Til kamp mod allergi!

Rigtig mange kæledyr lider af allergi.

Hvad er allergi?

Allergi betyder, at kroppens immunsystem reagerer overfor stoffer (allergener), der almindeligvis er harmløse.

Man skal have været udsat for et allergen et vist antal gange, før der kommer tegn på sygdom. Mange kæledyr er allergiske overfor ting, de indånder gennem luften. Det er typisk græs, pollen og husstøvmider.

Hvad er symptomer på allergi?

Symptomerne på allergi kan optræde i mange forklædninger: kløe, poteslikkeri, tilbagevendende problemer med ørerne og gentagne infektioner i huden.

Du kan få taget en blodprøve på dit kæledyr, hvor man undersøger, hvad dyret ikke kan tåle. En dyrlæge vil vejlede dig om hvilken behandling, der eventuelt skal sættes i gang.

Hvordan behandler man allergi?

Medicin kan nogle gange være nødvendigt at give til et dyr med allergi. Medicin er symptombehandling. Det kan lindre her nu, men tager selvfølgelig ikke fat om nældens rod.

Allergi kan ikke bare kureres.  Man kan dog gøre meget for at lindre.

Det er findes desværre IKKE en ”quick-fix løsning”. Du kan få dit kæledyr vaccineret mod de ting, det ikke tåler. På den måde opbygger man langsomt dyrets tolerance overfor allergener hvilket på sigt gør, de ikke er så plaget af allergien.

Sæt ind på flere fronter!

Der er dog mange ting, du selv kan gøre for at styrke dit kæledyr. Vi skal tænke i helheder: Jo bedre immunforsvar og hud, jo stærkere står man i kampen mod allergi.

Styrkelse af kroppen kan både komme indefra og udefra.

Du kan med fordel give dyrene et kosttilskud med essentielle fedtsyrer. Over 80  % af alle dyr med allergi har  behov for at at få ekstra tilførsel af essentielle fedtsyrer. Man kan få foder, hvor fedtsyrerne er tilsat, men det fås gives som supplement til foderet.

Der er kommet nogle nye kosttilskud, der indeholder biotin, fedtsyrer og et stof, der hedder PEA. Sidstnævnte kan frit beskrives som et naturligt antihistamin, der også kan hjælpe til med at reducere symptomer på allergi.

Har du et kæledyr, der ikke kan tåle f.eks. husstøv og pollen? Tag et fugtigt håndklæde og før det over dyret – både på kroppen, hovedet, ben og poter. På den måde fjerner du støv og pollen fra pelsen, der kan genere. Tænk på, hvordan en bil kan se ud en sommerdag, når der er pollen i luften?

Skift sengetøjet hyppigt og luft godt ud – måske snuden sover i sengen, så skal der bare tages lidt ekstra fat 🙂

Brug en spray til at styrke huden udefra. Mange shampoo, balsammer og plejesprays er målrettet PELSEN. Har man er dyr med allergi, skal man tænke i HUD.

Sprayen skal styrke huden og ikke nødvendigvis pelsen. Tal med din dyrlæge om hvilken spray, der kan være rigtig til dit dyr.

Husk at gøre hjemmet godt rent. Hundekurve, tæpper m.v. samler rigtig meget støv, og de skal hyppigt vaskes. Vask foregår optimalt en gang om ugen ved 60 grader.

Tænk også over om hunden ofte sidder i bilen? Biler samler rigtig meget støv og skal også gøres rene – alternativt placeret tæppe, der er let at vaske, der hvor hunden sidder (naturligvis i sikkerhedssele)!

En damprenser er et fantastisk redskab, hvis der er dyr i huset til daglig rengøring af hjemmet og bilen!

Er du meget engageret? Du kan også anskaffe dig en luftrenser til hjemmet, der renser luften for f.eks. pollen.

Har man et kæledyr med symptomer på allergi, kan man forsøge at skifte foder. Der findes mange forskellige allergidiæter med hver deres fokus. Tal med dyrlægen om det rigtige for dit kæledyr.

Et dyr skal have spist foderet i mindst 2 måneder, før man kan vurdere, om dyret får mindre tegn på allergi på den nye mad.

Tænk i helheder!

Sundhed og psyke hører sammen.

Hvordan foregår jeres hverdag?

Hvis dyret levet et ”stresset” liv, kan du med fordel tage fat om den daglige trivsel.

Stress skal ikke være en faktor, der påvirker dyrets helbred.  Ordet stress kan dække over mange ting.

Er du i tvivl om dit dyrs daglige trivsel, så tag kontakt til en af landets mange dygtige hundetrænere. De vil kunne hjælpe dig med at se på dit kæledyr med fornyede øjne og eventuelt højne dyrets trivsel i hverdagen.

Vores kæledyr fortæller os en helt masse ting. Det er derfor vores ansvar at lære dyrenes sprog. På den måde kan vi læse dyrene og derigennem sikre dem det bedste liv.

Allergi er en kompleks størrelse. Hvis vi tænker hele vejen rundt, er der dog rigtig meget, vi kan gøre for at hjælpe vores dyr til et bedre liv. I samarbejde med dyrlæger og hundetrænere – men i høj grad også bare ved at bruge vores sunde fornuft!

Husk du kan tilmelde til min hjemmeside og få besked hver gang, der er nye indlæg!