Lad dyrene sige farvel!

Har du mere end én hund, og er enden ved at være nået for en i flokken? Når en hund dør, efterlades kammeraterne tilbage. For en lille hundeflok er det en stor ting, der pludselig mangler én.

Hvordan reagerer en hund på at blive konfronteret med en død ven? Registrerer dyrene overhovedet at noget er anderledes? Har det en betydning for hunden, den får lov at tage afsked?

Hunden har (som andre dyr) et meget nuanceret følelsesregister.

De opfatter langt flere ting, end vi mennesker giver dem ”credit” for. Deres lugtesans er ekstremt veludviklet og er en stor del af hundens registrering af, hvad der foregår.

Efter at have foretaget utallige aflivninger og have overværet den efterfølgende afsked hundene i mellem, er jeg ikke i tvivl: Hunde SKAL have lov at sige farvel. For dyrenes skyld.

Når en hund dør, ændres dens lugt.

Lukker man en hund ind til en afdød hund, vil den med det samme kunne registrere den afdødes ændrede lugt. Det er ikke afgørende, den fysisk er henne og snuse til den døde hund. Det er nok, den ser den døde hund og opsnuser lugten. Den vil vide vennen ikke mere er en del af flokken.

Lader man ikke sin hund tage afsked, vil den ikke kunne forstå, hvor den afdøde er henne, og det kan gøre det svære for hunden at rumme forandringen.

Hunde er flokdyr, og de passer på hinanden. Du kan derfor hjælpe din hund gennem tabet ved at lade den forstå, flokken er blevet mindre.

Efterfølgende vil hunden almindeligvis ikke være sig selv i en periode. Den skal finde sig selv som en del af en reduceret flok, hvilket oftest betyder rutiner ændres i familien.

Hundens empati med os mennesker, vil også sætte sit præg. Hunden mærker, vi mennesker er kede af det, og det kan også give en ændring i adfærden for en periode.

Vi mennesker skal altid sætte dyrenes ve og vel først. Det gælder både i afskeden og for eftertiden. Lad dyrene sige deres eget farvel.

På billedet ses Charlie. Han blev aflivet i går på grund af sukkersyge og leversvigt. Charlies fantastisk familie havde på bedste vis arrangeret at flokkens 2 andre medlemmer fik lov at sige farvel efterfølgende.

Stille og roligt i hjemmet. Det var meget rørende at opleve og bekræftede igen at dyrene skal have lov at tage afsked med hinanden.

Hvis vi mennesker forstår, hvordan dyr tænker og føler, så må det give stof til eftertanke om, hvordan vi behandler dem. Det gælder for alle arter.

Derfor skal du IKKE giv din hund and Mortens Aften!

I aften er det “Mortens Aften”. Traditionen tro, står menuen på andesteg i i store mængder.

Det kan være fristende at give hunden et godt stykke and eller måske nogle fedtede rester?

Lad være. Hunden kan IKKE tåle det. Andeskind har et højt fedtindhold, og det er almindeligvis ikke  hverdagskost for hunden.

Hvorfor er det farligt?

Hundens bugspytkirtel kommer derfor på overarbejde, når kødet skal fordøjes.

Dette kan medføre en betændelsestilstand, der i værste fald kan medføre, hunden skal indlægges.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne på en infektion i bugspytkirtlen er opkast og tynd mave.

Hunden får ondt i maven og vil ofte sætte sig i ”bedestilling” med rumpen i vejret og strække sig. Tilstanden er meget smertefuld.

Symptomerne kan optræde i mange forklædninger, og det kan variere, hvornår de starter.

Ofte bliver hunden dog syg samme aften, som den fede mad er spist.

Alternativer?

I stedet for at udfordre skæbnen ved at fodre med and, så giv hunden en dejlig gåtur i stedet for.

Alternativt planlæg en godbid som et ben, du ved, hunden tåler.

Det er ikke hundens behov at spise and. Det er vores menneskers behov for at dele hyggen med vores elskede hund!

 

Hellere en uge for tidlig end en dag for sent

Den sidste uge har trukket sine dystre spor. En skærende kontrast til de mange søde hvalpefotos, der ofte fylder overskrifterne. Vi har brug for ”babybillederne” til at minde os om, livet går videre. Vi skal huske på at med sygdom følger også sundhed og nye begyndelser.

Alle ejere af et kæledyr frygter dagen, hvor det er slut.

Det er desværre de færreste dyr, der sover stille ind i kurven uden forudgående sygdom.

Det er sjældent at et kæledyr ”ud af det blå” falder om og dør af hjertestop.

Det vil sige, det i langt i de fleste tilfælde, bliver en aktiv beslutning, vi mennesker træffer på dyrenes vegne om at døden skal ske.

Vi frygter i den grad at overskride grænsen og trække den tunge beslutning om aflivning for længe og dermed udsætte vores dyr for unødig smerte og lidelse.

Vi har lavet mange ”blodløfter” med hinanden om, at når dagen kommer, og vi som dyrlæger vurderer, det skal være slut, så skal vi sige til – da mange ejere godt er klar over, at når følelserne sætter ind, så sætter fornuften ud.

Der går ikke en uge, oftest faktisk ikke en dag uden vi siger farvel til nogle af vores kære patienter. Ofte også uden for overenskomstmæssig åbningstid, da når et farvel skal være, skal det ikke vente.

Mange har været igennem et forløb, hvor sygdom har tæret på kroppen, og der til sidst ikke er andet at gøre end det eneste rigtige. Vi afliver jo ikke raske dyr, omvendt så skal det gøre ondt, før vi når dertil, livet ikke mere skal være.

Det der gør det så svært, det er der ikke er en facitliste. Det er jo ikke en eksakt videnskab at vurdere, hvad er et ”godt nok” liv for et kæledyr?

Dyr kan gå på brækkede ben, logre med halen selvom de er triste og æde til det sidste. Derfor kan vi ikke bare vurdere ud fra de åbenlyse objektive parametre. Vi skal naturligvis have dem med i betragtning men stadig huske at se det store billede.

Vi er så privilegerede, vi kan gøre det bedste for dyrene. Vi kan træffe en beslutning om at sige stop i tide og ikke bare vente til dyret ligger apatisk hen, og lyset er slukket i øjnene.

Man må gerne bare have en snert af tvivl, om det er det rette, når vi siger farvel – da har man ikke det, har man måske ventet for længe?

De sidste uger har vi sagt farvel til alt for mange af vores patienter på Artemis. For mange forstået på den måde, det også gør ondt på os at sige farvel. Det har dog alle sammen været afskeder, der i den grad har haft sin berettelse.

Hver gang vi sammen beslutter at sige farvel, skal vi huske, vi gør det af kærlighed til dyrene. Det er det, der er drivkraften og motivationen. Det er den fane, vi altid skal løfte sammen.

Men det i tankerne skal vi huske at hellere afslutte en uge for tidlig en dag for sent.

 

Read the English version here!

 

Update fra Norge!

Er du også bange efter de mange dødsfald i Norge??
 
Læs med her..
 
Mange danske hundeejere er bekymrede efter flere hunde er døde i Norge.
 
Myndighederne i Norge er i fuld gang med at kortlægge sagen. Man vil gerne finde ud af, hvad dødsårsagen er, og om der er en fællesnævner hundene imellem.
 
Man har indtil nu kunnet udelukke algeforgiftning, flåtbårne sygdomme, milbrand og harepest. Infektion med salmonella og campylobactor er heller ikke identificeret.
 
Man har fundet bakterierne Providencia og Clostridium hos flere af hundene, men de er IKKE blevet identificeret som dødsårsag endnu.
Hvis din hund bliver syg med opkast og blodig diarre, skal du altid søge dyrlæge – uanset om der var hunde i Norge, der var blevet syge eller ej?.
At tolke ud fra meldingerne, er der IKKE grund til panik og bekymring herhjemme.
 
Brug din sunde fornuft og udvis rettidig omhu – kontakt din dyrlæge, hvis din hund er syg!
 
Stay tuned – kommer der flere meldinger, så bliver de videre givet… ✍️

Hundelovens dystre skygge!

Onsdag eftermiddag måtte endnu en hund lade livet på grund af en ejers fejlvurdering af en situation.

Pablo på 2 år er en internats hund, som ejer overtog for godt 1 år siden.

Pablo har altid været en følsom sjæl. Alle hensyn har derfor været taget for at få Pablo integreret i familien, der også tæller en anden voksen hund.

Pablo har dagligt efter alle kunstens regler trænet omgang med andre dyr og mennesker med sin ejer, og der har hver dag været små fremskridt. Pablo tillid til sin omverden er langsomt blevet større og større.

I går skulle Pablo ud på snusetur. Han gik i et velkendt område, hvor der almindeligvis aldrig kommer andre mennesker. Pablo ejers havde valgt ikke at tage ham i snor. Pablo møder nogle mennesker, bliver forskrækket og bider dem.

Politiet kommer og arresterer Pablos ejer. Begge kommer med på stationen.

Pablos ejer er i den grad bekendt om hundelovens konsekvenser. Han ved at næste skridt ville blive, Pablo anbringes på et internat, mens sagen behandles.

Pablos psyke er af en sådan karakter, der ville ødelægge ham igen at blive taget fra sine vante rammer og ejer. Resultatet ville alligevel blive, han skulle dø som konsekvens af loven, og hvad der er sket.

Pablos ejer vælger derfor selv, at Pablo skulle aflives med det samme. Han skulle ikke afvente en eventuel sagsgang, der ville få fatale konsekvenser for hunden.

De valgte derfor, der skulle køre til Artemis, hvor Pablo har sin vante gang. Han skulle i afslutte livet i trygge rammer, særligt den meget stressende situation taget i betragtning.

Pablo kom ind i konsultationen, spiste en bakke leverpostej og sov ind med en meget ulykkelig ejer ved sin side. To politifolk stod på den anden side af døren. Ingen følte sig godt tilpas ved situationen.

Pablos ejer tog med betjentene retur, og Pablo blev gjort klar til kremering. Senere på eftermiddagen tikkede der en besked ind. Pablos ejer var hjemme igen og ville meget gerne at familiens anden hund kunne sige farvel til Pablo.

Pablo måtte derfor op fra fryseren igen, således at hans gode kammerat kunne snuse farvel. Et meget rørende øjeblik, man ikke glemmer så nemt.

Ansvaret!

Fakta er, Pablo er død. Han er død, fordi ejeren IKKE tog de rette hensyn. Pablos ejer skulle have passet bedre på sin hund. Han skulle ikke være sat i en situation, hvor den fik mulighed for at bide. Pablo skulle have haft snor på, og det er ejerens ansvar. Dette er Pablos ejer i den grad bevist om.

Loven ændrer ikke på, det er menneskerne, der er problemet  – ikke hundene. Hundene er tabere i det her spil.

Om jeg har det dårligt over at Pablo skulle dø? Ja, men jeg har det dog endnu dårligt over, vi har nogle love, der gør dyrene til synderne på grund af menneskers fejl.

Lad os nu få kastet boldene til loven i op i luften igen. Der er andre løsninger på udfordringerne end bare at taget livet fra dyrene.

 

 

 

Læs mere med relation til hundeloven her – historien om Tox!

Læs mere med relation til hundeloven her – historien om Titan!

Trussetyv fanget i gerningsøjeblikket!

Trussetyven Max kom galt afsted?!
 
Den kække boxer Maximus havde stukket snuden for langt frem!
 
Han havde med stor fornøjelse indtaget noget damebeklædning men var blevet fanget i gerningsøjeblikket. Der var derfor ingen vej uden om. Max måtte tage turen til dyrlægen.
 
Her fik ham ordineret et brækmiddel, der gjorde han ganske kort tid efter kastede op?.
 
Et styks fine trusser landede på bordet!
 
Calvin Klein kom virkelig til sin ret i en sauce af galde og spyt!
 
Maximus kunne derefter lunte lettere slukøret hjem ovenpå sin bedrift?.
 
Pas på trusserne og andet spændende tøj! En hund kan IKKE tåle at spise det, da det i værste fald kan give blokering i fordøjelseskanalen?.
 
Det kan være dødeligt for en hund – så pas på hvor I smider tøj og andre genstande, når der er dyr i hjemmet?!

Har du styr på dine egne poter?

”Jeg har gået med træsko de sidste 60 år, så det var noget af en øjenåbner”. Ordnene kommer fra dyrlæge Mogens Aalund, der sammen med Team Artemis i går holdt sommerevent i aftensolen.

Hverdagen på en dyreklinik er ikke kedelig. Aldrig to dage er ens, og der er konstant udfordringer, så både hjerne og krop er på konstant arbejde. Arbejdsstillingerne følger sjældent arbejdstilsynets anvisninger, da dyrene ikke har læst overenskomsten.

Følelserne er store, så der er ikke altid nemt med smil at bære sin byrde, så skuldrene bruges flittigt.

Can we walk the talk?

Det var derfor oplagt at benytte fredagens samling til at vende snuden indaf.

Vi gør vores bedste for at lære andre om kæledyrs sundhed, men er vi egentlig selv connected med vores egne poter? Holder vi kramagtigt fast i egen hale, eller svinger den afslappet frem og tilbage? Kan vi trække på skuldrene, når dagen er omme, eller sidder de fast i følelsernes vold? Uden en større akademisk udredning var svaret givet på forhånd: der skulle seriøs hjælp til!

Hjælpen!

Vi havde derfor allieret os med Stella & Mads fra House of Happy Spirits i håb om at blive lidt klogere på os selv og rutinerne. Trods vi er perfekte,  er der måske alligevel plads til forbedringer?

Artemis’ team havde medbragt deres bedre halvdele, der har deres yrke andre steder, men som folk er flest kender til udfordringerne med at være låst fast i kroppens stativ.

Mads & Stella guidede os stille og roligt igennem os selv fra hoved til hale.

 


 

Øvelserne i praksis!

Vi startede med vores poter. De bærer os gennem livet, men får sjældent fokus. Ved at lave nogle få simple øvelser kan vi styrke vores fundament, så vi står stærkere og bevæger os lettere. Vi har jo kun 2 poter, så  vi bør kunne oveskue at give dem et øjebliks opmærksomhed i hverdagen?

Dyrene er klogere end os, de går nøgne rundt og har en helt anden føling med underlaget. Vi pakker os ind. Gerne i upraktiske sko der ingen gavn gør, og hvor man helt mister fornemmelsen for, hvor fødderne sættes. Anbefalingen lød på: vælg en sko, så du kan mærke, hvad du laver.

Mogens måtte sande at  de sidste 60 år i træsko nok kunne være gået smartere. Gamle hunde kan lære nye tricks, så hvem ved, om han bliver frontløber for det næste hit indenfor potebeklædning.

Vi nåede næsten ikke Stella til sokkeholderne, før vi så den også var gal med vores typiske ståpositur.  Vi drejer poterne udaf, så vi rigtig kan låse os fast i en fejlagtig forestilling om, man står stærkest, når man ligner en and.

Slap af i knæene og stå med poterne i hoftebrede afstand, så er du langt bedre grounded.

Skuldrene er en årsagerne til mange af os render rundt med smerte og muskelknuder. Stella & Mads demonstrede, hvor nemt det er at slippe skuldrene og mærke lettelsen, når de ikke mere rører ørerne. Brug et øjeblik på at bevæge dine skuldre og slip spændingerne

 

Vi sluttede med hænderne. Vores vigtigste arbejdsredskab. Små øvelser viste os, hvor lidt vi træner vores fingre og håndled, mobiliteten er afgørende, når vi skal ud i håndgemæng!

Nogle på holdet fik næsten tårer i øjnene af smerte. En fin bekræftelse på at vi ikke har nok fokus på  løse håndled, og vi skal til at lave søløven lidt hyppigere!

Træk vejret!

Vi skal trække vejret dybt, inderligt og fokuseret. Gerne mange gange om dagen, så vil det ifølge Mads gøre os gladere og lykkeligere.

Jeg vil tage en kammeratlig samtale med chefen på mandag. Opfordre til vi holder fokus på at styrke vores fundament. Der er jo nogle åbenlyse fordele ved at holde teamet kørende og skadesfrie 😉

Stella & Mads gjorde udfordringerne klokkeklare og gav meget konstruktive bud på, hvordan vi nemt kan gøre noget godt for os selv i hverdagen!

Deres redskaber vil give pote på enhver arbejdsplads!  Mangler du en event, eller vil du bare gerne safe yourself eller dine kollegaer, så er det med at tage kontakt til Stella & Mads – udover det var lærerigt, så var det også rigtig hyggeligt.

Jeg sad faktisk helt stille under hele seancen (næsten da –  der skulle tages et par billeder, holdes øje med cateringen og sikre, blomsterne var plads og lidt mere)..

Deres dynamik sammen er inspirerende for enhvert team, og man ender jo næsten med at tro på ægte kærlighed findes.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På besøg hos russiske Rada!

Søndagen bød på et dejligt gensyn med “min” russiske hund Rada.

Rada kommer fra et dyreinternat i Rusland og flyttede til Danmark for 1,5 år siden.

Jeg hjalp sammen med Thomas Rathsack  med at samle penge ind til internatet.

Rada kom til Danmark sammen med Chelina vores danske kontakt på stedet (læs historien her).

Rada fik et nyt liv hos den dejligste familie. Hun bor i dag sammen med sine 2 snudekammerater den engelske bulldog Fiona og den franske bulldog Ib.

 

 

 

Man finder næppe nogle hunde, der er mere forskellige fra hinanden end Rada og basserne. De er dog blevet de bedste venner, trods deres mange uligheder.

Rada er i dag fuldstændig integreret i sin nye tilværelse. Hun mangler et forben, men hun klarer dog sig fin på de resterende tre.

Familien fortæller, de godt kan mærke Rada indimellem skal have nogle kortere gåture. Det er nemlig ikke uproblematisk at mangle et ben. Der kan komme slidgigt i ledet, hvorfra benet er amputeret. Desuden er resten af kroppen udsat for en stor belastning, da den skal kompensere for det manglende ben.

Rada bor heldigvis i et et-plan hus. Det største spring hun tager, er når hun hopper op i sengen, hvor HELE familien sover hver nat.

Thomas & jeg var så heldige at blive inviteret på besøg.

Da jeg ankom blev jeg mødt af 3 hunde, der glade kom mig i møde. Rada trykkede sig ind til mig, som om hun kunne kende mig, hvilket jeg vælger at tro på.

De 2 andre hunde holdt sig ikke tilbage og fik hurtigt deres del af klap og kæl. Da Thomas ankom lidt efter gentog seancen sig, og Rada fik i den grad placerede sig, så Thomas ikke kunne flytte sig fra gulvet, da Rada gerne ville sidde på skødet.

 

Det havde været en lidt hård morgen for hende, da hun er bange for tordenvejr. Ellers er der ikke meget, hun er bange for. Man tænker jo, hun nok også må have oplevet en del i livet i de formodede 5 år, hun sad på internat i Rusland.

Efter en frokost med en meget imponerende pariserbøf på tallerkenen gik turen til stranden. Flokken plejer nemlig gerne at gå ned til vandet, hvor alle dyrene bader, hvis bølgerne ikke er for høje.

 

Særligt Ib er helt tosset med vand. Han svømmede ud mindst 10 gange, hvor Fiona og Rada mere soppede. Efter poterne var blevet afkølede, gik turen tilbage til huset, hvor det var tid til at sige farvel.

Rada er desværre bare en ud af utrolig mange hunde, der sidder på internater verden over. Hun ved næppe selv hvilken tilværelse, hun slap væk fra – men det er ingen tvivl om, hun stortrives i sit dejlige hjem.

Vi ville rigtig gerne igen en dag hjælpe internatet i Rusland.

Det kræver dog, vi igen får Chelina afsted til destinationen. Vi sender  IKKE bare sender penge afsted uden at være stensikre på, de bruges rigtigt. Chelina er netop optaget på studie i russisk, så jeg har store forhåbninger om, hun kommer retur til Rusland en dag:-)!

Pas på hundens medicin!

Stakkels Poul fik snuden i noget snask?!
 
Labradoodle Poul havde nemlig været på eventyr og var lykkelig, da han endelig fik stukket snuden i pakken med medicin?.
 
Han fik indtaget 10 styks eller flere smertestillende piller, der kan være livsfarlige for ham☠️.
 
Ejer opdagede heldigvis Pouls bedrifter og fik ham bragt til dyrlægen. Her fik Poul en sprøjte med medicin, der fik ham til at kaste op?‍.
 
Heldigvis kom pillerne op sammen med en masse mad, så Poul klarer skærene?.
 
Har du medicin liggende, så gem det langt væk.
 
Meget medicin er i dag fremstillet på en måde, så pillerne smager godt. De er derfor ofte attraktive at spise, så man skal være ekstra forsigtig med opbevaringen?.
 
Hunde er snu og har en meget veludviklet lugtesans. De kan derfor få snuden i ting, steder du ikke troede var muligt.
 
Så gem medicin, chokolade og lignende langt væk, så du trygt kan lade hunden være alene hjemme?.

Pas på dyrene til Skt. Hans!

Pas på dyrene til Skt. Hans – lad ikke dyrene brænde ihjel!
Vi er fyr og flamme til Sankt Hans, men tænk dig om. Det er en smertefuld død at miste livet til et bål?!
 
Særligt de små pindsvin er i fare.
 
Et bål bestående af en stor stak grene. Brændestablen er et yndet opholdssted for pindsvin og andre små dyr.
 
Hvert år mister mange pindsvin livet, fordi de brændes af i bålet.
 
Du kan dog gøre meget for at redde pindsvin og andre dyrs liv?.
 
Det kræver bare lidt omtanke og arbejde!
 
FLYT bålet. Dermed slipper dyrene ud af dødsfælden.
 
Kan du ikke flytte bålet, så ”rod” i bunken med en lang stav dagen i gennem, således lyd og bevægelse måske får de små dyr til at tage flugten og redde livet?.
 
Når bålet skal tændes, så skal du IKKE smide en masse tændvæske på bålet og sætte ild i det hele på en gang.
 
Start afbrændingen fra toppen. Dyrene vil måske registrere varmen og flygte fra stedet.
 
Mange dyr risikerer at få alvorlige forbrændinger pga. bålet, hvis de ikke når at slippe væk. De færreste kan overleve i naturen med grimme skader, og de vil ofte gå en pinefuld død i møde.
 
Antallet af pindsvin er dalende i Danmark.
 
Lad Skt. Hans bålet være til inspiration for eftertiden og lav din have mere venlig for pindsvin. Byg nogle gode steder for dyrene a la et Skt. Hans bål.
 
Husk også at passe på vores andre kæledyr.
 
Hunde og katte er meget udsatte for at få brændte poter, så
 
SLUK ilden efter jer. Små gløder gør også ondt?!
 
Det bedste, du kan gøre for dyrene, er helt at DROPPE bålet.