De fleste dyreejere oplever indimellem, dyrene bliver syge eller kommer til skade. Du skal naturligvis ALTID gå til en dyrlæge ved mistanke om sygdom.
Der er nogle ting, du med fordel kan have i dit ”hjemmeapotek”.
Så er du er forberedt i tilfælde af, skaden sker og kan gøre noget med det samme, gerne i samråd med dyrlægen 🙂
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Termometer så du kan kontrollere dit kæledyrs temperatur. Bruges i dyrets rumpe 🙂
Bomuldssok til f.eks. at beskytte en pote, der er skåret. Brug sportstape til at holde sokken på plads.
Saltvandsdråber fra apoteket til at skylle øjne med. Det skal være den slags, du vil bruge til dine egne øjne.
Ørerens til rens af ører. Lugt daglig til dyrets ører. Lugter de eller ses snavs? Rens med ørerens på et stykke vat eller en blød gazetampon.
Mild sæbe til rens af poter og sår.
Skærm/krave der hindrer dyrets snude i at kunne nå kroppen. Således kan man hindre, dyret ikke kan komme til at gøre en lille skade større. Kan fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave.
Loppefrøskaller også kaldet ”husk”. Kan købes i de fleste større supermarkeder. En smule husk i maden kan hjælpe til, hvis der er lettere tynd mave.
Frossen lys fisk, torskerogn på dåse og ris. Så kan du nemt lave skånekost, hvis der er opkast eller diarré.
Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen som tørfoder eller vådfoder.
Engangssprøjter så kan du sprøjte lidt mad opblandet i vand ind i munden på dyret, hvis det ikke det spiser.
Aktivt kul gives ved mistanke om forgiftninger.
Baby-zinksalve til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
Klorhexidinsårens.
Klorhexidinpudder til brug på mindre sår.
Slikasparges på dåse gives hvis dyret har spist en spids genstand som f.eks. et ben eller glasskår. Slikasparges vikler sig omkring genstanden og hjælper den ud gennem mave- og tarmkanalen.
Pose der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.
Flåtfjerner til sikkert at fjerne skovflåter fra dyret.
Lille saks med stumpe ender. Så kan pels klippes sikkert af uden, du gør skade på dyrets hud.
Prokolin / zoolac / diapaste fås i håndkøb og hos dyrlægen. En ”pasta” med mælkesyrebakterier der hjælper i tilfælde af dårlig mave.
Oralade fås hos dyrlægen. Er kost på flydende form, der giver god næring trods lille appetit.
Har du en eller flere af disse ting i dit hjem, er du godt forberedt, hvis skaden sker!
Husk du kan på forsiden af dette site kan tilmelde dig, så du får besked straks, der er nyt på bloggen!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/06/Xk5KSUKlRSmyfQt5ixKFdg_thumb_5ac4.jpg7331072Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-06-28 10:49:542018-01-24 09:24:24Tjekliste til kæledyrets “hjemmeapotek”
Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.
Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.
De søde fotos er kun en lille del af det store billede.
Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.
Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.
Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!
Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.
Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.
Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.
Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/06/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_5a73.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-06-10 11:53:202017-08-09 12:04:07Tak til jer, der kæmper for de små liv!
I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.
Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.
Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.
Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!
De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.
Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!
Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.
Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.
Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.
Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.
Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.
Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.
Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.
”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.
Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.
Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.
De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/13938033_10157243466400487_1763817406373158472_o.jpg12222592Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-06-03 16:05:552017-08-09 12:04:21Et lille dyr er også et liv!
Denne uge syntes at have et tema, der hedder ”hunde, der ikke er helt unge længere”.
Ikke et ord om overvægt.
Jeg har haft rigtig mange klienter på klinikken med hunde, hvor ejeren har været bekymret.
Hunden har ikke virket helt frisk, og nu spekulerer ejeren på, om den er syg? Den virker mere træt, hilser ikke lige så entusiastisk som almindeligt, når man kommer hjem og i det hele taget, er energien ikke helt den samme.
Når man som dyrlæge præsenteres for disse symptomer, så undersøges hunden grundigt på bordet. Ofte tages der også en blodprøve for at udelukke alvorlige sygdomme, og der testes for hjerte- og lungeorm.
I de fleste af ugens tilfælde har vi heldigvis ikke fundet noget alvorligt hos hundene.
Men det peger snuden mod en anden problematik:
Vi mennesker skal lære at vores dyr også bliver gamle.
En ældre hund kan IKKE de samme ting, som en ung hund.
Det er dog ikke en sygdom at blive ældre, men det stiller større krav til os mennesker i den måde, vi omgås vores elskede snuder på.
Jeg synes, en ældre hund er fantastisk.
Lige så charmerende en hvalp kan være, ligeså vidunderlig er hunden, der har levet livet og er faldet til ro i sin omgang med mennesker og dyr. Hvor patina på snuden og de forsigtige ben fortæller, at hunden har et fantastisk liv bag sig og endnu mere godt i vente i otiummet.
Mange er opdraget med at motion er godt. Meget motion er rigtig godt.
Vi mennesker ELSKER at gå tur. Af sti afsted.
Ofte fortæller folk mig stolt at i dag, har de været Bernstorffparken rundt 3 gange, og de nu er oppe på at løbe mindst 10 km med hunden. I den absolut bedste mening.
Når hunden når en vis alder, så kan den bare ikke længere gå de samme lange ture som tidligere. Det er helt naturligt. Bliver turene for lange, så vil man opleve at hunden bliver mere træt og måske ikke er så entusiastisk som tidligere.
Har du i lang tid bare gået derud af uden måske at tænke over at tage en status på hundens alder og energi?
Ja, så er det tid til at stoppe op og ændre rutinerne, før du tvinges til det, fordi den irriterende dyrlæge fortæller dig det.
Kort turene ned. Meget længere ned end du tror.
Gå LANGSOMT. Planlæg din tur, så du på forhånd mentalt indstiller dig på, at DU ikke får en motionstur. Du får til gengæld en mindfulness tur med fuldt fokus på at give hunden de bedste betingelser for at SNUSE.
Hundens snude er det vigtigste redskab til at opnå en god tur.
Hunde i alle aldre har godt af dette, men med særligt fokus på den ældre hund, er det så vigtig at tænke det ind i turen.
Stimuleres hunden ved at få lov til at have snuden i sporet og muntre sig på et lille areal, vil den have fået en passende tur, trods den ikke tilbagelægger mange kilometre.
Tag en lang line med. Sæt dig ned og lad så hunden få lov at finde roen til at snuse rundt omkring dig. Hvis hunden ikke er vant til at blive luftet på denne måde, kan det godt tage lidt tid, før den genopdager sin fantastiske snude, så hav TÅLMODIGHED, før du styrter videre.
Når vi ’styrter afsted’ er det ikke til gavn for hundens velvære, det er for vores egen!
Du kan således meget nemt give din ældre hund en vidunderlig alderdom på dens præmisser.
Tal gerne med din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvad en passende mængde motion er.
Det er selvfølgelig altid en god idé at lade en ældre hunde gennemgå et ”seniortjek”. Resultaterne skal bruges til at tage hundens hverdag med henblik på mad og motion op til revision! Så vi kan give vores dyr det allerbedste liv!
Måske vi mennesker også ville have godt af at sætte tempoet ned indimellem?
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/16422659_10158082722540487_2807245819153957344_o.jpg11692048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-12 10:09:422017-08-09 12:04:41Pas på din gamle snude!
Det kan være en kamp at få en kat i en transportkasse.
Se med her og få tricket til nemt og sikkert at få katten i kassen.
Uden stress for katten og dig!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/14138735_10157319250295487_2573215511736828409_o-1.jpg13652048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-10 11:30:122017-08-09 12:04:48Sådan får du en kat i en transportkasse!
Har du også undret dig over din hund eller kat har fået en skaldet plet på halen?
Typisk sidder det skaldede område nogle centimeter under haleroden og giver anledning til store bekymringer hos ejeren.
Hårtab er ofte tegn på alvorlig sygdom – Men fortvivl ej.
I nogle tilfælde er der en logisk forklaring på den åbenlyse bare plet.
Hunde, katte og andre pattedyr har nogle kirtler siddende på halen et par centimeter under haleroden.
De kaldes for ”violakirtlerne”. Violakirtlerne består af svedkirtler og talgkirtler.
Kirtlerne har forbindelse med hårene på halen.
Hårene ved violakirtlerne kan falde af og derfor, bliver der et skaldet område.
Fænomenet ses hyppigst hos hanhunde, der IKKE er kastrerede.
Hvis hanhunden er under kraftig påvirkning af hormoner gennem længere tid, kan der komme betændelse i området. Hårene falder af, området svulmer en smule op og kan virke fedtet.
Er det tilfældet, skal du gå til dyrlægen for at få den rette behandling til dit kæledyr.
Den bare plet kan ses hos både hanner og hunner.
Hos ræven er kirtlerne særligt udviklet og udsender et meget kraftigt duftstof.
Så det er grund til din hund kan komme til at lugte fælt, hvis den har rullet sig et sted, hvor ræven har været.
Hos ræven menes det, at kirtlerne er mest udviklet hos hunnen. Når ræven har unger, gnider hun halen mod rævehulen, når hun forlader den. Dermed efterlader hun sin duft til ungerne.
Hos hunde og katte menes kirtlerne at have en funktion ved markering og signalering dyrene i mellem, på grund af det kraftige duftstof, der udsendes.
Det må være en af årsagerne til, hunde ofte snuser til hinandens bagpart.
En handling der også er et ”dæmpende signal”. Det vil sige noget, hundene gør for at vise hinanden venlighed.
Men handlingen kan således også være motiveret af duften, violakirtlerne udsender. Det er ikke analkirtlernes duft hundene snuser efter, som mange ellers tror.
Er du i tvivl om, dit dyr er sygt, skal du ALTID søge dyrlæge. Hårtab kan have mange oprindelser, men i nogle tilfælde er forklaringen bare denne!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/05/Skærmbillede-2017-05-07-kl.-10.22.22.png473846Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-07 08:31:022023-03-20 07:26:46Har dit kæledyr fået en skaldet plet på halen?
De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.
Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.
Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.
Fakta om pindsvin
Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.
Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.
Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.
Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.
Pindsvin lever alene.
Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.
Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.
Pindsvin er aktive om natten.
De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.
Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!
Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.
Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?
Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.
Du kan nemlig nemt selv bygge en “hule”.
Tag børnene med i haven og gå i gang:
Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.
Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.
Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.
De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.
Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!
Fra Pindsvinevennerne i Danmark gives følgende vejledning:
“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen.
Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”.
Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.
Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.
Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.
Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.
Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.
Hvordan hjælper du pindsvin?
Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:
Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.
Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.
Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller trådhegn.
Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.
Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.
Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.
Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”
Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.
Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.
Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.
Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.
Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.
Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?
Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
Alle beløb modtages gerne som donation.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?
Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:
Kl. 7-15: 30 14 16 64
Kl. 15-20: 30 14 16 65
Kl. 20-07: 30 14 16 64
I Gentofte har pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.
Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/14054275_10157243468205487_6790613735108291452_o.jpg13652048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-04 10:00:152017-08-09 12:04:59Pas på vores pindsvin!
Påskeliljer, andre liljer og mange forårsbebudere som krokus og tulipaner er giftige for kæledyr, særligt katte er udsatte.
Blomsterne indeholder giftstoffer. Indtager dyret bare en lille del af planten, kan det være farligt. Symptomerne på forgiftning er typisk opkast, diarre, svaghed og svimmelhel.
Chokolade indeholder thebromion, der er giftigt for dyr selv i små mængder. Dyr omsætter stoffet langsommere end mennesker, hvorfor det er farligt. Mørk chokolade er mere farligt end lys chokolade. Hold derfor chokolade langt væk fra dine dyr.
Fed mad fra påskebordet skal ikke serveres for hunden. Den fede mad kan give betændelse i bugspytkirtlen, hvilket gør dyret meget sygt og som oftest kræver hospitalsindlæggelse.
Fjer og påskepynt er lige noget i særdeleshed for katten at lege med. Pas på, dyrene ikke spiser pynten. Det kan føre til alvorlige maveproblemer, der kræver akut besøg hos dyrlægen.
Hæng IKKE glaskugler, fine påskeæg m.v. på troldegrene og lignende i ’snudehøjde’. Det er lige noget for en kat at baske til og for hvalpen af spise.
Har du lige fået hvalp? Husk at hvalpen skal have rigtig meget ro. Er der gæster i påsken, kan det være meget overvældende for en lille hvalp.
En lille hvalp siger ikke selv stop, så sørg for den får lov at sove og hvile ca. 18 timer i døgnet, som den har behov for.
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…
Bomuldssok og sportstape til at holde sokken på plads til brug ved skåret pote.
Saltvandsdråber fra apoteket.
En mild sæbe til rens af poter og sår.
En skærm/krave, fås enten som “badering” eller en stiv plastikkrave
Engangssprøjter, så kan du sprøjte lidt mad ind i munden, hvis dyret ikke spiser af sig selv.
Færdigproduceret skånekost fra dyrlægen.
Aktivt kul.
Baby zinksalve til at smøre på smårifter og røde irriterede poter.
Slikasparges på dåse. Bruges hvis dyret har spist noget ’spidst’ som et kyllingeskrog eller glasskår.
En pose, der kan lægges i fryseren og bruges til et koldt kompres.
Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem påsken!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/IMG_2475.jpg34565184adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2017-04-12 14:30:582023-04-02 06:39:33Kom sikkert gennem påsken!
Det sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!
Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.
Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:
Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.
De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:
De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.
De har vredt fået at vide, hvalpen er ALT for fed.
Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.
HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR?
HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?
Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?
Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:
”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.
”Skær maden ned til en fjerdedel”.
”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.
”Den skal kun have mad en gang om dagen”.
Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.
Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.
Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.
Det er grov mobning.
Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.
I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.
Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.
Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.
Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.
Tal nu pænt til hinanden.
Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.
Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/IMG_6945.jpg34563814Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-04-09 09:04:142017-08-09 12:05:26Snudeshaming: det er mobning af mennesker!
