Der er blevet indrettet lydstudie på førstesalen. Stuen står tom det meste af dagen, og det skal udnyttes til spændende formål!
Min nære veninde Mette Bloch, der er en stor dyreelsker, er begyndt at bruge lokalet til at optage podcasten “lykke fix”.
Der har været mange spændende mennesker i studiet, men idag var meget særlig.
Mette skulle snakke med Stine Sara Kold. Stine blev kendt i offentligheden, da hun åbnede op for udfordringerne om livet med Tourette. Tourette er ukontrollerbare tics, der oftest viser sig ved spontane højlydte upassende udtalelser.
Mette og Stine optog deres Podcast, og derefter kom de ned i klinikken sammen med Maria fra , der hjælper Stine med hendes arbejde. var så heldig at få en snak med Stine.
Stine har selv to skønne katte og kærligheden til dyr, lyser ud af hende.
Stine og hendes makker Maria fra Tic Talk Management fik en kort rundtur på klinikken efter endt optagelse.
Jeg spurgte Stine om, hun havde oplevelsen af at det at omgås dyr, gjorde hendes tics mindre?
Det sagde hun, det gjorde. Dyrs meditative beroligende effekt på os mennesker er fantastisk.
Stine har også arbejdet med healing af dyr, hvilket er utrolig spændende.
Jeg håber Stine i fremtiden, finder rum til at bruge endnu mere tid på dyrene – hun viste helt en naturlig vidunderlige evne til at omgås dyr på rundturen på Artemis, og hvis det kan hjælpe hende til at finde mere ro i forhold til Tourette, er det måske værd at efterstræbe?
Jeg er fuld af beundring for Stine: hun gør et fantastisk stykke arbejde for at sætte fokus på Tourette – en sygdom, man ikke umiddelbart kan se, folk lider af, før tics bryder ud. Samtidig er hun med til at sige, det er helt i orden, man skiller sig lidt ud på nogle området, og det ved jeg, hjælper rigtig mange, der kæmper med forskellige ting.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/07/stine-og-mette.jpg20481536Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-07-23 19:27:332020-07-23 19:27:33Besøg fra Stine Sara med Tourette
Lille Bucky på 8 år har en alvorlig hjertelidelse. Hans hjerteklap lukker ikke, som den skal. Bucky er i behandling med flere slags medicin, men desværre vil hjertet med tiden blive dårligere og dårligere, og det er allerede skidt.
Bucky har det heldigvis pt godt.
Jeg havde en lang snak med Buckys ejer for at par dage siden. Vi snakkede om hans medicinering, hvad hun skulle holde øje med, og vi vendte også det uundgåelige sidste farvel, der en dag kommer.
Går tingene stærkt, er det muligt, Buckys hjerte er blevet dårligere, når vi kommer til december.
Bucky er en af de mange dyr, der bliver hundeangst, når der bruges fyrværkeri.
Der er allerede taget alle tænkelige tiltag for at beskytte Bucky nytårsaften. Desværre skydes der af længe før og efter nytårssaften. Buckys ejer påpegede, er det nærmest umuligt at beskytte ham mod høje brag og lysglimt uanset hvad, der gøres.
Buckys ejer sagde at hvis vi i december er nået dertil, hvor Buckys liv er under overvejelse pga. det stadig svigtende hjerte, så skal han IKKE opleve tiden op til og efter nytårsaften.
Han er så bange, det nok ville tage livet af ham i set i skyggen af det dårlige hjerte.
Bucky er ikke den eneste hund, der er bange for fyrværkeri. Selv uden et svigtende hjerte som udfordring, er dyrene under hårdt pres i forbindelse med nytåret.
Jeg undrer mig til stadig over, brugen af fyrværkeri ikke er forbudt.
Dyreværnsloven skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Brugen af krudt er et direkte brud på loven.
Når jeg hører de overvejelser, som Buckys ejer fornuftigt gør sig, så gør det ondt langt ind i hjertet!
Der er absolut mange områder, hvorpå dyrevelfærden i Danmark kan opgraderes, noget mere komplekst end andet.
Det er bare en ”no brainer” at SELVFØLGELIG, skal det ikke være tilladt at benytte fyrværkeri på noget tidspunkt af året.
Buckys historie er bare endnu en trist erfaring fra den virkelige verden.
Her er liv og død ikke bare er en fiktiv fortælling, og det er kærligheden til dyr og respekt for liv, der sætter dagsordenen
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/07/IMG_2822.jpg30244032Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-07-13 08:05:432020-07-13 08:14:48Skal man dø af skræk?
Varmen kan være livsfarlig for din hund. Der er en række ting, du kan gøre for at gøre livet mere behageligt for hunden sommervarmen!
I hjemmet!
Træk gardinerne for, når du forlader hjemmet om morgenen, så temperaturen holdes lav.
Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Den vil ofte søge det køligste sted. Man efterlader naturligvis ikke en hund alene hjemme, hvis ikke den kan være et svalt sted.
Skal vi gå tur i varmen?
Lad lufteturen finde sted morgen og aften, når temperaturen er lavest.
Er det meget varmt, kan man helt droppe at gå tur.
Ja, en hund kan godt undvære en rigtig tur. Du kan i stedet for at gå tur lave små øvelser i hjemmet: gem godbidder, som hunden skal søge efter, træn lette tricks, eller lad hunden passere små forhindringer. Opgaver, hvor den bruger sit hoved, så hunden bliver mental stimuleret.
Hunden skal naturligvis ud at besørge, men den behøver ikke gå en længere tur, når det er ekstremt varmt.
Bring altid afkølet vand med til hunden, så den kan få noget at drikke.
Vandet skal også bruges til lindring af en varm hund.
Hunden afgiver varme f.eks. ved øreflipperne, hvor pelsen er tynd, gennem munden/tungen og på maven, hvor pelsen er tyndere samt trædepuderne.
Lad ikke vandet være iskoldt. Hvis kroppen er meget varm, får den “kuldechok”, hvis der pludselig kommer iskoldt vand på huden.
Kroppen vil kompensere ved at varme sig selv op, og dermed ikke blive afkølet.
Kølevest: Brug den med omtanke.
Går hunden rundt med en “kold frakke” på, vil kroppen registrere kulden og dermed kompensere ved at varme kroppen op.
Det kan blive meget fugtigt under en kølevest. En fugtig pels og hud kan disponere for udvikling af betændelse i huden.
Så brug din sunde fornuft og hold øje med din hund. Læs dens kropssprog: virker den tilpas, så fungerer kølevesten nok ok!
Køletæppe: Et køletæppe, hvor hunden selv vælger, om den vil bruge det, er populært i varmen. Hunden vil typisk kun få kulde på maven eller ryggen, hvorfor afkølingen ikke er så voldsom. Den får derfor ikke samme “kuldechok” som en vest, der pakker hunden ind.
Lad endelig hunden gå i vandet: i havet, i søen, i åen eller andre spændende steder man kan svale sig. Et mudderhul køler også hunden dejligt.
Lad IKKE hunde svømme for meget. Svømning er en aktiv handling. Kroppen bruger meget energi, når den svømmer, hvilket er med til at varme kroppen op.
Gør et håndklæde vådt og placer det på hundens hoved eller mave. Placeres kølingen, hvor huden er mest tyndpelset, har det størst effekt.
Lad hunden rulle sig i køligt græs! Det er en god idé at køre et fugtigt håndklæde over pelsen, når dagen er slut. Så fjerner man græs og pollen fra pelsen, der kan give irritation i huden hos nogle dyr.
En have havevander er også et hit, her vælger hunden selv, hvornår den vil “vandes”.
Det er et NO-GO at lade hunden sidde alene i bilen, heller IKKE i en kort periode
Sæt et soppebassin i haven!
Stil et badebassin op i haven eller på altanen, så hunden kan dyppe poterne.
Drikker den nok?
Hvis hunden ikke synes at drikke tilstrækkeligt, så lad en ”cocktail”, der stimulerer hunden til at drikke mere.
Bland lidt leverpostej i drikkevandet eller placer en uimodståelig snack på bunden af vandskålen. Så vil hunden almindeligvis lystigt slubre i sig.
Det er sjældent en hund dehydrerer.
Pas på med solen!
Har du en hund med meget lys hud og ikke så meget pels? Vær ekstra forsigtig i solen.
Du må meget gerne komme solcreme på de mest udsatte steder.
En hund bør dog ikke være så længe i solen, den kommer i risiko for at blive forbrændt – men hvis du vil sikre dig, så kom solcreme på snuden.
Brug din sunde fornuft!
Mange hunde er mere trætte i sommervarmen. Det er naturligt. Er du i tvivl, om din hund er syg, skal du altid opsøge dyrlæge!
Brug din sunde fornuft, så kommer alle sikkert gennem sommervarmen!
Hunden vælger som regel selv det sted, den har det bedst.
Tving ikke hunden til noget, den ikke har lyst til! Hvis du læser og lytter til din hund, så får den det bedst muligt!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/06/IMG_3298-1.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-06-25 08:22:452020-06-25 08:24:45Pas på hunden i sommervarmen!
Anders er ordfører for dyrevelfærd hos Socialdemokratiet!
Et meget konstruktivt positivt møde med en engageret sympatisk mand!
Retsordfører Jeppe Bruus deltog også og bidrog med saglighed og åbenhed
overfor floden af meninger rundt om bordet?!
Vi havde flere emner på agendaen: Revision af hundelov, forbud mod fyrværkeri, bedre forhold for heste og meget mere.
Anders fik overleveret en mappe med skriftligt materiale til brug i den videre proces! Der blev givet positive hensigtserklæringer til mange af vores inputs og flere tiltag er allerede i støbeskeen til gavn for dyrene?!
Vi har en dyreværnslov i Danmark. Den foreskriver, at alle dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Desværre er der adskillige forhold, der direkte modsiger dette. Listen er desværre lang?.
Folketinget er gået på ferie, men dyrene holder aldrig fri, og de kan ikke tale deres egen sag.
Dagens konstruktive positive møde er derfor et stort lyspunkt i forhold til at få forbedret dyrenes vilkår i Danmark.
Vi følger op på dagens møde, så stay tuned! Vi kæmper videre i dyrenes tjeneste❣️.
Tak til Kira Eggers for engagement og hjerte for dyrene!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/06/105707317_10164385010485487_3283983704092715014_o.jpg959720Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-06-25 05:37:452020-06-25 05:37:45Besøg på Christiansborg!
Berlingske Tidende bringer onsdag et tillæg om kæledyr, hvor Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg giver nyttige råd til den gode introduktion til hvalpen.
Du kan læse artiklen nedenfor, hvor den er suppleret med links til mere information om de forskellige områder, vi berører.
Har du lige fået hvalp? Så kan du vist godt slappe af – i hvert fald for en stund!
Mange tror nemlig fejlagtigt, at der skal være en masse aktiviteter for hvalpen fra starten!
Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når den er ca. 8-10 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en krævende hverdag.
En rolig start!
Respekter, at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Hvalpen har forladt de trygge velkendte omgivelser, den kom fra. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. En hvalp har behov for at sove 18-20 timer i døgnet.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives. Dette kan på sigt medføre problemer med at være alene hjemme og blive renlig. Kapaciteten til at lære nye ting vil forringes, hvis hvalpen ikke sover tilstrækkeligt.
Som nye hvalpeejere stiller vi mange krav til det nye familiemedlem. Disse krav er ofte for svære for hvalpen at imødekomme. Vi har nemlig ofte alt for store ambitioner på hvalpens vegne i forhold til dens alder, udvikling og evnen til at mestre livet på det givne tidspunkt.
Skru ned for ambitionsniveauet, du skal nok nå det hele.
Pas på med motionen!
I den første tid er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.
Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud. En hvalp skal ikke bare ”køres træt”.
Dens muskler og knogler er endnu ikke udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.
Din hund er først voksen omkring 2-års alderen, afhængig af race.
Lad være med at kaste med pind og bold. Det er aktiviteter, der IKKE gavner en hund, men kun øger dens stressniveau! Denne form for aktivitet skader bl.a. hundens tænder, kæbe og nakke.
Mange er bange for at overse, hvis det nye familiemedlem bliver dårlig.
Lær din hund at kende. Hvis du ved, hvordan den ser ud, føles og opfører sig, når den har det godt – så vil du også opdage, hvis noget forandrer sig. Du vil registrere forandringen i dens opførsel og fornemme hvis den får det skidt, så du kan søge hjælp.
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.
Den forstår jo ikke fra starten af, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man f.eks. gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.
Hunden lærer meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtigt, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring.
Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtigt hver gang. Møder den ikke en hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Det skal være samarbejde!
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”, altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!
Livet med hund skal være et samarbejde hund og menneske i mellem!
Jo mere selvtillid vi giver hunden, jo bedre et samarbejde og livskvalitet vil dette fremelske for alle parter. En hund nemlig elsker at samarbejde, og det giver pote i længden!
Tak til Sofia gravhund og Sirius springer spaniel for at stå modeller!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/06/IMG_3109-1.jpg15915184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-06-10 05:23:422020-06-10 05:32:25Har du lige fået hvalp?
Ikke alle dyr er så privilegerede at have en ejer, der passer på dem og hjælper dem, hvis de har ondt.
I Danmark lever et stort antal katte som vilde. Det præcise antal kendes ikke, men der formodes at være tale omkring 300.000-500.000.
På Artemis har vi de sidste 2 dage været i berøring to tilfælde at vildkatte, der havde brug for hjælp.
En observant ejer havde gennem længere tid lagt mærke til en kat, der ikke gik så godt på benene. Han havde derfor brug tid, tålmodighed og snilde på at få lokket vildkatten i en særlig kasse, så den kunne komme til dyrlægen i mandags.
Vi bedøvede katten. Samtlige kløer på katten var vokset så kraftigt, de gik ind i trædepuderne på katten. Flere af neglene flækkede på langs, da vi rørte dem og afslørede en lugt af råd. Da kløerne blev pillet ud af poterne, måtte vi sande skadens omgang var så stort og voldsomt, det ville være dyremishandling at lade den vågne igen. Katten fik fred, sparret for fortsat ulidelig smerte.
I dag blev endnu en lille kat bragt ind. Den var blevet fanget på et overvågningskamera set haltende voldsomt. I dette tilfælde var der tale om en meget betændt byld, som vi heldigvis kunne behandle, så katten overlevede.
Det skærer mig i hjertet ved tanken om alle de katte, der færdes vildt, som ikke får hjælp. Havde disse to katte ikke været så heldige at have nogle utrolig kærlige og observante mennesker i deres nærhed, havde de lidt en grum død.
Katten med de forvoksede klør må gennem lang tid havde gået rundt med ulidelige smerter, som intet dyr bør opleve.
Vi kan ikke ”overnight” løse problemet med vilde katte. Vi kan dog begynde med at lade det være lov pligtigt at id-mærke alle katte.
Desuden opfordre til at du reagerer, hvis du ser en kat (eller for den sags skyld et hvilket som helst andet dyr), der synes at være i smerte). Lad være med bare at ignorere det eller gå videre. Tal med din dyrlæge eller de mange dyreværnsorganisationer, der kan guide og hjælpe.
Alle dyr, store som små, har en sjæl og et hjerte og fortjener at blive behandlet med omsorg og respekt. Vejen dertil er lang, men små skridt på vejen tæller også.
Tak til de vidunderlige mennesker der bragte kattene ind.
En osso buco knogle havde sat sig fast om snuden og var til tydelig gene for hende.
Hvad der bare skulle have været en sød gestus til hunden, udviklede sig til en meget ubehagelig oplevelse.
Heldigvis kunne osso buco knoglen lirkes af ved hjælp af snarrådighed og glidecreme?. Den kombination kommer man som bekendt langt med!
Da knoglen blev fjernet, kunne vi se, at ingen skade var sket på lille Sally!
Lad være med at give din hund osso buco ben!
De sætter sig meget nemt fast om snuden. Ofte er det nødvendigt at bedøve hunden og save osso buco knoglen af, da den ofte sidder ekstremt godt fast!
For hunden er det en meget traumatiserende oplevelse.
De panikker ofte, når de mærker osso buco knoglens stramme greb, og der kan i værste fald ske skader i munden.
Så drop de runde knogler til hunden❤️!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/06/IMG_1887.jpg25133176Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-06-06 06:30:172020-06-06 06:30:17Ingen osso buco ben til hunden!
Lille Jytte kom til sundhedstjek. Hun var på det seneste blevet noget mere træt, hun ville ikke rigtig gå tur, og ejer synes, hun pustede mere. Problemet viste sig, at have bund i en markant vægtøgning gennem de sidste par måneder. Jytte bør veje omkring 5 kg, og nu viste vægten 7 kg.
På det seneste synes langt flere kæledyr, end almindeligt, at være overvægtige. Særligt hundene vejer tungt på listen.
Til det årlige sundhedseftersyn finder vi ofte markante vægtøgninger, der kommer bag på ejeren.
For en hund, der bør veje 5 kg, er en vægtøgning til 7 kg lig med en kropsøgning på 40 %. Det er meget for en lille hund.
En hund, der vejer 28 kg, men bør veje 24 kg taler vi om en vægtøgning på 14 %. Det er rigtig meget for en stor hunderace.
Overvægt har en markant indflydelse på dyrenes helbred. Træthed er et typisk tegn på kiloene trykker. Den tykke hund vil gå langsommere på turen, sover mere, vil ikke rigtig lege og virker bare mere ”ligeglad” med hverdagen.
På sigt kan overvægt skade leddene og give hjerte- og karsygdomme. Det er dog i den grad hundens livskvalitet, det går udover.
Hvornår er en hund for tyk?
Hvornår en hund er for tyk, vil altid være et individuelt skøn. Som pejlemærke skal man skal lige kunne erkende ribbenene, når man lægger hænderne på siden af hunden. Rygraden må også gerne kunne anes.
Er din hund for tyk, er det primært maden, du skal se på.
Hvad gør jeg?
Skriv ALT ned, hvad hunden spiser i løbet af en dag, inklusive godbidder og småhapsere fra køkkenbordet. Alt tæller. Særligt når man har en lille hund, der vil selv et stykke kartoffel eller en rest kød være et stort kalorieindtag.
Du skal se på maden med henblik på hundens anatomi og fysiologi.
Hundens mavesæk er ikke stor, og kaloriebehovet er ikke det samme som et menneskes. Så en smule mad fylder stort.
Skær ned på alt det ekstra. Vej hundens foder af, og fordel maden i flere små portioner over dagen. Gå til regelmæssig vægtkontrol.
Ingen hunde dør af sult. Det er derimod synd at forringe dyrenes livskvalitet med fedme, fordi vi mennesker synes, ”den ser så sulten ud”, eller ”den skal også have det lidt godt”.
Er det coronakilo?
Coronakrisen har måske haft sin betydning. Den ekstra tid i hjemmet, betyder flere måltider er indtaget sammen med hunden.
Det har gjort, at mere mad er blevet uddelegeret til hunden. Trods flere gåture, så er det maden, der er synderen, og hunden, der er taberen.
Så tag et kritisk blik på din bedste ven, gå forbi din dyrlæge eller dyrehandler og vej din hund.
Er der behov for hjælp, så snak med din dyrlæge eller din foderforhandler, og gør hundens vægttab til et familieprojekt!
Jytte kommer retur efter sommerferien. Her er det ambitionen, hendes vægt er på vej til normalen!
Coronaen må nemlig ikke sætte sine varige spor, hverken på dyr eller mennesker.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/05/IMG_0988-1.jpg22744032Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-05-30 07:14:432020-05-30 07:14:43Kan en hund blive fed af Corona?
Berlingske Tidende har i dag bragt følgende indlæg:
Hjælp coronahvalpen og forbyd fyrværkeri!
Coronaens skygge har gjort, en stor del af danskere har anskaffet sig kæledyr og givet lys i mørket.
En hvalp har nogle ”frygtperioder” i løbet af opvæksten. Det betyder, den er ekstrem følsom overfor nye indtryk og let bliver bange. Dårlige oplevelser sætter sig nemmere fast. Det er derfor meget vigtigt at tage hensyn til hunden og ikke forstærke dens reaktioner. Man skal derfor gøre alt for at undgå negative oplevelser.
Frygtperioden kommer bl.a., når hvalpen er 9-10 måned. En hvalp er typisk klar til at flytte hjemmefra mellem 9 og 12 uger.
Det betyder, den i december netop er omkring 9-10 måneder, forudsat den ankom i april eller maj måned.
Omkring nytårsaften er hvalpen på et af sine mest følsomme alderstrin.
Brugen af fyrværkeri vil derfor være en ekstrem voldsom oplevelse uagtet hvor meget tilvænning, der er lavet forinden.
En frygtperiode er netop karakteriseret ved, de ting, man plejer at være ok med, bliver uhyggelige.
Lad os tage ansvar og hjælpe de mange dyr, som coronaen gjorde muligt at give et hjem.
Lad os forbyde alt brug af fyrværkeri hele året.
Coronahvalpen har ikke fortjent at opleve frygtperioden med bulder, brag og ekstremt lys.
En oplevelse, der for alle dyr, kan sætte livsvarige ar på sindet.
Coronakrisen har givet os ekstra tid hjemme. Er du så privilegeret at have en senior hund i huset?
Så er det en oplagt mulighed til at give den lidt ekstra opmærksomhed.
Vi har allieret os med Line Lukowski. Line laver til daglig fysioterapi til hunde og katte og har et nært samarbejde med Artemis.
Hun guider os gennem nogle små øvelser, der kan gøre en stor forskel for den ældre hund.
Mange ældre hunde lider af slidgigt. Den bliver derfor ofte stiv i både muskler og led. Når hunden står op om morgenen, går den lidt stift og besværet. Som den kommer i gang, bliver led og muskler varmet op og bevægelserne bliver lettere.
Det er særligt ryggen, der bliver stiv, da hunden vil aflaste de ømme ben.
Det er derfor en god idé at strække ud. Det kan nemt gøres som en del af hundens rutine før gåturen, så det bliver en naturlig del af hverdagen.
Du behøver oftest bare lave 2 stræk 3 x daglig.
Sådan strækker du ud!
Stræk 1:
Stå på siden af hunden.
Hold en hånd op mod brystkassen fra mavesiden-
Med en godbid i hånden skal du få hunden til at se mellem forbenene og derefter op igen.
Gentag strækket 3 gange.
Stræk 2:
Stå på siden af hunden.
Hold en godbid op foran snuden. Ved hjælp af godbidden skal hunden føre hovedet til siden mod kroppen, så langt den kan komme.
Gentag til den anden side.
Gentag strækket 3 gange.
Husk ikke at presse hunden til at komme længere end den selv kan – forbedringer ses ofte hurtigt.
Den ældre hund vil også have glæde af let massage af ryggen. Massage løsner ømme muskler. Jo mere ondt man har i ryg og ben, jo mere spænder man op i muskulaturen for at mindste ømheden.
Sådan giver du massage!
Lav langsomme strygninger ned langs ryggen af hunden fra hoved til hale.
Hav hele tiden en hånd på hunden.
Lav rolige cirkler med let hul hånd (stor kontaktflade) fra hoved til hale.
Brug gerne 10 min om aftenen hvor hunden er godt afslappet.
Husk det foregår på hundes præmisser, og ikke alle hunde synes om det. Er der et specielt område, der er speciel ubehageligt for hunden så undgå at massere i det område til start.
Der er rigtig meget, man kan gøre for at lette seniorhundens tilværelse.
Begynder din hund at vise tegn på slidgigt, så kontakt dyrlægen.
Der er nemlig mange alternativer, der ikke bare er ”piller”. Hvert forløb tilrettes den enkelte hund.
Vi arbejder tæt sammen med fysioterapien, hvor Lines behandlinger og programlægning kan gøre underværker, når kroppen værker og livets patina stikker snuden frem.
Hunden har som os mennesker godt af at træne kroppen hele livet.
Benyt tiden hjemme til at give din ældre hund en bedre tilværelse med lidt lette øvelser.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/03/IMG_1897.jpg28083664Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-03-26 10:17:222020-03-26 10:21:35Nemme øvelser til den ældre hund!
Besøg fra Stine Sara med Tourette
/i Forside, Samfund og etikDer sker altid noget på Artemis!
Der er blevet indrettet lydstudie på førstesalen. Stuen står tom det meste af dagen, og det skal udnyttes til spændende formål!
Min nære veninde Mette Bloch, der er en stor dyreelsker, er begyndt at bruge lokalet til at optage podcasten “lykke fix”.
Der har været mange spændende mennesker i studiet, men idag var meget særlig.
Mette skulle snakke med Stine Sara Kold. Stine blev kendt i offentligheden, da hun åbnede op for udfordringerne om livet med Tourette. Tourette er ukontrollerbare tics, der oftest viser sig ved spontane højlydte upassende udtalelser.
Mette og Stine optog deres Podcast, og derefter kom de ned i klinikken sammen med Maria fra , der hjælper Stine med hendes arbejde. var så heldig at få en snak med Stine.
Stine har selv to skønne katte og kærligheden til dyr, lyser ud af hende.
Stine og hendes makker Maria fra Tic Talk Management fik en kort rundtur på klinikken efter endt optagelse.
Jeg spurgte Stine om, hun havde oplevelsen af at det at omgås dyr, gjorde hendes tics mindre?
Det sagde hun, det gjorde. Dyrs meditative beroligende effekt på os mennesker er fantastisk.
Stine har også arbejdet med healing af dyr, hvilket er utrolig spændende.
Jeg håber Stine i fremtiden, finder rum til at bruge endnu mere tid på dyrene – hun viste helt en naturlig vidunderlige evne til at omgås dyr på rundturen på Artemis, og hvis det kan hjælpe hende til at finde mere ro i forhold til Tourette, er det måske værd at efterstræbe?
Jeg er fuld af beundring for Stine: hun gør et fantastisk stykke arbejde for at sætte fokus på Tourette – en sygdom, man ikke umiddelbart kan se, folk lider af, før tics bryder ud. Samtidig er hun med til at sige, det er helt i orden, man skiller sig lidt ud på nogle området, og det ved jeg, hjælper rigtig mange, der kæmper med forskellige ting.
I kan høre podcasten med Mette Bloch her!
Skulle I have lyst til at se filmen, hvor dagens hold besøger Artemis, kan I klikke her!
Du kan følge Mette Bloch på instagram her – det er ikke kedeligt!
Du kan følge Stine Sara på instagram her!
Min egen instagram finder du her!
Skal man dø af skræk?
/i Forside, Samfund og etikLille Bucky på 8 år har en alvorlig hjertelidelse. Hans hjerteklap lukker ikke, som den skal. Bucky er i behandling med flere slags medicin, men desværre vil hjertet med tiden blive dårligere og dårligere, og det er allerede skidt.
Bucky har det heldigvis pt godt.
Jeg havde en lang snak med Buckys ejer for at par dage siden. Vi snakkede om hans medicinering, hvad hun skulle holde øje med, og vi vendte også det uundgåelige sidste farvel, der en dag kommer.
Går tingene stærkt, er det muligt, Buckys hjerte er blevet dårligere, når vi kommer til december.
Bucky er en af de mange dyr, der bliver hundeangst, når der bruges fyrværkeri.
Der er allerede taget alle tænkelige tiltag for at beskytte Bucky nytårsaften. Desværre skydes der af længe før og efter nytårssaften. Buckys ejer påpegede, er det nærmest umuligt at beskytte ham mod høje brag og lysglimt uanset hvad, der gøres.
Buckys ejer sagde at hvis vi i december er nået dertil, hvor Buckys liv er under overvejelse pga. det stadig svigtende hjerte, så skal han IKKE opleve tiden op til og efter nytårsaften.
Han er så bange, det nok ville tage livet af ham i set i skyggen af det dårlige hjerte.
Bucky er ikke den eneste hund, der er bange for fyrværkeri. Selv uden et svigtende hjerte som udfordring, er dyrene under hårdt pres i forbindelse med nytåret.
Jeg undrer mig til stadig over, brugen af fyrværkeri ikke er forbudt.
Dyreværnsloven skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Brugen af krudt er et direkte brud på loven.
Når jeg hører de overvejelser, som Buckys ejer fornuftigt gør sig, så gør det ondt langt ind i hjertet!
Der er absolut mange områder, hvorpå dyrevelfærden i Danmark kan opgraderes, noget mere komplekst end andet.
Det er bare en ”no brainer” at SELVFØLGELIG, skal det ikke være tilladt at benytte fyrværkeri på noget tidspunkt af året.
Buckys historie er bare endnu en trist erfaring fra den virkelige verden.
Her er liv og død ikke bare er en fiktiv fortælling, og det er kærligheden til dyr og respekt for liv, der sætter dagsordenen
Pas på hunden i sommervarmen!
/i Forside, FørstehjælpVarmen kan være livsfarlig for din hund. Der er en række ting, du kan gøre for at gøre livet mere behageligt for hunden sommervarmen!
I hjemmet!
Træk gardinerne for, når du forlader hjemmet om morgenen, så temperaturen holdes lav.
Lad hunden selv bestemme, hvor den vil være. Den vil ofte søge det køligste sted. Man efterlader naturligvis ikke en hund alene hjemme, hvis ikke den kan være et svalt sted.
Skal vi gå tur i varmen?
Lad lufteturen finde sted morgen og aften, når temperaturen er lavest.
Er det meget varmt, kan man helt droppe at gå tur.
Ja, en hund kan godt undvære en rigtig tur. Du kan i stedet for at gå tur lave små øvelser i hjemmet: gem godbidder, som hunden skal søge efter, træn lette tricks, eller lad hunden passere små forhindringer. Opgaver, hvor den bruger sit hoved, så hunden bliver mental stimuleret.
Hunden skal naturligvis ud at besørge, men den behøver ikke gå en længere tur, når det er ekstremt varmt.
Bring altid afkølet vand med til hunden, så den kan få noget at drikke.
Vandet skal også bruges til lindring af en varm hund.
Hunden afgiver varme f.eks. ved øreflipperne, hvor pelsen er tynd, gennem munden/tungen og på maven, hvor pelsen er tyndere samt trædepuderne.
Lad ikke vandet være iskoldt. Hvis kroppen er meget varm, får den “kuldechok”, hvis der pludselig kommer iskoldt vand på huden.
Kroppen vil kompensere ved at varme sig selv op, og dermed ikke blive afkølet.
Kølevest: Brug den med omtanke.
Går hunden rundt med en “kold frakke” på, vil kroppen registrere kulden og dermed kompensere ved at varme kroppen op.
Det kan blive meget fugtigt under en kølevest. En fugtig pels og hud kan disponere for udvikling af betændelse i huden.
Så brug din sunde fornuft og hold øje med din hund. Læs dens kropssprog: virker den tilpas, så fungerer kølevesten nok ok!
Køletæppe: Et køletæppe, hvor hunden selv vælger, om den vil bruge det, er populært i varmen. Hunden vil typisk kun få kulde på maven eller ryggen, hvorfor afkølingen ikke er så voldsom. Den får derfor ikke samme “kuldechok” som en vest, der pakker hunden ind.
Lad endelig hunden gå i vandet: i havet, i søen, i åen eller andre spændende steder man kan svale sig. Et mudderhul køler også hunden dejligt.
Lad IKKE hunde svømme for meget. Svømning er en aktiv handling. Kroppen bruger meget energi, når den svømmer, hvilket er med til at varme kroppen op.
Gør et håndklæde vådt og placer det på hundens hoved eller mave. Placeres kølingen, hvor huden er mest tyndpelset, har det størst effekt.
Lad hunden rulle sig i køligt græs! Det er en god idé at køre et fugtigt håndklæde over pelsen, når dagen er slut. Så fjerner man græs og pollen fra pelsen, der kan give irritation i huden hos nogle dyr.
En have havevander er også et hit, her vælger hunden selv, hvornår den vil “vandes”.
Det er et NO-GO at lade hunden sidde alene i bilen, heller IKKE i en kort periode
Sæt et soppebassin i haven!
Stil et badebassin op i haven eller på altanen, så hunden kan dyppe poterne.
Drikker den nok?
Hvis hunden ikke synes at drikke tilstrækkeligt, så lad en ”cocktail”, der stimulerer hunden til at drikke mere.
Bland lidt leverpostej i drikkevandet eller placer en uimodståelig snack på bunden af vandskålen. Så vil hunden almindeligvis lystigt slubre i sig.
Det er sjældent en hund dehydrerer.
Pas på med solen!
Har du en hund med meget lys hud og ikke så meget pels? Vær ekstra forsigtig i solen.
Du må meget gerne komme solcreme på de mest udsatte steder.
En hund bør dog ikke være så længe i solen, den kommer i risiko for at blive forbrændt – men hvis du vil sikre dig, så kom solcreme på snuden.
Brug din sunde fornuft!
Mange hunde er mere trætte i sommervarmen. Det er naturligt. Er du i tvivl, om din hund er syg, skal du altid opsøge dyrlæge!
Brug din sunde fornuft, så kommer alle sikkert gennem sommervarmen!
Hunden vælger som regel selv det sted, den har det bedst.
Tving ikke hunden til noget, den ikke har lyst til! Hvis du læser og lytter til din hund, så får den det bedst muligt!
Besøg på Christiansborg!
/i Forside, Samfund og etikEt slag for dyrene blev i dag slået på Christiansborg?!
Kira Eggers og jeg var til møde med Anders Kronborg.
Anders er ordfører for dyrevelfærd hos Socialdemokratiet!
Et meget konstruktivt positivt møde med en engageret sympatisk mand!
Retsordfører Jeppe Bruus deltog også og bidrog med saglighed og åbenhed
overfor floden af meninger rundt om bordet?!
Vi havde flere emner på agendaen: Revision af hundelov, forbud mod fyrværkeri, bedre forhold for heste og meget mere.
Anders fik overleveret en mappe med skriftligt materiale til brug i den videre proces! Der blev givet positive hensigtserklæringer til mange af vores inputs og flere tiltag er allerede i støbeskeen til gavn for dyrene?!
Vi har en dyreværnslov i Danmark. Den foreskriver, at alle dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Desværre er der adskillige forhold, der direkte modsiger dette. Listen er desværre lang?.
Folketinget er gået på ferie, men dyrene holder aldrig fri, og de kan ikke tale deres egen sag.
Dagens konstruktive positive møde er derfor et stort lyspunkt i forhold til at få forbedret dyrenes vilkår i Danmark.
Vi følger op på dagens møde, så stay tuned! Vi kæmper videre i dyrenes tjeneste❣️.
Tak til Kira Eggers for engagement og hjerte for dyrene!
Har du lige fået hvalp?
/i Forside, Hundehvalpen, Presse, Træning og adfærdBerlingske Tidende bringer onsdag et tillæg om kæledyr, hvor Hanne Truelsen fra Snudekompagniet og jeg giver nyttige råd til den gode introduktion til hvalpen.
Du kan læse artiklen nedenfor, hvor den er suppleret med links til mere information om de forskellige områder, vi berører.
Kæledyrstillæget kan ses her!
Har du lige fået hvalp? Så kan du vist godt slappe af – i hvert fald for en stund!
Mange tror nemlig fejlagtigt, at der skal være en masse aktiviteter for hvalpen fra starten!
Hvalpen ankommer typisk til det nye hjem, når den er ca. 8-10 uger gammel. Den kommer ind i et travlt hjem, da de fleste familier har en krævende hverdag.
En rolig start!
Respekter, at den lille hvalp er blevet taget fra sin mor og sine søskende. Hvalpen har forladt de trygge velkendte omgivelser, den kom fra. Den vil have et stort behov for at sove og hvile, meget mere end de fleste tror. En hvalp har behov for at sove 18-20 timer i døgnet.
Hvis hvalpen ikke får den fornødne hvile, kan man risikere, at den simpelthen bliver stresset, og dermed ikke trives. Dette kan på sigt medføre problemer med at være alene hjemme og blive renlig. Kapaciteten til at lære nye ting vil forringes, hvis hvalpen ikke sover tilstrækkeligt.
Som nye hvalpeejere stiller vi mange krav til det nye familiemedlem. Disse krav er ofte for svære for hvalpen at imødekomme. Vi har nemlig ofte alt for store ambitioner på hvalpens vegne i forhold til dens alder, udvikling og evnen til at mestre livet på det givne tidspunkt.
Skru ned for ambitionsniveauet, du skal nok nå det hele.
Pas på med motionen!
I den første tid er det meget begrænset, hvad hvalpen skal have af motion. Hvalpen skal kun ”luftes af”, snuse rundt og udforske sin omverden.
Den vil kunne tage fysisk skade af for megen motion, også selvom den ikke ser træt ud. En hvalp skal ikke bare ”køres træt”.
Dens muskler og knogler er endnu ikke udviklet nok til at tåle megen motion. Man skal derfor ikke ”gå tur” i traditionel forstand med en hundehvalp.
Læs mere om hvalpe og motion her!
Din hund er først voksen omkring 2-års alderen, afhængig af race.
Lad være med at kaste med pind og bold. Det er aktiviteter, der IKKE gavner en hund, men kun øger dens stressniveau! Denne form for aktivitet skader bl.a. hundens tænder, kæbe og nakke.
Se en film om faren ved at kaste med pind- og bold her!
Lær hundens sprog!
Brug tiden aktivt på at lære at forstå det nye familiemedlem og de mange signaler, den sender, når den ”snakker” med os.
Hunde kommunikerer via et meget højt udviklet og nuanceret hundesprog. Vi kalder det ”de dæmpende signaler”.
Hunde kan ikke lære at tale menneskesprog. De kan dog hen ad vejen lære rigtig mange verbale kommandoer, men aldrig vores sprog, som vi bruger det!
Heldigvis kan vi mennesker lære ’at tale’ og forstå hundesprog, og husk at øvelse gør mester!
Læs mere om hundens sprog her!
Er min hvalp syg?
Mange er bange for at overse, hvis det nye familiemedlem bliver dårlig.
Lær din hund at kende. Hvis du ved, hvordan den ser ud, føles og opfører sig, når den har det godt – så vil du også opdage, hvis noget forandrer sig. Du vil registrere forandringen i dens opførsel og fornemme hvis den får det skidt, så du kan søge hjælp.
Hvalpelicens!
Fra hvalpen fødes og til den er ca. 16-20 uger gammel, er den udstyret med en såkaldt ”hvalpelicens”, der gør, at den kan prøve sig frem i verden – både med artsfæller og andre, uden at skulle forvente, at det får alvorlige følger.
Den forstår jo ikke fra starten af, hvad der er tilladt og ikke tilladt i dit hjem. Det skal den først have en chance for at lære, og det lærer hvalpen hurtigst og lettest, hvis det er de samme regler, der gælder hver dag. Dog kan man godt senere hen i hundens liv – f.eks. med en bestemt kommando – ”indgå et forlig” om, at man f.eks. gerne må hygge med i sofaen, hvis man er blevet inviteret.
Hunden lærer meget hurtigt, hvad der skal til for at blive en succes. Gætter den rigtigt, kommer der en belønning i form af en godbid, et venligt ord eller en kærlig berøring.
Gætter den forkert, sker der ikke noget ved det. Helt naturligt vil hunden gå efter at gætte rigtigt hver gang. Møder den ikke en hårdhændet straf for at have ”gættet forkert”, vil den have lyst og mod til at prøve sig frem igen!
Det skal være samarbejde!
Afliv gamle myter om ”lederskab og dominans”, altså myten om, at hunden vil forsøge at overtage magten, hvis ikke ejeren gør ting på en bestemt måde.
Dominans udvises KUN mellem artsfæller – aldrig mellem hunde og mennesker. Og allerhelst vil hunden overlade det fulde ansvar til ejeren, hvis ejeren virker stabil og fornuftig i hundens øjne!
Livet med hund skal være et samarbejde hund og menneske i mellem!
Jo mere selvtillid vi giver hunden, jo bedre et samarbejde og livskvalitet vil dette fremelske for alle parter. En hund nemlig elsker at samarbejde, og det giver pote i længden!
Tak til Sofia gravhund og Sirius springer spaniel for at stå modeller!
Vildkattes smertehelvede!
/i Forside, FørstehjælpADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER NEDEREST I TEKSTEN!
Ikke alle dyr er så privilegerede at have en ejer, der passer på dem og hjælper dem, hvis de har ondt.
I Danmark lever et stort antal katte som vilde. Det præcise antal kendes ikke, men der formodes at være tale omkring 300.000-500.000.
På Artemis har vi de sidste 2 dage været i berøring to tilfælde at vildkatte, der havde brug for hjælp.
En observant ejer havde gennem længere tid lagt mærke til en kat, der ikke gik så godt på benene. Han havde derfor brug tid, tålmodighed og snilde på at få lokket vildkatten i en særlig kasse, så den kunne komme til dyrlægen i mandags.
Vi bedøvede katten. Samtlige kløer på katten var vokset så kraftigt, de gik ind i trædepuderne på katten. Flere af neglene flækkede på langs, da vi rørte dem og afslørede en lugt af råd. Da kløerne blev pillet ud af poterne, måtte vi sande skadens omgang var så stort og voldsomt, det ville være dyremishandling at lade den vågne igen. Katten fik fred, sparret for fortsat ulidelig smerte.
I dag blev endnu en lille kat bragt ind. Den var blevet fanget på et overvågningskamera set haltende voldsomt. I dette tilfælde var der tale om en meget betændt byld, som vi heldigvis kunne behandle, så katten overlevede.
Det skærer mig i hjertet ved tanken om alle de katte, der færdes vildt, som ikke får hjælp. Havde disse to katte ikke været så heldige at have nogle utrolig kærlige og observante mennesker i deres nærhed, havde de lidt en grum død.
Katten med de forvoksede klør må gennem lang tid havde gået rundt med ulidelige smerter, som intet dyr bør opleve.
Vi kan ikke ”overnight” løse problemet med vilde katte. Vi kan dog begynde med at lade det være lov pligtigt at id-mærke alle katte.
Desuden opfordre til at du reagerer, hvis du ser en kat (eller for den sags skyld et hvilket som helst andet dyr), der synes at være i smerte). Lad være med bare at ignorere det eller gå videre. Tal med din dyrlæge eller de mange dyreværnsorganisationer, der kan guide og hjælpe.
Alle dyr, store som små, har en sjæl og et hjerte og fortjener at blive behandlet med omsorg og respekt. Vejen dertil er lang, men små skridt på vejen tæller også.
Tak til de vidunderlige mennesker der bragte kattene ind.
Ingen osso buco ben til hunden!
/i Forside, FørstehjælpStakkels Sally kom galt afsted!
En osso buco knogle havde sat sig fast om snuden og var til tydelig gene for hende.
Hvad der bare skulle have været en sød gestus til hunden, udviklede sig til en meget ubehagelig oplevelse.
Heldigvis kunne osso buco knoglen lirkes af ved hjælp af snarrådighed og glidecreme?. Den kombination kommer man som bekendt langt med!
Da knoglen blev fjernet, kunne vi se, at ingen skade var sket på lille Sally!
Lad være med at give din hund osso buco ben!
De sætter sig meget nemt fast om snuden. Ofte er det nødvendigt at bedøve hunden og save osso buco knoglen af, da den ofte sidder ekstremt godt fast!
For hunden er det en meget traumatiserende oplevelse.
De panikker ofte, når de mærker osso buco knoglens stramme greb, og der kan i værste fald ske skader i munden.
Så drop de runde knogler til hunden❤️!
Kan en hund blive fed af Corona?
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrLille Jytte kom til sundhedstjek. Hun var på det seneste blevet noget mere træt, hun ville ikke rigtig gå tur, og ejer synes, hun pustede mere. Problemet viste sig, at have bund i en markant vægtøgning gennem de sidste par måneder. Jytte bør veje omkring 5 kg, og nu viste vægten 7 kg.
På det seneste synes langt flere kæledyr, end almindeligt, at være overvægtige. Særligt hundene vejer tungt på listen.
Til det årlige sundhedseftersyn finder vi ofte markante vægtøgninger, der kommer bag på ejeren.
For en hund, der bør veje 5 kg, er en vægtøgning til 7 kg lig med en kropsøgning på 40 %. Det er meget for en lille hund.
En hund, der vejer 28 kg, men bør veje 24 kg taler vi om en vægtøgning på 14 %. Det er rigtig meget for en stor hunderace.
Overvægt har en markant indflydelse på dyrenes helbred. Træthed er et typisk tegn på kiloene trykker. Den tykke hund vil gå langsommere på turen, sover mere, vil ikke rigtig lege og virker bare mere ”ligeglad” med hverdagen.
På sigt kan overvægt skade leddene og give hjerte- og karsygdomme. Det er dog i den grad hundens livskvalitet, det går udover.
Hvornår er en hund for tyk?
Hvornår en hund er for tyk, vil altid være et individuelt skøn. Som pejlemærke skal man skal lige kunne erkende ribbenene, når man lægger hænderne på siden af hunden. Rygraden må også gerne kunne anes.
Er din hund for tyk, er det primært maden, du skal se på.
Hvad gør jeg?
Skriv ALT ned, hvad hunden spiser i løbet af en dag, inklusive godbidder og småhapsere fra køkkenbordet. Alt tæller. Særligt når man har en lille hund, der vil selv et stykke kartoffel eller en rest kød være et stort kalorieindtag.
Du skal se på maden med henblik på hundens anatomi og fysiologi.
Hundens mavesæk er ikke stor, og kaloriebehovet er ikke det samme som et menneskes. Så en smule mad fylder stort.
Skær ned på alt det ekstra. Vej hundens foder af, og fordel maden i flere små portioner over dagen. Gå til regelmæssig vægtkontrol.
Ingen hunde dør af sult. Det er derimod synd at forringe dyrenes livskvalitet med fedme, fordi vi mennesker synes, ”den ser så sulten ud”, eller ”den skal også have det lidt godt”.
Er det coronakilo?
Coronakrisen har måske haft sin betydning. Den ekstra tid i hjemmet, betyder flere måltider er indtaget sammen med hunden.
Det har gjort, at mere mad er blevet uddelegeret til hunden. Trods flere gåture, så er det maden, der er synderen, og hunden, der er taberen.
Så tag et kritisk blik på din bedste ven, gå forbi din dyrlæge eller dyrehandler og vej din hund.
Er der behov for hjælp, så snak med din dyrlæge eller din foderforhandler, og gør hundens vægttab til et familieprojekt!
Jytte kommer retur efter sommerferien. Her er det ambitionen, hendes vægt er på vej til normalen!
Coronaen må nemlig ikke sætte sine varige spor, hverken på dyr eller mennesker.
Hjælp coronahvalpen – forbyd fyrværkeri!
/i ForsideBerlingske Tidende har i dag bragt følgende indlæg:
Hjælp coronahvalpen og forbyd fyrværkeri!
Coronaens skygge har gjort, en stor del af danskere har anskaffet sig kæledyr og givet lys i mørket.
En hvalp har nogle ”frygtperioder” i løbet af opvæksten. Det betyder, den er ekstrem følsom overfor nye indtryk og let bliver bange. Dårlige oplevelser sætter sig nemmere fast. Det er derfor meget vigtigt at tage hensyn til hunden og ikke forstærke dens reaktioner. Man skal derfor gøre alt for at undgå negative oplevelser.
Frygtperioden kommer bl.a., når hvalpen er 9-10 måned. En hvalp er typisk klar til at flytte hjemmefra mellem 9 og 12 uger.
Det betyder, den i december netop er omkring 9-10 måneder, forudsat den ankom i april eller maj måned.
Omkring nytårsaften er hvalpen på et af sine mest følsomme alderstrin.
Brugen af fyrværkeri vil derfor være en ekstrem voldsom oplevelse uagtet hvor meget tilvænning, der er lavet forinden.
En frygtperiode er netop karakteriseret ved, de ting, man plejer at være ok med, bliver uhyggelige.
Lad os tage ansvar og hjælpe de mange dyr, som coronaen gjorde muligt at give et hjem.
Lad os forbyde alt brug af fyrværkeri hele året.
Coronahvalpen har ikke fortjent at opleve frygtperioden med bulder, brag og ekstremt lys.
En oplevelse, der for alle dyr, kan sætte livsvarige ar på sindet.
Nemme øvelser til den ældre hund!
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrCoronakrisen har givet os ekstra tid hjemme. Er du så privilegeret at have en senior hund i huset?
Så er det en oplagt mulighed til at give den lidt ekstra opmærksomhed.
Vi har allieret os med Line Lukowski. Line laver til daglig fysioterapi til hunde og katte og har et nært samarbejde med Artemis.
Hun guider os gennem nogle små øvelser, der kan gøre en stor forskel for den ældre hund.
Mange ældre hunde lider af slidgigt. Den bliver derfor ofte stiv i både muskler og led. Når hunden står op om morgenen, går den lidt stift og besværet. Som den kommer i gang, bliver led og muskler varmet op og bevægelserne bliver lettere.
Det er særligt ryggen, der bliver stiv, da hunden vil aflaste de ømme ben.
Det er derfor en god idé at strække ud. Det kan nemt gøres som en del af hundens rutine før gåturen, så det bliver en naturlig del af hverdagen.
Du behøver oftest bare lave 2 stræk 3 x daglig.
Sådan strækker du ud!
Stræk 1:
Stræk 2:
Gentag strækket 3 gange.
Husk ikke at presse hunden til at komme længere end den selv kan – forbedringer ses ofte hurtigt.
Den ældre hund vil også have glæde af let massage af ryggen. Massage løsner ømme muskler. Jo mere ondt man har i ryg og ben, jo mere spænder man op i muskulaturen for at mindste ømheden.
Sådan giver du massage!
Husk det foregår på hundes præmisser, og ikke alle hunde synes om det. Er der et specielt område, der er speciel ubehageligt for hunden så undgå at massere i det område til start.
Der er rigtig meget, man kan gøre for at lette seniorhundens tilværelse.
Begynder din hund at vise tegn på slidgigt, så kontakt dyrlægen.
Der er nemlig mange alternativer, der ikke bare er ”piller”. Hvert forløb tilrettes den enkelte hund.
Vi arbejder tæt sammen med fysioterapien, hvor Lines behandlinger og programlægning kan gøre underværker, når kroppen værker og livets patina stikker snuden frem.
Hunden har som os mennesker godt af at træne kroppen hele livet.
Benyt tiden hjemme til at give din ældre hund en bedre tilværelse med lidt lette øvelser.