En glædens dag trods en lille sorg over at tage afsked med Rada for nu! Hun har fået den sødeste bedste familie, der fremadrettet vil udgøre hendes hjem!
Hun blev i eftermiddags overleveret efter en længere gennemgang af Radas fysiske forhold og snak om hendes væsen.
Livets vej på 3 ben kræver udover masser af kærliglighed særlig omtanke og omsorg.
Rada er et strålende klart lys i skærende kontrast til det russiske internats mørke skygger. Hun slap fri og har beriget alle på sin vej mange måder.
Hendes fortid taget i betragtning, så er hun sejere end de fleste…
Det er stensikkert, jeg også kommer til at følge hende i fremtiden! Det samme gælder for Thomas Rat.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-18-kl.-15.56.40.png661787Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-18 18:17:402018-01-18 18:17:40På vej i livet på 3 ben!
Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til Danmark!
Mandag d. 15. januar kl. 21!
Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur?
Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde?
Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?
Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.
Ankomst til Danmark!
Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat.
Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning.
Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.
Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede.
I starten var hun trykket.
I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet – det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.
Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen.
Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.
På 3 ben!
Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.
Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten.
Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i.
Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt.
Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.
Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten.
Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude.
Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!
Hvad nu?
Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.
Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu.
Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.
En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn.
At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.
Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv.
Det gør en forskel at hjælpe en hund – også selvom man ikke kan redde alle!
Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.
Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.
Respekt for livet!
Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.
Udefra set vil nogle måske tænke ”3 ben”? Er det et liv, der er værd at leve?
JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset.
Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten.
Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv – lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.
Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.
Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen.
Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem.
I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted.
Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.
Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse.
Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/01/Skærmbillede-2018-01-15-kl.-23.00.39.png504711Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-01-16 10:22:172018-01-16 10:28:22Fra Rusland til Danmark på 3 ben!
I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.
I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.
Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.
Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.
Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/AngstForTorden.png400700Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-26 09:13:472017-12-26 09:13:47Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!
Følg facebook siden “fra snude til snude”. Siden skal samle aktiviteterne omkring indsamling af ting, der skal doneres til dyr i nød verden over. Siden skal ligeledes være koordinationssted for diverse event, der samler penge ind til konkrete projekter!
Dyreejere i Danmark elsker deres dyr, og de skal ikke mangle noget. Det er derfor almindeligt, at man gennem et liv med kæledyr får samlet en masse ”udstyr” sammen, der med tiden bliver uaktuelt. Måske kæledyret er vokset ud af selen, ikke vil bruge legetøjet mere, får en ny kurv osv. Alt sammen noget, der efterlader ting, som ikke længere er i brug i hjemmet.
Mange af tingene fejler ikke noget, men vores ”brug og smid væk kultur” gør, mange gode ting går tabt. Det vil vi gerne ændre til glæde for dyr verden over. Når man siger farvel! Et andet scenarie udspiller sig den dag, man siger farvel til sit elskede kæledyr. Ofte er der kurve, skåle, seler, snore, legetøj med videre tilovers fra et lang liv. Bare at smide tingene ud virker forkert, da minderne jo hænger ved. Nogle ting kan naturligvis gemmes, hvis man ved, der skal komme en ”lille ny”, men i mange tilfælde kan det være rart at starte på en frisk.
Projekt ”fra snude til snude” hjælper med at videreformidle de brugte ting. Vi støtter løbende forskellige brændpunkter, som f.eks. internater i ind- og udlandet og vi giver donationer til projekter efter behov. Man kan ikke altid planlægge, hvornår der er brug for hjælp.
Hvor kan jeg aflevere mine ting?
Vi samler ind til projekter, der støtter udsatte dyr, således de får glæde af vores overskud. Vi samler ind på Dyreklinikken Artemis, Gersonsvej 2, 2900 Hellerup og på Fuglebjergvej 9, 3400 Hillerød. Vil du hjælpe? Kunne du tænke dig at fungere som opsamlingssted, så kontakt os.
Har du et projekt, der har brug for hjælp?
Har du en forening eller et projekt, der har brug for hjælp, så send os en besked og du kommer på vores projektliste. Vores mulighed at hjælpe et projekt er afhængig af, hvor mange donationer vi aktuelt har stående. ”Fra snude til snude” er en løbende begivenhed.
Hvem står bag?
Projektet er drevet af dyrlæge Lise Rovsing med støtte fra tidl. jægersoldat Thomas Ratzsack. Gennem vores netværk vil vi gerne sætte fokus på at hjælpe dyr i nød gennem vores allerede eksisterende ressourcer.
Fra snude til snude har allerede hjulpet:
– Vi har sendt donationer afsted til et dyreinternat i Rumænien
– Vi har sendt en kæmpe donation afsted, der skal hjælpe de hjemløses hunde
– Vi sender i december ’17 en portion penge afsted, der skal indkøbe foder til et internat i det fjerne Rusland
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/IMG_4251-1.jpg23043456Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-14 10:49:182018-02-09 09:20:58Projekt “Fra snude til snude”
Lad ikke menneskets behov for at give gaver, gå udover hunden!
Julegaver, pakkekalendre og tilbudsaviser– december måned er karakteriseret ved en overflod af indkøb. Juleaften får børn rigtig mange gaver. Ofte så stort et antal at glæden ved at give, overskygges af modtagers stress over at skulle nå at pakke alle gaverne ud.
Det samme scenarie gør sig gældende for vores kæledyr. Vi mennesker køber snildt legetøj, kurve, godbidder, dækkener og meget mere. Hunden udstyres med et arsenal af legetøj i den bedste mening. Vi vil gerne gøre det allerbedste for vores elskede kæledyr, både til hverdag men i særdeleshed, når det er jul.
”Hunden skal også mærke det er jul”. STOP – hunden får ikke meget glæde ved at blive overdynget med gaver. En hunds hjerne er ikke så udviklet, den forstår, hvad tingene skal til for. Det er vores behov for at give ting, det er IKKE i hundens interesse!
Mange vil fortælle, de oplever hunden virker glad, når den får de mange ting?
Ofte kommer hundens reaktion som svar på menneskets kropssprog og stemmeføring: når vi med glade stemmer kaster legetøjet rundt, får vi hundens puls op. Hunden bliver dermed sat i ”stress” og denne tilstand kan for ejeren se ud som om, hunden er ”meget glad”.
Særligt en hvalp kan stresses over for mange stykker legetøj. Den kan ikke rumme de mange valg, de stilles overfor.
Giv kun hunden et stykke legetøj af gangen. Lad være med at udskifte egetøjet i det sekund, hunden fravælger det. Hvis en hvalp eller en voksen hund lægger legetøjet fra sig, er det et udtryk for, hunden er godt tilpas og gerne vil hvile – ikke et udtryk for, hunden ikke ”gider” legetøjet mere og skal derfor have noget nyt.
Hvad med at give din hund en anderledes gave i år? I stedet for et nyt pivedyr eller en tøjbamse, så glæd hunden ved sammen at lave en ”spor-øvelsen”.
Tag ud i naturen. Vis hunden et stykke duftende pølse. Gem efterfølgende små pølsestykker i græsset eller placerer dem op af et træ. Lad hunden derefter søge efter pølsestykkerne.
På denne måde bruger hunden sin meget veludviklede lugtesans. Den bliver stimuleret på en langt sundere måde end ved at lege med en masse legetøj. Du får den store glæde ved at se din hund med snuden i sporet udleve sine instinkter roligt og afslappet helt uden stress!
Julegaven her kan passende gives hver uge hele året og varieres i det uendelige.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/Skærmbillede-2017-12-08-kl.-14.00.29.png6581012Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-08 14:38:012017-12-08 14:38:01Giv hunden en oplevelse i julegave!
I disse mørke dage er det blevet endnu farligere at være en lille snude, da mennesker ikke altid ser, hvad der lever nede på jorden, men lystigt tramper afsted med tunge hurtige skridt!
Igen måtte et lille pindsvin sande, at bare forbi man har et biologisk skjold, så er man ikke undtaget for farerne, der lurer alle steder.
Det lille pindsvin blev bragt til Artemis af en kærlig sjæl, der havde fundet hende og havde taget hende op, da kroppen ikke selv ville bringe hende frem i livet.
Hun var stor, hvilket er et godt tegn for et pindsvins liv, men hun ville ikke lade os undersøge hende, trods mange tiltag for at få hende til bogstavelig talt at rulle sig ud. Et pindsvin krøller sig sammen som en lille kugle med alle piggene på stikkerne, når de beskytter sig selv.
Vores lille ven fik derfor lidt at sove på, så vi kunne undersøge hende. Et røntgenbillede afslørende en knust pote med flere brud og en undersøgelse af munden viste en brækket underkæbe. Skaderne til sammen gjorde, vi sendte hende afsted med et stik i hjertet og en ny stjerne til himlen!
Det lille pindsvin blev umiddelbart vurderet i så god stand, vi valget at tage skridtet og undersøge hende efter ”best practice”, velvidende det ikke er alle pindsvin, der får denne mulighed.
Mange af de pindsvin, vi ser, er så ilde tilredt, det vil være imod dyreværnloven ikke at give dem fred med det samme.
Jeg ville dog ønske, vi ikke så, så mange dyr gennemgå de lidelser, som mange af pindsvinene oplever.
Bare fordi vi måske ikke ser pindsvinene, så findes de – og de mærker smerten. Vi, der arbejder med dyrene, mærker den også, og vi glemmer den aldrig.
Så pusler det i haverne, så hold øje med pindsvinene.
Få de små i sikkerhed, så hunden eller græsslåmaskinen ikke bliver bødlen, der sender dem fluks i smertehelvede, hvorefter skæbnen afhænger at menneskets evne til at spotte pindsvinet endvidere hjælpe det videre.
Pindsvinenes Venner ligger ind med en masse vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du møder et lille dyr på din vej.
Det er så let bare at gå videre! Husk på at et lille stop fra din side kan gøre en kæmpe forskel for et andet levende væsen!
Så tænk dig om, når du tramper afsted!
Små snuder fortjener også et værdigt liv.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/10/Skærmbillede-2017-10-25-kl.-08.23.53.png760964Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-10-25 07:08:352017-10-25 07:08:35Tænk dig om før du tramper!
Sygdommen kaldes for Viral Haermorrhagic Diseases i daglig tale kaldet gulsot.
90 % af kaninerne, der rammes, dør.
Sygdommen skyldes et calcivirus.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen viser sig ved kaninen mister appetitten. Den får høj feber, trækker vejret hurtigt og får blødninger fra f.eks. næsen og rumpen.
I mange tilfælde dør kaninen UDEN forudgående symptomer.’Der går meget KORT tid fra smitte til sygdommen viser sig. Kaninen kan dø indenfor 48 timer.
Hvordan smitter det?
Virus smitter, hvis kaninerne har direkte kontakt med hinanden.
Den kan dog også smitte ved indirekte kontakt.
Det vil sige, f.eks. hvis afføring fra en syg kanin kommer i kontakt med en rask kanin. Virus kan dermed spredes via forurenet vand, fodtøj og lign.
Sørg for god hygiejne omkring dine kaniner.
Lad være med at gå og plukke grønt som mælkebøtter i grøftekanten, da der kan være smitte fra vilde kaniner.
Har du kaniner, skal du derfor IKKE klappe andre kaniner og derefter gå hjem til din egen, så kan du føre smitten med dig. Det er ikke sikkert, folk ved deres kanin er syg.
Virus er hardcore – det kan overleve i op til 105 dage ved stuetemperatur og bukker ikke under for frost.
Har du mistanke om din kanin har kaningulsot, SKAL du gå til dyrlægen.
Sygdommen kan ikke smitte til mennesker eller andre dyr.
Hvordan hindrer jeg, min kanin bliver syg?
Den bedste måde at forebygge sygdomme er ved at få din kanin vaccineret. Vaccination skal også ske, således vi hindrer hele landets kaniner i at blive smittet med sygdommen. Vaccinen skal indtil videre gives hver halve år. Vaccinen kan gives fra kaninerne er 30 dage gamle, og den dækker mod sygdom efter 7 dage.
Man har gennem lang tid vaccineret mod virus hos kaniner – der er er dog sket en mutation, der har skabt en ny grim sygdom, således den eksisterende vaccine ikke dækker mod sygdommen.
Vi anbefaler der også vaccine årligt med vaccinen Myxo-RHD, der beskytter mod blodig diarre.
De 2 vacciner kan ikke gives samtidig. Der skal gå mindst 14 dage mellem de 2 vacciner gives.
Fælles ansvar!
Kaninerne lider en smertefuld død. Det er vores menneskers ansvar at beskytte vores dyr mod unødig smerte og lidelse.
Mange kaniner lever trygt hjemme hos en familie, og du tænker måske, din kanin ikke er i risiko for at blive syg?
Virus har vist sig at være meget aggressiv, og den er så svær at komme udenom.
Derfor skal din Ninus også vaccineres. Det går jo godt, lige indtil det går galt.
Få din kanin vaccineret. Snak med din dyrlæge om mulighederne.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/07/Skærmbillede-2017-07-06-kl.-09.53.35.png457525Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-07-06 07:55:432017-08-09 12:03:43Dødelig sygdom raserer Danmark: Pas på din kanin!
I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.
Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.
Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.
Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!
De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.
Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!
Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.
Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.
Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.
Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.
Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.
Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.
Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.
”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.
Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.
Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.
De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/13938033_10157243466400487_1763817406373158472_o.jpg12222592Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-06-03 16:05:552017-08-09 12:04:21Et lille dyr er også et liv!
De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.
Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.
Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.
Fakta om pindsvin
Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.
Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.
Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.
Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.
Pindsvin lever alene.
Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.
Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.
Pindsvin er aktive om natten.
De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.
Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!
Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.
Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?
Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.
Du kan nemlig nemt selv bygge en “hule”.
Tag børnene med i haven og gå i gang:
Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.
Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.
Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.
De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.
Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!
Fra Pindsvinevennerne i Danmark gives følgende vejledning:
“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen.
Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”.
Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.
Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.
Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.
Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.
Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.
Hvordan hjælper du pindsvin?
Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:
Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.
Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.
Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller trådhegn.
Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.
Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.
Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.
Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”
Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.
Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.
Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.
Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.
Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.
Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?
Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
Alle beløb modtages gerne som donation.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?
Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:
Kl. 7-15: 30 14 16 64
Kl. 15-20: 30 14 16 65
Kl. 20-07: 30 14 16 64
I Gentofte har pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.
Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/14054275_10157243468205487_6790613735108291452_o.jpg13652048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-04 10:00:152017-08-09 12:04:59Pas på vores pindsvin!