pille, der kan bruges til at bekæmpe et loppeproblem – men ikke flåter.

Tyggetablettens fordel er, den er nemt at give. Desuden nedsættes beskyttelsen ikke, selvom dyret ofte vaskes eller svømmer meget.

Tyggetabletterne er på recept. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge.

 

HUSK HUSK HUSK

Når du giver dit kæledyr loppemiddel, så giv det om formiddagen.

Hvis der kommer en reaktion på produktet, skal du til dyrlægen.

Kommer reaktionen sent på aften, skal du derfor til vagtdyrlægen.

Observer altid dit kæledyr efter indgivelse af alle former for produkter og medicin.

 

 

Hvad kan du gøre i hjemmet, hvis der er lopper?

En vigtig del i loppebekæmpelsen er derfor at få has på de mange tusinde æg, kokoner, larver og voksne lopper, der kan befinde sig i hjemmet. Selvom du ikke ser levende lopper på dit kæledyr, kan lopperne godt være tilstede i hjemmet og give kløe hos dyrene.

  1. Hjemmet skal gøres grundigt rent. Støvsug meget grundigt og husk at smide støvsuger posen ud efter brug.
  2. Vask tæpper, betræk, puder, kurve mv. i vaskemaskinen ved 60 grader.
  3. Husk at de fleste  produkter virker ved de dræber lopper, der springer på dyret. Dermed kan lopperne ikke nå at lægge æg, før de dør. Dyrene skal behandles med loppemiddel  3 måneder, hvis man vil være sikker på at få brudt loppens cyklus. Pupperne kan nemlig overleve i omgivelserne i 3 måneder.
  4. Husk at behandle alle dyr i hjemme
  5. Hav tålmodighed 🙂

 

Det er altid en overvejelse: hvor meget skal vi gøre for at forebygge sygdomme, vi rent faktisk kan behandle?

Har man haft et loppeproblemet, ved man, det IKKE er sjovt. Nogle kan føle det lettere at flytte fra hus og hjem end at få has på lopperne.

Det er dog op til hver enkelt dyreejer at tænke over egen situation, da alle IKKE kan skæres over en kam.

Hvad er risikoen for at få lopper? Mulighederne for behandling? Hvordan vil det påvirke dit kæledyrs helbredet, hvis lopperne raserer?

Ikke mindst – hvad er din tid og tålmodighed til?

 

Skovflåten – Danmarks farligste dyr!

En skovflåt er lille og kan være svær at se.

Fjernes den ikke i tide, kan den være farlig!

Rådyr og mus er naturlige bærere af skovflåten.

Du skal hver dag tjekke din hund og kat for flåter.

Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er. 

 

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?

Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!

Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.

Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.

 

Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.

En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.

LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.

Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.

Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.

Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.

Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.

 

Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?

Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.

Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet.  Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.

Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.

Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.

 

Hvilke sygdomme kan en flåt overføre? 

Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Fælles for alle sygdommene er, diagnosen kan være meget svær at stille.

Symptomerne kan optræde i mangle forklædninger og behandlingen altid målrettes den enkelte hund.

 

Borrelia (Lyme disease)

Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan overføre. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.

I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.

Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen.

Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler.

Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.

Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.

 

Symptomer på borrelia

Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse:

Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Hunden får feber og ømhed i bentøjet.

Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet. Det kan f.eks. være haltheder eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og problemer med urinvejene.

ehandles sygdommen ikke, kan den være dødelig.

Hunden kan også være ”subklinisk” inficerede. Det betyder, den er smittet med borrelia, men den viser ikke tegn på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.

Der går almindeligvis et par uger fra hunden bides af en skovflåt til man ser tegn på sygdom.’

 

Diagnostik af borrelia

Diagnosen kan være vanskelig at stille. Man tager udgangspunkt i at hunden danner antistoffer mod borrelia.  Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve.

 

Behandling af borrelia

Borrelia kan behandles med antibiotika.

I nogle tilfælde suppleres behandlingen med smertestillende medicin.

 

Anaplasmose

Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).

Tegn på sygdommen kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetit og halthed.

Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en blodprøve, der kan hjælpe med diagnosen.

Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig.

En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.

 

TBE (hjernehindebetændelse)  TBE = Tick-born encephalitis.

Sygdommen kendes bedst fra mennesker.

Mennesker med TBE får hovedpine, ondt i musklerne, feber og bliver meget trætte.

Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.

 

Hvordan hindrer jeg, min hund bliver syg?

Forbyg skovflåten bider sig fast på dyret.

Der findes forskellige produkter, der beskytter mod flåter. F.eks. et “spot-on” produkt, man lægger på huden i nakken og en tyggetablet.

Der findes også et halsbånd til formålet.

Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Vaccine hindrer borreliasmitstof i at nå fra flåt til hund. Vaccinen hindrer IKKE flåten i at sætte sig på hunden.

Der findes en række alternativer til spot-on produkt og tyggetablet.

Eksempler kan være nogle naturlige olier, der beskytter mod utøj. Lavendelolie i lyske og nakke siges at have en afskrækkende effekt på flåter.

Nogle bruger særlige hvidløgspiller i maden og andre synes at et halsbånd med ravsten, giver god beskyttelse.

 

Tal med din dyrlæge om, hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr 🙂 

Sådan fjerner du en skovflåt!

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?

Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!

Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.

Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.

 

Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.

En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.

LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.

Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.

Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.

Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.

Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.

 

Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?

Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.

Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet.  Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.

Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.

Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.

Ekstra Bladet: Nej, hunde får ikke dårlig samvittighed!

Ekstra Bladet bragte en artikel om mit opråb: nej, hunde får ikke dårlig samvittighed!

Se indlægget her!