I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
Følg facebook siden “fra snude til snude”. Siden skal samle aktiviteterne omkring indsamling af ting, der skal doneres til dyr i nød verden over. Siden skal ligeledes være koordinationssted for diverse event, der samler penge ind til konkrete projekter!
Dyreejere i Danmark elsker deres dyr, og de skal ikke mangle noget. Det er derfor almindeligt, at man gennem et liv med kæledyr får samlet en masse ”udstyr” sammen, der med tiden bliver uaktuelt. Måske kæledyret er vokset ud af selen, ikke vil bruge legetøjet mere, får en ny kurv osv. Alt sammen noget, der efterlader ting, som ikke længere er i brug i hjemmet.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre til glæde for dyr verden over. Når man siger farvel! Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv. Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved. Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der skal komme en ”lille ny”, men i mange tilfælde kan det være rart at starte på en frisk.
Projekt ”fra snude til snude” hjælper med at videreformidle de brugte ting. Vi støtter løbende forskellige brændpunkter, som f.eks. internater i ind- og udlandet og vi giver donationer til projekter efter behov. Man kan ikke altid planlægge, hvornår der er brug for hjælp.
Vi samler ind til projekter, der støtter udsatte dyr, således de får glæde af vores overskud. Vi samler ind på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup og på Fuglebjergvej 9, 3400 Hillerød. Vil du hjælpe? Kunne du tænke dig at fungere som opsamlingssted, så kontakt os.
Har du en forening eller et projekt, der har brug for hjælp, så send os en besked og du kommer på vores projektliste. Vores mulighed at hjælpe et projekt er afhængig af, hvor mange donationer vi aktuelt har stående. ”Fra snude til snude” er en løbende begivenhed.
Projektet er drevet af dyrlæge Lise Rovsing med støtte fra tidl. jægersoldat Thomas Ratzsack. Gennem vores netværk vil vi gerne sætte fokus på at hjælpe dyr i nød gennem vores allerede eksisterende ressourcer.
– Vi har sendt donationer afsted til et dyreinternat i Rumænien
– Vi har sendt en kæmpe donation afsted, der skal hjælpe de hjemløses hunde
– Vi sender i december ’17 en portion penge afsted, der skal indkøbe foder til et internat i det fjerne Rusland
Lad ikke menneskets behov for at give gaver, gå udover hunden!
Julegaver, pakkekalendre og tilbudsaviser– december måned er karakteriseret ved en overflod af indkøb. Juleaften får børn rigtig mange gaver. Ofte så stort et antal at glæden ved at give, overskygges af modtagers stress over at skulle nå at pakke alle gaverne ud.
Det samme scenarie gør sig gældende for vores kæledyr. Vi mennesker køber snildt legetøj, kurve, godbidder, dækkener og meget mere. Hunden udstyres med et arsenal af legetøj i den bedste mening. Vi vil gerne gøre det allerbedste for vores elskede kæledyr, både til hverdag men i særdeleshed, når det er jul.
”Hunden skal også mærke det er jul”. STOP – hunden får ikke meget glæde ved at blive overdynget med gaver. En hunds hjerne er ikke så udviklet, den forstår, hvad tingene skal til for. Det er vores behov for at give ting, det er IKKE i hundens interesse!
Mange vil fortælle, de oplever hunden virker glad, når den får de mange ting?
Ofte kommer hundens reaktion som svar på menneskets kropssprog og stemmeføring: når vi med glade stemmer kaster legetøjet rundt, får vi hundens puls op. Hunden bliver dermed sat i ”stress” og denne tilstand kan for ejeren se ud som om, hunden er ”meget glad”.
Særligt en hvalp kan stresses over for mange stykker legetøj. Den kan ikke rumme de mange valg, de stilles overfor.
Giv kun hunden et stykke legetøj af gangen. Lad være med at udskifte egetøjet i det sekund, hunden fravælger det. Hvis en hvalp eller en voksen hund lægger legetøjet fra sig, er det et udtryk for, hunden er godt tilpas og gerne vil hvile – ikke et udtryk for, hunden ikke ”gider” legetøjet mere og skal derfor have noget nyt.
Hvad med at give din hund en anderledes gave i år? I stedet for et nyt pivedyr eller en tøjbamse, så glæd hunden ved sammen at lave en ”spor-øvelsen”.
Tag ud i naturen. Vis hunden et stykke duftende pølse. Gem efterfølgende små pølsestykker i græsset eller placerer dem op af et træ. Lad hunden derefter søge efter pølsestykkerne.
På denne måde bruger hunden sin meget veludviklede lugtesans. Den bliver stimuleret på en langt sundere måde end ved at lege med en masse legetøj. Du får den store glæde ved at se din hund med snuden i sporet udleve sine instinkter roligt og afslappet helt uden stress!
Julegaven her kan passende gives hver uge hele året og varieres i det uendelige.
I disse mørke dage er det blevet endnu farligere at være en lille snude, da mennesker ikke altid ser, hvad der lever nede på jorden, men lystigt tramper afsted med tunge hurtige skridt!
Igen måtte et lille pindsvin sande, at bare forbi man har et biologisk skjold, så er man ikke undtaget for farerne, der lurer alle steder.
Det lille pindsvin blev bragt til Artemis af en kærlig sjæl, der havde fundet hende og havde taget hende op, da kroppen ikke selv ville bringe hende frem i livet.
Hun var stor, hvilket er et godt tegn for et pindsvins liv, men hun ville ikke lade os undersøge hende, trods mange tiltag for at få hende til bogstavelig talt at rulle sig ud. Et pindsvin krøller sig sammen som en lille kugle med alle piggene på stikkerne, når de beskytter sig selv.
Vores lille ven fik derfor lidt at sove på, så vi kunne undersøge hende. Et røntgenbillede afslørende en knust pote med flere brud og en undersøgelse af munden viste en brækket underkæbe. Skaderne til sammen gjorde, vi sendte hende afsted med et stik i hjertet og en ny stjerne til himlen!
Det lille pindsvin blev umiddelbart vurderet i så god stand, vi valget at tage skridtet og undersøge hende efter ”best practice”, velvidende det ikke er alle pindsvin, der får denne mulighed.
Mange af de pindsvin, vi ser, er så ilde tilredt, det vil være imod dyreværnloven ikke at give dem fred med det samme.
Jeg ville dog ønske, vi ikke så, så mange dyr gennemgå de lidelser, som mange af pindsvinene oplever.
Bare fordi vi måske ikke ser pindsvinene, så findes de – og de mærker smerten. Vi, der arbejder med dyrene, mærker den også, og vi glemmer den aldrig.
Så pusler det i haverne, så hold øje med pindsvinene.
Få de små i sikkerhed, så hunden eller græsslåmaskinen ikke bliver bødlen, der sender dem fluks i smertehelvede, hvorefter skæbnen afhænger at menneskets evne til at spotte pindsvinet endvidere hjælpe det videre.
Pindsvinenes Venner ligger ind med en masse vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du møder et lille dyr på din vej.
Det er så let bare at gå videre! Husk på at et lille stop fra din side kan gøre en kæmpe forskel for et andet levende væsen!
Så tænk dig om, når du tramper afsted!
Små snuder fortjener også et værdigt liv.
Dødelig sygdom har ramt vores kaniner!
Sygdommen kaldes for Viral Haermorrhagic Diseases i daglig tale kaldet gulsot.
90 % af kaninerne, der rammes, dør.
Sygdommen skyldes et calcivirus.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen viser sig ved kaninen mister appetitten. Den får høj feber, trækker vejret hurtigt og får blødninger fra f.eks. næsen og rumpen.
I mange tilfælde dør kaninen UDEN forudgående symptomer.’Der går meget KORT tid fra smitte til sygdommen viser sig. Kaninen kan dø indenfor 48 timer.
Hvordan smitter det?
Virus smitter, hvis kaninerne har direkte kontakt med hinanden.
Den kan dog også smitte ved indirekte kontakt.
Det vil sige, f.eks. hvis afføring fra en syg kanin kommer i kontakt med en rask kanin. Virus kan dermed spredes via forurenet vand, fodtøj og lign.
Sørg for god hygiejne omkring dine kaniner.
Lad være med at gå og plukke grønt som mælkebøtter i grøftekanten, da der kan være smitte fra vilde kaniner.
Har du kaniner, skal du derfor IKKE klappe andre kaniner og derefter gå hjem til din egen, så kan du føre smitten med dig. Det er ikke sikkert, folk ved deres kanin er syg.
Virus er hardcore – det kan overleve i op til 105 dage ved stuetemperatur og bukker ikke under for frost.
Har du mistanke om din kanin har kaningulsot, SKAL du gå til dyrlægen.
Sygdommen kan ikke smitte til mennesker eller andre dyr.
Hvordan hindrer jeg, min kanin bliver syg?
Den bedste måde at forebygge sygdomme er ved at få din kanin vaccineret. Vaccination skal også ske, således vi hindrer hele landets kaniner i at blive smittet med sygdommen. Vaccinen skal indtil videre gives hver halve år. Vaccinen kan gives fra kaninerne er 30 dage gamle, og den dækker mod sygdom efter 7 dage.
Man har gennem lang tid vaccineret mod virus hos kaniner – der er er dog sket en mutation, der har skabt en ny grim sygdom, således den eksisterende vaccine ikke dækker mod sygdommen.
Vi anbefaler der også vaccine årligt med vaccinen Myxo-RHD, der beskytter mod blodig diarre.
De 2 vacciner kan ikke gives samtidig. Der skal gå mindst 14 dage mellem de 2 vacciner gives.
Fælles ansvar!
Kaninerne lider en smertefuld død. Det er vores menneskers ansvar at beskytte vores dyr mod unødig smerte og lidelse.
Mange kaniner lever trygt hjemme hos en familie, og du tænker måske, din kanin ikke er i risiko for at blive syg?
Virus har vist sig at være meget aggressiv, og den er så svær at komme udenom.
Derfor skal din Ninus også vaccineres. Det går jo godt, lige indtil det går galt.
Få din kanin vaccineret. Snak med din dyrlæge om mulighederne.
I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.
Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.
Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.
Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!
De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.
Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!
Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.
Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.
Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.
Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.
Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.
Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.
Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.
”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.
Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.
Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.
De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!
Pindsvinet er et pattedyr.
De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.
Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.
Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.
Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.
Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.
Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.
Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.
Pindsvin lever alene.
Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.
Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.
Pindsvin er aktive om natten.
De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.
Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!
Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.
Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.
Du kan nemlig nemt selv bygge en “hule”.
Tag børnene med i haven og gå i gang:
Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.
Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.
Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.
De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.
Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!
Fra Pindsvinevennerne
i Danmark gives følgende vejledning:
“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen.
Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”.
Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.
Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.
Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.
Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.
Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.
Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:
Er en dyreværnsforenin
g, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.
Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.
Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.
Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.
Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.
Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:
Kl. 7-15: 30 14 16 64
Kl. 15-20: 30 14 16 65
Kl. 20-07: 30 14 16 64
I Gentofte har pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.
Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.
Det sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!
Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.
Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:
Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.
De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:
De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.
De har vredt fået at vide, hvalpen er ALT for fed.
Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.
HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR?
HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?
Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?
Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:
”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.
”Skær maden ned til en fjerdedel”.
”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.
”Den skal kun have mad en gang om dagen”.
Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.
Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.
Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.
Det er grov mobning.
Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.
I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.
Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.
Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.
Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.
Tal nu pænt til hinanden.
Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.
Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.
I 2007 mødte jeg for første gang Kurt. Han var noget af det kæreste. En norfolk terrier af den kækkeste slags, der gennem hele livet havde noget meget ”hvalpeagtigt” over sig. Det var altid en stor fornøjelse at have Kurt på besøg, og man kunne ikke undgå at blive i godt humør af hans selskab.
For ca. 2 måneder siden kom Kurt til tjek på Artemis. Han var begyndt at kaste op dagligt. Han havde det ellers godt. Han var frisk, spiste normalt, havde normal afføring og var ellers som han plejede. Der var ikke rigtig noget mønster i opkastningerne.
Vi fandt intet anderledes i Kurts helbred, der gav anledning til bekymring. Vi startede derfor med at ændre lidt på fodringen. Noget andet foder, flere små regelmæssige måltider, en lille smule mad før sengetid og lidt før første morgenluftning, et tilskud mælkesyrebakterier og slut med diverse godbidder – de små ostehapser der let bliver ”hypnotiseret” ned fra smørebrættet og den daglige A38 som han har fået hele livet.
Det gik godt nogle dage, men så begyndte opkastningerne igen. Stadig uden et mønster.
Vi gik derfor videre med udredningen af Kurt. Den såkaldte kliniske undersøgelse, hvor han undersøges på bordet og efterset i alle ender og kanter afslørede intet unormalt.
Jeg tog derfor en blodprøve og et røntgenbillede af Kurt. Nyrer-, lever og bugspytværdier blev undersøgt. Alt normalt. Røntgenbilledet afslørede fortykkede slimhinde i maven og blodbilledet viste tegn på en infektion. Kurt blev sat i behandling med antibiotika og medicin til beskyttelse af mavesækken/slimhinde. Det gik godt ca. 6 dage, men så begyndte opkastningerne igen.
Det er altid en balancegang, hvor meget diagnostik man laver. Vi skal tage de nødvendige prøver – men vi må aldrig tage prøver i øst og vest af frygt for hvad vi eventuelt kan finde.
Vi besluttede at Kurt nu skulle ultralydsscannes. På Artemis foregår det ved at en af vores meget dygtige kollegaer kommer ud til klinikken og scanner.
Hunden bliver ikke bedøvet, men skal blot ligge på siden på et bord. Scanningen gav det værst tænkelige resultat: Tydelige tegn på kræft i hele mavesækken med spredning til de lokale lymfeknuder.
I en sådan situation holder jeg fast i, at det vigtigste er, hvordan hunden har det! IKKE hvad en blodprøve eller en scanning fortæller.
Det må og skal være hundens tilstand, der danner grundlag for de videre beslutninger. Naturligvis med diagnoser og prognoser in mente.
Skulle Kurt aflives på grund af fundet i maven? Han havde det stadigvæk rimeligt.
I en sådan situation er det utrolig vigtigt at have en god snak med ejerne.
Kurts ejere er de sødeste mennesker, der altid havde udvist den kærligste omsorg overfor lille Kurt. De var naturligvis ulykkelige. Så snakken om hvornår “er nok nok” var vigtig. Kurts ejeres naturlige kærlighed til dyr og søde måde at være på gjorde det til en god snak!
Alle, der har stået i en situation med en meget syg hund, kan nok nikke genkendende til, hvor svært det er at træffe afgørelse om, hvornår man skal sige stop.
Hvad definerer et godt liv for en hund? Vi kan nok alle blive enige om, at der er hundens liv og velbefindende, det er det vigtigste.
Det må aldrig blive vores behov for at have hunden, der sætter kursen.
Det kan dog være svært i situationen, når ens elskede dyr er meget sygt, at holde fast i de gode intentioner. Det er derfor så vigtigt, vi løbende snakker med hinanden om, hvad et godt liv for vores dyr er.
I Kurts tilfælde besluttede vi at sende ham på Landbohøjskolen til deres cancerafdeling, for en second opinion.
Besøget kunne først finde sted 3 dage senere. Indtil da behandlede vi Kurt efter bedste evne. Efter scanningen var det som om, Kurt havde forstået hvad vi snakkede om. Han blev trist og dårligere over de følgende dage og ville intet spise. Jeg mødtes derfor med Kurt og ejerne til en snak om hvordan det gik. Her gav vi også Kurt en indsprøjtning, der gjorde ham bedre tilpas.
Dagen efter fortalte de, at det havde været en stor succes og Kurt havde leget i vandkanten i flere timer. Jeg så en lille film med Kurt der soppede rundt i vandet, og det var en glad lille Kurt, der i øjeblikket havde det godt. Sådan skulle han gerne have det altid. Som situationen var nu, var det i det store og hele ikke noget godt liv at være Kurt.
Mandag tog ejerne på Landbohøjskolen. Jeg blev ringet op fra universitetet om formiddagen og fik den triste diagnose.
Kort efter fik jeg en opringning fra ejerne, at de havde taget den tunge beslutning at Kurt ikke skulle lide unødigt, nu hvor canceren havde bredt sig. De forespurgte derfor om jeg havde mulighed for at komme hjem til dem samme eftermiddag, for at aflive ham.
Sidst på dagen tog jeg hjem til Kurt og familien. På sofaen med lidt stille musik i baggrunden lå Kurt mellem hans ejere. Aldrig har han set så sød ud, og jeg bilder mig selv ind, han var glad for at se mig.
Kurt fik fred. Stille og roligt uden smerte og unødvendig lidelse.
Kurt ville blive bragt til dyreklinikken næste dag, så jeg kørte afsted.
Mange spørger ofte, hvordan det føles at aflive dyr!
Jeg er glad for, Kurt fik fred. Han fik fred på det helt rigtige tidspunkt. Han var ikke blevet så dårlig, at det var uværdigt.
Kurts ejere ville gøre alt for ham. På det pågældende tidspunkt var den største kærlighed til hunden at lade ham blive en lille stjerne på himlen.
Jeg siger gerne, at hvis man som ejer ikke er lidt i tvivl, om det er det rigtige tidspunkt at aflive, så har man ventet for længe.
Er man ikke i tvivl, har dyret det almindeligvis så dårligt, man har ventet for længe.
Der er altid en tomhed i sindet efter at have givet et dyr fred.
Jeg har ofte fulgt dyrene i mange år og lært dem og familierne at kende. Den dag man som dyrlæge bliver “kold” overfor at aflive et dyr, så mener jeg, man skal stoppe med at praktisere.
De følelser, der fylder sindet efter en lille sjæl får vinger, er svære at rumme.
For mit vedkommende hjælper en times intensiv hård træning på at kontrollere tankerne.
I takt med at vi på Dyreklinikken Artemis får endnu mere at lave, må jeg erkende, at formen aldrig har været bedre.