Dårlige nyrer hos kat
Nyrenes funktion er at udskille affaldsstoffer og regulere væskebalancen. Nyrene har dermed betydning for blodtrykket samt en række andre ting i kroppen er afhænige af nyrerne.
Hvem rammes?
Sygdommen ses typisk hos den ældre kat, men også yngre katte kan rammes.
Hvad er symptomerne?
Dårlige nyrer vil ofte komme til udtryk ved øget drikkelyst, mangel på appetit, opkastninger, dårlig ånde, ændring i pelsen og vægttab. Nogengange kan der forekomme en meget dårligt lugt fra kattens mund.
Katten kan ændre adfærd og er “ikke sig selv”.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stille ved dyrlægen tager en blodprøve på katten. Her undersøges kattens nyreværdier samt andre organer screenes.
Skal man kunne måle forhøjede nyreværdier i blodet, så skal en vis del af nyrevævet være ødelagt. Tidligere skulle 75 % af nyrevævet være ødelagt, før man kunne se udslag i nyreværdier.
Ofte undersøges en urinprøve fra katten. Har katten dårlige nyrer, vil urin ikke være tilstrækkeligt koncentreret.
Idag er det kommet bedre testmetoder. Således kan man kan langt tidligere kan påvise begynde nyresvigt og dermed igangsætte en behandling.
Hvordan behandles det?
Behandlingen er afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er, og hvordan katten har det.
Man kan ikke repere ødelagt nyrevæv. Man kan gøre meget for at aflaste nyrene og dermed kan katten ofte leve i mange år og have et godt liv.
Tidligt i forløbet vil katten skulle på et specielt foder. Dette foder skal have et lavt indhold af fosfat, protein af en god kvalitet og et højt antalt af umættede fedtstoffer. Det kan f.eks. være Royal Canins “Renal” eller Prescription Diers “U/D”. De kommercielt fremstillede fodertyper har en god smag, da mange katte med dårlige nyre kan have mangel på appetit, så det er vigtigt appetiten stimuleres bedst muligt.
Er nyresygdommen mere fremskreden, skal katten have medicin.
Katten vil skulle på særlig nyrediæt.