Tag Archive for: Etik

Et lille pip om får, fjer og ansvar!

Weekenderne går sjældent stille for sig!

Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?

Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.

Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.

Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.

Fang det får!

Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.

Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.

Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.

Fra får til fjer!

”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”.  Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.

Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.

Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.

Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.

Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.

Pip blev derfor straks sat i behandling.

Tag ansvar!

Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.

Det er IKKE ok at slå tingene hen.

ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.

Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!

Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.

Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!

Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!

Undulat med infektion med skabmider

Ulveunger på Artemis!

Torsdag aften fik Dyreklinikken Artemis besøg af en lidt anden slags dyr end almindeligt: nemlig ulveunger! Ikke den slags der i disse dage er jaget vildt, men varianten i grønne uniformer, i alderen 8-10 år og på udflugt med spejderkorpset i Hellerup.

De skulle besøge dyreklinikken som et led i et tema om dyr.

Kl 18.30 var venteværelset invaderet. Banderne stod klar, men ikke på den måde der forårsager ”everybody down”.

Bande 1 og bande 2 blev fordelt i klinikken konsultationslokaler.

Det ene sted blev ulveungerne udfordret på deres viden om, hvad en hund kan tåle at spise.

Man må f.eks. ikke give hunden chokolade, løg, rå kartofler mv. Man skal derfor skynde sig at spise slikket selv, så snuden ikke få snuppet det først.

I det andet lokale stod jeg klar med labrador Molly. Udstyret med et stetoskop fik vi lokaliseret Mollys hjerte, og alle fik lov at lytte til slagene.

Det er ikke helt nemt at høre, så det krævede dyb koncentration og lidt tid for ulveungerne, før hjertets rytme fik fat i bevidstheden.

Fra klinikken gik turen til førstesalen hvor Mie Harting gennemgik pindsvinets udfordringer. Mange har pindsvin i haven, og der er meget, vi alle kan gøre for at hjælpe de små dyr på vej i livet.

Hanne Truelsen fra Snudekompagniet afsluttede med en gennemgang af hundens sprog. Vi mennesker kan lære hundens sprog, men ”hundsk” er ikke på skoleskemaet (endnu).

Jeg er mægtig glad for spejdernes initiativ til at tage ulveungerne med på besøg på Artemis.

Hvis man i en ung alder lærer om dyr og forstår at bag hver eneste lille snude banker et hjerte med følelser og intelligens, så omgås man dyr med en anden respekt og omsorg.

Forhåbentlig vil det sætte sit præg på ulveungernes forhold til dyr, og de bliver ambassadører for snuderne!

Husk at spejdere er fremtidens ledere!

Er ulveungerne med på snudeholdet, så ser fremtiden lys ud for vores dyr!


Et lille pip til eftertanke!

I weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!

Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.

Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.

Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.

En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.

Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.

Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.

Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂

Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.

Operationen!

Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.

De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.

Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.

Fugleperspektivet!

Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.

Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.

Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.

Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.

Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!

 

Tirsdag den 20. februar!

I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:

Meldingen om at Gok har det godt 

Vores høne har klaret rævens brutale angreb!

De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!

Gok trives!

Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!

Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?

Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!

 

Fra Rusland til Danmark på 3 ben!

Projekt “fra snude til snude” har resulteret i, den trebenede Rada er kommet til  Danmark!

Mandag d. 15. januar kl. 21! 

Hvordan mon det føles at sove på et blødt tæppe i et varmt rum for første gang efter i flere år at have sovet på et hårdt gulv i et skur? 

Hvad tænker man, når maden serveres pænt udskåret i en skål, når man er vant til at få gammelt udkogt kød fra en gryde? 

Hvilken følelse går gennem kroppen, når kærlige kærtegn i uendelige mængder erstatter flokkens kamp for opmærksomhed?

Hvorvidt trebenede Rada tænker så avanceret vides ikke.

Ankomst til Danmark!

Hun mærker forhåbentlig omsorgen og nærværet, hun er blevet mødt med, fra hun sent i går aftes kom til Danmark fra Ruslands kolde internat. 

Chelina kom trillende ind med Rada i en transportkasse. Chelinas søde familie, Thomas og jeg stod alle og trippede af forventning. 

Turen fra Rusland til Danmark er unægtelig stressende for en hund.

Det er derfor meget vigtigt, at den første tid i landet kommer til at foregå med så meget ro, som det er muligt. Indtrykkene i snudehøjde er overvældende nok allerede. 

I starten var hun trykket. 

I bilen på vej hjem fra lufthavnen sad Rada på bagsædet det vil sige, hun sad på skødet, hun ville nemlig helst sidde med snuden hvilende på en skulder.

Hun havde fra ankomst halset, og det fortsatte under køreturen. 

Ved ankomst til destinationen Artemis kom hun ud på p-pladsen, og så løftede hun hovedet, og så ville hun gerne gå en lille tur.

På 3 ben!

Rada er udfordret af, hun mangler et forben. Det gør, det ikke er helt nemt at snuse med snuden i sporet, som de fleste hunde gør. Benet blev skadet i en ulykke, hvorefter det blev amputeret under skulderen.

Vi ville derfor gerne skåne hende for trapper fra starten. 

Det var hele tiden planen, hun skulle til et grundigt dyrlægetjek, når hun kom til Danmark. Vi skal kende hendes sundhedstilstand og psyke, således vi kan give hende de rigtige rammer at leve livet i. 

Med Rada installeret på dyreklinikken, skulle hun ikke starte dagen i dag med at skulle flyttes mere rundt end nødvendigt. 

Efter en kort tur kom vi retur på klinikken, hvor der var redt seng til Rada.

Hun kom ind på de bløde tæpper, og da Thomas Rathsack satte sig med hende, faldt hun endelig til ro. På denne plads sov hun natten i gennem, dog uden Thomas, da jeg overtog vagten. 

Rada og jeg overnattede derfor i konsultationslokalet på dyreklinikken i nat. Snude ved snude. 

Hun sov med sikkerhed mere end jeg, der flere gange havde hånden på hende af frygt for, hun følte sig ensom eller blev trist!

Hvad nu?

Dagen i dag er gået med at køre en række prøver på hende. Hun får nogle korte lufteture og skal ellers slappe af.

Kroppens stressberedskab skal afmonteres. Det går godt indtil nu. 

Det rette hjem til Rada rummer uendelig hjertevarme. Det skal dog også tage hensyn til kroppens motoriske udfordringer.

 En hund kan leve et godt liv på tre ben, men det kræver at familien tager særlige hensyn. 

At adoptere hunde fra udlandet er ikke bare lige til.

Rada er en ud af rigtig mange hunde fra det russiske internat, der har fået chancen for et nyt liv. 

Det gør en forskel at hjælpe en hund også selvom man ikke kan redde alle!

Vores donation til internatet har dog skabt lokal opmærksomhed.

Chelina har været på tv i landet, hvilket har gjort flere har fået øjnene op for stedet og har adopteret hunde og katte derfra.

Respekt for livet!

Rada er udover at være en dejligste hund også et smukt symbol på, at det nytter at hjælpe. Respekten for liv, uanset hvilke omstændigheder og udfordringer, det er forbundet med, skal være der. Respekten indebærer også fravalg af liv, når de rette omstændigheder for dette er tilstede.

Udefra set vil nogle måske tænke 3 ben? Er det et liv, der er værd at leve?

 JA, det er det. Hvis man tager de rette hensyn og giver den rigtige hjælp, så er livet på 3 ben ikke så tosset. 

Tag en lidt firkantet sammenligning, der skal perspektivere situationen: rigtig mange hunde lider af svær slidgigt – nogle gange bare i et enkelt ben. Det kan blive så slemt, hunden ligger alt vægt over på det andet ben for at afhjælpe smerten. 

Lige som når man mangler et ben, så skal kroppen kompensere for den vægtbærende stang, der ikke opfylder sin rolle. Disse hunde lever også med den rigtige omsorg gode liv lige til den dag livet ikke længere bliver for hundens skyld.

Radas handikap er meget synligt. Rigtig mange hunde bærer på lidelser, vi mennesker bare ikke umiddelbart ser.

Uanset hvad der sker, så bliver det Radas bedste, der sætter kursen. 

Vi kender endnu ikke helt navigationskoordinaterne, men vi er ved at finde dem. 

I aften vogter Thomas over Rada. Eller måske det er omvendt? Hun kan i hvert fald ikke være et bedre sted. 

Når tirsdagen kommer, ser vi, hvad dagen bringer.

Indtil da skal Rada bare have det godt og vænne sig til en ny tilværelse. 

Alle omkring Rada påmindes igen om, at en hund “ikke bare er en hund”, men noget af det mest tillidsfulde og livsbekræftende, der findes. 

 

Drop fyrværkeriet for dyrenes skyld!

I Danmark må man benytte sig af fyrværkeri fra den 27. december.

I Danmark har man desuden en dyreværnslov, der siger, dyr IKKE må udsætte dyr for unødig smerte og lidelse. Bruger du fyrværkeri, bryder du dyreværnsloven.

Brugen af fyrværkeri bør derfor slet ikke være tilladt.

Angst og smerte kan IKKE retfærdiggøres med en tidsbegrænsning.

Drop derfor fyrværkeriet totalt – for dyrenes skyld!

Guide til valg af den kortsnudet hund (bulldog, mops mv.)

Har du besluttet dig for en ville have en bulldog, mops eller en anden kortsnudet hunderace? På fagsprog kaldes de for “brachycephale” hunderacer.

De kortsnudede hunde er blevet meget populære. Udover et dejligt sind har hundene en karakteristiske anatomi.

Hundene er avlet “kortkraniet”. Det betyder, der ikke er særlig god plads inde i hovedet på hundene til de bløde strukturer af luftvejene. Det medfører problemer med vejrtrækningen til stor gene for hunden.

Der er derfor nogle vigtige sundhedsmæssige aspekter at tage hensyn til, når du vælger din hund!

Tips og brugbar info!

Her kommer et par praktiske tips til, hvad du som kommende ejer af en kortsnudet hund skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge din hvalp!

  • Spørg ind til forældrenes helbred og eventuelle stamtavle. Hvordan har hundene fra de tidligere kulds helbred været? Findes der en facebookside for hvalpe fra stedet, hvor du kan søge yderligere informationer om sundhedstilstand og temperament hos hundene?

En del opdræt af kortsnudede hunde har endnu ikke 10 års erfaring bag sig. Men hvis der er lavet blot 1-2 kuld tidligere, kan disse stadig give vigtig information.

  • Er hvalpen frisk? Vil den gerne lege og kommer dig i møde? Vælg IKKE hvalpen der virker mest “rolig”, og sover/sløver gennem hele besøget.
  • Lægger hvalpen sin vægt lige på alle fire ben? Bevæger den sig ubesværet – taget i betragtning, at den er en “kluntet” hvalp? Er der “løse knæskaller” (patella luxation) eller andre kendte benproblemer i hundefamilien? Læg mærke til, hvorvidt der er bemærkninger om løse knæskaller, efter hvalpen er blevet tjekket af opdrætters dyrlæge.
  • Hvordan er hundens vejrtrækning? Er der meget “lyd” på som f.eks. en konstant “snorkelyd”, når hunden trækker vejret eller sover?
  • Vurder hundens næsebor; De skal gerne være åbne og ikke bare ses som en lille streg.
  • Hudfolder i hovedet: En del bulldogs har en meget udtalt næsefold. Dette kan give problemer med hudbetændelse under folden. Læg mærke til om folden sidder meget tæt på hundens øjne. Hudfolden kan ramme øjet, hvilket kan føre til kroniske øjenproblemer.
  • Hundens øjne: Er der “cherry-eye” hos nogle af hvalpene? Løber hvalpens øjne meget i vand, kan det være tegn på sygdom. Bulldogs kan have en tendens til at have øjenlåg, der ruller ind og rammer øjenæblet. Hvis der er øjenvipper på kanten af øjenlåget, kan disse bevæge sig ind og ramme øjet og med tiden, vil dette blive operationskrævende.
  • Halen: Er der en hale eller bare en lille halestump? Mange bulldogs har problemer med halen, fordi halestumpen drejer ind mod lænden. Det kan gøre ondt. Desuden kan det give kroniske problemer med hudbetændelse under halen, da området ikke får luft.
  • Skeden: Læg mærke til skedeområdet hos tæverne. Nogle gange kan der være problemer med overdrevne hudfolder i området omkring skeden, der kan give problemer med infektion
  • Pels: Ser pelsen pæn ud? Klør hunden sig? Pelsen skal være blank og skinnende og ikke “mølædt” at se på.

Alle disse aspekter skal tages med i den samlede vurdering. Det vil naturligvis ikke være alt, man kan se så tydeligt på en lille hvalp.

Men hvorfor al den gennemgang?

Alle hundehvalpe er søde. Når hvalpen lægger sin lille snude i din hånd, kan det være svært at bevare objektiviteten. Det er derfor fornuftigt at have en tjekliste med, så man husker på, hvad man skal lægge mærke til.

VÆR MEGET KRITISK.

Nogle synes måske at snorkelyde og et foldet udseende er “sødt”?

Jeg synes, at alle anatomiske karaktertræk som f.eks. dårlig  vejrtrækning, overdrevne hudfolder, indgroede haler og lignende, der kan medføre smerte for hunden, er et stort minus.

Jeg håber at opdrættere af kortsnudede hunde i fremtiden vil være fokuseret på at avle ekstreme fysiske karaktertræk væk. Jeg oplever heldigvis, at mange opdrætter er opmærksomme på det og arbejder på at avle sunde hunde, men der er lang vej igen.

Denne ønskelige tendens vil blive forstærket, hvis folk er opmærksomme på at vælge de sundeste hunde og efterspørger dem!.

Til eller fra?

Fordi en hvalp har en mindre udfordring, er det ikke ensbetydende med, den skal fravælges men man skal være vaks ved havelågen!

Det er bare vigtigt at være realistisk og lave en forventningsafstemning med sig selv og familien, så drømmehunden ikke overskygges af uventet sygdom.

Ligeledes er det vigtigt at gøre sig klart, at hunden måske får brug for dyrlægehjælp, og dette skal regnes ind i budgettet. Hvalpen skal naturligvis sundhedstjekkes af opdrætterens dyrlæge, før den sendes ud i et nyt hjem. Nogle ting kan dog være meget svære for en dyrlæge at se på en lille hvalp. Det kan derfor være en god ide, at lave en aftale med opdrætteren om, at hunden tjekkes af de kommende ejers egen dyrlæge.

Jo mere viden de kommende hundeejere har omkring sundhed og sygdom, jo bedre valg vil blive truffet til fordel for hundens helbred!

Derfor er det vigtigt, dyrlæger fortæller om vores erfaringer med hundene. På den måde kan vi sammen sikre det bedste liv for vores kæledyr.

Tak til jer, der kæmper for de små liv!

Vi skal passe godt på vores små pindsvin!

Pindsvinet er en truet dyreart i Danmark.

Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.

Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.

De søde fotos er kun en lille del af det store billede.

Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.

Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.

Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!

Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.

Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.

Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.

Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!

 

Stop udstillingen af syge dyr på nettet!

I disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.

Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.

Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.

STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.

Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.

Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.

En bulldog er avlet ”kortkraniet”.

Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.

Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.

Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.

Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.

Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.

Jeg synes ikke, det er sjovt.

Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!

Read this article in English! 

 

Et lille dyr er også et liv!

Et pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.

Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.

Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.

Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!

De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.

Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!

Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.

Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.

Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.

Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.

Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.

Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.

Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.

”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.

Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.

Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.

De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!

Pas på vores pindsvin!

Hvorfor pindsvin?

Pindsvinet er et pattedyr.

De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.

Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.

Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.

 

Fakta om pindsvin

Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.

Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.

Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.

Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.

Pindsvin lever alene.

Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.

Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.

Pindsvin er aktive om natten.

De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.

Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!

Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.

 

Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?

Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.

Du kan nemlig nemt  selv bygge en “hule”.

 

IMG_2078Tag børnene med i haven og gå i gang:

Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.

Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.

 

 

Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.

De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.

Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!

Fra PindsvinevennerneScreen Shot 2016-05-18 at 08.07.47 i Danmark gives følgende vejledning:

“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen. 

 

Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”. 

Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.

Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.

Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.

Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.

Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.

Hvordan hjælper du pindsvin?

Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:

  • Pindsvin skal have adgang til vand. Vandet skal gives i en flad skål. Giv dem IKKE mælk.
  • Læg lidt kattefoder ud på græsplænen hver aften. Pindsvinene skal IKKE have andet at spise.
  • Der må ikke være ting, som pindsvinet kan sidde fast i så for eksempel trampoliner eller  trådhegn.
  • Pas på der ikke en en pool eller huller, som pindsvinet kan falde i.
  • Pas på haveredskaber, så pindsvinet ikke skærer sig på noget.
  • Vær opmærksom på brugen af gødning, sneglegift og ukrudtsmidler.

Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”

Er en dyreværnsforening, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.

Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.

Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.

Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.

Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.

 

Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?

  • Bliv medlem af “Pindsvinevennerne i Danmark”. Det koster 100 kroner. Indbetal beløbet til Skjern Bank reg. nr. 7780 kontonr. 2121176 eller via mobile pay / swipp 30 14 16 62. Skriv navn, adresse og gerne email som reference på indbetalingen.
  • Alle beløb modtages gerne som donation.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?

Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:

Kl. 7-15: 30 14 16 64

Kl. 15-20: 30 14 16 65

Kl. 20-07: 30 14 16 64

I Gentofte har  pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.

Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.