Nogle gange må man give en hjælpende pote i kærlighedens store spil!
Special snudeservice kan mange ting. Opgaven?
Wilma er en lille skøn 4-årig blanding af en toy puddel/bichon/coton. Hun er på alle måder sund og rask hund, og hun er meget klar til at blive mor. Vi kan næppe regne med storken i disse dage, så derfor kræver naturen en han, der kan levere!
Gode mænd er som bekendt svære at finde. De må ikke være for små, men de må heller ikke være for store, kemien skal være i orden, han må godt være en anelse kløgtig og bare lidt pæn.
Når det er sagt, så er der mange, der ryger på bare et enkelt kriterie. Det var derfor ikke bare lige sådan at finde den rette.
Jeg ledte og ledte. Er man i tvivl, er man ikke i tvivl. Dur ikke: for stor, for lille, forkert, for underlig, for sær og for søren da og så kom Charlie!
Man ved det, når han er der. Charlie en lille toy puddel/coton i en god alder. Havde ingen arvinger med sig eller psykiske ubearbejdede issues efter et forlist forhold i baggagen. Han var bare klar til opgaven.
Ikke mindst kom Charlie med en helt fantastisk ejer, Anita. Det er nemlig vigtigt baglandet er i orden, når en sådan opgave skal fuldføres. Charlie var godkendt.
Udfordringen med sådan et set-up er at finde ud af, hvornår skal den første date skal være?
En tæve begynder sin løbetid med at bløde. Cirka 7-10 dage efter herefter er det det optimale tidspunkt for parring. Her er hun nemlig højløbsk.
En aftale kom i kalenderen. Samtykkeerklæring om accept af samvær samt tillade til at filme og tage billeder kom på plads. Der findes jo ikke noget mere romantisk sted end Artemis, så det var oplagt at det første forsøg, skulle finde sted på førstesalens lumre lokalitet.
Jeg havde Wilma med på arbejde, Wilmas ejer er nemlig en super sej selvstændig arbejde pige, der ikke lige kan tage på dates midt i arbejdstiden. Charlie og Anita ankom i deres stiveste pus. Violinmusikken spillede.
Anita og jeg placerede os i lokalet, så hundene havde fri leg. Anita er en dame på 70 år. Super sød charmerende og snakkende, en type man automatisk har respekt for.
I det Charlie begynder at gøre haneben til Wilma, starter Anita: ”Tag hende Charlie, lugt til hende, spring på hende, du må godt” og mange flere parringsmotiverende fraser væltede ud af hende. Mange af de sensuelle opfordringer kan jeg slet ikke få mig selv til at gentage, hun gav mig næsten røde ører af befippelse – og der skal altså meget til. Anita, hun forstod om nogen at opfordre en mand til action. Respekt.
Trods Anitas virkelig gode forsøg som wingman for Charlie, måtte vi sande, der skulle en second date til. Wilma var ikke helt modtagelig overfor Charlies charme endnu.
2 dage efter var endnu en date sat op hjemme hos Charlie, og her var der bingo!
De gik all the way, twice is nice, og der var vist også en tredje og fjedre runde. Charlie fik toppoint på præstationen. Om det resulterede i babyer, vidste vi dog ikke. Løs krudt i kanonen er set før. Det var dog en god start.
Hvis der skulle komme hvalpe, ville vi gerne have graviditeten afklaret snarest muligt af hensyn til planlægningen. Wilma blev derfor ultralydsscannet 22 dage efter parringen.
Scanningen estimerede 4 små hvalpe. Det var et stort øjeblik. Wilmas ejer og jeg var ganske overvældet over, projektet var lykkedes. Ikke mindst en smule paniske ved tanken om, det arbejde det ventede. Hvalpe fødes som bekendt ikke bare klare til at flytte hjemmefra.
En ultralydsscanning kan fastslå om en hund er drægtig eller ej. Den kan også give et kvalificeret bud på, hvor mange hvalpe der forventes. Det var dog tidligt i drægtigheden, så man kan ikke vide sig hel sikker på resultatet.
Vi besluttede derfor, vi også gerne ville have et røntgenbillede op til fødslen. Røntgen er mere sikkert end en scanning til at fastslå hvor mange hvalpe, der er.
Opstår der komplikationer under fødslen, er det vigtigt at vide hvor mange hvalpe, der skal ud.
Et røntgenbillede kan tages ca. 49 dage efter parring. Her kan man se hvalpenes knogletegning.
Til fotosessionen kom alle mand på banen: hovedpersonen Wilma, Wilmas ejer og ikke mindst Anita.
Røntgenbilledet viste os, at 4 små hvalpe venter. Vi forventer fødsels indenfor den næste uge. Så vi sover alle med et øje åbent, telefonen på lyd og glæder os.
I disse lidt triste dage er det dejligt med en livsbekræftende begivenhed. Det viser os, livet går videre, selvom verden omkring os, går i stå.
Og så er der ikke nogen tvivl om, Anita skal med mig i byen en dag.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/03/Skærmbillede-2020-03-13-kl.-12.02.58.png10981420Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-03-13 12:01:442020-03-13 12:15:26Wilma & Charlie
Kan COVID-19 smitte til mit kæledyr og sprede smitten videre til mennesker??
Lad os slå fast: smitte fra menneske til menneske er pt den primære måde som COVID-19 spredes på.
Man har fastlagt den genetiske sammensætning af COVID-19, og den er i tæt familie med en anden slags coronavirus, man ser blandt flagermus?.
Det er derfor en mulighed, at der findes en mellemvært fra dyr til mennesker – det vil sige, at virus skal fra gå fra flagermus til et andet dyr og derefter til mennesker. Det vides dog ikke med sikkerked…?♀️
De kinesiske myndigheder har testet en hund positiv for noget genetisk materiale fra COVID-19 virus. Hunden viste ingen tegn på sygdom, men havde været i nærkontakt med et menneske med coronavirus.
Der er stadig er mange ukendte faktorer forbundet med COVID-19 virus.
Der er IKKE pt videnskabeligt bevis for, at COVID-19 fra kæledyr kan sprede virus til andre dyr og gøre dem syge.
Dyrene kan dog bære virus videre til mennesker, da det kan sidde i pelsen på sammen måde som på et dørhåndtag?.
Virus smitter via dråber og skal derfor i luftvejene for at give sygdom. Så sandsynligheden for at dyr bringer smitten videre til et menneske er lille.
Du skal der derfor fortsat være forsigtig, hvis du er syg og ikke lade dyrene løbe frit ind og ud af hjemmet??.
Lad dit kæledyr bliver passet udenfor hjemmet, hvis du er syg.
Hvis du selv er sammen med dit kæledyr, skal du opretholde god hygiejne og evt. bære mundbind.
Det er muligt at teste et dyr for COVID-19 virus. Det føres ved at tage en prøve fra hundens tonsiller i munden??.
Virologi og den immunologiske videnskab er fascinerende og skræmmende. Vi ved ikke, hvordan COVID-19 vil udvikle sig endvidere hvilken rolle, dyrene spiller eller kan få.
Derfor skal vi operere ud fra, hvad vi ved tilsat en god portion sund fornuft✍️.
(Nogle husker måske MAD COW disease?? Prionproteiner fra oksekød, der hos mennesker kunne give dem Creutzfeldt-Jakobs sygdom, hvis de spiste kødet?
Undertegnede for rigtig mange år siden speciale om det. Coronavirus potentielle mysterier og ikke mindst hvad forskningen kan føre til er ualmindelig spændende, forhåbentlig vil det have betydning for behandling af fremtidens sygdomme?).
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/12/IMG_0346-1.jpg28693328Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-03-12 14:24:462020-03-13 11:22:21COVID-19 og kæledyr!
Af respekt for sygdommens potentielle konsekvenser og ikke mindst et ønske om at kunne bevare Artemis åben, skal vi alle tænke os om og udvise rettidig omhu?.
Vi håber derfor, du også på Artemis vil tage sygdommen alvorligt, når du overvejer at gå til dyrlægen.
Har du været ude at rejse i de Coronaramte lande? RING til os. Ofte kan vi klare tingene ”telefonisk”, hvis det er påkrævet?.
Er du i karantæne eller under mistanke for sygdommen og har været i kontakt meddit kæledyr? RING til os, send ikke bare dit kæledyr afsted med en stafet?.
Vi har sat masser af sprit op i baren, så tag et pift i receptionen??
Hvad med kæledyr og Corona?
Der pt er meget begrænset viden om emnet. Der er dog intet, der tyder på kæledyr kan blive syge af smitten.
COVID-19 virus kan overleve i 48 timer udenfor menneskekroppen.
Det betyder, et kæledyr potentielt set kan bære smitten med sig videre og være med til at sprede sygdommen?!
Det er derfor, vi nødigt vil modtage dyr, hvor ejer er under mistanke eller bekræftet for COVID-19.
Har du Corona eller er under mistanke, skal du desværre begrænse kontakten med dit kæledyr.
Er du i karantæne for COVID-19, bør du kun lufte din hund i lukkede arealer, hvor den ikke har kontakt med andre dyr eller mennsker.
Har du en udekat og er i karantæne for Corona, bør du også holde den indenfor i perioden?.
Trods vi er glade for at kysse og kramme på Artemis, så vil vi i den kommende periode forsøge at styre os – så tag det ikke personligt?!
Denne lille ræv blev indleveret på dyreklinikken Artemis til morgen. Den blev fundet i en kælder efter nytåret, hvor den formodes at have søgt tilflugt for nattens bulder og brag?!
Den lille ræv overlevede ikke.
De mange vilde dyr, der færdes i naturen, har ikke mange chancer for at beskytte sig selv mod nytårets krudt og kugler. De skræmmes, og angsten flytter med, selvom nytåret slutter.
Fyrværkeri bør forbydes hele året uden undtagelser.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2020/01/IMG_0665.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2020-01-06 07:33:492020-01-06 07:33:49Død af skræk?
Stort set alle ejere af en hund ved de fra barnsben skal lære hvalpen lyden af fyrværkeri at kende!
Opdrætteren har ofte helt tidligt startet træningen, der så følges op i det nye hjem.
Trods alle gode intentioner, så er det ikke muligt at efterligne en rigtig nytårsaften. De voldsomme lysglimt, pludselige lyde og lugten af krudt i et stort mismask kan ikke streames fra youtube.
Man kan naturligvis til en vis grad præge hundene gennem lydtræning, der kan hjælpe dem en smule.
Alle hunde er forskellige. Nogle er mere sensitive end andre, så små indtryk fylder stort.
Hundens hjerne kan kun rumme en vis mængde indtryk, der skal bearbejdes og bruges.
En hvalps evne til at håndtere nye indtryk er yderst begrænset, og derfor er det at skulle forholde sig til nytårsaften fyrværkeri en meget stor opgave, der meget nemt mislykkes.
Simpelthen fordi hvalpen ikke har kapacitet til det. Den manglende båndbredde skyldes, vi i hverdagen beder hvalpen rumme rigtig mange ting, og nytårsaften er en kæmpe opgave, der udfordrer både hørelse, syn og lugtesans voldsomt.
Har man en ældre hund, der måske er udfordret af slidgigt og nedsat syn, så bruger hunden rigtig mange kræfter på at holde sig selv gående. Det vil sige hundens overskud til at håndtere fyrværkeri (og andre situationer), bliver nedsat.
Derfor er det ikke ualmindeligt at ældre hunde, der aldrig tidligere har været bange for skyderi, pludselig kan blive det.
Velvidende nogle hunde ikke er bange for skyderi, så er langt de fleste det. Frygten kan optræde i mange forklædninger. Nogle gør helt vildt, gemmer sig i kælderen, ryster, halser, piber eller går hvileløst rundt.
Det er en normal sund reaktion for en hund at reagere på skyderi. Hunden hører 4,5 gange bedre end et menneske, så nytårsaften er meget højlydt set fra hundens snude.
Når noget faretruende dukker op, så reagerer kroppens nervesystem og siger, man skal passe på.
De forskellige stresshormoner produceres og resultatet viser sig på forskellig vis, så hunden kan passe på sig selv og håndtere en farlig situation.
Det er unaturligt for en hund overhovedet ikke at forholde sig til fyrværkeri, da det er farligt og en trussel mod hunden. En hund skal ikke lære totalt at rumme skyderiet, da den skal kunne passe på sig selv.
Du kan hjælpe din hund nytårsaften ved IKKE at overstimulere den, da dens kapacitet til at håndtere skyderiet dermed bliver større.
Det er derfor ikke korrekt, at hvis hundeejeren bare vænner hunden til høje lyde, så er brugen af krudt ikke et problem.
Brugen af fyrværkeri bør derfor totalt forbydes – for dyrenes skyld.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/12/MG_0695.jpg22502336Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2019-12-29 10:08:072019-12-29 10:08:07Myte: Det er dyreejerens egen skyld, hvis hunden er bange for skyderi
De seneste dage har dyrlægerne ekspederet store mængder af beroligende medicin over disken?.
Desperate hundeejere søger hjælp i håb om at kunne hjælpe deres bedste ven gennem nytårsaften, velvidende der venter en rædselsfuld aften, der måske igen vil sætte yderligere traumer i en allerede skadet psyke?.
Nogle har de forgange år i samråd med dyrlægen forsøgt sig med diverse former for beroligende medicin, hvor meldingen lyder: ”det var overhovedet ikke tilstrækkeligt”.
Vi gør vores absolut bedste for at give dem alternativer til tidligere års medicin, men den triste melding er: der findes ikke et mirakelmiddel, der med garanti sikrer en aften uden angst i kroppen.
Dyreejerne har allerede taget alle tænkelige forholdsregler med henblik på bedste muligt at skærme dyrene for fyrværkeriets nedslag. Uanset hvor meget der gøres, kan det ikke undgås at dyrene lider?.
Tilhængerne af fyrværkeriet forstår simpelthen ikke hvor stor skade, det gør på vores dyr.
Krudtet har naturligvis også mange andre skadelige virkninger og konsekvenser for miljøet med hensyn til forurening. I disse klimabevidste tider skulle vi måske også snakke om, hvor krudtet kommer fra, størstedelen produceres i Kina.
Stadig mange mennesker og dyr kommer til skade, når krudtet benyttes før, under og efter nytårsaften.
Hvis ikke dyrenes velfærd er argument nok, er det rigelige med brændstof at hælde på bålet til slukning af krudtet?.
Fyrværkeri er og bliver en fuser, men desværre kan dyrene ikke selv vælge at gå udenom.
Danmark bør komme ind i kampen og tage skridtet og en gang for alle forbyde brugen af fyrværkeri?.
Først og fremmest for dyrenes skyld, men har man ikke hjerte til det, er der rigelig med andre argumenter at benytte sig af.
Luna er en snart 2 år gammel new foundlænder, som det meste af sit liv har kæmpet med en muskelsygdom, der gør hun er på høje doser af medicin. Trods dette har hun altid været glad og har aldrig virket til at være trykket af de alvorlige omstændigheder, der omkranser hende.
Dette har dog ændret sig. Luna blev for 2 uger siden overrasket af en raket på gaden, der skræmte hende noget så voldsomt.
Når en hund udsættes for et voldsomt traume, sætter angsten sig i kroppen. Angsten forsvinder IKKE, fordi raketten er væk. Tværtimod. Rakettens traume har gjort, Luna efterfølgende er blevet ængstelig overfor ting, hun ellers aldrig har været bekymret ved.
Lunas tilfælde er desværre ikke enestående. Rigtig mange kæledyr kæmper i løbet af året med de traumer som menneskets brug af fyrværkeri har givet dem.
Det kan tage mange måneder at få stress og angst ud af kroppen, og det kræver tålmodighed og omsorg fra ejers side – det er ikke nemt pludselig at have et dyr, der fra det ene øjeblik til det andet ændrer karakter, og det er hjerteskærende at være vidne til.
Brugen af fyrværkeri bør forbydes totalt. Menneskers behov for underholdning skal ikke være på bekostning af vores dyrs velbefindende.
Den korte periode, det er tilladt, kan ikke retfærdiggøre brugen af fyrværkeri. Dyrenes angst er desværre ikke tidsbegrænset men bæres med sig videre. Uanset krudtet er væk fra himlen i løbet af sekunder, så sidder traumet i kroppen måske for resten af livet.
Luna kæmper videre! Mod sin sygdom og sine traumer!
Sidstnævnte kunne hun godt have været foruden, da der er udfordringer nok allerede. Takket være noget vidunderlige ejere, der gør alt tænkeligt muligt for hende, håber vi alt det bedste.
Skroget: hunden skal ikke have adgang til et ande- eller gåseskrog. Knoglesplintrene kan sættes sig fat i halsen på hunden, eller de kan lave skade på mave og tarm.
Hjælpen? Hvis du ser din hund spise nogle benstumper, kan du med fordel give den slikasparges på dåse. De vikler sig rundt om de spidse ben og kan være med til at få dem lettere gennem systemet. En dåse slikasparges er derfor den perfekte gave til hundeejeren, der har alt.
Julepynt:Både hunde og katte skal IKKE have adgang til gavebånd. Gavebånd er særlig sjove at lege med for katte, men båndene kan være livsfarlige. De kan give forstoppelse, der i værste fald kan være dødelig.
Glaskugler og fjer er også fristende for en lille kat og skal ikke have en plads i hjemmet med kæledyr.
Juletræet: skal ikke have levende lys hængende i halehøjde. Pels brænder nemt og hurtigt!
Et juletræ dufter godt. Det er derfor et yndet sted for hanhunden at tisse på. Mange hunde og katte kan godt lide at spise gran, men de kan ikke fordøje grannålene. Så pas på med at lade dyrene og juletræet være ubevogtet sammen.
Julens grønne pynt kan også være farligt. Mistelten, kristtorn og julestjerner er et ”no go”, hvis der er dyr i hjemmet. De er giftige for dyrene.
Juledagene: kan godt være stressende for dyrene. Sørg for de få tilstrækkelig med ro og hvile, hunden behøver ikke rende med rundt om juletræet, og katten er jo lidt klogere – den skal nok trække sig helt automatisk.
Husk der er i juledagene desværre er flere, der ulovligt benytter sig af nytårskrudt. Hold derfor katten indenfor, så den ikke skræmmes til døde.
Rigtig god jul!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/12/IMG_8265.jpg17282592Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2019-12-22 07:12:372019-12-22 07:12:37Julen er farlig for dine kæledyr!
Jo mindre lyd og lys dit kæledyr kan se, jo mindre bange bliver den nytårsaften!
Vi vil derfor gerne lave en slags “hule”, som den kan søge tilflugt i, når fyrværkeriet raser.
Er hunden vant til at være i en stor transportkasse, kan man tage udgangspunkt i den. Man kan også bruge et sofabord eller måske et lille værelse i hjemmet. Planen er at at isolere stedet mod lys og lyd, så vi skærmer dyret bedste muligt.
Cover mod lys!
Du kan købe produktet molten, der er et lystæt stof, som hyppigt bruges på film og teateropsætning – det tager også en vis grad lyd:
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/12/79769737_10162733402835487_6778760347999272960_o.jpg960960Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2019-12-17 09:49:012019-12-17 09:58:38Lav et “panic room” til nytårsaften!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2019/09/IMG_5248.jpg17282592Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2019-11-19 07:24:172019-11-19 07:34:35Kom med til foredrag på Gentofte Hovedbibliotek!
Wilma & Charlie
/i Forside, HundehvalpenNogle gange må man give en hjælpende pote i kærlighedens store spil!
Special snudeservice kan mange ting. Opgaven?
Wilma er en lille skøn 4-årig blanding af en toy puddel/bichon/coton. Hun er på alle måder sund og rask hund, og hun er meget klar til at blive mor. Vi kan næppe regne med storken i disse dage, så derfor kræver naturen en han, der kan levere!
Gode mænd er som bekendt svære at finde. De må ikke være for små, men de må heller ikke være for store, kemien skal være i orden, han må godt være en anelse kløgtig og bare lidt pæn.
Når det er sagt, så er der mange, der ryger på bare et enkelt kriterie. Det var derfor ikke bare lige sådan at finde den rette.
Jeg ledte og ledte. Er man i tvivl, er man ikke i tvivl. Dur ikke: for stor, for lille, forkert, for underlig, for sær og for søren da og så kom Charlie!
Man ved det, når han er der. Charlie en lille toy puddel/coton i en god alder. Havde ingen arvinger med sig eller psykiske ubearbejdede issues efter et forlist forhold i baggagen. Han var bare klar til opgaven.
Ikke mindst kom Charlie med en helt fantastisk ejer, Anita. Det er nemlig vigtigt baglandet er i orden, når en sådan opgave skal fuldføres. Charlie var godkendt.
Udfordringen med sådan et set-up er at finde ud af, hvornår skal den første date skal være?
En tæve begynder sin løbetid med at bløde. Cirka 7-10 dage efter herefter er det det optimale tidspunkt for parring. Her er hun nemlig højløbsk.
En aftale kom i kalenderen. Samtykkeerklæring om accept af samvær samt tillade til at filme og tage billeder kom på plads. Der findes jo ikke noget mere romantisk sted end Artemis, så det var oplagt at det første forsøg, skulle finde sted på førstesalens lumre lokalitet.
Jeg havde Wilma med på arbejde, Wilmas ejer er nemlig en super sej selvstændig arbejde pige, der ikke lige kan tage på dates midt i arbejdstiden. Charlie og Anita ankom i deres stiveste pus. Violinmusikken spillede.
Anita og jeg placerede os i lokalet, så hundene havde fri leg. Anita er en dame på 70 år. Super sød charmerende og snakkende, en type man automatisk har respekt for.
I det Charlie begynder at gøre haneben til Wilma, starter Anita: ”Tag hende Charlie, lugt til hende, spring på hende, du må godt” og mange flere parringsmotiverende fraser væltede ud af hende. Mange af de sensuelle opfordringer kan jeg slet ikke få mig selv til at gentage, hun gav mig næsten røde ører af befippelse – og der skal altså meget til. Anita, hun forstod om nogen at opfordre en mand til action. Respekt.
Trods Anitas virkelig gode forsøg som wingman for Charlie, måtte vi sande, der skulle en second date til. Wilma var ikke helt modtagelig overfor Charlies charme endnu.
2 dage efter var endnu en date sat op hjemme hos Charlie, og her var der bingo!
De gik all the way, twice is nice, og der var vist også en tredje og fjedre runde. Charlie fik toppoint på præstationen. Om det resulterede i babyer, vidste vi dog ikke. Løs krudt i kanonen er set før. Det var dog en god start.
Hvis der skulle komme hvalpe, ville vi gerne have graviditeten afklaret snarest muligt af hensyn til planlægningen. Wilma blev derfor ultralydsscannet 22 dage efter parringen.
Scanningen estimerede 4 små hvalpe. Det var et stort øjeblik. Wilmas ejer og jeg var ganske overvældet over, projektet var lykkedes. Ikke mindst en smule paniske ved tanken om, det arbejde det ventede. Hvalpe fødes som bekendt ikke bare klare til at flytte hjemmefra.
En ultralydsscanning kan fastslå om en hund er drægtig eller ej. Den kan også give et kvalificeret bud på, hvor mange hvalpe der forventes. Det var dog tidligt i drægtigheden, så man kan ikke vide sig hel sikker på resultatet.
Vi besluttede derfor, vi også gerne ville have et røntgenbillede op til fødslen. Røntgen er mere sikkert end en scanning til at fastslå hvor mange hvalpe, der er.
Opstår der komplikationer under fødslen, er det vigtigt at vide hvor mange hvalpe, der skal ud.
Et røntgenbillede kan tages ca. 49 dage efter parring. Her kan man se hvalpenes knogletegning.
Til fotosessionen kom alle mand på banen: hovedpersonen Wilma, Wilmas ejer og ikke mindst Anita.
Røntgenbilledet viste os, at 4 små hvalpe venter. Vi forventer fødsels indenfor den næste uge. Så vi sover alle med et øje åbent, telefonen på lyd og glæder os.
I disse lidt triste dage er det dejligt med en livsbekræftende begivenhed. Det viser os, livet går videre, selvom verden omkring os, går i stå.
Og så er der ikke nogen tvivl om, Anita skal med mig i byen en dag.
COVID-19 og kæledyr!
/i Forside, Samfund og etik, Sygdomme hos kæledyrCoronafeber
/i Forside, Samfund og etik”Coronafeberen” har spredt sig.
Af respekt for sygdommens potentielle konsekvenser og ikke mindst et ønske om at kunne bevare Artemis åben, skal vi alle tænke os om og udvise rettidig omhu?.
Vi håber derfor, du også på Artemis vil tage sygdommen alvorligt, når du overvejer at gå til dyrlægen.
Har du været ude at rejse i de Coronaramte lande? RING til os. Ofte kan vi klare tingene ”telefonisk”, hvis det er påkrævet?.
Er du i karantæne eller under mistanke for sygdommen og har været i kontakt meddit kæledyr? RING til os, send ikke bare dit kæledyr afsted med en stafet?.
Vi har sat masser af sprit op i baren, så tag et pift i receptionen??
Hvad med kæledyr og Corona?
Der pt er meget begrænset viden om emnet. Der er dog intet, der tyder på kæledyr kan blive syge af smitten.
COVID-19 virus kan overleve i 48 timer udenfor menneskekroppen.
Det betyder, et kæledyr potentielt set kan bære smitten med sig videre og være med til at sprede sygdommen?!
Det er derfor, vi nødigt vil modtage dyr, hvor ejer er under mistanke eller bekræftet for COVID-19.
Har du Corona eller er under mistanke, skal du desværre begrænse kontakten med dit kæledyr.
Er du i karantæne for COVID-19, bør du kun lufte din hund i lukkede arealer, hvor den ikke har kontakt med andre dyr eller mennsker.
Har du en udekat og er i karantæne for Corona, bør du også holde den indenfor i perioden?.
Trods vi er glade for at kysse og kramme på Artemis, så vil vi i den kommende periode forsøge at styre os – så tag det ikke personligt?!
Død af skræk?
/i Forside, Samfund og etikFyrværkeri skal forbydes!
Denne lille ræv blev indleveret på dyreklinikken Artemis til morgen. Den blev fundet i en kælder efter nytåret, hvor den formodes at have søgt tilflugt for nattens bulder og brag?!
Den lille ræv overlevede ikke.
De mange vilde dyr, der færdes i naturen, har ikke mange chancer for at beskytte sig selv mod nytårets krudt og kugler. De skræmmes, og angsten flytter med, selvom nytåret slutter.
Fyrværkeri bør forbydes hele året uden undtagelser.
Myte: Det er dyreejerens egen skyld, hvis hunden er bange for skyderi
/i Forside, Samfund og etikStort set alle ejere af en hund ved de fra barnsben skal lære hvalpen lyden af fyrværkeri at kende!
Opdrætteren har ofte helt tidligt startet træningen, der så følges op i det nye hjem.
Trods alle gode intentioner, så er det ikke muligt at efterligne en rigtig nytårsaften. De voldsomme lysglimt, pludselige lyde og lugten af krudt i et stort mismask kan ikke streames fra youtube.
Man kan naturligvis til en vis grad præge hundene gennem lydtræning, der kan hjælpe dem en smule.
Alle hunde er forskellige. Nogle er mere sensitive end andre, så små indtryk fylder stort.
Hundens hjerne kan kun rumme en vis mængde indtryk, der skal bearbejdes og bruges.
En hvalps evne til at håndtere nye indtryk er yderst begrænset, og derfor er det at skulle forholde sig til nytårsaften fyrværkeri en meget stor opgave, der meget nemt mislykkes.
Simpelthen fordi hvalpen ikke har kapacitet til det. Den manglende båndbredde skyldes, vi i hverdagen beder hvalpen rumme rigtig mange ting, og nytårsaften er en kæmpe opgave, der udfordrer både hørelse, syn og lugtesans voldsomt.
Har man en ældre hund, der måske er udfordret af slidgigt og nedsat syn, så bruger hunden rigtig mange kræfter på at holde sig selv gående. Det vil sige hundens overskud til at håndtere fyrværkeri (og andre situationer), bliver nedsat.
Derfor er det ikke ualmindeligt at ældre hunde, der aldrig tidligere har været bange for skyderi, pludselig kan blive det.
Velvidende nogle hunde ikke er bange for skyderi, så er langt de fleste det. Frygten kan optræde i mange forklædninger. Nogle gør helt vildt, gemmer sig i kælderen, ryster, halser, piber eller går hvileløst rundt.
Det er en normal sund reaktion for en hund at reagere på skyderi. Hunden hører 4,5 gange bedre end et menneske, så nytårsaften er meget højlydt set fra hundens snude.
Når noget faretruende dukker op, så reagerer kroppens nervesystem og siger, man skal passe på.
De forskellige stresshormoner produceres og resultatet viser sig på forskellig vis, så hunden kan passe på sig selv og håndtere en farlig situation.
Det er unaturligt for en hund overhovedet ikke at forholde sig til fyrværkeri, da det er farligt og en trussel mod hunden. En hund skal ikke lære totalt at rumme skyderiet, da den skal kunne passe på sig selv.
Du kan hjælpe din hund nytårsaften ved IKKE at overstimulere den, da dens kapacitet til at håndtere skyderiet dermed bliver større.
Det er derfor ikke korrekt, at hvis hundeejeren bare vænner hunden til høje lyde, så er brugen af krudt ikke et problem.
Brugen af fyrværkeri bør derfor totalt forbydes – for dyrenes skyld.
Sæt dyrenes velfærd før krudt & kugler!
/i Forside, Samfund og etikEt sekund ændrede Lunas liv!
/i Forside, Samfund og etikDet her er Luna.
Luna er en snart 2 år gammel new foundlænder, som det meste af sit liv har kæmpet med en muskelsygdom, der gør hun er på høje doser af medicin. Trods dette har hun altid været glad og har aldrig virket til at være trykket af de alvorlige omstændigheder, der omkranser hende.
Dette har dog ændret sig. Luna blev for 2 uger siden overrasket af en raket på gaden, der skræmte hende noget så voldsomt.
Når en hund udsættes for et voldsomt traume, sætter angsten sig i kroppen. Angsten forsvinder IKKE, fordi raketten er væk. Tværtimod. Rakettens traume har gjort, Luna efterfølgende er blevet ængstelig overfor ting, hun ellers aldrig har været bekymret ved.
Lunas tilfælde er desværre ikke enestående. Rigtig mange kæledyr kæmper i løbet af året med de traumer som menneskets brug af fyrværkeri har givet dem.
Det kan tage mange måneder at få stress og angst ud af kroppen, og det kræver tålmodighed og omsorg fra ejers side – det er ikke nemt pludselig at have et dyr, der fra det ene øjeblik til det andet ændrer karakter, og det er hjerteskærende at være vidne til.
Brugen af fyrværkeri bør forbydes totalt. Menneskers behov for underholdning skal ikke være på bekostning af vores dyrs velbefindende.
Den korte periode, det er tilladt, kan ikke retfærdiggøre brugen af fyrværkeri. Dyrenes angst er desværre ikke tidsbegrænset men bæres med sig videre. Uanset krudtet er væk fra himlen i løbet af sekunder, så sidder traumet i kroppen måske for resten af livet.
Luna kæmper videre! Mod sin sygdom og sine traumer!
Sidstnævnte kunne hun godt have været foruden, da der er udfordringer nok allerede. Takket være noget vidunderlige ejere, der gør alt tænkeligt muligt for hende, håber vi alt det bedste.
Julen er farlig for dine kæledyr!
/i Forside, FørstehjælpJulen kan være meget farlig for dit kæledyr.
Du skal som ejer af en hund eller kat, derfor tænke dig godt om, så du undgår de værste “dødsfælder”.
Der findes en række fødevarer, du skal sikre hunden ikke sætter tænderne i!
Chokolade: Hunde kan IKKE tåle chokolade. Det indeholder stoffet ”theobromin”, der er giftigt for hunde.
Stoffet ophobes i kroppen og påvirker organerne. Det er særligt nervesystemet, der rammes – men også hjerte og kredsløb kan tage skade.
Spiser en hund på 20 kilo 120 gram mørk chokolade, kan det være dødeligt.
Hunden skal omvendt spise 10 gange så meget mælkechokolade for at blive ligeså syg.
Læs historien om Åse og chokoladeforgiftningen her!
Juleanden: hunden skal IKKE have and i juledagene. And med skind har et højt fedtindhold, og det er almindeligvis ikke hverdagskost for hunden.
Hundens bugspytkirtel kommer derfor på overarbejde, når kødet skal fordøjes.
Dette kan medføre en betændelsestilstand, der i værste fald kan medføre, hunden skal indlægges.
Læs mere om betændelse i bugspytkirtlen her!
Skroget: hunden skal ikke have adgang til et ande- eller gåseskrog. Knoglesplintrene kan sættes sig fat i halsen på hunden, eller de kan lave skade på mave og tarm.
Hjælpen? Hvis du ser din hund spise nogle benstumper, kan du med fordel give den slikasparges på dåse. De vikler sig rundt om de spidse ben og kan være med til at få dem lettere gennem systemet. En dåse slikasparges er derfor den perfekte gave til hundeejeren, der har alt.
Julepynt:Både hunde og katte skal IKKE have adgang til gavebånd. Gavebånd er særlig sjove at lege med for katte, men båndene kan være livsfarlige. De kan give forstoppelse, der i værste fald kan være dødelig.
Glaskugler og fjer er også fristende for en lille kat og skal ikke have en plads i hjemmet med kæledyr.
Juletræet: skal ikke have levende lys hængende i halehøjde. Pels brænder nemt og hurtigt!
Et juletræ dufter godt. Det er derfor et yndet sted for hanhunden at tisse på. Mange hunde og katte kan godt lide at spise gran, men de kan ikke fordøje grannålene. Så pas på med at lade dyrene og juletræet være ubevogtet sammen.
Julens grønne pynt kan også være farligt. Mistelten, kristtorn og julestjerner er et ”no go”, hvis der er dyr i hjemmet. De er giftige for dyrene.
Juledagene: kan godt være stressende for dyrene. Sørg for de få tilstrækkelig med ro og hvile, hunden behøver ikke rende med rundt om juletræet, og katten er jo lidt klogere – den skal nok trække sig helt automatisk.
Husk der er i juledagene desværre er flere, der ulovligt benytter sig af nytårskrudt. Hold derfor katten indenfor, så den ikke skræmmes til døde.
Rigtig god jul!
Lav et “panic room” til nytårsaften!
/i Forside, Samfund og etik, Træning og adfærdJo mindre lyd og lys dit kæledyr kan se, jo mindre bange bliver den nytårsaften!
Vi vil derfor gerne lave en slags “hule”, som den kan søge tilflugt i, når fyrværkeriet raser.
Er hunden vant til at være i en stor transportkasse, kan man tage udgangspunkt i den. Man kan også bruge et sofabord eller måske et lille værelse i hjemmet. Planen er at at isolere stedet mod lys og lyd, så vi skærmer dyret bedste muligt.
Cover mod lys!
Du kan købe produktet molten, der er et lystæt stof, som hyppigt bruges på film og teateropsætning – det tager også en vis grad lyd:
https://discosupport.dk/302-molton-scenetaeppe-i-metermal
Cover mod lyd!
Det findes et væld af akustikplader, der er bøjelige, der bruges i lydstudier.
De hindrer lyden i af blive reflekteret og suger på den måde de fleste lydniveauer fra (mellem og høje toner).
Der findes mange forskellige løsninger. Linket her henviser til et sæt med flere plader, er kan monteres på siderne af f.eks. et transportbur.
https://www.gear4music.dk/da/Indspilning-and-computere/EQ-Acoustics-Classic-Wedge-30-30cm-Foam-Tiles-Grey-8-Pack/14E8
Et billigere alternativ er flyttetæpper fra fx Jysk, som kan være ret effektive, når man bruger flere lag:
https://jysk.dk/indretning/plaider/diverse/flyttetaeppe-hestehov-100×150?gclsrc=aw.ds&&gclid=Cj0KCQiA0NfvBRCVARIsAO4930n3gRGareKOmrM6Sa21fIQl4c1KNAhcA3x6sF1MlgfgG1AsfLBsvHgaAkOvEALw_wcB&gclsrc=aw.ds
Tunge vattæpper, der hænges over et sofabord, kan også tage lidt lys og lyd.
Læs flere tips og tricks til at komme godt gennem nytårsaften her!
Kom med til foredrag på Gentofte Hovedbibliotek!
/i Forside, Samfund og etik, Træning og adfærdKom med til en spændende eftermiddag på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup!
Links til foredrag her!
Jeg holder sammen med Hanne Truelsen fra Snudekompagniet oplæg om hunden i hverdagen.
Jeg laver en ultrakort introduktion, og så tager Hanne ordet!
Hun vil blandt andet komme ind på hundens dæmpende signaler, der er hundens sprog. Hun vil snakke om stress i hverdagen, gode vaner og meget mere.
Så uanset om du er ny med hvalp eller en rutineret snude, vil der være masser af inspiration at hente til det gode hundeliv!
Bibliotekets cafe indbyder til fællesspisning bagefter – et rigtig fint initiativ, der finder sted hver onsdag!
Links til fællesspisning her!