Hjælp Thomas Rathsack og jeg med at støtte et dyreinternat i Egypten!
Internatet ”Inges Shelter” ligger i Mubarak i Egypten. Internatet huser omkring 30 hunde fra Egypten, der alle venter at blive adopteret af lokale eller udenlandske familier.
Inge, der er ophavskvinde til steder, kommer fra Holland men har slået sig ned i Egypten. Her har hun dedikeret sit liv til at hjælpe dyrene.
Hundene på stedet er syge til start. De fleste er fundet syge på gaderne og bragt til internatet.
Det er meget almindelige at forgifte dyr i Egypten. Stedet hjælper dyrene på fode igen, hvorefter de sættes retur.
Mange af hundene kan dog ikke komme retur på gaden, så de bliver på stedet. Her gør man, hvad man kan for at finde nye hjem.
Det er ikke nemt at få en hund ud af landet, Fødevarestyrelsen har strenge krav omkring hundene, der sendes videre.
Desuden er det “ikke bare” at adoptere en hund fra udlandet. Den lange transport kan være meget skadelig for dyret, og mange af hundene bærer traumer på sjælen med sig. Jo mere hjælp, vi kan give lokalt på internatet, jo bedre for dyrene.
Internatet mangler alt. Medicin, foder, forbindingsmaterialer, dækkener, hygiejneartikler og meget mere. Stedet er afhængig af frivillige kræfters hjælp.
I dag drager en dansk veninde Birgitte Brogaard afsted for at hjælpe internatet i en uges tid.
Hun hjembringer en af stedets mange hunde den trebenede Lucy for at give hende et godt hjem i Danmark.
Vi vil gerne hjælpe hende med at hjælpe hundene på stedet. Det faktum, vi har en person på stedet, gør en stor forskel. Sådan sikrer vi os pengene bruges rigtigt, og der kan sættes system i hjælpen.
Vi har til start pakket en kuffert fuld af medicin, medicinske shampooer, forbindingsmaterialer mv., som Birgitte bringer med til internatet.
Vi vil gerne give hende muligheden for at tage på indkøb i Egypten og lokalt indkøbe foder og andet, der vil gøre en kæmpe forskel på internatet.
Vil du støtte os og Birgitte, så send en indbetaling til:
Mobilepay 71764
Alle beløb gør en forskel!
Tak for hjælpen.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/11/46485882_1002139499988905_5846270240199016448_n.jpg13652048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-11-18 06:53:382018-11-21 11:05:34Hjælp os at hjælpe et internat i Egypten!
Kræft rammer også vores kæledyr. Heldigvis kan vi ofte finde kræften tidligt i forløbet. Du kan som ejer af et kæledyr selv gøre en indsats og finde nogle former for kræft i tide.
Du skal hyppigt gennemgå din hund. Uanset om du har en hvalp eller en voksen hund, skal du lære, hvordan hunden ser ud og føles, når den er sund og rask.
På den måde kan du kan skelne normalt fra unormalt. Det kræver træning og nærvær, men kan blive et hyggeligt ritual med dig og din hund.
Testikelkræft ses hyppigt hos ældre hanhunde.
Du skal ikke have berøringsangst overfor kuglerne, trods det for nogle, kan virke grænseoverskridende at nærstudere organet.
Ved du egentlig hvordan en testikel er opbygget? Kælenavnet ”kuglerne” er egentlig misvisende, da en testikel består af 2 dele: testikel og bitestikel.
I testiklerne dannes det mandlige kønshormon testosteron. Bitestiklen ligger for enden af testiklen, og her opbevares sædcellerne.
Hvordan skal testikel føles?
Hvis du mærker efter, vil du føle, at testiklen er todelt, og der yderst er en lille ”tut”. Det er bitestiklen, du mærker. Du skal gerne kunne fornemme overgangen fra testikel til bitestikel. Testiklen skal samlet set ikke føles ”kuglerund”.
De 2 testikler skal gerne være ens i størrelse. Føles den ene testikel større end den anden, skal du straks gå til dyrlægen. Det er nemlig tegn på kræft i testiklerne.
Hos dyr er behandlingen af testikelkræft fjernelse af begge testikler. Man laver gerne en undersøgelse af, om kræften har spredt sig før operationen. Er dette ikke tilfældet, har hunden gode chancer for at blive helt rask igen.
Jo tidligere sygdommen opdages, jo bedre er prognosen for helbredelse.
Hos hunde med testikelkræft ses ofte en overproduktion af kvindeligt kønshormon. Det kan medføre hårtab, vækst af vævet i brystkirtlerne, den raske testikel bliver mindre og andre hanhunde kan udvise interesse på grund af den feminine duft. Dog opdages sygdommen almindeligvis ved, testiklerne forandrer sig.
Just do it!
Så tag nu fat i de testikler! Det kræver måske lidt ”balls”, men det kan gøre en forskel for liv og død!
Måske nogle vil finde anledning til at overføre lidt viden fra dyrene til menneskelige verden?
Så hvis det kan være svært at bringe kuglerne på bordet, så kan dyrene tjene som inspirationskilde?
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/11/Skærmbillede-2018-11-04-kl.-10.44.54.png464702Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-11-04 09:33:432018-11-04 09:45:55Kuglerne på bordet!
Hvordan sikrer vi både hunde og mennesker får en god oplevelse, når man er på tur sammen?
Vi skal lære at respektere hinandens rum. Alle hunde og mennesker skal have en god oplevelse, men hvordan kommer vi dertil.
Jeg har i mange år holdt gåtur i Dyrehaven hveranden søndag. Turen kaldet populært “snudesafari”.
Når mange hunde går samlet, så bliver det naturligt med en snak om, hvordan man bør omgås hinanden – både i skoven og på gaden!
Hvem kan deltage på en snudesafari?
Vi går cirka 45 minutter. Hunden skal være gammel nok til at kunne gå turen.
Som pejlemærke skal hunden være minimum 7 måneder gammel, før den kan gå ruten på en måde, så det er forsvarligt for hundens fysiske udvikling.
Vil du gerne have din hvalp med for socialisering, så mød os ved slutningen retur på p-pladsen.
Din hund skal være vaccineret efter dyrlægens anbefaling.
Den rigtig påklædning
Hunden skal være i ført en sele og en løs snor. INGEN flexliner.
Hunden skal ikke holdes i et halsbånd. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, hundes stresses endnu mere, hvilker forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
Derfor skal hunden ikke have flexline på!
Hunden skal have en løs snor på, således den har valgmuligheder og frit kan vælge hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Ved ankomst
Vi mødes ved p-pladsen og på græsplænen. Her skal mange hunde mødes på en gang.
Spred jer ud på området. Lad ikke alle hunden stå på det samme sted.
Hvis du har en hund, der kan være lidt bekymret ved andre hunde, så kom i god tid og HOLD afstand. Stil jer ind på græsplænen i god afstand til gruppen af hunde.
Lad hundene hilse på hinanden og hold derefter en smule afstand til hinanden. Hvis for mange hunde hilser på hinanden i snor, kan det være svært at nå at aflæse hundens signaler og reagere i tide, hvis konflikter opstår.
Ved afgang
Vi går til tiden 🙂
Undervejs
Har du en hund, der er udfordret med andre hunde, så hold afstand. Hold jer enten bagerst i feltet. Det optimale er, hvis I kan gå parallelt med gruppen.
Gå langsomt og hold snoren slap. Sæt tempoet ned, så hundene får tid til at snuse til omgivelserne og hinanden. Hundene følger menneskerne, og vi mennesker går alt for stærkt.
Lad hundene bruge naturen som legeplads. Lad dem hoppe op på træstuber og klatre over grene. Det er god fitness for kroppen.
Ikke alle hunde kan sammen. Hvis en hund åbenlyst holdes på afstand af flokken, så respekter dette – og lad IKKE din hund gå hen til den, medmindre ejer siger ok.
Lad IKKE din hund springe hen mod en, der er på afstand.
Efter en længere uddannelse ved Turid Rugaas i ”Dog behaviour and problem solving” kom eksamensbeviset i dag endelig i hus!
Turid Rugaas er en norsk dame, der gennem hele sit liv har arbejdet med hunde og været drivkraften bag undervisning og uddannelse over hele verden!
Et eksamensbevis mere betyder ikke, man kan en helt masse! Enhver kan jo i dag kalde sig for ”ekspert”.
Dygtiggørelsen kommer for mit vedkommende som dyrlæge gennem stadigt dagligt praktisk arbejde med dyr på og udenfor klinikken, samt forsat akademisk udvikling hele livet.
Jeg håber fortsat at kunne være med til gøre livet bedre for kæledyrene hjemme hos de mange kærlige familier, der vil deres dyr det bedste.
Ofte er det meget små ting, der gør en kæmpe forskel for dyrene.
En snude betyder ikke, man har en stemme, der høres.
Hvis vi mennesker bliver bedre til at forstå dyrene sprog, så er vi godt på vej til en bedre kommunikation, der vil optimere hverdagen for vores hunde!
Som dyrlæge har jeg ofte et stærkt mandat, når jeg møder folk i klinikken. Nogle gange er den viden, jeg kan bidrage med, måske den eneste viden omkring dyrenes trivsel, folk tager med sig videre.
Jeg står klart mere sikkert på poterne i forhold til kursen omkring min vejledning af livet med dyr efter dette forløb.
Trods det ikke altid er populært, så kommer jeg ikke til at flette næbbet, når det gælder at tale dyrenes sag. Uanset hvem jeg træder over poterne, så må debatten aldrig forstumme.
Så hold snuden i sporet her og på sitet liserovsing.dk, så skal der nok kommet noget at bjæffe med om!
Alle er velkomne, da jeg ikke er tilhænger af at give nogen mundkurv på eller at diskriminere på grund af snude, så længe det forgår med anstændighed og en god tone!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/10/Skærmbillede-2018-10-29-kl.-08.11.12.png198448Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-28 17:33:562018-10-29 07:12:22Uddannet ved Turid Rugaas
Hunden kommunikerer via dens kropssprog. De vigtigste dele af sproget er ”de dæmpende signaler”. De fortæller os, hvis hunden på en eller anden måde føler sig presset, stresset eller mærker ubehag. Signalerne er bl.a.:
Hundens mentale stimulering skal tilpasses hundens race og alder. Det kan være svært at skære alle over en kam. Der er dog visse aktiviteter, der stresser en hund mere end de gavner.
Når man kaster noget, som en hund skal løbe efter, øger det pulsen og er med til at stresse hunden. Lad derfor være med:
Legetøj med ’pive’ lyde – tag pibefunktionen ud af legetøjet
Snuseturen
Brug altid sele og en slap line til hunden. Halsbånd påfører hunden et unødvendigt ubehag og kan på sigt føre til bl.a. skader i nakke og hals region.
Hvis hunden trækker, vil det konstante tryk fra halsbåndet gøre, at hunden stresses endnu mere, hvilket forværrer situationen. Har man brug for at holde fast i sin hund, giver en sele et mere sikkert greb fremfor et halsbånd.
En god sele sidder således hunden har fri bevægelighed i skulderled og forben. Den må ikke genere hunden, og trykket skal ligge rigtigt på brystet.
Denne sele sidder korrekt!
Hunden skal have en slap line, således den har valmuligheder og frit kan vælge, hvor den vil snuse henne. Flexliner er ikke tilladte. I en flexline føler hunden et konstant tryk fra en stram line, hunden føler dermed ingen frihed under turen. Flexliner føles som ståltråd og er ofte årsag til skader på både dyr og mennesker.
Den daglige motion skal være på hundens præmisser. Vi mennesker styrter afsted, og hunden følger os. Sæt tempoet ned, gå langsomt. Lad hunden få valgmuligheder og bestemme, hvor den vil snuse og hvor længe, den vil snuse.
Nogle hunde er særligt sensitive. Selv små inputs kan føles meget voldsomme. Det er derfor ikke alle hunde, der trives med for meget aktivitet og larm omkring sig.
Hvis din hund kan være bekymret/utryg ved andre hunde så gå steder, hvor den ikke møder så mange løse hunde.
Alle hunde skal ikke bare hilse på hinanden! Hvis der kommer en konflikt: STAY CALM AND KEEP WALKING!
Afslappende aktiviteter er vigtige for hundens trivsel.
Det virker afstressende på en hund at ”gå med snuden i sporet” – den bruger sin næse og lad den få friheden til at bruge den så meget som muligt.
Lav godbids søgning i løbet af gåturen: kast en håndfuld godbidder ud på et stort areal, hvorefter hunden roligt kan søge efter godbidderne.
Det sænker pulsen og føles godt. Godbidssøgning kan også laves derhjemme og er en god måde at afslutte en gåtur på, så vi slutter med en rolig aktivitet.
Rolig gnavning i et tyggeben eller en “kong” er også en afslappende aktivitet til glæde for alle!
Lad hunden få mulighed for at trække sig tilbage i hjemmet. Når hunden lægger sig, skal den have fred og må ikke forstyrres. Familien og gæster skal respektere, hunden ikke hele tiden skal kæles og snakkes med, fordi VI gerne vil klappe en hund. Vi skal også lære vores børn, at de skal respektere, når hunden trækker sig og ikke ønsker social kontakt.
Små redskaber til kommunikation
Vores kropssprog siger mere en 1000 ord. Gør hunden noget, du ikke ønsker, skal du ignorere handlingen og TIE stille.
Den adfærd vi gerne vi have belønner vi, og den adfærd vi ikke ønsker ignorerer vi!
Få en god kontakt med din hund med et simpelt redskab: giv en lille smaskelyd. Når hunden ser i din retning, belønnes med en godbid indenfor 3 sekunder. Lige i det øjeblik du giver hunden godbidden, er det den adfærd hunden viser der, den belønnes for!
Lær håndsignalet: vend håndfladen mod hunden. Det signalerer ”det er ok”. Signalet kan bruges i mange sammenhænge, når du vil fortælle din hund, den ikke skal være bekymret:
Ved passage med mennesker, hunde og ting, den virker bekymret ved.
Når det ringer på døren, og hunden løber frem.
Når hunden tigger eller forsøger at hoppe op.
Gå i mellem: Hvis der f.eks. er optræk til konflikt på gaden, så gå fysisk i mellem hunden og det, der er udfordringen. Led hunden med dig videre forbi forhindringerne.
Gå i bue: når hunde møder hinanden i naturen går de i bue, når de møder hinanden. Hvis din hund er udfordret med andre hunde, så gå i bue når I møder en hund. Gå evt. på den modsatte side af gaden.
Hvis kontakten med andre hunde skal trænes, skal I gå parallelgang. Det vil sige du og din hund går parallelt med en anden hund og menneske med god afstand. Afstanden kan gradvist mindskes.
Lærer du at implementere ovenstående øvelser/vaner i hverdagen, så er du godt rustet til at give din hund en hverdag med optimale rammer for dens trivsel.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7f36.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-26 05:08:202018-10-27 08:50:29Lynguide til forståelsen af din hund!
Ekstra Bladet har lavet en reflektion i kølvandet på en amerikansk dyrlæges opråb på facebook!
Jeg blev interviewet og gav mit besyv med om det sidste farvel!
Journalisten Ronja Ryde var meget grundig og venlig. Hun endte med at skrive et langt mere reflekteret indlæg, end det først var meningen! Tak for det!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/skagen3.jpg24483264Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-10-23 07:50:532018-10-23 07:54:27Ekstra Bladet: omkring det sidste farvel!
Vi har på Artemis har sat en rekord, der ikke lige frem er noget at prale af. Alligevel nævner jeg det, da det illustrerer noget vigtigt: den altoverskyggende kærlighed til dyrene, der går langt ud over menneskets egoistiske behov.
Jeg har aldrig før aflivet så mange dyr, som jeg har gjort de sidste 7 dage. Flere har ringet og sagt mit skriv om dødshjælp til dyr, rykkede noget. Jeg havde dog ikke forestillet mig omfanget, der har været voldsomt.
Samtlige afslutninger har været lige, som de skulle være. Helt berettiget og på det tidpunkt, der aldrig bliver godt, men som er rigtigt!
Det har været dyr, hvis historier repræsenterer et langt forløb og ikke mindst et liv med deres familier, hvor hvert enkelt hjerte fortjener sin helt egen fortælling.
Der har været store følelser bag, svære beslutninger og ikke mindst en efterfølgende sorg, der ikke bare forsvinder.
Når jeg har lyttet på hjertet og erklæret dyret for dødt, så er dyret i fysisk betydning ikke mere i live.
Det betyder dog ikke, at de i er væk i bevidstheden hos de kærlige ejere, da minderne ikke forsvinder, trods kroppen giver slip.
Ikke alle forstår, hvad det vil sige at miste et kæledyr.
Jeg har hørt meget gennem tiden: ”Det er da flot, han blev så gammel”, ”det er bare et dyr”, ”nu skal da være glad for, du ikke ud og gå med ham om morgenen mere” og meget andet.
Kommentarerne er ikke ondt ment, men nok bare et udtryk for, ikke alle kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at miste et dyr.
Der er næppe en opskrift på, hvordan man kommer videre. Man skal give sig selv plads og lov til at sørge, mindes, græde og glædes.
Hvordan det føles at være den, der slukker livet, er ubeskriveligt.
Hvor mange liv skal man redde, før det retfærdiggør, man tager et? Et mere tænkt filosofisk spørgsmål end et, der skal svares på – det dukker nogle gange op i tankerne.
I ugens løb har der også været mange raske glade dyr, der har hjulpet på ligevægten.
Det store spørgsmål om kosmisk retfærdighed eller ej, spekulerer jeg videre over!
Jeg er så stolt af de mange fantastiske ejere derude, der så virkeligheden i øjnene og traf den meget svære beslutning. I tjener til inspiration for alle, der elsker dyr. Tak for Jer.
På et tidspunkt letter de sorte skyer måske, men bevistheden om de mange liv bæres med mig videre og glemmes aldrig.
God weekend og husk at kigge op på stjernehimlen, der er blevet en hel del rigere!
Der har her til morgen kørt en debat om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være legalt i Danmark.
En repræsentant fra Etisk råd anbefaler, det fortsat ikke skal være lovligt.
Velvidende vores kæledyr ikke er mennesker, giver det alligevel stof til eftertanke at drage nogle paralleller til dyrenes verden.
Som dyrlæge og af en slagsen, der næsten dagligt sender kæledyr afsted til et bedre sted og som har MANGE liv på samvittigheden, giver det stof til eftertanke, når jeg overhører den humane debat.
Forestil Jer en verden hvor kæledyrene var underlagt de samme præmisser som mennesker? Hvor vi IKKE havde muligheden for at lade deres liv komme til en ende?
Jeg hører ekstremt sjældent, at hunden er sovet ind i kurven uden forudgående sygdom. Det sker næsten aldrig.
Langt de fleste kæledyr gives fred, når livet ikke længere er værdigt. Når hunden ikke kan gå, eller katten ikke længere kan spise. Skulle der tages en rimelig konsekvens af sygdommene, ville det betyde en mængde medicin så stor, dyret næppe ville sanse, hvad der foregik – eller måske en permanent indlæggelse på et dyrehospital der i sig selv kan stresse et dyr så meget, det nærmest tager livet af dem. Den ventede død ville ikke blive for dyrets skyld. Dette scenarie kaldes for passiv dødshjælp.
Hvad hvis vi af principielle årsager lod dyrene udleve deres sidste tid i et smertehelvede og til sidst ventede på, kroppen giver slip, så sjælen får fred? Jeg tror næppe, vi ønsker dette for vores kæledyr.
Scenarie i sig selv bør få alle kæledyrssejere til at huske på, at når livet en dag ikke mere er værdigt, så skal der i samråd med dyrlægen træffes en svær beslutning.
En beslutning, hvor vi ikke bare lader stå til, men ser virkeligheden i øjnene – Uanset hvor ondt det gør at tænke på, vi ikke mere har væres kæledyr i blandt os. Vi må ikke gemme os og lade følelserne vinde på bekostning af dyrenes ve og vel.
At lade vores dyr få fred i tide er en kærlighedserklæring til dyret. Det kommer sjældent et godt tidspunkt at sige farvel på, men der kommer et rigtigt.
Hvis det var lovgivning, der stod i vejen for, jeg ikke måtte lade dyrene få fred, så tror jeg, jeg ville blive meget kreativ i både min diagnostik og min medicinering. Heldigvis er det ikke tilfældet.
Så på dette område er dyrene bedre stillet end os mennesker.
Lad os derfor værdsætte muligheden for at sikre dyrene en værdig død, ligeså vel som vi er forpligtet til at give dem det allerbedste liv.
Vi skal ære debatten og dyrene og fortsætte snakken om, hvad der er et godt liv, således vi giver slip i tide – for dyrenes skyld.
Det kunne tjene den menneskelige debat at skelne til kæledyrenes verden.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/skagen8.jpg24483264Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-09-05 05:59:392018-09-05 06:23:23Dødshjælp er en kærlighedsgerning til vores kæledyr!
Har du en hund, der er bange for høje lyde og fyrværkeri?
Så er nytårsaften den værste aften på hele året.
Uanset hvor mange gode tiltag, man gør for at hjælpe sin hund igennem, så er det i mange tilfælde umuligt at beskytte hunden mod en voldsom angst. Det gør ondt i hjertet at se hunden lide.
Det bør være totalt forbudt at benytte fyrværkeri, da det er i modstrid med dyreværnsloven. Loven siger, dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse.
Der er dog hjælp at hente den 31.december
Tag din hund med på Hotel Clarion i Kastrup Lufthavn. På grund af larmen fra flyene er hotellet godt lydisoleret. Andre lufthavnshoteller kan naturligvis også benyttes.
Du kan tage din hund med på hotellet og få en aften, hvor larmen ikke er så overdøvende som hjemme hos dig selv.
Måske du selv vil få en hyggelig aften, hvis du oplever, din hund slapper af?
Hvis et hotelophold er med til at give hunden en bedre aften end almindeligvis til nytår, så er det bare med at få booket snuden og dig selv ind med det samme
Godt nytår…
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7f81.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-08-20 07:43:122018-08-20 08:20:50Hvordan kommer din hund gennem nytårsaften?
I dag kom en af vores gamle klienter forbi. Han havde observeret en vildkat i baggården og lagt mærke til dens kløer så underlige ud.
Han brugte derfor tid og energi på at vinde kattens tillid, så han kunne lokke den i en boks og bringe den til dyrlægen. En handling, der for nogle ville være ”for besværligt”. I dette tilfælde var kærligheden til dyr større end udfordringens omfang.
Vi fik den lille kat bedøvet. Alle kløerne på forbenene var vokset dybt ind i poterne. En tilstand, der er forbundet med stor smerte og risiko for alvorlige følgesygdomme, hvis ikke det behandles.
Vi klippede kløerne. De skulle nærmest trækkes ud, hvor de var vokset ind i huden. Som konsekvens af de fjernede kløer, var der nu store åbne blødende huller ind i poterne.
Samtidig blev vi mødt af en stank af råddenskab, der tydede på en dyb betændelse i kødet.
Den lille kat fik badet sårene. De dybeste huller blev lukket med en tråd. Vi gav hende antibiotika og smertestillende medicin.
Den søde mand, der bragte hende til Artemis, vil i den kommende tid sikre, hun får medicin hver dag. Vi håber alt det bedste for den lille kat.
Det gør ondt helt ind i hjertet med tanke på hvor mange katte, der lever i Danmark, der ikke er under opsyn.
Indgroede kløer er ikke usædvanligt, og smerten er stor for det ramte dyr.
Ser du en vildkat, der ikke ser rask ud, håber jeg, du vil gøre indsatsen og bringe den til dyrlæge.
Trods det i nogle tilfælde kan virke ”idyllisk” med en katte i baggården, så skal du altid lægge mærke til, om de har det godt.
Dyrene har kun os mennesker til at hjælpe sig, og de er afhængige af vores barmhjertighed og omsorg.
Fordi man har en snude, har man ikke altid en stemme. Tal derfor altid dyrenes sag.
Tak til ham, der bragte den lille kat til os. Lugten af råddenskab vil blive svær at fjerne fra tankerne, men det inspirerer til fortsat at opfordre folk til at tænke sig om og handle, hvis I ser dyr i nød.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/08/kat2.jpeg480640Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-08-10 12:47:482018-08-10 12:47:48Vildkatte føler også smerte
