I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt 🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7e27.jpg1024768Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-11 09:30:032018-02-21 07:22:41Et lille pip til eftertanke!
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7d8b.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-07 07:07:272018-10-27 08:53:33Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
En glædens dag trods en lille sorg over at tage afsked med Rada for nu! Hun har fået den sødeste bedste familie, der fremadrettet vil udgøre hendes hjem!
Hun blev i eftermiddags overleveret efter en længere gennemgang af Radas fysiske forhold og snak om hendes væsen.
Livets vej på 3 ben kræver udover masser af kærliglighed særlig omtanke og omsorg.
Rada er et strålende klart lys i skærende kontrast til det russiske internats mørke skygger. Hun slap fri og har beriget alle på sin vej mange måder.
Hendes fortid taget i betragtning, så er hun sejere end de fleste…
Det er stensikkert, jeg også kommer til at følge hende i fremtiden! Det samme gælder for Thomas Rat.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-18-kl.-15.56.40.png661787Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-18 18:17:402018-01-18 18:17:40På vej i livet på 3 ben!
Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til Danmark!
Mandag d. 15. januar kl. 21!
Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur?
Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde?
Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?
Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.
Ankomst til Danmark!
Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat.
Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning.
Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.
Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede.
I starten var hun trykket.
I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet – det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.
Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen.
Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.
På 3 ben!
Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.
Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten.
Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i.
Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt.
Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.
Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten.
Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude.
Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!
Hvad nu?
Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.
Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu.
Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.
En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn.
At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.
Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv.
Det gør en forskel at hjælpe en hund – også selvom man ikke kan redde alle!
Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.
Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.
Respekt for livet!
Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.
Udefra set vil nogle måske tænke ”3 ben”? Er det et liv, der er værd at leve?
JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset.
Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten.
Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv – lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.
Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.
Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen.
Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem.
I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted.
Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.
Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse.
Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-15-kl.-23.00.39.png504711Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-16 10:22:172018-01-16 10:28:22Fra Rusland til Danmark på 3 ben!
I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/AngstForTorden.png400700Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-26 09:13:472017-12-26 09:13:47Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!
Følg facebook siden “fra snude til snude”. Siden skal samle aktiviteterne omkring indsamling af ting, der skal doneres til dyr i nød verden over. Siden skal ligeledes være koordinationssted for diverse event, der samler penge ind til konkrete projekter!
Dyreejere i Danmark elsker deres dyr, og de skal ikke mangle noget. Det er derfor almindeligt, at man gennem et liv med kæledyr får samlet en masse ”udstyr” sammen, der med tiden bliver uaktuelt. Måske kæledyret er vokset ud af selen, ikke vil bruge legetøjet mere, får en ny kurv osv. Alt sammen noget, der efterlader ting, som ikke længere er i brug i hjemmet.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre til glæde for dyr verden over. Når man siger farvel! Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv. Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved. Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der skal komme en ”lille ny”, men i mange tilfælde kan det være rart at starte på en frisk.
Projekt ”fra snude til snude” hjælper med at videreformidle de brugte ting. Vi støtter løbende forskellige brændpunkter, som f.eks. internater i ind- og udlandet og vi giver donationer til projekter efter behov. Man kan ikke altid planlægge, hvornår der er brug for hjælp.
Hvor kan jeg aflevere mine ting?
Vi samler ind til projekter, der støtter udsatte dyr, således de får glæde af vores overskud. Vi samler ind på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup og på Fuglebjergvej 9, 3400 Hillerød. Vil du hjælpe? Kunne du tænke dig at fungere som opsamlingssted, så kontakt os.
Har du et projekt, der har brug for hjælp?
Har du en forening eller et projekt, der har brug for hjælp, så send os en besked og du kommer på vores projektliste. Vores mulighed at hjælpe et projekt er afhængig af, hvor mange donationer vi aktuelt har stående. ”Fra snude til snude” er en løbende begivenhed.
Hvem står bag?
Projektet er drevet af dyrlæge Lise Rovsing med støtte fra tidl. jægersoldat Thomas Ratzsack. Gennem vores netværk vil vi gerne sætte fokus på at hjælpe dyr i nød gennem vores allerede eksisterende ressourcer.
Fra snude til snude har allerede hjulpet:
– Vi har sendt donationer afsted til et dyreinternat i Rumænien
– Vi har sendt en kæmpe donation afsted, der skal hjælpe de hjemløses hunde
– Vi sender i december ’17 en portion penge afsted, der skal indkøbe foder til et internat i det fjerne Rusland
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/IMG_4251-1.jpg23043456Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-14 10:49:182018-02-09 09:20:58Projekt “Fra snude til snude”
Lad ikke menneskets behov for at give gaver, gå udover hunden!
Julegaver, pakkekalendre og tilbudsaviser– december måned er karakteriseret ved en overflod af indkøb. Juleaften får børn rigtig mange gaver. Ofte så stort et antal at glæden ved at give, overskygges af modtagers stress over at skulle nå at pakke alle gaverne ud.
Det samme scenarie gør sig gældende for vores kæledyr. Vi mennesker køber snildt legetøj, kurve, godbidder, dækkener og meget mere. Hunden udstyres med et arsenal af legetøj i den bedste mening. Vi vil gerne gøre det allerbedste for vores elskede kæledyr, både til hverdag men i særdeleshed, når det er jul.
”Hunden skal også mærke det er jul”. STOP – hunden får ikke meget glæde ved at blive overdynget med gaver. En hunds hjerne er ikke så udviklet, den forstår, hvad tingene skal til for. Det er vores behov for at give ting, det er IKKE i hundens interesse!
Mange vil fortælle, de oplever hunden virker glad, når den får de mange ting?
Ofte kommer hundens reaktion som svar på menneskets kropssprog og stemmeføring: når vi med glade stemmer kaster legetøjet rundt, får vi hundens puls op. Hunden bliver dermed sat i ”stress” og denne tilstand kan for ejeren se ud som om, hunden er ”meget glad”.
Særligt en hvalp kan stresses over for mange stykker legetøj. Den kan ikke rumme de mange valg, de stilles overfor.
Giv kun hunden et stykke legetøj af gangen. Lad være med at udskifte egetøjet i det sekund, hunden fravælger det. Hvis en hvalp eller en voksen hund lægger legetøjet fra sig, er det et udtryk for, hunden er godt tilpas og gerne vil hvile – ikke et udtryk for, hunden ikke ”gider” legetøjet mere og skal derfor have noget nyt.
Hvad med at give din hund en anderledes gave i år? I stedet for et nyt pivedyr eller en tøjbamse, så glæd hunden ved sammen at lave en ”spor-øvelsen”.
Tag ud i naturen. Vis hunden et stykke duftende pølse. Gem efterfølgende små pølsestykker i græsset eller placerer dem op af et træ. Lad hunden derefter søge efter pølsestykkerne.
På denne måde bruger hunden sin meget veludviklede lugtesans. Den bliver stimuleret på en langt sundere måde end ved at lege med en masse legetøj. Du får den store glæde ved at se din hund med snuden i sporet udleve sine instinkter roligt og afslappet helt uden stress!
Julegaven her kan passende gives hver uge hele året og varieres i det uendelige.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/Skærmbillede-2017-12-08-kl.-14.00.29.png6581012Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-08 14:38:012017-12-08 14:38:01Giv hunden en oplevelse i julegave!
Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.
En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.
Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?
Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt.
En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.
Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.
Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!
Hvor meget motion skal hvalpen have?
I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.
Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.
En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.
Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca. 5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.
Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.
“Snuse-tur” for hvalpens skyld!
Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.
En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.
Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.
Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.
Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.
Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!
Små oplevelser fylder stort!
Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!
Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.
Sæt tempoet ned!
Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.
Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/IMG_6922.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-03 09:46:442020-04-04 06:56:38Hvor meget motion skal en hvalp have?
Vi er gået sammen til kamp for at hjælpe et dyrinternat i en fjern del af Rusland. ”Nadezhda Dog Shelter”, ligger i området Samara, der er tæt på grænsen til Kaskhstan.
Vi har fået en unik mulighed for at gøre en forskel, idet danske Chelina arbejder på stedet.
Stedet ligner på ingen måde internater, vi kender til i Danmark – det er kummerlige forhold.
Facts om stedet!
Internatet huser cirka 140 hunde og 70 katte.
De store hunde bor i indhegninger og bure, mange render rundt på en gårdsplads med kæder om halsen. De mindre hunde bor i nogle skurvogne, der også fungerer som stedets opholdssted og kontor.
Stedets katte er rykket til nogle lokaler ude i byen, da de bliver meget stressede over hundenes larm.
Internatet er ekstremt beskidt. Gammelt snavs, skidt og ekskrementer samt en overflod af kakerlakker dominerer.
Stedet har ingen ordentlig vandforsyning, så det er ikke muligt at vaske noget, hverken materialer eller dyr. Hygiejne, som vi kender det, findes ikke.
Alle kan hente en hund eller kat. Du må beholde dyret i 3 måneder og finde ud af om det fungerer, ellers du returnere det igen. Ordningen er lavet for at sikre, hundene og kattene ikke bare ender på gaden, hvis folk ikke vil beholde dem.
Mange af dyrene har været på stedet siden 2012.
Hundene er i mangel på omsorg og kærlighed. De kæmper om opmærksomhed, og deres helbred er meget svingende.
Hvorfor lige dette projekt?
At holde hund og kat i Rusland kan på ingen måde sammenlignes med at holde kæledyr i Danmark. Internatet arbejder ud fra meget spartanske forhold og folkene på stedet, gør deres bedste ud fra ingenting.
Internatets eksistens giver mange dyr en bedre skæbne end livet på gaden ville have budt.
Vores informationer på stedet kommer fra vores dansker på stedet, og det er sammen med hende, vi går til kamp for dyrene.
Vi kan ikke bare få mentaliteten og de fysiske forhold for dyrene på standard med, hvad vi ser i Danmark, men vi kan gøre en stor forskel på grund af vores insider på stedet, der vil sikre, vores donation forvaltes rigtigt.
Hvad skal der ske?
Vi samler ind til mad og medicin, vi sender afsted til Rusland. Vi samler desuden penge ind til, vi kan aflønne nogle mennesker, der kan hjælpe til på stedet og desuden guide os til den rigtige brug af pengene.
Hvordan kan du hjælpe?
Du kan hjælpe ved at sende en mobile pay til 60 14 60 95. Mærk indbetalingen med ”rusland”. Alle beløb modtages. Pengene vil blive disponeret til indkøb af mad, medicin og materialer til stedet.
Vi har naturligvis lavet nogle aftaler med vores samarbejdspartnere, således vi får de bedste priser på foder, medicin osv.
Indsamlingen kan også støttes ved at aflevere brugte i god stand som hundekurve, snore, seler mv. på et af opsamlingsstederne.
Du kan aflevere dine ting på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup mandag-fredag mellem 8-18, lørdag og søndag mellem 13.30-14.30!
Indsamlingen finder sted de næste 2 uger, tingene sende til Rusland i starten af december.
Indsamlingen bliver den første i regi af Thomas & Lise, der med fælles front, fremadrettet vil lave små nedslag, hvis det rette projekt melder sig – for dyrenes skyld.
I disse mørke dage er det blevet endnu farligere at være en lille snude, da mennesker ikke altid ser, hvad der lever nede på jorden, men lystigt tramper afsted med tunge hurtige skridt!
Igen måtte et lille pindsvin sande, at bare forbi man har et biologisk skjold, så er man ikke undtaget for farerne, der lurer alle steder.
Det lille pindsvin blev bragt til Artemis af en kærlig sjæl, der havde fundet hende og havde taget hende op, da kroppen ikke selv ville bringe hende frem i livet.
Hun var stor, hvilket er et godt tegn for et pindsvins liv, men hun ville ikke lade os undersøge hende, trods mange tiltag for at få hende til bogstavelig talt at rulle sig ud. Et pindsvin krøller sig sammen som en lille kugle med alle piggene på stikkerne, når de beskytter sig selv.
Vores lille ven fik derfor lidt at sove på, så vi kunne undersøge hende. Et røntgenbillede afslørende en knust pote med flere brud og en undersøgelse af munden viste en brækket underkæbe. Skaderne til sammen gjorde, vi sendte hende afsted med et stik i hjertet og en ny stjerne til himlen!
Det lille pindsvin blev umiddelbart vurderet i så god stand, vi valget at tage skridtet og undersøge hende efter ”best practice”, velvidende det ikke er alle pindsvin, der får denne mulighed.
Mange af de pindsvin, vi ser, er så ilde tilredt, det vil være imod dyreværnloven ikke at give dem fred med det samme.
Jeg ville dog ønske, vi ikke så, så mange dyr gennemgå de lidelser, som mange af pindsvinene oplever.
Bare fordi vi måske ikke ser pindsvinene, så findes de – og de mærker smerten. Vi, der arbejder med dyrene, mærker den også, og vi glemmer den aldrig.
Så pusler det i haverne, så hold øje med pindsvinene.
Få de små i sikkerhed, så hunden eller græsslåmaskinen ikke bliver bødlen, der sender dem fluks i smertehelvede, hvorefter skæbnen afhænger at menneskets evne til at spotte pindsvinet endvidere hjælpe det videre.
Pindsvinenes Venner ligger ind med en masse vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du møder et lille dyr på din vej.
Det er så let bare at gå videre! Husk på at et lille stop fra din side kan gøre en kæmpe forskel for et andet levende væsen!
Så tænk dig om, når du tramper afsted!
Små snuder fortjener også et værdigt liv.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/10/Skærmbillede-2017-10-25-kl.-08.23.53.png760964Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-10-25 07:08:352017-10-25 07:08:35Tænk dig om før du tramper!
Et lille pip til eftertanke!
/i Forside, Samfund og etikI weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt
🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
/i Træning og adfærdAf Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!
Har du en hund, der spiser sin egen afføring?
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.
På vej i livet på 3 ben!
/i Andre projekter, Forside, Samfund og etikEn glædens dag trods en lille sorg over at tage afsked med Rada for nu! Hun har fået den sødeste bedste familie, der fremadrettet vil udgøre hendes hjem!
Hun blev i eftermiddags overleveret efter en længere gennemgang af Radas fysiske forhold og snak om hendes væsen.
Livets vej på 3 ben kræver udover masser af kærliglighed særlig omtanke og omsorg.
Rada er et strålende klart lys i skærende kontrast til det russiske internats mørke skygger. Hun slap fri og har beriget alle på sin vej mange måder.
Hendes fortid taget i betragtning, så er hun sejere end de fleste…
Det er stensikkert, jeg også kommer til at følge hende i fremtiden! Det samme gælder for Thomas Rat.
Fra Rusland til Danmark på 3 ben!
/i Andre projekter, Forside, Samfund og etikProjekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til Danmark!
Mandag d. 15. januar kl. 21!
Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur?
Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde?
Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?
Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.
Ankomst til Danmark!
Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat.
Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning.
Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.
Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede.
I starten var hun trykket.
I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet – det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.
Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen.
Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.
På 3 ben!
Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.
Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten.
Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i.
Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt.
Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.
Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten.
Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude.
Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!
Hvad nu?
Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.
Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu.
Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.
En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn.
At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.
Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv.
Det gør en forskel at hjælpe en hund – også selvom man ikke kan redde alle!
Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.
Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.
Respekt for livet!
Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.
Udefra set vil nogle måske tænke ”3 ben”? Er det et liv, der er værd at leve?
JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset.
Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten.
Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv – lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.
Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.
Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen.
Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem.
I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted.
Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.
Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse.
Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes.
Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!
/i Forside, Samfund og etikI Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
Projekt “Fra snude til snude”
/i Andre projekter, Forside, Samfund og etikFølg facebook siden “fra snude til snude”. Siden skal samle aktiviteterne omkring indsamling af ting, der skal doneres til dyr i nød verden over. Siden skal ligeledes være koordinationssted for diverse event, der samler penge ind til konkrete projekter!
Se sitet her!
Hjælp os at hjælpe andre!
Dyreejere i Danmark elsker deres dyr, og de skal ikke mangle noget. Det er derfor almindeligt, at man gennem et liv med kæledyr får samlet en masse ”udstyr” sammen, der med tiden bliver uaktuelt. Måske kæledyret er vokset ud af selen, ikke vil bruge legetøjet mere, får en ny kurv osv. Alt sammen noget, der efterlader ting, som ikke længere er i brug i hjemmet.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre til glæde for dyr verden over. Når man siger farvel! Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv. Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved. Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der skal komme en ”lille ny”, men i mange tilfælde kan det være rart at starte på en frisk.
Projekt ”fra snude til snude” hjælper med at videreformidle de brugte ting. Vi støtter løbende forskellige brændpunkter, som f.eks. internater i ind- og udlandet og vi giver donationer til projekter efter behov. Man kan ikke altid planlægge, hvornår der er brug for hjælp.
Hvor kan jeg aflevere mine ting?
Vi samler ind til projekter, der støtter udsatte dyr, således de får glæde af vores overskud. Vi samler ind på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup og på Fuglebjergvej 9, 3400 Hillerød. Vil du hjælpe? Kunne du tænke dig at fungere som opsamlingssted, så kontakt os.
Har du et projekt, der har brug for hjælp?
Har du en forening eller et projekt, der har brug for hjælp, så send os en besked og du kommer på vores projektliste. Vores mulighed at hjælpe et projekt er afhængig af, hvor mange donationer vi aktuelt har stående. ”Fra snude til snude” er en løbende begivenhed.
Hvem står bag?
Projektet er drevet af dyrlæge Lise Rovsing med støtte fra tidl. jægersoldat Thomas Ratzsack. Gennem vores netværk vil vi gerne sætte fokus på at hjælpe dyr i nød gennem vores allerede eksisterende ressourcer.
Fra snude til snude har allerede hjulpet:
– Vi har sendt donationer afsted til et dyreinternat i Rumænien
– Vi har sendt en kæmpe donation afsted, der skal hjælpe de hjemløses hunde
– Vi sender i december ’17 en portion penge afsted, der skal indkøbe foder til et internat i det fjerne Rusland
Giv hunden en oplevelse i julegave!
/i Forside, Samfund og etikLad ikke menneskets behov for at give gaver, gå udover hunden!
Julegaver, pakkekalendre og tilbudsaviser– december måned er karakteriseret ved en overflod af indkøb. Juleaften får børn rigtig mange gaver. Ofte så stort et antal at glæden ved at give, overskygges af modtagers stress over at skulle nå at pakke alle gaverne ud.
Det samme scenarie gør sig gældende for vores kæledyr. Vi mennesker køber snildt legetøj, kurve, godbidder, dækkener og meget mere. Hunden udstyres med et arsenal af legetøj i den bedste mening. Vi vil gerne gøre det allerbedste for vores elskede kæledyr, både til hverdag men i særdeleshed, når det er jul.
”Hunden skal også mærke det er jul”. STOP – hunden får ikke meget glæde ved at blive overdynget med gaver. En hunds hjerne er ikke så udviklet, den forstår, hvad tingene skal til for. Det er vores behov for at give ting, det er IKKE i hundens interesse!
Mange vil fortælle, de oplever hunden virker glad, når den får de mange ting?
Ofte kommer hundens reaktion som svar på menneskets kropssprog og stemmeføring: når vi med glade stemmer kaster legetøjet rundt, får vi hundens puls op. Hunden bliver dermed sat i ”stress” og denne tilstand kan for ejeren se ud som om, hunden er ”meget glad”.
Særligt en hvalp kan stresses over for mange stykker legetøj. Den kan ikke rumme de mange valg, de stilles overfor.
Giv kun hunden et stykke legetøj af gangen. Lad være med at udskifte egetøjet i det sekund, hunden fravælger det. Hvis en hvalp eller en voksen hund lægger legetøjet fra sig, er det et udtryk for, hunden er godt tilpas og gerne vil hvile – ikke et udtryk for, hunden ikke ”gider” legetøjet mere og skal derfor have noget nyt.
Hvad med at give din hund en anderledes gave i år? I stedet for et nyt pivedyr eller en tøjbamse, så glæd hunden ved sammen at lave en ”spor-øvelsen”.
Tag ud i naturen. Vis hunden et stykke duftende pølse. Gem efterfølgende små pølsestykker i græsset eller placerer dem op af et træ. Lad hunden derefter søge efter pølsestykkerne.
På denne måde bruger hunden sin meget veludviklede lugtesans. Den bliver stimuleret på en langt sundere måde end ved at lege med en masse legetøj. Du får den store glæde ved at se din hund med snuden i sporet udleve sine instinkter roligt og afslappet helt uden stress!
Julegaven her kan passende gives hver uge hele året og varieres i det uendelige.
Hvor meget motion skal en hvalp have?
/i Forside, Hundehvalpen, Træning og adfærdAf dyrlæge Lise Rovsing & Snudekompagniets Hanne Truelsen!
Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.
En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.
Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?
Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt.
En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.
Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.
Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!
Hvor meget motion skal hvalpen have?
I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.
Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.
En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.
Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca. 5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.
Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.
“Snuse-tur” for hvalpens skyld!
Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.
En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.
Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.
Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.
Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.
Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!
Små oplevelser fylder stort!
Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!
Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.
Sæt tempoet ned!
Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.
Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!
Read the English version here!
Til Rusland med kærlighed – I dyrenes tjeneste!
/i ForsideHjælp os at hjælpe et dyreinternat i Rusland!
Vi er gået sammen til kamp for at hjælpe et dyrinternat i en fjern del af Rusland. ”Nadezhda Dog Shelter”, ligger i området Samara, der er tæt på grænsen til Kaskhstan.
Vi har fået en unik mulighed for at gøre en forskel, idet danske Chelina arbejder på stedet.
Stedet ligner på ingen måde internater, vi kender til i Danmark – det er kummerlige forhold.
Facts om stedet!
Internatet huser cirka 140 hunde og 70 katte.
De store hunde bor i indhegninger og bure, mange render rundt på en gårdsplads med kæder om halsen. De mindre hunde bor i nogle skurvogne, der også fungerer som stedets opholdssted og kontor.
Stedets katte er rykket til nogle lokaler ude i byen, da de bliver meget stressede over hundenes larm.
Internatet er ekstremt beskidt. Gammelt snavs, skidt og ekskrementer samt en overflod af kakerlakker dominerer.
Stedet har ingen ordentlig vandforsyning, så det er ikke muligt at vaske noget, hverken materialer eller dyr. Hygiejne, som vi kender det, findes ikke.
Alle kan hente en hund eller kat. Du må beholde dyret i 3 måneder og finde ud af om det fungerer, ellers du returnere det igen. Ordningen er lavet for at sikre, hundene og kattene ikke bare ender på gaden, hvis folk ikke vil beholde dem.
Mange af dyrene har været på stedet siden 2012.
Hundene er i mangel på omsorg og kærlighed. De kæmper om opmærksomhed, og deres helbred er meget svingende.
Hvorfor lige dette projekt?
At holde hund og kat i Rusland kan på ingen måde sammenlignes med at holde kæledyr i Danmark. Internatet arbejder ud fra meget spartanske forhold og folkene på stedet, gør deres bedste ud fra ingenting.
Internatets eksistens giver mange dyr en bedre skæbne end livet på gaden ville have budt.
Vores informationer på stedet kommer fra vores dansker på stedet, og det er sammen med hende, vi går til kamp for dyrene.
Vi kan ikke bare få mentaliteten og de fysiske forhold for dyrene på standard med, hvad vi ser i Danmark, men vi kan gøre en stor forskel på grund af vores insider på stedet, der vil sikre, vores donation forvaltes rigtigt.
Hvad skal der ske?
Vi samler ind til mad og medicin, vi sender afsted til Rusland. Vi samler desuden penge ind til, vi kan aflønne nogle mennesker, der kan hjælpe til på stedet og desuden guide os til den rigtige brug af pengene.
Hvordan kan du hjælpe?
Du kan hjælpe ved at sende en mobile pay til 60 14 60 95. Mærk indbetalingen med ”rusland”. Alle beløb modtages. Pengene vil blive disponeret til indkøb af mad, medicin og materialer til stedet.
Vi har naturligvis lavet nogle aftaler med vores samarbejdspartnere, således vi får de bedste priser på foder, medicin osv.
Indsamlingen kan også støttes ved at aflevere brugte i god stand som hundekurve, snore, seler mv. på et af opsamlingsstederne.
Du kan aflevere dine ting på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup mandag-fredag mellem 8-18, lørdag og søndag mellem 13.30-14.30!
Indsamlingen finder sted de næste 2 uger, tingene sende til Rusland i starten af december.
Indsamlingen bliver den første i regi af Thomas & Lise, der med fælles front, fremadrettet vil lave små nedslag, hvis det rette projekt melder sig – for dyrenes skyld.
Kh Thomas Rathsack & Lise Rovsing
Se begivenheden her på facebook!
Tænk dig om før du tramper!
/i Aflivning (eutansi), Forside, Samfund og etikI disse mørke dage er det blevet endnu farligere at være en lille snude, da mennesker ikke altid ser, hvad der lever nede på jorden, men lystigt tramper afsted med tunge hurtige skridt!
Igen måtte et lille pindsvin sande, at bare forbi man har et biologisk skjold, så er man ikke undtaget for farerne, der lurer alle steder.
Det lille pindsvin blev bragt til Artemis af en kærlig sjæl, der havde fundet hende og havde taget hende op, da kroppen ikke selv ville bringe hende frem i livet.
Hun var stor, hvilket er et godt tegn for et pindsvins liv, men hun ville ikke lade os undersøge hende, trods mange tiltag for at få hende til bogstavelig talt at rulle sig ud. Et pindsvin krøller sig sammen som en lille kugle med alle piggene på stikkerne, når de beskytter sig selv.
Vores lille ven fik derfor lidt at sove på, så vi kunne undersøge hende. Et røntgenbillede afslørende en knust pote med flere brud og en undersøgelse af munden viste en brækket underkæbe. Skaderne til sammen gjorde, vi sendte hende afsted med et stik i hjertet og en ny stjerne til himlen!
Det lille pindsvin blev umiddelbart vurderet i så god stand, vi valget at tage skridtet og undersøge hende efter ”best practice”, velvidende det ikke er alle pindsvin, der får denne mulighed.
Mange af de pindsvin, vi ser, er så ilde tilredt, det vil være imod dyreværnloven ikke at give dem fred med det samme.
Jeg ville dog ønske, vi ikke så, så mange dyr gennemgå de lidelser, som mange af pindsvinene oplever.
Bare fordi vi måske ikke ser pindsvinene, så findes de – og de mærker smerten. Vi, der arbejder med dyrene, mærker den også, og vi glemmer den aldrig.
Så pusler det i haverne, så hold øje med pindsvinene.
Få de små i sikkerhed, så hunden eller græsslåmaskinen ikke bliver bødlen, der sender dem fluks i smertehelvede, hvorefter skæbnen afhænger at menneskets evne til at spotte pindsvinet endvidere hjælpe det videre.
Pindsvinenes Venner ligger ind med en masse vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du møder et lille dyr på din vej.
Det er så let bare at gå videre! Husk på at et lille stop fra din side kan gøre en kæmpe forskel for et andet levende væsen!
Så tænk dig om, når du tramper afsted!
Små snuder fortjener også et værdigt liv.