Det skal du overveje – FØR du får hund!

/i

Overvejer du at få en hund? 

De ser noget så nuttet ud og er svære at stå for.

De fleste kan have svært ved at sige nej til en lille bamset hundehvalp, hvis de får en i hænderne, men det er en stor og langtrækkende beslutning at vælge at få hund.

At få hund er nemlig ikke bare noget, der påvirker dit liv her og nu: Beslutningen vil have indflydelse på din og familiens hverdag og skal tænkes ind i alle sammenhænge de næste 10-15 år.

 

  1. Har du tid til at have hund?

En hund kræver tid. Meget tid. Hunden skal som udgangspunkt ikke være alene hjemme mere end 5-7 timer hver dag. Byder dit arbejde på lange arbejdsdage, skal du derfor sikre dig, at en anden person i familien eller en ven kan tage hjem og lufte hunden, hvis du ikke kan nå hjem i tide.

Når du kommer hjem efter en lang arbejdsdag, skal du stadig have overskud til at gå en tur med hunden og evt. lave anden aktivitet med den. Eftersom hunden har været alene hele dagen, kan du ikke bare tage videre ud til venner og bekendte eller ud og spise.

Hunden er din første prioritet. En hund skal nemlig ikke bare stimuleres rent fysisk, den skal også have mentale udfordringer, hvis den skal trives.

Dertil kommer tiden, du skal bruge på daglig soignering af hunden såsom pelspleje. Hvor meget tid dette kræver, vil dog være meget afhængig af racen.

Hvis hunden skal være en familiehund, vil de forskellige opgaver naturligvis blive spredt ud blandt flere personer. Det er vigtigt, at alle i familien er klar over, hvilket arbejde hunden kræver og hvilket stort ansvar det er.

Tænk over at der skal sættes ekstra tid af i den første tid efter hunden er ankommet. Hvalpen skal lære at blive renlig, den skal evt. til hundetræning, den skal lære at omgås andre hunde og lære at være alene hjemme osv.

Mange vælger at tage 1-2 ugers ferie eller mere, når hvalpen ankommer, for således at give hunden den bedst mulige start i sit nye hjem. Den tid, der investeres i hunden som hvalp, vil være godt givet ud på længere sigt. De første måneder af hvalpens liv er afgørende for, hvordan hundens personlighed og adfærd udvikles på sigt.

Du skal gøre dig tanker om, hvad der skal ske med hunden, hvis du skal ud at rejse eller bliver syg. Har du familie eller venner der i så fald ville kunne passe hunden, eller vil du finde en hundepension, der kan tage den?

 

  1. Har du råd til at have hund?

Det koster penge at have hund. Hundens anskaffelsespris er en engangsudgift. Der skal derudover også beregnes penge til et ordentligt kvalitetsfoder (ca. 500-100 kroner om måneden afhængig af størrelsen på hunden), legetøj, hundekurv, børster og kamme til pelsen, hundeforsikringer, evt. hundetrimmer, hundepension og dyrlægeregninger. Hunden skal gerne til dyrlægen mindst engang om året og have en sundhedsundersøgelse samt evt. vaccination. Det er en god ide at have lagt en sum penge til side, der kan benyttes til at betale dyrlægeregningen, hvis hunden skulle blive akut syg.

 

  1. Har du plads til at have hund?

En hund kræver fysisk plads i dit hjem. Den skal have sin egen plads, hvor dens kurv står, og hvor den har mulighed for at få fred og ro. Du skal desuden være indstillet på en hel del ekstra rengøring.

En stor hund kan godt trives på et lille boligareal. Det stiller dog større krav til ejeren om at motionere hunden og udfordre den mentalt.

Det er vigtigt at huske, at selvom man har have, hvor hunden kan lukkes ud, skal du stadigvæk gå tur med den. Mange hunde ønsker ikke at besørge i sin egen have, hvorefter gåturen er vigtig for trivslen.

 

  1. Hvilken race skal jeg vælge?

Du skal tage stilling til, om det skal være en racehund eller en blandingshund.

Hvis du vælger en blandingshund, skal du være opmærksom på hvilke racer forældrene er og vurdere, om deres temperamenter er et godt match. Som udgangspunkt er det en god blanding, hvis forældrene er to ens typer hunde. En blanding i mellem en labrador og en golden retriever er en god kombination, da hundene ligner hinanden fysisk og psykisk.

Hvis du f.eks. blander en golden retriever med en pitbull terrier, der har to meget forskellige temperamenter, kan man ikke forudsige hvalpens natur.

En ”raceren” hund er ikke nødvendigvis mere syg end en blandingshunden, så beslutningen må træffes ud fra en vurdering af hundens størrelse og karakter.

Hvis sælgeren af hvalpen ikke ved hvilken race, forældrene er, skal du være meget forsigtig med at købe hvalpen. Du skal derfor ikke anskaffe dig en hund, fordi den ser sød ud eller har et smukt ydre. Hvis du vælger en blandingshvalp er det alt i alt meget svære at vide hvilken hund, du ender med at få end ved køb af en raceren hund.

Du skal derfor påtænke yderligere arbejde ved anskaffelsen af en blandingshvalp.

Der er mange blandingshunde, der ender på internaterne. Disse hunde kan derfor adopteres, og det er også muligt at adoptere en hund fra udlandet via forskellige organisationer, der arbejder med dyr. Disse hunde har brug for et hjem, så hvis du er indstillet på at arbejde med din hund, kan det bestemt anbefales at adoptere en hund fra et internat el. lign.

Når racen vælges, skal man se på, hvilket formål hunden skal bruges til.

Skal det være en familiehund? Skal den bruges til jagt? Vil du gerne bruge hunden til agility træning? Eller skal den være skødehund foran fjernsynet hver aften? Folks problemer med hunde kommer ofte, fordi racen ikke bruges til det formål, som den er ment til. En jagthund, der behandles som en skødehund, bliver ikke en velfungerende hund. Sæt dig ind i, hvor meget motion din foretrukne hund kræver? Skal den stimuleres på andre måder som f.eks. ved sportræning eller jagt, og kan du i så fald imødekomme dette behov?

Vær ærlig over for dig selv, og pynt ikke på hvor meget overskud du vil have til fx pelspleje, motion, og anden aktivering. Tal med opdrættere om racens egenskaber, eller snak med kennelklubben og få hjælp til at afklare om den foretrukne race vil matche dig og dit liv.

I dine overvejelser omkring race skal du også se på hundens størrelse i forhold til din bolig. Bor du et sted med mange trapper og uden en elevator vil en mindre hund være at foretrække. En stor hunderace må nemlig ikke gå meget på trapper de første år af dens liv. Det er svært at bære en kæmpe hund op på 5. sal, så derfor vil en lille hund være bedre egnet til lejligheden højt oppe.

Hvis du ofte bruger offentlige transportmidler, skal du have i tankerne, at hunden skal kunne komme med rundt i busser og toge. Her kan en stor hund igen have sine begrænsninger i forhold til en lille hund.

Hvis du ønsker en hund, du kan motionere med mange timer om dagen, skal du have en energisk hund som f.eks. sheltien.

Hvis du ønsker en afslappet familiehund men stadig en stor hun kan en berner sennen være et valg.

 

  1. Han- eller hunhund (tæve)?

Både hanhunden og tæven kan blive dejlige hunde. Artsforskellene vil være varierende fra hund til hund, og det er ikke sikkert, at alle køns-kendetegnene slår igennem hos alle hunde.

Hanhunde kan have større tendens til at udvikle aggression overfor andre hanhunde, samt være meget beskyttende overfor fremmede mennesker og hjemmet i forhold til tæver.

Hanhunden vil desuden have tendens til at stikke af, hvis der er tæver i løbetid i nærheden, og de blive meget “forelskede”, hvilken kan blive en belastning for omgivelserne. Nogle mener, at hanhunden på sigt forbliver mere legesyg og “hvalpet” end tæven.

Vælger du en tæve, skal du tage hensyn til tævens løbetid, der kommer ca. 2 gange om året. I den periode kan hunden ændre opførsel og skal holdes i snor, så den ikke kommer kontakt med hanhunde.

Hunden kan efter endt løbetid blive “falsk gravid”, hvor hun tror, hun skal have hvalpe, hvilket kan være irriterende for familien, da hun ændrer opførsel.

Tilstanden ophører dog af sig selv i løbet af nogle uger. Tæven vil i varierende omfang bløde i hendes løbetid. Tæver har ry for at knytte sig meget tæt til deres ejer.

 

  1. Passer hund ind i mit liv om nogen år?

En hund lever i gennemsnit mellem 10-15 år.

Man skal derfor se nogle år frem i tiden, når man overvejer at få hund.

Går I med tanker om familieforøgelse i fremtiden? Vil I have tid til at passe hunden med et spædbarn i huset? Vil der være nogle til at lufte hunden, når teenagebørnene flytter hjemmefra?

Selvom det er børnene, der plager om en hund, skal man som forældre aldrig regne med at børn kan tage det fulde ansvar.

Ansvaret er i sidste ende forældrenes, og derfor skal hele familien ønske at anskaffe sig en hund.

 

Det er ikke ”bare en hund”!

Man kan naturligvis ikke forudsige alting. Ingen ved hvad fremtiden bringer. og ens livssituation kan pludselig ændre sig f.eks. i forhold til job, familie og bolig.

Man skal derfor tage stilling til, hvordan en hund til passe ind i ens liv her og nu og have i mente, hvordan man forestiller sig, tingene kunne se ud om nogle år.

At få hund er en vidunderlig oplevelse til glæde og gavn for hele familien.

Investerer man tid og kræfter i hunden, får man en ven for livet, der vil følge dig i tykt og tyndt og elske dig betingelsesløst.

Du skylder din hund at prioritere den højt på listen i en travl hverdag.

Det er nemlig ikke noget, der hedder “bare en hund”. En hund vil gøre en verden til forskel

 

Du vælger hunden – den vælger ikke dig!

Vi mennesker vælger selv at anskaffe os et kæledyr Men hunden vælger ikke selv dig.

Vi påtager os dermed frivilligt et ansvar for at give hunden de bedst mulige betingelser for at få et godt hundeliv. Hunden vil være 100 % afhængig af dig og dine handlinger.

Hunden fortjener derfor, du grundigt overvejer, hvad det kræver at have hund, således du kan imødekomme opgaven til glæde for både hund og ejer.

Hvad god hundetrivsel er, er et definitionsspørgsmål. Opsøger du viden om hunde og hundeadfærd hos f.eks. opdrættere, hundevenner og dyrlæger, får du forudsætningerne for at skabe de bedst mulige rammer for familielivet inkluderende en hund.

Køb af hvalp fra udlandet.

/i

Tænk dig om når du køber hvalp i udlandet! 

Lille Rolex er ny i trafikken. Han er 9 uger gammel og lige kommet til Danmark.

Rolex’ ejer er opdrætter af boxere. Omhyggelig, grundigt og omsorgsfuld i sit arbejde, så det var faktisk som juleaften, da han skulle hente det nye lille vidunder.

Rolex kommer fra Spanien, nærmere bestemt Barcelona. Bare rolig – heldigvis er sprogbarrieren ikke et problem, da ”hundsk” jo som bekendt er et universelt sprog.

Den skarpsindige læser vil bemærke Barcelona er et stykke væk fra Danmark.

Rolex kunne naturligvis ikke selv gå hjem, derfor rejste Rolex med sin nye ejer hjem i et moderne luftfartøj i daglig tale kendt som et fly. Transportmodellen blev valgt, fordi det ikke er tilladt at rejse igennem Tyskland med en hvalp, der ikke er vaccineret mod rabies. Vaccinen er først gyldig, når den gives, når hvalpen er fyldt 12 uger.

Desværre er der skrappe reger forbundet med at være flypassager. Rolex måtte nemlig ikke være i kabinen med sin ejer (den problematik tager i et andet afsnit) og var derfor henvist ene og alene til lastrummet i sin transportkasse.

Turen var heldigvis ikke så lang kun 3 timer, men da Rolex blev genforenet med sin ejer i Kastrup lufthavn, var den lille snude ikke helt på poterne. Han var også forståeligt noget forvirret.

Rolex havde svært ved at STØTTE på et ben og måtte derfor i alt hast bringes til Artemis, hvor vores dyrlæge Louise Frost, der er ”ben-ekspert” – hun har også flotte ben – rykkede akut ud og tilså lille Rolex.

Som dyrlæge bliver man nemlig altid ekstra bekymret, når en meget ung hvalp er halt. Der findes mange ”grimme” sygdomme, der kan fremkalde haltheder, der ikke bare har bund i et udefra kommende traume.

Rolex blev fotograferet – Louise klarede røntgendelen, og jeg fik et foto med mit kamera (jeg kan spolere enhver seriøs undersøgelse af et dyr med en upassende ønske om et foto).

Heldigvis fandt Louise ikke noget, der tydelige på medfødte defekter i Rolex’ bentøj.

En kraftig forstuvning nok pga. turbulens undervejs. Rolex behandles med lidt smertestillende og ro. At ordinere ”ro” er det letteste ting for en dyrlæge at sige, men nok det sværeste for en ejer at efterleve. Rolex kom til kontrol i dag, og han er i bedring og skal nok klare den.

At købe en hvalp i udlandet er ikke bare en chartertur. Skal hvalpen ud på en meget lang biltur, kan det være skræmmende for hvalpen. Det kan også give nogle dårlige oplevelser at være alene i et lastrum. Men ”that’s the name of the game”.

Man få finde den bedste egnede transport ud fra kendskab til hunden og praktiske omstændigheder.  Skulle den lille hvalp have fået knogle knubs på psyken efter en transport, så pålægger der ejeren et endnu større ansvar for at få den lille hvalp til at føle sig tryg og tilpas.

Jeg vil ALTD anbefale folk selv at hente hunden i udlandet – men undersøg og hav altid styr på lovgivningen omkring rabies vaccination i de forskellige lande.

Landende har forskellige regler. Lad ALDRIG hvalpen blive transporteret her til med et transportfirma.

Jeg har set alvorlige konsekvenser af en lang traumatisk transport, der har sat så grimme ar på sjælen, der aldrig heler. Det er så følsom en ”baby-alder”, der skal meget lidt til, før skaden sker.

Lille Rolex skal nok komme sig over de fysiske knubs, han fik på turen. Hvad vigtigere er, så er Rolex’ ejer i gang med at gøre et kæmpe stykke arbejde med at få ham tryg i det nye hjem, der også tæller et par kammeratlige snuder af samme model som Rolex.

Ejer reagerede med det samme, han så, der var noget galt med hvalpen.

Naturligvis af hensyn til Rolex ve og vel, men også for at sikre, der ikke var noget alvorligt galt med den nytilkomne hvalp.

Heldigvis får vi lov at beholde Rolex, da han på ingen måde er ”defekt” – han er fantastisk. Han er meget sød som lille hvalp, MEN  husk han snart bliver meget stor og på alle måder fylder mere.

Det er så dejligt at se, der i Danmark er så dygtige ansvarlige opdrætter med både hjerte og hjerne på rette sted…

Lille Rolex? Han vil leve op til sit navn og blive æstetisk smuk og sin vægt værd i guld.

Tjek for hjerte- og lungeorm!

/i

Sådan kan man undersøge om en hund har hjerte- eller lungeorm.

Man kan undersøge for hjerteorm ved at tage en blodprøve fra hunden.

Lungeorm kan kun findes på den her beskrevne måde. Test af afføring finder således BEGGE slags orm.

Opsamling af afføring – sådan gør du!

  • Prøverne skal samles 3 dage i streg. Ormene udskilles i bølger. Fæces fra 3 dage øger sandsynligheden for, vi kan finde ormene i prøverne. Saml cirka på samme tid hver dag (morgen, middag eller aften).
  • Tag toppen af “pølsen”. Der skal ikke være græs/skidt med i det, du samler op. Vi skal bruge en lille spiseskefuld afføring fra hver prøve.
  • Brug gerne en almindelig ”høm høm” pose.
  • Poserne skal opbevares køling – de må IKKE fryses, så stil dem ikke udenfor i frostvejr.
  • Tjek med din dyrlæge hvornår de modtager prøverne. Har klinikken lukket i weekenden, skal prøver ikke indleveres om fredagen!

God fornøjelse 🙂

Skovflåter og sygdomme

/i

En skovflåt er lille og kan være svær at se.Fjernes den ikke i tide, kan den være farlig!

Rådyr og mus er naturlige bærere af skovflåten.

Du skal hver dag tjekke din hund og kat for flåter.

Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?

Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!

Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.

Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.
Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.

En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.

LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.

Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.

Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.

Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.

Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.

Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?

Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.

Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet.  Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.

Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.

Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.

Hvilke sygdomme kan en flåt overføre?

Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Fælles for alle sygdommene er, diagnosen kan være meget svær at stille.

Symptomerne kan optræde i mangle forklædninger og behandlingen altid målrettes den enkelte hund.

Borrelia (Lyme disease)

Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan overføre. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.

I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.

Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen.

Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler.

Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.

Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.

Symptomer på borrelia

Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse:

Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Hunden får feber og ømhed i bentøjet.

Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet. Det kan f.eks. være haltheder eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og problemer med urinvejene.

ehandles sygdommen ikke, kan den være dødelig.

Hunden kan også være ”subklinisk” inficerede. Det betyder, den er smittet med borrelia, men den viser ikke tegn på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.

Der går almindeligvis et par uger fra hunden bides af en skovflåt til man ser tegn på sygdom.

Diagnostik af borrelia

Diagnosen kan være vanskelig at stille. Man tager udgangspunkt i at hunden danner antistoffer mod borrelia.  Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve.

Behandling af borrelia

Borrelia kan behandles med antibiotika.

I nogle tilfælde suppleres behandlingen med smertestillende medicin.

Anaplasmose

Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).

Tegn på sygdommen kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetit og halthed.

Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en blodprøve, der kan hjælpe med diagnosen.

Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig.

En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.

TBE (hjernehindebetændelse)

 TBE = Tick-born encephalitis.

Sygdommen kendes bedst fra mennesker.

Mennesker med TBE får hovedpine, ondt i musklerne, feber og bliver meget trætte.

Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.

Hvordan hindrer jeg, min hund bliver syg?

 Forbyg skovflåten bider sig fast på dyret.

Der findes forskellige produkter, der beskytter mod flåter. F.eks. et “spot-on” produkt, man lægger på huden i nakken og en tyggetablet.

Der findes også et halsbånd til formålet.

Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Vaccine hindrer borreliasmitstof i at nå fra flåt til hund. Vaccinen hindrer IKKE flåten i at sætte sig på hunden.

Der findes en række alternativer til spot-on produkt og tyggetablet.

Eksempler kan være nogle naturlige olier, der beskytter mod utøj. Lavendelolie i lyske og nakke siges at have en afskrækkende effekt på flåter.

Nogle bruger særlige hvidløgspiller i maden og andre synes at et halsbånd med ravsten, giver god beskyttelse.

Tal med din dyrlæge hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr.

Frygt må aldrig sætte dagsorden!

/i

Efteråret 2016 gjorde et udbrud af parvovirus  mange hundeejere nervøse – læs hvad der skete!

Var du også en af dem, der blev nervøs ved at læse de sidste par dages mediedækning af, der er fundet parvovirus på Fyn?

Skyndte du dig at ringe til din dyrlæge og høre, om snuden var vaccineret, så du ikke skulle bekymre dig?

Artemis modtog i går rundt regnet 50 opkald fra bekymrede klienter.

Jeg fik parallelt med det et hav af henvendelser på messenger, facebook og sms. Langt de fleste fik ro i sindet.

Nogle fik en ”akut” tid til vaccination – trods, vaccinen mod parvovirus ikke giver beskyttelse med det samme, så sætter den hurtigt ro i sindet hos ejeren.

På Artemis gjorde vi vores til at give information til folk via vores hjemmeside og på 3 forskellige steder på facebook.

Jeg forstår udmærket godt folk bliver bange, når de læser medierne dækning af situationen.

Frygt har altid solgt billetter og sikret ”kliks” på hjemmesider. Det er der nogle skarpsindige journalister, der har fundet ud af.

Jeg mener, chancen for at vi får et udbrud af parvovirus over hele landet er meget lille.

Langt de fleste hunde er vaccineret mod sygdommen og desuden, lader man ikke syge hunde rende rundt og møde andre hunde. De er simpelthen for dårlige til, det er muligt.

Virus er modstandsdygtig ja, men landets dyrlæger tager deres forholdsregler og giver god vejledning til klienterne. I teorien kan jeg ikke afvise, man kunne få udbrudt af virus over hele landet – men jeg synes, der er langt vigtigere sygdomme, man som hundeejer bør tænke over, er trussel mod snudens helbred.

Tidens store dræber er IKKE parvovirus.

På Artemis undersøger vi hver dag hunde for hjerte- og lungeorm. Rigtig mange hunde har ormene i sig. Hjerte- og lungeorm er farlig.

 

Hvad gør parvovirus ved hunden?

Parvovirus gør åbenlyst hunden hurtigt meget syg. Det er ikke altid tilfældet med hjerte- og lungeorm.  Hunden kan gå rundt med ormene i kroppen i lang tid uden at virke syge.

Pludselig bliver de dårlige, måske meget dårlige. Symptomerne kan optræde i mange forklædninger, og det kan derfor være svært for en hundeejer at se, om hunden er syg.

Vi anbefaler derfor folk at få dyrene testet mindst 2 gange om året – også selvom de ikke umiddelbart virker syge. Får vi ikke fundet og behandlet hundene med orm i kroppen, er de med til at sprede sygdommen, da ormene udskilles med afføringen (der ikke altid samles op).

I stedet for at skrive skrækhistorier og lave forsider med ”frygten for hjerteorm”, så skal kræfterne bruges på den fornuftige måde at opfordre folk til at lære deres dyr at kende.

Hvis man ved, hvordan hunden fungerer og har det ”normalt”, vil man også være i stand til at opdage, når noget er galt. Kombineret med snusfornuft, der bare indimellem lytter til fagfolkene fremfor google, skal det hele nok gå. Det må aldrig være frygt, der driver folks adfærd. I hvert fald ikke når det kommer til dyrene.

 

Feed-back på Laras historie

/i

Tak for den overvældende feed-back på Laras historie. (Læs historien her)

I relation til de bemærkninger, der har været – både her og i min inbakke, kommer her er par refleksioner og yderlige information.

Lara VAR i følge sine papirer vaccineret mod parvovirus. Ejer vidste ikke andet end, hvad der stod i passet.

Vacciner er ALDRIG en garanti for, en hund ikke kan blive syg, men det er den bedste beskyttelse, vi kan give mod visse sygdomme. Om hunden rent faktisk var vaccineret, kan vi kun gisne om.

Jeg har fået et par kommentarer fra folk, der skriver, de aldrig vil bruge mig og mine kollegaer som dyrlæger, da vi ikke mistænke parvovirus med det samme. Hunden havde været forbi en akut dyrlæge natten forinden, der havde taget blodprøver, der ikke UNDERSTØTTEDE en parvo-diagnose…

Den slags beskeder gør naturligvis lidt ondt. Helt tough bliver jeg aldrig, men jeg lærer at leve med det.

Jeg fortæller min historie, men må bevare en respekt for ejerene og den fortrolighed, der er. Derfor er ALT ikke udpenslet. De super søde mennesker var indforståede med, jeg fortæller historien.

Når det er sagt: da vi så hunden første gang, udviste den IKKE typiske symptomer på parvovirus. Der var derimod andre ting, der virkede som mere oplagte også uagtet hundens oprindelse.

Vi var i en dialog med ejer om, hvad og hvor mange tests, vi skulle lave. Der er i teorien RIGTIG mange tinge, stakkels Lara kunne have fejlet, og vi skal altid bruge folks penge rigtigt og tænke økonomi ind i billedet altid med hundens helbred for øje.

Hunden havde ikke voldsomt opkast eller blodig diarre, da VI så den først ,desuden var der ingen afføring vi kunne få til at lave en parvotest på stedet.

Lara blev på dag 1 sat i den form for behandling, man også ville give, hvis det var parvovirus.

At diagnosen blev stillet dagen efter var både et spørgsmål om lavpraktiske omstændigheder (ingen fæces), en overvejelse af hvad der var realistisk, hun kunne fejle og respekt for ejers økonomi.

Nettet er svært. Jeg er nok klar over at i det øjeblik, jeg åbner op og fortæller en historie, skal jeg være klar til at få slagene.

Gennem den sidste uge – med den historie om videoen med hunde og dårlig samvittighed – har jeg fået så megen kritik, jeg sjældent har oplevet før (heldigvis også mange positive ord, TAK TAK for dem). Mit opslag blev på facebook delt ca. 7000 gange + på EBs hjemmeside. De ord, jeg er blevet kaldt, vil jeg ikke engang gentage – mange af dem kan læses på tråden på fb, på Ekstra Bladets hjemmeside, men ikke mindst min egen inbakke rummer bemærkninger, der måske burde meldes til politiet. Jeg havde ikke forestillet mig mit lille eget opslag, ville give den omtale..

Mit ærinde er på ingen måde at dømme andre eller være belærene på den dårlige måde.

Jeg kan kun fortælle, hvad jeg oplever. Jeg håber naturligvis, det kommer andre til gode og på sigt vil give flere dyr et bedre liv, hvis ikke det bedste allerede!

Jer, der skriver på Laras tråd, er så velformulerede og begavede.

Der sidder også en masse mennesker derude, der ikke automatisk søger den information, som vi naturligt søger i relation til vores kæledyr.

Stop – Jeg er IKKE udepå at hænge opdræt fra dyr fra Bulagarien eller fra andre lande ud. Her havde ejer bare haft en meget meget sparsom dialog med stedet og en “til døren” leverance. Det kan også forekomme i Danmark og alle andre steder i verden.

Kan vi SAMMEN med den gode dialog nå nogle af dem og hjælpe til på vejen med dyrene, gerne via facebook, så er jeg glad.

Jeg tror på at historiefortællingen os i mellem inspirerer, lærer os noget, udfordrer vores syn på sundhed og sygdom blandt kæledyr.

Jeg bliver selv altid berørt at af læse jeres beretninger og ikke mindst bemærkninger.

Jeg håber virkelig, vi bevarer den gode debattone – også selvom vi ikke altid er enige.

Jeg kan selv være fristet til indimellem bare at flette næbbet på grund af den meget hårde feedback, særligt den der går på mig som person, men jeg gør det ikke, da der stadig er meget at vinde på vegne af vores kæledyr.

Det må ikke blive den negative tone, der sætter en dagsorden – og dermed ikke sagt, der er noget i vejen på at blive udfordret på ens udmeldinger.

At arbejde med dyr er ikke sort og hvidt. Det er også et arbejde med mennesker.

Tit og ofte følger dyrene hverken lærebøgerne eller brugsanvisningen og her, må jeg og mine kollegaer støtte os til den kliniske undersøgelse (“hands on” på dyret), sparring hinanden i mellem og omhyggeligt vælge testene, vi laver, ud fra sund fornuft – MEN også en rimelig økonomisk betragtning afstemt med ejeren…

Vi lærer hele livet, og det er altid “nemt”, når dyrene følger bøgerne.. Der er straks mere kompleks med de tilfælde, der afviger fuldstændigt.

 

Pavovirus tog lille Lara!

/i

Søde lille Lara nåede at blive 4 måneder. Hun døde en eftermiddag sommeren 2016. Læs historien her!

Lara kom til Artemis med sine ejere for 2 dage siden. De havde lige fået hvalpen,

Kort tid efter hjemkomst, stoppede hun med at spise. Hun legede ikke. Sov hele dagen. De kunne kun lige få hende op at stå og udelukkende med særdeledes omhyggelig håndfodring få hende til at spise en anelse.

Lara blev undersøgt grundigt. Hun fik taget blodprøver, røntgenbilleder og blev ultralydsscannet. Det eneste umiddelbare fund var, tarmene på scanningen så lidt irriterede ud. Hunden blev behandlet efter bedste evne, og vi aftale, hun skulle komme igen, hvis ingen bedring.

I dag kom Lara retur. Hun var begyndt at kaste op, havde diarre og ville stadig ikke spise. Hun virkede ualmindelig træt og udkørt til trods for, hun sov hele tiden.

Vi testede hendes fæces: Lara var positiv for PARVOVIRUS.

Bag historien ligger det faktum, at ejeren havde fået hvalpen fra Bulgarien.

De havde fundet den over nettet, og alt virkede umiddelbart godt. Den blev leveret ved døren, og familien var lykkelige.

Den sødeste lille Cana Corso, som de havde glædet sig til at skulle have i Danmark som et nyt medlem af familien.

Ejerene kunne kun stole på, hvad opdrætteren havde fortalt: at hunden var sund og rask og vaccineret.

Parvovirus er en meget alvorlig virus, der typisk rammer hvalpe. Den inficerer mave- og tarmkanalen .

Symptomerne på virussen er typisk feber, opkast og blodig diarre.

Den eneste måde at behandle hunden på, er ved at behandle symptomerne.

Virus er meget modstandsdygtigt og kan overleve i omgivelserne i meget lang tid.

Virus udskilles med hunden afføring allerede før, hunde viser symptomer på sygdom.

Virus kan overføres via tøj, sko så man kan som ejer potentielt sprede virus med sig rundt.

Lara klarede den ikke. Hun var så afkræftet, det eneste rimelige var at lade hende blive en lille stjerne på himlen.

Lara symboliserer en anden problematik: hvordan kan man som ejer stole på en opdrætter, hvis ikke man har set stedet, hunden kommer fra og mødt mennesket bag?

Det kan være fristende at købe en hund i udlandet.

Udover tvivlen bag opdrætters ordentligt kommer hjemtransporten ind i billedet.

Hentes hunden ikke af ejer i udlandet, gennemgår mange hvalpe en meget hård transport, der kan svække en ellers stærk hund og gøre den mindre modstandsdygtig overfor infektioner.

Der diskuteres ofte, om det virkelig er nødvendigt at vaccinere vores hunde. Vaccine mod parvovirus er en af de vigtigste, da hunden kan dø af sygdommen. Særligt hvalpe er udsatte.

Vi får stadig hunde til Danmark, der ikke er vaccineret. De hunde kan potentielt set smitte hunde i Danmark. Trods vi sjældent ser sygdommen til hverdag, må den ikke glemmes.

Lige nu sidder der en dybt ulykkelige familie derude. De nåede at knytte nære bånd til den lille hvalp og elskede den allerede overalt på jorden. De ville den alt det bedste. De havde handlet i god tro, da de købte hvalpen. De insisterede på, hunden var syg, og den ikke bare var bange og derfor stille. Man skal som ejer altid lytte til sin mavefornemmelse!

Uanset hvad der ligger bag af forklaringer på Laras afsked, vil det ikke erstatte deres sorg over tabet af deres lille hund.

En sorg der ikke er proportionel med tiden, de nåede at have hunden.

Når vi får en hund, har der været en lang periode op til, hvor man glæder sig til dens komme, og forventningerne er store. Der er derfor ikke bare en sorg over hunden, de nu oplever, men også et tab af hele den illusion omkring det at have hund, som de havde planlagt deres liv omkring…

Artemis har aldrig været så ren som efter Laras afsked. Alligevel går vi vist alle hjem med et mørkt sind, som selv ikke det mest hardcore desinfektion kan fjerne for nu…

Min hund er blevet tyk over sommeren!

/i

Få gode råd hvis din hund er for tyk!

Den forsulede snude: Vi skal ned i snudehøjde..

“Den er lige blevet passet hos svigermor i 14 dage”, “hundepensionen har givet den dobbeltportion”, “den fik grillpølser hver dag” og trumfen: “Det er bare pels”.

Undskyldningerne til bortforklaring af snudens vægtøgning over sommeren er mange og kreative.

Fakta er  at omkring 40 % af alle hunde, der har været til tjek efter ferien, har taget på i vægt.

Tager vi udgangspunkt i en 5 kgs hund, er en vægtøgning på 1 kg meget.

Tager et menneske til sammenligning 20 % af  egen kropsvægt på, vil vi opdage det. Tøjet strammer, og spejlet griner.

En snude er heldigere stillet. Pelsen udvider sig, som velstanden vokser.

Vægtøgning ses hurtigst på de små hunde. Det kommer mere snigende på en stor hund.   Ejer opdager ofte ikke, hunden har taget adskillige kilo på, før det bliver bemærket diskret hos dyrlægen. Det er nu altid dejligt at se, den lille snude ikke mangler noget.

Problemer er, vi mennesker IKKE forstår at tænke i snudestørrelser.

Lad os tage den udskældte kartoffel.

I en kartoffel, der er pæn uden at være prangende, er der cirka 100 kalorier. Hvis en hund på 10 kg fodres med et tørfoder til en overvægtig hund, skal der cirka tages 30 gram af den samlede portion fra, hvis ikke hunden skal indtage for mange kalorier, når den lige smides en kartoffel under bordet.

De fleste mennesker reducerer ikke portionen af hundemad.

Vi skal helt NED I SNUDEHØJDE.

Jo mindre hunden er, jo større er snack-snude-synden.

Sagt på en anden måde: spiser en 10  kgs hund en tyggepind,  kan du sammenligne det med, du selv spiser en marsbar.

Det er ikke raketvidenskab (det var der ikke evner til).

HVAD NU? Snuden er blevet forsulet. Fortvivl ikke.

Du skal gøre flere ting:

–    Du skal straks tilmelde dig Snudeservice.dk: for kolde snuder og varme hjerter. I næste ferie skal hunden ikke på hundepension, men passes i et privat hjem, som var det hos dig selv.

Snudeservice formidler kontakterne, så du kan finde det perfekte hjem, der kan passe i næste ferie.. Meld dig til nu, så du kan lære din kommende hundepasser at kende før, du får brug for babysitter.

–    Følg med her.  “TEAM SNUDE – Det giver pote” har set dagens lys. Vi tager afsted i skoven, men frem for bare at lunte rundt, så lægges der lige et benhård træningsprogram ind i gåturen, så du ikke bare får luftet hund men også kommer i form sammen med din hund. Det bliver stort, stay tuned..

–    Snak med din dyrlæge om fodring og vægtkontrol.

Overvægt  kan gøre en hund træt og stille. Svær overvægt er en hård belastning for hundens led og kan på sige give kredsløbssygdomme.

I en travl hverdag, er det ikke alle, der har tilstrækkelig med tid til snuden. Mad bruges derfor ofte som kompensation for tid med hunden.

Overvægt skyldes misforstået kærlighed.

Det bedste du kan gøre for din hund, er at holde den i god form med et aktivt liv tilpasset den enkelte hund.

Den bedste tid er snudetid.

Snip, snap, snude.. Det er bare med at komme afsted!

Når forelskelsen bliver behandlingskrævende!

/i

Bliver din hanhund meget opstemt, når der er damer i løbetid? Få råd til at håndtere udfordringen her!

Hvordan er en forelsket hund?

På Artemis får vi ofte hunde ind, hvor ejer er meget bekymret. Hunden udviser en atypisk adfærd: Rastløs, vil ikke spise og småklynker. Slet ikke den almindelig hund, de kender. Ved undersøgelsen af hunden findes umiddelbart intet unormalt. Måske der tages en blodprøve, der heller ikke giver svaret. Det er dog en alvorlig situation, da mange hunde er meget glade for mad og mangel på appetit et symptom, man som dyrlæge ALTID tager meget alvorligt.

MEN – når man så ser lidt nærmere på dyret, så er det måske en 1,5-årig hanhund? Med 2 flotte jingle-balls hængende mellem benene? Indtil nu har han været altid været ”lige ud af landevejen” uden tendenser til at ville væk fra ejeren. På et tidspunkt i en hunds udvikling fra hvalp til voksen sker der noget: Den bliver ”teenager”. Forelsket til op over begge vappende ører. Meget forelsket.

Skal forelskelsen for alvor indtræffe, skal hunden være kønsmoden – men timing er som bekendt altafgørende:

Hannen skal møde en dame i løbetid, der får vakt sanserne og instinkterne rigtig til live hos ham.

Har en hanhund først mødt en sød dame på det rigtige tidspunkt, ja så glemmer han det næppe aldrig. Herefter går livet KUN ud på at komme afsted til sin udkårne.

Hvordan slippet man afsted hjemmefra. Man kan slet ikke koncentrere sig om at spise. Man klynker lidt, da man jo er trist i hendes fravær.

Hele denne adfærd kan ligne sygdom. Det er det bare ikke. Det er helt naturligt og helt almindelig.

Desværre kan det også være meget belastende for en ejer. Hunden virker nemlig helt udenfor pædagogisk rækkevide. Den lytter ikke og responderer ikke, som den plejer. Og ja, indimellem er det altså ok at have lyst til at ville sende snuden på ferie. Langt væk.

 

Kastration eller ej?

Vi får indimellem opringninger fra folk, der ønsker deres hund skal have en ”AKUT” kastration.

Jeg vil ikke forholde mig til fordele og ulemper ved kastration. Hvornår gør man det, hvorfor gør man det ikke – og bør man overhovedet lave indgrebet?

Nogle hunde har måske tidligere fået en kemisk kastration. Her giver dyrlægen hunden et implantat under huden, der virker som en kastration. Virkningen aftager langsomt, og derfor oplever ejer, hunden pludselig igen vågner op til den stormende forelskelse.

Man kan dæmpe en hunds instinkter, men man kan ikke fjerne dem.

Kastration skal aldrig udelukkende være en løsning på et adfærdsproblem.

Fænomenet kastration er et eksempel på, snuderne virkelig er domesticeret og helt underlagt menneskets vilje. Lidt skæmmende og et kæmpeansvar for os mennesker.

Tænk, hvis vi mennesker kunne tage en pille mod forelskelse? Tja.. det ville i hvert fald ikke fremme menneskets overlevelse, og det ville da også være lidt kedeligt?

Drømmer du om at få et marsvin?

/i

Dette skal du tænke over, hvis I overvejer at få et marsvin i familien!

 

Marsvin er en populær lille snude, som mange familier vælger som førstegangs kæledyr, når børnene er klar til et nyt familiemedlem.

Tiden er måske ikke endnu inde til at få en hund eller kat, så marsvinet vælges, da mange tænker det ikke kan være så krævende…

Jeg har mange gange stået med søde marsvin, der skulle ud i nye hjem (eller måske endda stod til aflivning, men jeg AFLIVER IKKE raske dyr på Dyreklinikken Artemis), fordi børnene fik nye interesser 1-2 år efter, dyrene ankom.

Forældrene står dermed tilbage med ansvaret og i en travl hverdag, er der ikke altid et hit at prioritere tid med marsvinet: skift af bur, klip af klør og så videre. Dyr skal jo også fodres…. pyha der er jo meget at se til.

 

Husk dette!

Overvejer familien et marsvin? Husk dette:

  • Et marsvin bliver i gennemsnit 4-5 år gamle. Mange lever dog meget længere, så sæt gerne 8 år af i tidsrammen til at passe svinet.
  • Marsvin er meget sociale dyr, så det er optimalt at få minimum 2 svin, hvis det skal være.
  • Du skal have plads til at have et stort bur stående.
  • Du skal hver dag rengøre buret, så marsvinenes afføring fjernes.
  • Du skal hver dag skifte drikkevand og give frisk foder.
  • Almindeligvis har folk bure, der kræver rengøring med sæbe i bunden 1-2 gange om ugen.
  • Marsvins tænder vokser hele livet. Det er derfor nødvendigt med dyrlægebesøg for at få tænderne klippet.
  • De skal gerne hver dag have kontakt med menneskefamilien – også selvom, der er et svin i “par”.

Der er naturligvis meget mere at tage hensyn til. De nævnte facts er bare en reminder på, det ikke så enkelt, som nogle kunne tro.

 

Det er ”ikke bare et dyr”!

Alle os dyreelskere ved godt, der ikke er noget, der “bare er et dyr”.

Heldigvis sætter langt de fleste folk sig meget grundigt ind i, hvad det kræver af tid, plads, penge og energi for at holde marsvin, kat, hund mv.

Det er ikke jer, der er målgruppen for denne lille reminder.

Der er alle dem, der af det bedste hjerte bare ønsker at glæde børnene med et lille dyr. Et lille dyr, som børnene så brændende ønsker.

Husk: Sker det, du har anskaffet dig et dyr uanset art, og livet ikke går som forventet? Det er ingen skam at bede om hjælp.

Forbrydelsen opstår først den dag, dyret negligeres. Så hellere kaste håndklædet i ringen!

Det er naturligvis det bedste, at ingen kommer i situationen, hvor man skal videreformidle sit marsvin.

Det er derfor så vigtigt, vi udveksler erfaringer og taler om, hvad det kræver at have de små svin.

 

Skulle du være så heldig snart at skulle have et marsvin? GLÆD dig! De små dyr er søde, kærlige og meget sjove!