For kort tid siden tager jeg i mod Fru Agerstrøm og lille Minnie. Jeg har kendt Fru Agerstrøm i mange år ligeledes Minnie, der er en kær shih tzu model på nu 13 år.
Fru Agerstrøm sætter sig med hjælp fra en stok på stolen, hun behøver ikke hjælp fra min hånd.
”Ja Lise, du er jo den sværeste person at ringe til”, starter hun. ”Minnie har det ikke godt, og jeg vil gerne have, du afliver hende”.
Minnie snifler glad omkring, lidt godbidder kan hurtigt løfte stemningen, så dem fedtes der ikke med.
Fru Agerstrøm fortsætter, at sådan her plejer Minnie altså ikke at være. Hun ligger bare derhjemme og vil ingenting mere.
Sagen er den, at Minnie gennem det sidste halve års tid er blevet dårligt seende, og nu er der næsten ikke mere syn tilbage. Minnie døjer også med slidgigt, så dagens gøremål er i forvejen lidt besværlige, men dog mulige.
”Vi har mange mennesker i huset pga. sygdom i familien, og før i tiden elskede Minnie alle, der kom. Nu hilsner hun ikke engang mere, når der kommer nogen. Lise, jeg er jo selv blevet 80 år gammel”.
Jeg vidste godt Fru Agerstrøm var oppe i årene, men jeg blev alligevel overrasket over tallet sammenholdt med den friske dame, der sad foran mig. Hun fortalte mig, hun gennem lang tid, havde tænkt på at ringe til mig, men havde alligevel puttet sig, da Minnie jo klarede den.
Der kan være mange grunde til en hund ”bare ligger”. I Minnies tilfælde er det svigtende syn og kroppens aldring det afgørende. Nogle hunde bliver meget ængstelige, når synssansen forsvinder. Når de alligevel klarer sig så fint i vante rammer, er det fordi, deres imponerende snude primært overtager styringen. Næsen bliver navigationen, der får dem sikkert omkring.
Dog skal der ikke megen forandring til at ryste sindet, så selv små forandringer fylder stort. Heraf kommer angsten. Hvis man er bange for ikke at kunne finde omkring, så bliver man, hvor man er.
Er man samtidig motorisk udfordret og har andre aldersbetingede skavanker, så kan det hele godt blive trist, når man er hund.
Når vi dertil, hvor angsten bliver invaliderende, som i Minnies tilfælde, så synes Minnies omsorgsfulde ejer ikke længere, hun kunne lade stå til.
Minnie sad i armene hos sin ejer og fik et lille stik i nakken. Jeg forsikrede om, det ikke gjorde ondt på Minnie, hvortil Fru Agerstrøm så rigtig svarede ”det er godt, da det gør ondt på mig”.
Minnie lukkede langsomt øjnene, mens Fru Agerstrøm og jeg sad ved siden af hinanden og snakkede. De sidste 13 år passerede forbi i lokalet.
Minnie havde altid været en rask hund lige indtil de sidste par år, hvor alderen kom snigende.
For et par år siden lovede jeg, jeg ville passe Minnie, hvis Fru Agerstrøm pludselig måtte på hospitalet. En dag ringende hun, og jeg indfriede mit løfte, hentede straks Minnie og fik hende passet, indtil Fru Agerstrøm vendte hjem igen. Det havde hun aldrig glemt.
Synet af Minnie, der for et øjeblik siden, havde sniflet rundt og kækt spist godbider var et rart billede at slutte af med.
Hvornår er det ikke godt nok mere?
Beslutningen om, hvornår et liv ikke er godt nok mere til at leve, er der ingen facitliste på. Hvad der definerer en værdig tilværelse, vil være unikt for hvert enkelt liv. I dette tilfælde var et liv med blindhed, angst og gigt ikke længere tilstrækkeligt. Minnie var meget dårlig, men ikke helt så dårlig at hendes liv endnu var blevet uværdigt. Minnies ejer vidste, vi ville passere den usynlige grænse for, hvad måske er etisk forsvarligt, hvis hun bare lod tiden gå.
Som hun så rigtig sagde: ”så vænner Minnie sig jo bare til, at sådan er det – men det er jo egentlig ikke godt nok?”. Der må i min optik gerne være en snert af tvivl om, hvorvidt det er det rigtige at sige farvel i øjeblikket. Er du ikke i tvivl overhovedet, kan man have ventet for længe.
Med de fantastiske liv vi giver vores kæledyr, fortjener de også en værdig afsked. Vi skal altid gøre det, der er det rigtige for dyrene – ikke for os. Gør vi det, skal vi nok finde et lys i sorgen, fordi har sat dyrene først.
Da Minnie havde lukket sine øjne endeligt, fulgte jeg fru Agerstrøm ud. Jeg sagde, jeg troede, hun snart ville mærke en klump af bekymring forsvinde. ”Lise, jeg mærker det allerede. Jeg er bare ked af, jeg ikke skal have hund igen”. Jeg lovede at tage kontakt til min veninde, der i sin tid havde passet Minnie, og så vil vi komme på besøg.
Jeg er ikke i tvivl om alle de følelser, Minnies ejer gennemlevede. Jeg ved også, hun kommer hjem til et stort tomrum, trods huset er fyldt med mennesker.
Mange forstår ikke hvad det vil sige at miste et kæledyr, det er en helt speciel sorg, som ikke pårørende rummer og forstår. Kan vi gøre noget for at hjælpe de efterladte og gøre en forskel for et menneske i en særlig sorg? Jeg arbejder stadig på at finde den optimale model for besøgsvennerne, der kan fungere for flere, ikke kun afhængig af mig.
Det er på ”to do listen”, hvis noget er vigtigt nok, skal det nok ske. Det her er vigtigt.
Læs mere om besøgsvennerne her!
Pas på hunden i sneen!
/i Forside, FørstehjælpNår sne og slud, slår snuden ud.
Det er koldt derude!
Er man en lille hund, kan man nemt få frostkrystaller i pelsen, når man leger i sneen!
Får du din hund hjem sådan her?
Vær opmærksom på ikke at lade sne og frost gøre skade på hunden.
Du skal sørge for at få at lave en ”blid” genoptøning.
Kroppen har gennem et stykke tid været udsat for kulden.
Du skal IKKE bare snuden under en varm bruser. Får kroppen pludselig voldsom varme, kan den gå i chok.
Du skal heller IKKE bare smelte isen under køligt vand. I så fald sker der en meget hurtig produktion af iskoldt vand, hvilket nedkøler hunden meget hurtigt. Svarende til man falder i en kold sø. Det kan også være farligt.
Brug dine hænder til at fjerne de værste ismasser. Benyt eventuelt en hårtørrer på svag varme til langsomt at tø isen op. Sørg for at hunden tørres med et håndklæde og føntørres efterfølgende, så den ikke er våd i længere tid.
Selv om leg i sne er sjovt, så pas på med at lade hunden blive helt sneet til.
Stop mens legen er god, og pelsen ikke er frosset til! Så giver det pote at være i sneen.
En sidste lille trille…
/i Aflivning (eutansi), ForsideFor kort tid siden tager jeg i mod Fru Agerstrøm og lille Minnie. Jeg har kendt Fru Agerstrøm i mange år ligeledes Minnie, der er en kær shih tzu model på nu 13 år.
Fru Agerstrøm sætter sig med hjælp fra en stok på stolen, hun behøver ikke hjælp fra min hånd.
”Ja Lise, du er jo den sværeste person at ringe til”, starter hun. ”Minnie har det ikke godt, og jeg vil gerne have, du afliver hende”.
Minnie snifler glad omkring, lidt godbidder kan hurtigt løfte stemningen, så dem fedtes der ikke med.
Fru Agerstrøm fortsætter, at sådan her plejer Minnie altså ikke at være. Hun ligger bare derhjemme og vil ingenting mere.
Sagen er den, at Minnie gennem det sidste halve års tid er blevet dårligt seende, og nu er der næsten ikke mere syn tilbage. Minnie døjer også med slidgigt, så dagens gøremål er i forvejen lidt besværlige, men dog mulige.
”Vi har mange mennesker i huset pga. sygdom i familien, og før i tiden elskede Minnie alle, der kom. Nu hilsner hun ikke engang mere, når der kommer nogen. Lise, jeg er jo selv blevet 80 år gammel”.
Jeg vidste godt Fru Agerstrøm var oppe i årene, men jeg blev alligevel overrasket over tallet sammenholdt med den friske dame, der sad foran mig. Hun fortalte mig, hun gennem lang tid, havde tænkt på at ringe til mig, men havde alligevel puttet sig, da Minnie jo klarede den.
Der kan være mange grunde til en hund ”bare ligger”. I Minnies tilfælde er det svigtende syn og kroppens aldring det afgørende. Nogle hunde bliver meget ængstelige, når synssansen forsvinder. Når de alligevel klarer sig så fint i vante rammer, er det fordi, deres imponerende snude primært overtager styringen. Næsen bliver navigationen, der får dem sikkert omkring.
Dog skal der ikke megen forandring til at ryste sindet, så selv små forandringer fylder stort. Heraf kommer angsten. Hvis man er bange for ikke at kunne finde omkring, så bliver man, hvor man er.
Er man samtidig motorisk udfordret og har andre aldersbetingede skavanker, så kan det hele godt blive trist, når man er hund.
Når vi dertil, hvor angsten bliver invaliderende, som i Minnies tilfælde, så synes Minnies omsorgsfulde ejer ikke længere, hun kunne lade stå til.
Minnie sad i armene hos sin ejer og fik et lille stik i nakken. Jeg forsikrede om, det ikke gjorde ondt på Minnie, hvortil Fru Agerstrøm så rigtig svarede ”det er godt, da det gør ondt på mig”.
Minnie lukkede langsomt øjnene, mens Fru Agerstrøm og jeg sad ved siden af hinanden og snakkede. De sidste 13 år passerede forbi i lokalet.
Minnie havde altid været en rask hund lige indtil de sidste par år, hvor alderen kom snigende.
For et par år siden lovede jeg, jeg ville passe Minnie, hvis Fru Agerstrøm pludselig måtte på hospitalet. En dag ringende hun, og jeg indfriede mit løfte, hentede straks Minnie og fik hende passet, indtil Fru Agerstrøm vendte hjem igen. Det havde hun aldrig glemt.
Synet af Minnie, der for et øjeblik siden, havde sniflet rundt og kækt spist godbider var et rart billede at slutte af med.
Hvornår er det ikke godt nok mere?
Beslutningen om, hvornår et liv ikke er godt nok mere til at leve, er der ingen facitliste på. Hvad der definerer en værdig tilværelse, vil være unikt for hvert enkelt liv. I dette tilfælde var et liv med blindhed, angst og gigt ikke længere tilstrækkeligt. Minnie var meget dårlig, men ikke helt så dårlig at hendes liv endnu var blevet uværdigt. Minnies ejer vidste, vi ville passere den usynlige grænse for, hvad måske er etisk forsvarligt, hvis hun bare lod tiden gå.
Som hun så rigtig sagde: ”så vænner Minnie sig jo bare til, at sådan er det – men det er jo egentlig ikke godt nok?”. Der må i min optik gerne være en snert af tvivl om, hvorvidt det er det rigtige at sige farvel i øjeblikket. Er du ikke i tvivl overhovedet, kan man have ventet for længe.
Med de fantastiske liv vi giver vores kæledyr, fortjener de også en værdig afsked. Vi skal altid gøre det, der er det rigtige for dyrene – ikke for os. Gør vi det, skal vi nok finde et lys i sorgen, fordi har sat dyrene først.
Da Minnie havde lukket sine øjne endeligt, fulgte jeg fru Agerstrøm ud. Jeg sagde, jeg troede, hun snart ville mærke en klump af bekymring forsvinde. ”Lise, jeg mærker det allerede. Jeg er bare ked af, jeg ikke skal have hund igen”. Jeg lovede at tage kontakt til min veninde, der i sin tid havde passet Minnie, og så vil vi komme på besøg.
Jeg er ikke i tvivl om alle de følelser, Minnies ejer gennemlevede. Jeg ved også, hun kommer hjem til et stort tomrum, trods huset er fyldt med mennesker.
Mange forstår ikke hvad det vil sige at miste et kæledyr, det er en helt speciel sorg, som ikke pårørende rummer og forstår. Kan vi gøre noget for at hjælpe de efterladte og gøre en forskel for et menneske i en særlig sorg? Jeg arbejder stadig på at finde den optimale model for besøgsvennerne, der kan fungere for flere, ikke kun afhængig af mig.
Det er på ”to do listen”, hvis noget er vigtigt nok, skal det nok ske. Det her er vigtigt.
Læs mere om besøgsvennerne her!
Gode råd til nytårsaften!
/i Forside, Træning og adfærdSkudperioden nærmer sig. Hvordan hjælper du bedst muligt din hund igennem dagene, hvor bragene buldrer, og himlen lyses op?
En hund hører 4,5 gange bedre end et menneske. Lydene fra fyrværkeri virker derfor meget voldsomt på vores kæledyr.
Er din hund endnu ikke bange for fyrværkeri?
Så har du muligheden for at forebygge, den udvikler frygt for skyderiet.
Hunden spejler sig i dig. Hvis DU er rolig og afslappet, vil det have en positiv effekt på hunden.
Oplevet du et pludselig brag på gaden, hvor hunden forskrækkes? Forhold dig fuldstændig i ro.
Lad være med et reagere. Hunden vil se på dig og opleve, du ikke er bange. Dermed vil det give hunden troen på, det ikke er farligt.
Du skal IKKE begynde at fodre hunden med godbidder. Du vil i så fald belønne hunden for at være bange, og det lærer hunden ikke noget positivt af. Tværtimod kan frygten forstærkes.
Stay calm and keep walking.
Du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?
Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, løsningen skal derfor også være individuelt tilpasset.
Har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Angsten kan blive forværret år efter år. Hvis ikke der handles, kan angsten for fyrværkeri udvikle sig til angst for lyde generelt eller angst for at færdes ude, når det er mørkt.
Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!
Nytårsaften
På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Vælg et område, hvor der ikke er sandsynlighed for, der skydes nytårsraketter af, som en skov, strand, mose etc. Lad hunden være i snor! Bliver den forskrækket, kan den stikke af – uanset hvor pænt den almindelig går tur!
Lad gerne hunden bruge sit hoved på turen, f.eks. ved at lade den søge efter godbidder i græsset.
Sæt evt. bløde godbidder op på træstammerne, så hunden skal arbejde med snuden.
På denne måde bliver den naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt.
Du skal ikke regne med at kunne lufte din hund, mens det brager løs udendørs.
Planlæg din dag og aften. Hvis din hund er meget utryg, så tag hensynet. Lad ikke en stor fest med meget uro fylde hjemmet. Er kroppen stresset af uro i hjemmet, vil det gøre angst overfor skyderi værre. Hvis du over hele linjen tænker over at mindske hundens stress, vil hunden være bedre rustet til at komme gennem aftenen.
Planlæg en aktivitet!
Vær forberedt så du har noget at distrahere hunden med, når fyrværkeriet er værst.
Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben.
Men HUSK ikke at stresse/køre din hund op!
Brug f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i.
Kom godbidder i et viskestykke, hvor du laver knuder på viskestykket og lægger godbidderne i knuderne, så hunden skal arbejde med snuden.
Hunden skal bruge kræfter på at slikke maden ud. Det virker afslappende på hunden, når den slikker på noget.
Lad hunden selv vælge sin plads!
Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Hvis den ligge tæt ved dig, i kurven eller under sengen, skal være dens eget valg.
Skærm af for lys og lyd!
Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille stille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene. Har du ikke gardinerer i hjemmet? Dæk vinduerne til med sorte affaldssække.
Byg en hule!
Byg en hule til hunden. Brug f.eks. et sofabord og lad en tung dyne hænge ned over, så hunden kan putte sig derinde. Et tungt tæppe eller vattæppe kan virke afskærmende på lydene.
Påklædning!
Giv en hjælpende hånd!
Der findes forskellige produkter i håndkøb, der kan afhjælpe nervøsiteten.
Kalm, Zylkene og Aptus relax er ofte benyttede produkter.
I nogle tilfælde er det nødvendigt med receptpligtig medicin. Der er kommet et nyt produkt til hjælp. Det blokerer for forskrækkelsesrefleksen, men ikke gør hunden sløv. Tal med din dyrlæge om mulighederne. Hunden skal være sundhedstjekket, før der kan udleveres receptpligtig medicin.
Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!
Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:
Har din hund aldrig vist angst? Det er ingen garanti for, at den ikke pludselig kan udvikle det.
Ældre hunde, der tidligere har været helt “skudfaste” kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst – simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!
Alternativt kan du planlægge at holde din nytårsaften væk fra byens skyderier.
Godt nytår!
Read the English version here!
Giv ikke din hund chokolade!
/i Forside, Førstehjælp, Sygdomme hos kæledyrHjemmet er fyldt med dødsfælder for vores kæledyr!
Chokolade er en af dem. Den lille mops Åse stak snuden i chokoladekalenderen og havde en fest – lige indtil hun blev opdaget!
Åse indtog MANGE stykker chokolade af blandet karakter: mælkechokolade, fyldt chokolade, mørk chokolade og alt derimellem. Heldigvis blev hun snuppet med snuden i synden!
Hunde kan IKKE tåle chokolade. Det indeholder stoffet ”theobromin”, der er giftigt for hunde.
Stoffet ophobes i kroppen og påvirker organerne. Det er særligt nervesystemet, der rammes – men også hjerte og kredsløb kan tage skade.
Spiser en hund på 20 kilo 120 gram mørk chokolade, kan det være dødeligt.
Hunden skal omvendt spise 10 gange så meget mælkechokolade for at blive ligeså syg.
Har din hund spist chokolade? Symptomerne vil være afhængige af, hvor meget og hvilken slags chokolade, der er spist.
Typisk ses opkast og øget drikkelyst, senere hjertebanken og kramper. Tegn på forgiftning ses typisk 2 timer efter, chokoladen er spist. Der kan dog få op til 24 eller længere, før tegnene viser sig.
Heldigvis vil ejeren ofte fange hunden i gerningsøjeblikket – eller notere den gode chokolade på mistænkeligvis er forsvundet.
I så fald skal du straks tage til dyrlægen, så hunden kan få en indsprøjtning, så den brækker sig.
Hunden får øjeblikkelig kvalme og brækker sig og i bedste fald, kommer chokoladen op.
Stakkels Åse brækkede både mad, chokolade og plastik op. En indsprøjtning med brækmiddel er ikke rart for en hund. Vi giver derfor KUN medicinen, hvis det virkelig skønnes nødvendigt.
Så spis straks alt din chokolade – ellers sørg for hunden IKKE kan få adgang til det!
Vil hjælper fortsat!
/i Forside, Ikke kategoriseret, Samfund og etikTak for støtten til ”Inges Shelter” i Egypten. Stedet gør et kæmpe stykke arbejde for lokalt at hjælpe de mange gadehunde i byen, der ofte bringes meget syge til internatet.
De donerede penge er indtil nu blevet brugt til at forbedre de fysiske forhold for dyrene. Der er blevet indkøbt tæpper, hundene kan ligge på og holde varmen til vinter, foderskåle, kasser til opbevaring og diverse hygiejnemidler.
Der indkøbt ordentligt foder, så dyrene bliver rigtigt ernæret.
Der er desuden brugt penge på, at de frivillige på stedet bedre kan hjælpe de mange tilskadekomne hunde, der oftest er forgiftede.
En forgiftning er meget smertefuldt for en hund eller kat og uden hjælp, går dyrene en pinefuld død i møde. Foruden den store forsyning af medbragt medicin, er der indkøbt yderligere remedier, der kan afhjælpe dyrene ved forgiftning og anden sygdom.
En del af pengene afsættes til dyrlægeregninger lokalt.
Vores donation har allerede gjort en stor forskel. Det er dog stadig en dråbe i vandet med henblik på fremtiden for internatet. Vi håber derfor at stadig at modtage støtte til projektet.
Vi har pt en dansk veninde på stedet, der stadig har nogle dage tilbage på internatet, hvor hun vil sikre pengene bruges rigtigt. Hun fortæller, vores hjælp er utroligt værdsat mere end ord kan beskrive det. Birgitte vil fortsat løbende sende rapporter fra stedet, så vi følger, pengenes rejse og forbedringerne på internatet.
Vil du hjælpe?
Send en indbetaling til mobile pay 71764.
Sammen kan vi gøre en vigtig forskel for vores snudevenner i en anden del af verden.
Behovet for hjælp er meget stort, så selv en lille donation hjælper.
Hjælp os at hjælpe et internat i Egypten!
/i Forside, Samfund og etikHjælp Thomas Rathsack og jeg med at støtte et dyreinternat i Egypten!
Internatet ”Inges Shelter” ligger i Mubarak i Egypten. Internatet huser omkring 30 hunde fra Egypten, der alle venter at blive adopteret af lokale eller udenlandske familier.
Inge, der er ophavskvinde til steder, kommer fra Holland men har slået sig ned i Egypten. Her har hun dedikeret sit liv til at hjælpe dyrene.
Hundene på stedet er syge til start. De fleste er fundet syge på gaderne og bragt til internatet.
Det er meget almindelige at forgifte dyr i Egypten. Stedet hjælper dyrene på fode igen, hvorefter de sættes retur.
Mange af hundene kan dog ikke komme retur på gaden, så de bliver på stedet. Her gør man, hvad man kan for at finde nye hjem.
Det er ikke nemt at få en hund ud af landet, Fødevarestyrelsen har strenge krav omkring hundene, der sendes videre.
Desuden er det “ikke bare” at adoptere en hund fra udlandet. Den lange transport kan være meget skadelig for dyret, og mange af hundene bærer traumer på sjælen med sig. Jo mere hjælp, vi kan give lokalt på internatet, jo bedre for dyrene.
Internatet mangler alt. Medicin, foder, forbindingsmaterialer, dækkener, hygiejneartikler og meget mere. Stedet er afhængig af frivillige kræfters hjælp.
Se video fra internatet her!
I dag drager en dansk veninde Birgitte Brogaard afsted for at hjælpe internatet i en uges tid.
Hun hjembringer en af stedets mange hunde den trebenede Lucy for at give hende et godt hjem i Danmark.
Vi vil gerne hjælpe hende med at hjælpe hundene på stedet. Det faktum, vi har en person på stedet, gør en stor forskel. Sådan sikrer vi os pengene bruges rigtigt, og der kan sættes system i hjælpen.
Vi har til start pakket en kuffert fuld af medicin, medicinske shampooer, forbindingsmaterialer mv., som Birgitte bringer med til internatet.
Vi vil gerne give hende muligheden for at tage på indkøb i Egypten og lokalt indkøbe foder og andet, der vil gøre en kæmpe forskel på internatet.
Vil du støtte os og Birgitte, så send en indbetaling til:
Mobilepay 71764
Alle beløb gør en forskel!
Tak for hjælpen.
Kuglerne på bordet!
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrHar du haft fat i testiklerne i dag?
Kræft rammer også vores kæledyr. Heldigvis kan vi ofte finde kræften tidligt i forløbet. Du kan som ejer af et kæledyr selv gøre en indsats og finde nogle former for kræft i tide.
Du skal hyppigt gennemgå din hund. Uanset om du har en hvalp eller en voksen hund, skal du lære, hvordan hunden ser ud og føles, når den er sund og rask.
På den måde kan du kan skelne normalt fra unormalt. Det kræver træning og nærvær, men kan blive et hyggeligt ritual med dig og din hund.
Testikelkræft ses hyppigt hos ældre hanhunde.
Du skal ikke have berøringsangst overfor kuglerne, trods det for nogle, kan virke grænseoverskridende at nærstudere organet.
Ved du egentlig hvordan en testikel er opbygget? Kælenavnet ”kuglerne” er egentlig misvisende, da en testikel består af 2 dele: testikel og bitestikel.
I testiklerne dannes det mandlige kønshormon testosteron. Bitestiklen ligger for enden af testiklen, og her opbevares sædcellerne.
Hvordan skal testikel føles?
Hvis du mærker efter, vil du føle, at testiklen er todelt, og der yderst er en lille ”tut”. Det er bitestiklen, du mærker. Du skal gerne kunne fornemme overgangen fra testikel til bitestikel. Testiklen skal samlet set ikke føles ”kuglerund”.
De 2 testikler skal gerne være ens i størrelse. Føles den ene testikel større end den anden, skal du straks gå til dyrlægen. Det er nemlig tegn på kræft i testiklerne.
Hos dyr er behandlingen af testikelkræft fjernelse af begge testikler. Man laver gerne en undersøgelse af, om kræften har spredt sig før operationen. Er dette ikke tilfældet, har hunden gode chancer for at blive helt rask igen.
Jo tidligere sygdommen opdages, jo bedre er prognosen for helbredelse.
Hos hunde med testikelkræft ses ofte en overproduktion af kvindeligt kønshormon. Det kan medføre hårtab, vækst af vævet i brystkirtlerne, den raske testikel bliver mindre og andre hanhunde kan udvise interesse på grund af den feminine duft. Dog opdages sygdommen almindeligvis ved, testiklerne forandrer sig.
Just do it!
Så tag nu fat i de testikler! Det kræver måske lidt ”balls”, men det kan gøre en forskel for liv og død!
Måske nogle vil finde anledning til at overføre lidt viden fra dyrene til menneskelige verden?
Så hvis det kan være svært at bringe kuglerne på bordet, så kan dyrene tjene som inspirationskilde?
God dannelse på turen
/i Forside, Samfund og etik, Træning og adfærdHvordan sikrer vi både hunde og mennesker får en god oplevelse, når man er på tur sammen?
Vi skal lære at respektere hinandens rum. Alle hunde og mennesker skal have en god oplevelse, men hvordan kommer vi dertil.
Jeg har i mange år holdt gåtur i Dyrehaven hveranden søndag. Turen kaldet populært “snudesafari”.
Når mange hunde går samlet, så bliver det naturligt med en snak om, hvordan man bør omgås hinanden – både i skoven og på gaden!
Hvem kan deltage på en snudesafari?
Vi går cirka 45 minutter. Hunden skal være gammel nok til at kunne gå turen.
Som pejlemærke skal hunden være minimum 7 måneder gammel, før den kan gå ruten på en måde, så det er forsvarligt for hundens fysiske udvikling.
Vil du gerne have din hvalp med for socialisering, så mød os ved slutningen retur på p-pladsen.
Din hund skal være vaccineret efter dyrlægens anbefaling.
Den rigtig påklædning
Hunden skal være i ført en sele og en løs snor. INGEN flexliner.
Hunden skal ikke holdes i et halsbånd. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, hundes stresses endnu mere, hvilker forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
Derfor skal hunden ikke have flexline på!
Hunden skal have en løs snor på, således den har valgmuligheder og frit kan vælge hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Ved ankomst
Vi mødes ved p-pladsen og på græsplænen. Her skal mange hunde mødes på en gang.
Spred jer ud på området. Lad ikke alle hunden stå på det samme sted.
Hvis du har en hund, der kan være lidt bekymret ved andre hunde, så kom i god tid og HOLD afstand. Stil jer ind på græsplænen i god afstand til gruppen af hunde.
Lad hundene hilse på hinanden og hold derefter en smule afstand til hinanden. Hvis for mange hunde hilser på hinanden i snor, kan det være svært at nå at aflæse hundens signaler og reagere i tide, hvis konflikter opstår.
Ved afgang
Vi går til tiden 🙂
Undervejs
Har du en hund, der er udfordret med andre hunde, så hold afstand. Hold jer enten bagerst i feltet. Det optimale er, hvis I kan gå parallelt med gruppen.
Gå langsomt og hold snoren slap. Sæt tempoet ned, så hundene får tid til at snuse til omgivelserne og hinanden. Hundene følger menneskerne, og vi mennesker går alt for stærkt.
Lad hundene bruge naturen som legeplads. Lad dem hoppe op på træstuber og klatre over grene. Det er god fitness for kroppen.
Ikke alle hunde kan sammen. Hvis en hund åbenlyst holdes på afstand af flokken, så respekter dette – og lad IKKE din hund gå hen til den, medmindre ejer siger ok.
Lad IKKE din hund springe hen mod en, der er på afstand.
På denne måde får alle en dejlig tur!
Se en film om den gode gåtur her!
Uddannet ved Turid Rugaas
/i Forside, Træning og adfærdEfter en længere uddannelse ved Turid Rugaas i ”Dog behaviour and problem solving” kom eksamensbeviset i dag endelig i hus!
Turid Rugaas er en norsk dame, der gennem hele sit liv har arbejdet med hunde og været drivkraften bag undervisning og uddannelse over hele verden!
Et eksamensbevis mere betyder ikke, man kan en helt masse! Enhver kan jo i dag kalde sig for ”ekspert”.
Dygtiggørelsen kommer for mit vedkommende som dyrlæge gennem stadigt dagligt praktisk arbejde med dyr på og udenfor klinikken, samt forsat akademisk udvikling hele livet.
Jeg håber fortsat at kunne være med til gøre livet bedre for kæledyrene hjemme hos de mange kærlige familier, der vil deres dyr det bedste.
Ofte er det meget små ting, der gør en kæmpe forskel for dyrene.
En snude betyder ikke, man har en stemme, der høres.
Hvis vi mennesker bliver bedre til at forstå dyrene sprog, så er vi godt på vej til en bedre kommunikation, der vil optimere hverdagen for vores hunde!
Som dyrlæge har jeg ofte et stærkt mandat, når jeg møder folk i klinikken. Nogle gange er den viden, jeg kan bidrage med, måske den eneste viden omkring dyrenes trivsel, folk tager med sig videre.
Jeg står klart mere sikkert på poterne i forhold til kursen omkring min vejledning af livet med dyr efter dette forløb.
Trods det ikke altid er populært, så kommer jeg ikke til at flette næbbet, når det gælder at tale dyrenes sag. Uanset hvem jeg træder over poterne, så må debatten aldrig forstumme.
Så hold snuden i sporet her og på sitet liserovsing.dk, så skal der nok kommet noget at bjæffe med om!
Alle er velkomne, da jeg ikke er tilhænger af at give nogen mundkurv på eller at diskriminere på grund af snude, så længe det forgår med anstændighed og en god tone!
Lynguide til forståelsen af din hund!
/i Forside, Hundehvalpen, Træning og adfærdLær hundens sprog
Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag. Signalerne er bl.a.:
Læs mere om de dæmpende signaler her!
Observerer du disse handlinger hos din hund, skal du overveje, hvad der sker i øjeblikket og handle derefter.
Mange hunde oplever for meget i hverdagen. En voksen hund skal gerne sove omkring 14 timer i døgnet. En hvalp ca. 16-18 timer i døgnet!
Læs mere om hvalpe om motion her!
Stimulering af krop og sind
Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.
Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:
Se filmen: derfor er det usundt for din hund at lege med pind og bold her!
Visse former for legetøj kan også stresse en hund. Hunden hører op til 5 gange bedre end os mennesker, så et lille ”piv” kan lyde meget højt.
Læs mere om hunde, hørelse og larm her!
Drop derfor:
Snuseturen
Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.
Denne sele sidder korrekt!
Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.
Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.
Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.
Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!
Læs mere om mødet med andre hunde her!
Rolige og afslappende aktiviteter
Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.
Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.
Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.
Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.
Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!
Se en film og få inspiration til gode aktiviteter du kan lave med din hund!
Hundens rum
Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.
Små redskaber til kommunikation
Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.
Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!
Få en god kontakt med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd. Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder. Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!
Lær håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:
Gå i mellem: Hvis der f.eks. er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne.
Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.
Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.
Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen, så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.
Read the English version here!