Tag Archive for: Dyreværnsloven

Besøg hos Dyrenes Beskyttelse

Dagen startede  med et spændende møde hos Dyrenes Beskyttelse  med direktøren Britta Riis!

Jeg fik et interessant indblik i, hvordan foreningens arbejdsgange fungerer –  både i praktisk og politisk øjemed.

Medbragt var naturligvis en agenda med emner til debat.

Det glæder mig overordentligt, at Dyrenes Beskyttelse lader til at være på linje med mig, hvad  holdningen til fyrværkeri angår.

Krudtet skal spares, og der bør være et totalforbud mod anvendelse af fyrværkeri for dyrenes skyld.

Det undrer mig at mennesker ikke kan finde hjerterum til at lade dyrenes ve og vel komme i første række. Det synes oplagt, at vores Corona epidemi er en anledning til et totalforbud mod enhver salg og anvendelse af fyrværkeri i 2020 og fremover, hvilket tillige imødekommer forbuddet om større forsamlinger.

Foreningens synspunkt omkring fyrværkeri vil naturligvis blive bragt med mig til den kommende uges møde på Christiansborg.

Et andet sted, hvor Britta Riis – som repræsentant for foreningen – og undertegnede delte holdning, var omkring ”donationer.”

Dyrenes Beskyttelses internater vil fremadrettet blive modtager af nogle af de mange donationer, vi modtager. Når folk mister et kæledyr, er der mange ting tilbage, såsom legetøj, kurve, seler mv. Det føles forkert at beholde det, men også helt forkert at smide det ud.

Venligst doner det, så andre dyr kan få glæde af det. Internaterne har nemlig allerede rigeligt at bruge deres sparsomme penge på.

Vi fik endvidere en god snak om muligheden for at mobilisere midlertidige plejefamilier til både hunde og katte, der alternativt ville skulle være på et internat i en længere periode, hvortil grundene kan være mange. Så det varer nok ikke længe, før jeg efterlyser potentielle plejere!

Dyrs sociale værdi blev også vendt. Der er ingen tvivl om, at dyr giver livsglæde, men lige så stor glæden er, endnu større bliver sorgen, når et dyr går bort. Ofte efterlades ejer i en dyb krise, som alle ikke lige forstår. Som ikke alle forstår.  Særligthos ældre enlige er problemet stort, så således er mit projekt ”besøgsvenner” er i den grad stadig aktuelt, men skal gentænkes.

Besøgsvens projektet var et tiltag, der skulle tage hånd og hjælpe de mennesker, der oplever en overvældende ensomhed og sorg ved tab af et kæledyr.

Dyrenes Beskyttelse gør et fint stykke arbejde, og det var en fornøjelse at være på besøg. Det gav i den grad inspiration til at fortsætte med at kæmpe for de ting, der betyder noget for dyrene.

Dyrene kan nemlig ikke selv kæmpe deres egen sag, men er totalt afhængige af os mennesker på godt og ondt!

Et lille pip i dyrenes favør inspireret af Dyrenes Beskyttelse: Tirsdag er det Mortens Aften:

Skal der fugl på fadet, så køb en and, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Der er nemlig stor forskel på opdræt af ænder, så vælg en and, der har levet bedst muligt!

 

 

 

 

Lad coronakrisen hjælpe dyrene!

Berlingske Tidende har bragt dette indlæg, der opfordrer til at droppe brugen af fyrværkeri!

“Covid-19 har sat sine begrænsninger for vores måder at agere på i det private og offentlige rum. Snart begynder julen at stikke snuden frem og i kølvandet derpå nytåret.

Nytåret med det tilhørende fyrværkeri er en smertefuld tid for vores dyr, der i den grad lider under de voldsomme lyde og skarpe lysglimt.

Brugen af fyrværkeri er i strid med dyreværnsloven, der skal sikre dyr imod unødig smerte og lidelse. Fyrværkeriets show er noget, der i den grad samler mennesker efter kl 22.

Lad os bruge covid-19 som en anledning til at få gjort brugen af fyrværkeri forbudt hele året. Hvis politikerne ikke vil tage ansvar og lade dyrenes tarv komme før menneskers behov for forlystelse, så lad en smitsom virus være det, der tager fusen af fyrværkeriet?!

Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup!”

Se indlægget online her:

https://www.berlingske.dk/laesere/regeringens-maade-at-handle-paa-er-udtryk-for-magtfuldkommenhed

 

Hvem sikrer at dyrene får en stemme?

 

Dagen i dag bød på et spændende besøg på Christiansborg sammen med Kira Eggers!

 

 

Nye Borgerliges næstformand, Peter Seier havde inviteret til møde for at drøfte dyrevelfærd og etik.

Heldigvis er der flere, der får øjnene op for at dermangler betragteligtfokus på emnet i Danmark. Derfor var det særdelesglædeligt at modtage invitationen.

Det kom der en meget interessant diskussion ud af – hele vejen rundt.

Emnet er vældigt omfattende, hvorfor det emotionelle perspektiv ofte kommer til at overskygge det saglige aspekt i diskussionen.

Respekten for liv bør altid være det bærende element i debatten!

Man diskutere hvad velfærd egentlig indbefatter og hvordan man mere gunstigt kan sætte de rette rammer, således at dyrenestarv sikres.

Alle dyr kan ikke slås over med en kam

Udgangspunktet for enhver diskussion om velfærd børtage udgangspunkt i den enkelte arts fysiologiske og psykologiske behov. Dettegælder både katte, hunde, hamstre, kaniner osv.

Herfra skal holde sig for øje, atet individ kan have forskellige behov afhængig af f.eks. alder og helbredsstatus.

Hvad der er rigtigt for dyrene, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med menneskets ønsker.

Det er med dyrenes behov som udgangspunkt, at politikken omkring dyrevelfærd og etik bør bygges op. Derudover er bestræbelsen på – at ville lovgive sig ud af enhver situation – et miskoncept.

Dit personlige ansvar!

Det personlige ansvar forbliver afgørende under varetagelsen af kæledyrenes behov.

Husk at du er den vigtigste person i dit dyrs liv, dermed er det dit ansvar at sikre, at dyrets behov  imødekommes på alle områder.

Hundeloven!

Under vores møde var Hundeloven naturligvis på agendaen.

For mange en særdeles uoverskuelig lov at forholde sig til.

Udkommet var en kraftig opfordring til Nye Borgerlige om at nedsætte et udvalg, der kan se loven efter i sømmene.

Der er ingen garanti for et udbytterigt resultat af et sådant udvalgs bestræbelser, men loven bør revurderes og ændres i dyrenes favør.

Hunde er ikke skyldige og bør ikke straffes, grundet menneskets manglende ansvarstagen i en situation, hvor hundelovens virke udløses.

Fyrværkeri!

Brugen af fyrværkeri var også et emne, der blev berørt.

Ideelt set, burde brugen af fyrværkeri forbydes året rundt.

Politik er dog kompromisets kunst, dermed vil det være et lille skridt i den rigtige retning, såfremt tidsrummet for tilladt fyrværkeri bliver yderligere begrænset.

Hvad nu?

Hvad Peter og Nye Borgerlige ender med at tage med sig viderevil kun tiden vise. Vi er dog meget taknemmelige for at vi måtte give vores besyv med og hjælper gerne fremadrettet.

Tak til Peter og Henrik Selch for at invitere os og tage sagen alvorligt.

Forhåbentligt kommer der nogle hensigtserklæringer på bordet, der giver dyrene en stemme.

Indtil da vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag.

Kærligheden til dyr, respekten for liv og sagens alvorkender ikke en politisk farve. Vi håber dog at samtlige partier vil fokusere på vores velfærd og etik, så vi kan gøre det bedst muligt i dyrenes tjeneste.

 

 

 

Skal man dø af skræk?

Lille Bucky på 8 år har en alvorlig hjertelidelse. Hans hjerteklap lukker ikke, som den skal. Bucky er i behandling med flere slags medicin, men desværre vil hjertet med tiden blive dårligere og dårligere, og det er allerede skidt.

Bucky har det heldigvis pt godt.

Jeg havde en lang snak med Buckys ejer for at par dage siden. Vi snakkede om hans medicinering, hvad hun skulle holde øje med, og vi vendte også det uundgåelige sidste farvel, der en dag kommer.

Går tingene stærkt,  er det muligt, Buckys hjerte er blevet dårligere, når vi kommer til december.

Bucky er en af de mange dyr, der bliver hundeangst, når der bruges fyrværkeri.

Der er allerede taget alle tænkelige tiltag for at beskytte Bucky nytårsaften. Desværre skydes der af længe før og efter nytårssaften. Buckys ejer påpegede, er det nærmest umuligt at beskytte ham mod høje brag og lysglimt uanset hvad, der gøres.

Buckys ejer sagde at hvis vi i december er nået dertil, hvor Buckys liv er under overvejelse pga. det stadig svigtende hjerte, så skal han IKKE opleve tiden op til og efter nytårsaften.

Han er så bange, det nok ville tage livet af ham i set i skyggen af det dårlige hjerte.

Bucky er ikke den eneste hund, der er bange for fyrværkeri. Selv uden et svigtende hjerte som udfordring, er dyrene under hårdt pres i forbindelse med nytåret.

Jeg undrer mig til stadig over, brugen af fyrværkeri ikke er forbudt.

Dyreværnsloven skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Brugen af krudt er et direkte brud på loven.

Når jeg hører de overvejelser, som Buckys ejer fornuftigt gør sig, så gør det ondt langt ind i hjertet!

Der er absolut mange områder, hvorpå dyrevelfærden i Danmark kan opgraderes, noget mere komplekst end andet.

Det er bare en ”no brainer” at SELVFØLGELIG, skal det ikke være tilladt at benytte fyrværkeri på noget tidspunkt af året.

Buckys historie er bare endnu en trist erfaring fra den virkelige verden.

Her er liv og død ikke bare er en fiktiv fortælling, og det er kærligheden til dyr og respekt for liv, der sætter dagsordenen

Besøg på Christiansborg!

Et slag for dyrene blev i dag slået på Christiansborg?!

Kira Eggers og jeg var til møde med Anders Kronborg.

Anders er ordfører for dyrevelfærd hos Socialdemokratiet!

Et meget konstruktivt positivt møde med en engageret sympatisk mand!

Retsordfører Jeppe Bruus deltog også og bidrog med saglighed og åbenhed
overfor floden af meninger rundt om bordet?!

Vi havde flere emner på agendaen: Revision af hundelov, forbud mod fyrværkeri, bedre forhold for heste og meget mere.

Anders fik overleveret en mappe med skriftligt materiale til brug i den videre proces! Der blev givet positive hensigtserklæringer til mange af vores inputs og flere tiltag er allerede i støbeskeen til gavn for dyrene?!

Vi har en dyreværnslov i Danmark. Den foreskriver, at alle dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Desværre er der adskillige forhold, der direkte modsiger dette. Listen er desværre lang?.

Folketinget er gået på ferie, men dyrene holder aldrig fri, og de kan ikke tale deres egen sag.

Dagens konstruktive positive møde er derfor et stort lyspunkt i forhold til at få forbedret dyrenes vilkår i Danmark.

Vi følger op på dagens møde, så stay tuned! Vi kæmper videre i dyrenes tjeneste❣️.

Tak til Kira Eggers for engagement og hjerte for dyrene!

Vildkattes smertehelvede!

ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER NEDEREST I TEKSTEN! 

Ikke alle dyr er så privilegerede at have en ejer, der passer på dem og hjælper dem, hvis de har ondt.

I Danmark lever et stort antal katte som vilde. Det præcise antal kendes ikke, men der formodes at være tale omkring 300.000-500.000.

På Artemis har vi de sidste 2 dage været i berøring to tilfælde at vildkatte, der havde brug for hjælp.

En observant ejer havde gennem længere tid lagt mærke til en kat, der ikke gik så godt på benene. Han havde derfor brug tid, tålmodighed og snilde på at få lokket vildkatten i en særlig kasse, så den kunne komme til dyrlægen i mandags.

Vi bedøvede katten. Samtlige kløer på katten var vokset så kraftigt, de gik ind i trædepuderne på katten. Flere af neglene flækkede på langs, da vi rørte dem og afslørede en lugt af råd. Da kløerne blev pillet ud af poterne, måtte vi sande skadens omgang var så stort og voldsomt, det ville være dyremishandling at lade den vågne igen. Katten fik fred, sparret for fortsat ulidelig smerte.

I dag blev endnu en lille kat bragt ind. Den var blevet fanget på et overvågningskamera set haltende voldsomt. I dette tilfælde var der tale om en meget betændt byld, som vi heldigvis kunne behandle, så katten overlevede.

Det skærer mig i hjertet ved tanken om alle de katte, der færdes vildt, som ikke får hjælp. Havde disse to katte ikke været så heldige at have nogle utrolig kærlige og observante mennesker i deres nærhed, havde de lidt en grum død.

Katten med de forvoksede klør må gennem lang tid havde gået rundt med ulidelige smerter, som intet dyr bør opleve.

Vi kan ikke ”overnight” løse problemet med vilde katte. Vi kan dog begynde med at lade det være lov pligtigt at id-mærke alle katte.

Desuden opfordre til at du reagerer, hvis du ser en kat (eller for den sags skyld et hvilket som helst andet dyr), der synes at være i smerte). Lad være med bare at ignorere det eller gå videre. Tal med din dyrlæge eller de mange dyreværnsorganisationer, der kan guide og hjælpe.

Alle dyr, store som små, har en sjæl og et hjerte og fortjener at blive behandlet med omsorg og respekt. Vejen dertil er lang, men små skridt på vejen tæller også.

Tak til de vidunderlige mennesker der bragte kattene ind.

 

 

 

 

 

 

Kan en hund blive fed af Corona?

Lille Jytte kom til sundhedstjek. Hun var på det seneste blevet noget mere træt, hun ville ikke rigtig gå tur, og ejer synes, hun pustede mere. Problemet viste sig, at have bund i en markant vægtøgning gennem de sidste par måneder. Jytte bør veje omkring 5 kg, og nu viste vægten 7 kg.

På det seneste synes langt flere kæledyr, end almindeligt, at være overvægtige. Særligt hundene vejer tungt på listen.

Til det årlige sundhedseftersyn finder vi ofte markante vægtøgninger, der kommer bag på ejeren.

For en hund, der bør veje 5 kg, er en vægtøgning til 7 kg lig med en kropsøgning på 40 %. Det er meget for en lille hund.

En hund, der vejer 28 kg, men bør veje 24 kg taler vi om en vægtøgning på 14 %. Det er rigtig meget for en stor hunderace.

Overvægt har en markant indflydelse på dyrenes helbred. Træthed er et typisk tegn på kiloene trykker. Den tykke hund vil gå langsommere på turen, sover mere, vil ikke rigtig lege og virker bare mere ”ligeglad” med hverdagen.

På sigt kan overvægt skade leddene og give hjerte- og karsygdomme. Det er dog i den grad hundens livskvalitet, det går udover.

Hvornår er en hund for tyk?

Hvornår en hund er for tyk, vil altid være et individuelt skøn. Som pejlemærke skal man skal lige kunne erkende ribbenene, når man lægger hænderne på siden af hunden. Rygraden må også gerne kunne anes.

Er din hund for tyk, er det primært maden, du skal se på.

Hvad gør jeg?

Skriv ALT ned, hvad hunden spiser i løbet af en dag, inklusive godbidder og småhapsere fra køkkenbordet. Alt tæller. Særligt når man har en lille hund, der vil selv et stykke kartoffel eller en rest kød være et stort kalorieindtag.

Du skal se på maden med henblik på hundens anatomi og fysiologi.

Hundens mavesæk er ikke stor, og kaloriebehovet er ikke det samme som et menneskes. Så en smule mad fylder stort.

Skær ned på alt det ekstra. Vej hundens foder af, og fordel maden i flere små portioner over dagen. Gå til regelmæssig vægtkontrol.

Ingen hunde dør af sult. Det er derimod synd at forringe dyrenes livskvalitet med fedme, fordi vi mennesker synes, ”den ser så sulten ud”, eller ”den skal også have det lidt godt”.

Er det coronakilo?

Coronakrisen har måske haft sin betydning. Den ekstra tid i hjemmet, betyder flere måltider er indtaget sammen med hunden.

Det har gjort, at mere mad er blevet uddelegeret til hunden. Trods flere gåture, så er det maden, der er synderen, og hunden, der er taberen.

Så tag et kritisk blik på din bedste ven, gå forbi din dyrlæge eller dyrehandler og vej din hund.

Er der behov for hjælp, så snak med din dyrlæge eller din foderforhandler, og gør hundens vægttab til et familieprojekt!

Jytte kommer retur efter sommerferien. Her er det ambitionen, hendes vægt er på vej til normalen!

Coronaen må nemlig ikke sætte sine varige spor, hverken på dyr eller mennesker.

Hjælp coronahvalpen – forbyd fyrværkeri!

Berlingske Tidende har i dag bragt følgende indlæg:

Hjælp coronahvalpen og forbyd fyrværkeri!

Coronaens skygge har gjort, en stor del af danskere har anskaffet sig kæledyr og givet lys i mørket.

En hvalp har nogle ”frygtperioder” i løbet af opvæksten. Det betyder, den er ekstrem følsom overfor nye indtryk og let bliver bange. Dårlige oplevelser sætter sig nemmere fast. Det er derfor meget vigtigt at tage hensyn til hunden og ikke forstærke dens reaktioner. Man skal derfor gøre alt for at undgå negative oplevelser.

Frygtperioden kommer bl.a., når hvalpen er 9-10 måned. En hvalp er typisk klar til at flytte hjemmefra mellem 9 og 12 uger.

Det betyder, den i december netop er omkring 9-10 måneder, forudsat den ankom i april eller maj måned.

Omkring nytårsaften er hvalpen på et af sine mest følsomme alderstrin.

Brugen af fyrværkeri vil derfor være en ekstrem voldsom oplevelse uagtet hvor meget tilvænning, der er lavet forinden.

En frygtperiode er netop karakteriseret ved, de ting, man plejer at være ok med, bliver uhyggelige.

Lad os tage ansvar og hjælpe de mange dyr, som coronaen gjorde muligt at give et hjem.

Lad os forbyde alt brug af fyrværkeri hele året.

Coronahvalpen har ikke fortjent at opleve frygtperioden med bulder, brag og ekstremt lys.

En oplevelse, der for alle dyr, kan sætte livsvarige ar på sindet.

 

Død af skræk?

Fyrværkeri skal forbydes!

Denne lille ræv blev indleveret på dyreklinikken Artemis til morgen. Den blev fundet i en kælder efter nytåret, hvor den formodes at have søgt tilflugt for nattens bulder og brag?!

Den lille ræv overlevede ikke.

De mange vilde dyr, der færdes i naturen, har ikke mange chancer for at beskytte sig selv mod nytårets krudt og kugler. De skræmmes, og angsten flytter med, selvom nytåret slutter.

Fyrværkeri bør forbydes hele året uden undtagelser.

Myte: Det er dyreejerens egen skyld, hvis hunden er bange for skyderi

Stort set alle ejere af en hund ved de fra barnsben skal lære hvalpen lyden af fyrværkeri at kende!

Opdrætteren har ofte helt tidligt startet træningen, der så følges op i det nye hjem.

Trods alle gode intentioner, så er det ikke muligt at efterligne en rigtig nytårsaften.  De voldsomme lysglimt, pludselige lyde og lugten af krudt i et stort mismask kan ikke streames fra youtube.

Man kan naturligvis til en vis grad præge hundene gennem lydtræning, der kan hjælpe dem en smule.

Alle hunde er forskellige. Nogle er mere sensitive end andre, så små indtryk fylder stort.

Hundens hjerne kan kun rumme en vis mængde indtryk, der skal bearbejdes og bruges.

En hvalps evne til at håndtere nye indtryk er yderst begrænset, og derfor er det at skulle forholde sig til nytårsaften fyrværkeri en meget stor opgave, der meget nemt mislykkes.

Simpelthen fordi hvalpen ikke har kapacitet til det. Den manglende båndbredde skyldes, vi i hverdagen beder hvalpen rumme rigtig mange ting, og nytårsaften er en kæmpe opgave, der udfordrer både hørelse, syn og lugtesans voldsomt.

Har man en ældre hund, der måske er udfordret af slidgigt og nedsat syn, så bruger hunden rigtig mange kræfter på at holde sig selv gående. Det vil sige hundens overskud til at håndtere fyrværkeri (og andre situationer), bliver nedsat.

Derfor er det ikke ualmindeligt at ældre hunde, der aldrig tidligere har været bange for skyderi, pludselig kan blive det.

Velvidende nogle hunde ikke er bange for skyderi, så er langt de fleste det. Frygten kan optræde i mange forklædninger. Nogle gør helt vildt, gemmer sig i kælderen, ryster, halser, piber eller går hvileløst rundt.

Det er en normal sund reaktion for en hund at reagere på skyderi. Hunden hører 4,5 gange bedre end et menneske, så nytårsaften er meget højlydt set fra hundens snude.

Når noget faretruende dukker op, så reagerer kroppens nervesystem og siger, man skal passe på.

De forskellige stresshormoner produceres og resultatet viser sig på forskellig vis, så hunden kan passe på sig selv og håndtere en farlig situation.

Det er unaturligt for en hund overhovedet ikke at forholde sig til fyrværkeri, da det er farligt og en trussel mod hunden. En hund skal ikke lære totalt at rumme skyderiet, da den skal kunne passe på sig selv.

Du kan hjælpe din hund nytårsaften ved IKKE at overstimulere den, da dens kapacitet til at håndtere skyderiet dermed bliver større.

Det er derfor ikke korrekt, at hvis hundeejeren bare vænner hunden til høje lyde, så er brugen af krudt ikke et problem.

Brugen af fyrværkeri bør derfor totalt forbydes – for dyrenes skyld.