Pludselig falder temperaturen. Derfor skruer vi op for varmen og finder de varme frakker frem.
Mennesker er ikke de eneste, der mærker kulden, vores firbenede venner kan i den grad også påvirkes af de lave temperaturer.
Giv hunden dækken på i kulden!
Har du en hvalp eller en ældre hund, skal du være særlig opmærksom på, at kulde og blæst kan være ubehageligt for dyret.
Er du i tvivl om, du skal give din hund overtøj på, når temperaturen daler?
Så er svaret; ja, det skal du!
Vores kæledyr er vant til at være indendørs i opvarmede hjem. Hunden er domesticeret og bor ikke udenfor i naturlige temperaturer. Hundens underulden bliver derfor sjældent så udviklet, at den varmer hunden tilstrækkeligt, når kulden for alvor mærkes.
Hvem har brug for et dækken?
Tager vi udgangspunkt i hunderacerne, så har korthårede og tyndpelsede hunde brug for et dækken. Det kan f.eks. være en whippet, beagle, staffordshire terrier, fransk bulldog, boxer mv.
Hunde, der ikke har underpels, eller som skifter deres pels, herunder pudel, bichon, shih thu, yorkshireterrier mv. har også brug for et dækken.
De helt små hunderacer som chihuahua, cavalier king charles spaniel, gravhund mv. har også brug for ekstra varme i form af et dækken.
Ældre hunde har ofte slidgigt i kroppen og vil have stor glæde af lidt ekstra varme i form af et dækken, da leddene dermed bedre kan fungere, når de ikke er kolde.
Har du en lille hvalp, skal den have et dækken på, når den er ude.
Jamen min hund fryser jo ikke?
Mange hundeejere fortæller, de ikke har indtryk af, at hunden fryser. Den ryster måske bare en anelse, men virker jo ikke kold?
Ryster hunden, betyder det, den lider af ”hypotermi”.
Det vil sige, kroppen er blevet kold, og musklerne sitrer for at generere varme. Det giver et signal til hjernen om, hunden skal søge varme.
Du skal som hundeejer, derfor altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, når den er udenfor. kulden.
Alt; som hundeejer skal du altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, mens den er udenfor i kulden.
Danmark er både et koldt og blæsende land. Selvom temperaturen ikke er på frysepunktet, kan en kold vind være nok til, at du skal finde et dækken frem til hunden!
Giver du din hund et dækken på, når det er koldt, er på ingen måde det samme som at menneskeliggøre et dyr. Det er kun et udtryk for omsorg og kærlighed!
At give din hund et dækken på, når det er koldt, er ikke ensbetydende med at menneskeliggøre et dyr. Det er blot et udtryk for omsorg og kærlighed.
Fysikkens love gælder for alle!
Det følgende er den naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor man skal være særligt forsigtigt, hvis man har en lille hund, når temperaturen daler!
Dyr danner varme gennem forbrænding (metabolisme).
Brændstof til forbrændingen er foder, der spises og omdannes til energi.
Den såkaldt metaboliske rate per kg kropsvægt er større hos små dyr end hos større dyr.
Den mængde varme, der afgives til omgivelserne, er selvfølgelig begrænset af, hvilken beklædning man er iført: fjer, pels eller bare hud.
Varmeafgivelsen er dog også afhængig af, hvor stort dyret er.
Mængden af varme, der leveres til omgivelserne er proportional med dyrets overfladeareal. Overfladearealet er igen proportionel med dyrets højde i anden potens.
Dyret indeholder en vis varmemængde (energi), der er proportional med dyrets rumfang, der igen er proportional med længdedimensionen i tredje potens.
Dette betyder, at forholdet mellem den varmemængde, som dyret indeholder og den varmemængde, som dyret afgiver bliver mere gunstigt, jo større dyret er.
Sagt på en anden måde, så afgiver store dyr mindre varme end små dyr.
Derfor fryser små dyr mere end store dyr.
Når hunden fryser, så øges forbrændingen (metabolismen), og der dannes varme.
Hvis et dyr udsættes for konstant kulde, så kan det øge deres forbrænding uden at ryste.
Dette sker via en øgning i stofskiftehormon, samt ved udnyttelse af fedt.
For English version click here!
Besøg hos Dyrenes Beskyttelse
/i Andre projekter, Forside, Presse, Samfund og etikDagen startede med et spændende møde hos Dyrenes Beskyttelse med direktøren Britta Riis!
Jeg fik et interessant indblik i, hvordan foreningens arbejdsgange fungerer – både i praktisk og politisk øjemed.
Medbragt var naturligvis en agenda med emner til debat.
Det glæder mig overordentligt, at Dyrenes Beskyttelse lader til at være på linje med mig, hvad holdningen til fyrværkeri angår.
Krudtet skal spares, og der bør være et totalforbud mod anvendelse af fyrværkeri for dyrenes skyld.
Det undrer mig at mennesker ikke kan finde hjerterum til at lade dyrenes ve og vel komme i første række. Det synes oplagt, at vores Corona epidemi er en anledning til et totalforbud mod enhver salg og anvendelse af fyrværkeri i 2020 og fremover, hvilket tillige imødekommer forbuddet om større forsamlinger.
Foreningens synspunkt omkring fyrværkeri vil naturligvis blive bragt med mig til den kommende uges møde på Christiansborg.
Et andet sted, hvor Britta Riis – som repræsentant for foreningen – og undertegnede delte holdning, var omkring ”donationer.”
Dyrenes Beskyttelses internater vil fremadrettet blive modtager af nogle af de mange donationer, vi modtager. Når folk mister et kæledyr, er der mange ting tilbage, såsom legetøj, kurve, seler mv. Det føles forkert at beholde det, men også helt forkert at smide det ud.
Venligst doner det, så andre dyr kan få glæde af det. Internaterne har nemlig allerede rigeligt at bruge deres sparsomme penge på.
Vi fik endvidere en god snak om muligheden for at mobilisere midlertidige plejefamilier til både hunde og katte, der alternativt ville skulle være på et internat i en længere periode, hvortil grundene kan være mange. Så det varer nok ikke længe, før jeg efterlyser potentielle plejere!
Dyrs sociale værdi blev også vendt. Der er ingen tvivl om, at dyr giver livsglæde, men lige så stor glæden er, endnu større bliver sorgen, når et dyr går bort. Ofte efterlades ejer i en dyb krise, som alle ikke lige forstår. Som ikke alle forstår. Særligthos ældre enlige er problemet stort, så således er mit projekt ”besøgsvenner” er i den grad stadig aktuelt, men skal gentænkes.
Besøgsvens projektet var et tiltag, der skulle tage hånd og hjælpe de mennesker, der oplever en overvældende ensomhed og sorg ved tab af et kæledyr.
Dyrenes Beskyttelse gør et fint stykke arbejde, og det var en fornøjelse at være på besøg. Det gav i den grad inspiration til at fortsætte med at kæmpe for de ting, der betyder noget for dyrene.
Dyrene kan nemlig ikke selv kæmpe deres egen sag, men er totalt afhængige af os mennesker på godt og ondt!
Et lille pip i dyrenes favør inspireret af Dyrenes Beskyttelse: Tirsdag er det Mortens Aften:
Skal der fugl på fadet, så køb en and, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Der er nemlig stor forskel på opdræt af ænder, så vælg en and, der har levet bedst muligt!
Lad coronakrisen hjælpe dyrene!
/i Forside, Presse, Samfund og etikBerlingske Tidende har bragt dette indlæg, der opfordrer til at droppe brugen af fyrværkeri!
“Covid-19 har sat sine begrænsninger for vores måder at agere på i det private og offentlige rum. Snart begynder julen at stikke snuden frem og i kølvandet derpå nytåret.
Nytåret med det tilhørende fyrværkeri er en smertefuld tid for vores dyr, der i den grad lider under de voldsomme lyde og skarpe lysglimt.
Brugen af fyrværkeri er i strid med dyreværnsloven, der skal sikre dyr imod unødig smerte og lidelse. Fyrværkeriets show er noget, der i den grad samler mennesker efter kl 22.
Lad os bruge covid-19 som en anledning til at få gjort brugen af fyrværkeri forbudt hele året. Hvis politikerne ikke vil tage ansvar og lade dyrenes tarv komme før menneskers behov for forlystelse, så lad en smitsom virus være det, der tager fusen af fyrværkeriet?!
Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup!”
Se indlægget online her:
https://www.berlingske.dk/laesere/regeringens-maade-at-handle-paa-er-udtryk-for-magtfuldkommenhed
Alle hunde skal ikke hilse på hinanden!
/i Forside, Samfund og etikBerlingske bringer idag et kæledyrstillæg, hvor dette indlæg skrevet af Hanne Truelsen og jeg er med! Indlægget er i særdeles relevant i forbindelse debatten om revision af hundeloven!
De fleste hundeejere kender dette scenarie:
Du er ude at gå tur med hunden, som er i sele og snor. Pludselig kommer en fremmed hund løbende henimod Jer.
Et stykke fra vejen står ejeren til den fremmede hund og råber: ”Bare rolig, min hund gør ikke noget!”
Sekundet efter er de to hunde oppe at toppes, og du må hive din egen hund væk fra den fremmede hund, der først få minutter senere bliver hentet af sin ejer. Et sådant møde kan blive ganske ubehageligt, afhængigt af graden af konfrontation med den tilløbende hunds ejer. Den uvelkomne oplevelse sætter spor i både hund og ejer.
Dette bør og kan vi undgå
Husk dannelsen på hundenes vegne!
Det er en udbredt misforståelse, at alle hunde skal kunne omgås hinanden.
Det er ikke alle hunde, der fra hvalpetiden er blevet socialiseret tilstrækkeligt, og har lært at omgås andre hunde. Nogle har måske haft dårlige oplevelser, der sidder i kroppen og kan gøre mødet med en fremmed hund til en prøvelse.
Socialiseringen af din hund har en væsentlig indflydelse livet igennem.
Hunde genkender egen race på lang afstand, og foretrækker at omgås egen race i første omgang. De kommunikerer helt naturligt sammen.
Hvis egen race ikke er indenfor rækkevidde, vil hunden vælge ’den næstbedste race’.
Således er hundens sprog og signaler så enestående.
Des bedre din hund er blevet socialiseret på en god og hensigtsmæssig måde, allerede fra samværet med sin mor og søskende, og efterfølgende på en fornuftig måde i dens nye liv, des bedre vil den være i stand til at kommunikere sundt med andre.
Når vi kan aflæse hundens sprog og signaler rigtigt, vil vi undgå mange unødige konflikter. Desværre er konsensus ofte, at har man været hundeejer i en årrække, så behersker man denne væsentlige aflæsning. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet!
De fleste af os kører bil og har erfaring med at færdes i trafikken. Dette indebærer dog ikke, at vi selv kan reparere bilen. Dertil har vi en ekspert; enmekaniker.
Hver race har sine instinkter og hvert individ i racen har sin egen personlighed. Vi kan ikke implicit generalisere. Hunde er individualister, akkurat, som vi mennesker er det, Selv om vi vokser op i den samme familie, er søskendeflokken ikke ens!
Respekt for hinanden!
Respekter at du ikke kender historien bag denhund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs, eller lade den hilse på fremmede hunde, ligger der ofte en årsag/ hensigt bag denne adfærd
Den ansvarlige hundeejer lader bevidst snoren blive på, når ejeren ved , at hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde.
Idéen om, – at alle hunde skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed – er forældet. Des mere vi mennesker lærer om dyrene, des bedre vil vi blive til at lære vores egen hund at kende, og dermed vide, hvad hunden er tryg ved– og dermed fornemme, hvornår vi som ejer bør sætte snor på vores hund, eller skal fjerne os fra en potentiel konflikt.–
At møde en hund hvor ejeren siger, den ikke skal hilse, skal altid respekteres og ønsket efterkommes.
Når du møder en hund, hvis ejer pointerer at der ikke skal hilses, skal dette ønske altid efterkommes og respekteres.
Hvis samtlige mennesker var bevidste om denne adfærd, og dermed kunne udvise dette spinkle hensyn, ville vi kunne undgå rigtig mange konflikter.
Husk derfor følgende:
Hundens sprog!
Ovenstående tager udgangspunkt i hundens sprog. For det er dit ansvar som hundeejer at lære din hunds sprog at kende, lære at aflæse din hund og forstå dens signaler. .
Når vi har dette in mente, vil vi få en langt bedre hverdag med vores hunde. Når vi som mennesker respekterer hundenes sprog, og lærer at afkode signalerne, vil vi komme langt med at have det godt indbyrdes og med vores dyr!
Bogen ’På talefod med hunden’ skrevet af Turid Rugaas beskriver eminent det at kunne læse sin egen hund og ikke mindst, de hunde man møder – – den indbyrdes kommunikation hundene imellem.
Artiklen kan ses online her!
Derfor skal din hund have dækken på i kulden!
/i Forside, Hundehvalpen, Samfund og etikPludselig falder temperaturen. Derfor skruer vi op for varmen og finder de varme frakker frem.
Mennesker er ikke de eneste, der mærker kulden, vores firbenede venner kan i den grad også påvirkes af de lave temperaturer.
Giv hunden dækken på i kulden!
Har du en hvalp eller en ældre hund, skal du være særlig opmærksom på, at kulde og blæst kan være ubehageligt for dyret.
Er du i tvivl om, du skal give din hund overtøj på, når temperaturen daler?
Så er svaret; ja, det skal du!
Vores kæledyr er vant til at være indendørs i opvarmede hjem. Hunden er domesticeret og bor ikke udenfor i naturlige temperaturer. Hundens underulden bliver derfor sjældent så udviklet, at den varmer hunden tilstrækkeligt, når kulden for alvor mærkes.
Hvem har brug for et dækken?
Tager vi udgangspunkt i hunderacerne, så har korthårede og tyndpelsede hunde brug for et dækken. Det kan f.eks. være en whippet, beagle, staffordshire terrier, fransk bulldog, boxer mv.
Hunde, der ikke har underpels, eller som skifter deres pels, herunder pudel, bichon, shih thu, yorkshireterrier mv. har også brug for et dækken.
De helt små hunderacer som chihuahua, cavalier king charles spaniel, gravhund mv. har også brug for ekstra varme i form af et dækken.
Ældre hunde har ofte slidgigt i kroppen og vil have stor glæde af lidt ekstra varme i form af et dækken, da leddene dermed bedre kan fungere, når de ikke er kolde.
Har du en lille hvalp, skal den have et dækken på, når den er ude.
Jamen min hund fryser jo ikke?
Mange hundeejere fortæller, de ikke har indtryk af, at hunden fryser. Den ryster måske bare en anelse, men virker jo ikke kold?
Ryster hunden, betyder det, den lider af ”hypotermi”.
Det vil sige, kroppen er blevet kold, og musklerne sitrer for at generere varme. Det giver et signal til hjernen om, hunden skal søge varme.
Du skal som hundeejer, derfor altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, når den er udenfor. kulden.
Alt; som hundeejer skal du altid reagere, hvis hunden begynder at ryste, mens den er udenfor i kulden.
Danmark er både et koldt og blæsende land. Selvom temperaturen ikke er på frysepunktet, kan en kold vind være nok til, at du skal finde et dækken frem til hunden!
Giver du din hund et dækken på, når det er koldt, er på ingen måde det samme som at menneskeliggøre et dyr. Det er kun et udtryk for omsorg og kærlighed!
At give din hund et dækken på, når det er koldt, er ikke ensbetydende med at menneskeliggøre et dyr. Det er blot et udtryk for omsorg og kærlighed.
Fysikkens love gælder for alle!
Det følgende er den naturvidenskabelig forklaring på, hvorfor man skal være særligt forsigtigt, hvis man har en lille hund, når temperaturen daler!
Dyr danner varme gennem forbrænding (metabolisme).
Brændstof til forbrændingen er foder, der spises og omdannes til energi.
Den såkaldt metaboliske rate per kg kropsvægt er større hos små dyr end hos større dyr.
Den mængde varme, der afgives til omgivelserne, er selvfølgelig begrænset af, hvilken beklædning man er iført: fjer, pels eller bare hud.
Varmeafgivelsen er dog også afhængig af, hvor stort dyret er.
Mængden af varme, der leveres til omgivelserne er proportional med dyrets overfladeareal. Overfladearealet er igen proportionel med dyrets højde i anden potens.
Dyret indeholder en vis varmemængde (energi), der er proportional med dyrets rumfang, der igen er proportional med længdedimensionen i tredje potens.
Dette betyder, at forholdet mellem den varmemængde, som dyret indeholder og den varmemængde, som dyret afgiver bliver mere gunstigt, jo større dyret er.
Sagt på en anden måde, så afgiver store dyr mindre varme end små dyr.
Derfor fryser små dyr mere end store dyr.
Når hunden fryser, så øges forbrændingen (metabolismen), og der dannes varme.
Hvis et dyr udsættes for konstant kulde, så kan det øge deres forbrænding uden at ryste.
Dette sker via en øgning i stofskiftehormon, samt ved udnyttelse af fedt.
For English version click here!
Hvem sikrer at dyrene får en stemme?
/i Forside, Presse, Samfund og etikDagen i dag bød på et spændende besøg på Christiansborg sammen med Kira Eggers!
Nye Borgerliges næstformand, Peter Seier havde inviteret til møde for at drøfte dyrevelfærd og etik.
Heldigvis er der flere, der får øjnene op for at dermangler betragteligtfokus på emnet i Danmark. Derfor var det særdelesglædeligt at modtage invitationen.
Det kom der en meget interessant diskussion ud af – hele vejen rundt.
Emnet er vældigt omfattende, hvorfor det emotionelle perspektiv ofte kommer til at overskygge det saglige aspekt i diskussionen.
Respekten for liv bør altid være det bærende element i debatten!
Man diskutere hvad velfærd egentlig indbefatter og hvordan man mere gunstigt kan sætte de rette rammer, således at dyrenestarv sikres.
Alle dyr kan ikke slås over med en kam
Udgangspunktet for enhver diskussion om velfærd børtage udgangspunkt i den enkelte arts fysiologiske og psykologiske behov. Dettegælder både katte, hunde, hamstre, kaniner osv.
Herfra skal holde sig for øje, atet individ kan have forskellige behov afhængig af f.eks. alder og helbredsstatus.
Hvad der er rigtigt for dyrene, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med menneskets ønsker.
Det er med dyrenes behov som udgangspunkt, at politikken omkring dyrevelfærd og etik bør bygges op. Derudover er bestræbelsen på – at ville lovgive sig ud af enhver situation – et miskoncept.
Dit personlige ansvar!
Det personlige ansvar forbliver afgørende under varetagelsen af kæledyrenes behov.
Husk at du er den vigtigste person i dit dyrs liv, dermed er det dit ansvar at sikre, at dyrets behov imødekommes på alle områder.
Hundeloven!
Under vores møde var Hundeloven naturligvis på agendaen.
For mange en særdeles uoverskuelig lov at forholde sig til.
Udkommet var en kraftig opfordring til Nye Borgerlige om at nedsætte et udvalg, der kan se loven efter i sømmene.
Der er ingen garanti for et udbytterigt resultat af et sådant udvalgs bestræbelser, men loven bør revurderes og ændres i dyrenes favør.
Hunde er ikke skyldige og bør ikke straffes, grundet menneskets manglende ansvarstagen i en situation, hvor hundelovens virke udløses.
Fyrværkeri!
Brugen af fyrværkeri var også et emne, der blev berørt.
Ideelt set, burde brugen af fyrværkeri forbydes året rundt.
Politik er dog kompromisets kunst, dermed vil det være et lille skridt i den rigtige retning, såfremt tidsrummet for tilladt fyrværkeri bliver yderligere begrænset.
Hvad nu?
Hvad Peter og Nye Borgerlige ender med at tage med sig viderevil kun tiden vise. Vi er dog meget taknemmelige for at vi måtte give vores besyv med og hjælper gerne fremadrettet.
Tak til Peter og Henrik Selch for at invitere os og tage sagen alvorligt.
Forhåbentligt kommer der nogle hensigtserklæringer på bordet, der giver dyrene en stemme.
Indtil da vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag.
Kærligheden til dyr, respekten for liv og sagens alvorkender ikke en politisk farve. Vi håber dog at samtlige partier vil fokusere på vores velfærd og etik, så vi kan gøre det bedst muligt i dyrenes tjeneste.
Hundeloven skaber frygt – ikke tryghed!
/i Forside, Presse, Samfund og etikEt sundhedstjek på dyreklinikken af den søde schæferhund Vigga, endte med at blive et besøg i følelsernes vold.
En gåtur i Bernstorffsparken nær var gået grueligt galt. Ejer, Vigga og en veninde var ude at gå en tur. Vigga gik ved deres side og snusede stille og roligt ned langs stien.
Pludselig kommer en fremmed hund løbende bagfra med kurs direkte mod Vigga. Den fremmede hund er en mellemstor hund af en ubestemt blanding, noget mindre end en schæfer.
Den gør ingen mine til at stoppe op, trods Vigga pænt vender siden til – på hundens sprog et tegn på venlighed og signal til, at man ikke ønsker en konflikt. Læs mere om hundens signaler her!
Viggas observante ejer når at se, hvad der sker, da hunden larmer på stien.
Hun får lige akkurat trådt ind mellem Vigga og den fremmede hund, før hunden rammer Vigga. Hun ser sig desperat om efter ejeren til den fremmede hund.
Længere nede ad stien kommer ejeren gående. Rettere slentrende. Han ser udmærket, hvad der foregår, men gør ikke mine til at afhjælpe i situationen. Da han kommer hen, og endelig får hunden i snor siger han: ”ja, den kan jo ikke lide schæferhunde”.
Jeg havde Vigga og hendes ejer på besøg på dyreklinikken nogle dage efter, at scenariet havde udspillet sig. På mirakuløs vis var ingen kommet fysisk til skade, men sporene skræmmer, og skrækken havde sat sig i kroppen:
Angsten for at miste!
Viggas ejer sagde, at det var lige præcis det her scenearie, hun som ejer af en større hund frygter.
Havde den fremmede hund nået at komme til Vigga, havde Vigga sagt fra. Den fremmede hund respekterede nemlig ikke Viggas sprog med de dæmpende signaler, så det ville have været helt naturligt, at den havde bidt ud efter hunden, hvis hun var blevet angrebet.
Da Vigga var større end den fremmede hund, havde hun med al sandsynlighed været ”den stærkeste”.
Hundeloven skaber frygten!
Vi har en hundelov i Danmark. Den siger, at en hvis en hund har ”skambidt” en anden hund, kan den konfiskeres og i værste fald aflives.
Et bid er et øjebliksbillede!
Det er ikke usandsynligt, at Vigga havde endt med at give et skambid, hvis ikke der var grebet ind i tide. Når man vurderer et bid, giver det et øjebliksbillede, men det fortæller dog intet om den kontekst, som biddet er opstået ud fra.
Menneskets ansvar!
I dette tilfælde var det ikke Vigga, der var problemet. Problemet var ejeren til den fremmede hund!
Han lader sin hund gå løs i en hundepark, velvidende om, at det er en bestemt type hund, nemlig schæferen, der ”trigger” noget i den.
I et sådan tilfælde bør man tage en snor på sin hund fra turens start, eller som minimum være ekstrem observant. Således kan ejer nå at reagere i tide og tage hunden i snor, når han ser en schæferhund.
Det er meget almindeligt, at jeg hører om et scenarie a la dette i klinikken. Det er særligt ejere af store hunde, der er meget bange for, at deres hunde umotiveret bliver overfaldet af mindre hunde.
Skulle det eskalere i en konflikt, vil det nemlig typisk være de store hunde, der får problemet, på trods af, at det ikke hovedsageligt er deres ansvar trods de måske ikke har gjort noget forkert.
Den menneskelige faktor spiller tillige en stor rolle. Nogle menneskers evne til at udvise empati er ikke nødvendigvis altid til stede.
Det er ikke rimeligt, at hundeejere skal frygte for deres hunds liv og skæbne pga. en lov, der ikke løser problemerne.
Hundene bliver taberne i spillet, da samtlige konflikter er menneskets fejl, og ikke hundens.
En hund er menneskets kæreste eje. Frygten for at noget uretfærdigt kan true hunden og i værste fald føre til, at man mister den, er følelsesmæssigt særdeles hårdt.
Det skal ikke være frygt, der sætter dagsordenen.
Man må ikke være bange for at gå en tur med sin hund, fordi man frygter at møde det forkerte menneske på det forkerte tidspunkt.
Lad os tage hundeloven op til revision. Lad os respektere dyrene og tage ansvar velvidende om, at det er et makkerskab, hund og menneske i mellem.
En torn i øjet!
/i Forside, Førstehjælp, Sygdomme hos kæledyrLille Wilma havde gennem lidt tid haft en smule snask fra det ene øje. Ejer havde dryppet med lidt saltvandsdråber, men det blev ikke rigtig bedre, og Wilma var nu meget irriteret i øjet. Hun blev derfor bragt til dyrlægen.
Her blev der hevet et stort græsaks ud, der havde gemt sig under det tredje øjenlåg.
Hunde har nemlig (modsat mennesker) et ekstra øjenlåg, der sidder i øjenkrogen. Det kaldes også for blinkhinden. Man kan almindeligvis ikke se det tredje øjenlåg, når man ser sin hund dybt i øjnene.
Der kan dog nemt sætte sig et græsstrå, et aks eller andet under det blinkhinden, hvilket er til voldsom irritation for dyret.
Det er dog ikke altid symptomerne er så udtalte, som man kunne ønske sig.
Måske dyret kniber øjet sammen eller fører poten op til snuden? Nogle gange er det første tegn bare som i Wilmas tilfælde lidt snask fra øjet, men fjernes fremmedlegemet ikke, kan det have alvorlige konsekvenser, da øjet kan tage skade.
Anderledes klart var det for Gaia. Hun havde siden i nat, tydeligt været irriteret og kunne nu næsten ikke åbne øjet. Hun fik lidt lokalbedøvelse, hvorefter vi fiskede en lille gren ud, der havde sat sig under det tredje øjenlåg. Gaia blev med det samme bedre, hvilket man godt kan forstå.
Man ringer ofte til dyrlægen og fortæller, der kæledyr har lidt øjenbetændelse. Fremmedlegemer i øjet er en af mange grunde til, vi ALTID skal se dyret, før vi ordinerer øjendråber.
Årsagerne til irritation kan nemlig være mange og overser man et fremmedlegeme, kan det få store konsekvenser for dyret.
Sommeren er højsæson for snuden i sporet. Så pas godt på dine kæledyr.
Skyl øjet med sterile saltvandsdråber, hvis din hund eller kat viser tegn på irritation og kontakt din dyrlæge.
Du skal IKKE blande køkkensalt og vand sammen og dryppe det i øjet, men købe ampuller på apoteket. De er altid gode at have liggende i dit ”kæledyrsapotek”.
Græsstrå på afveje!
/i Forside, FørstehjælpOlivia trak det længste strå!
Lille Olivia blev bragt til dyrlægen, da hun efter en tur i haven, pludselig begyndte at nyse voldsomt. Nysene blev ved, og derfor måtte hun en tur forbi Artemis.
I venteværelset aftog nysene, så tiden var lige ved at blive annulleret – men for en sikkerheds skyld blev hun tjekket.
Der var ikke umiddelbart noget at se på undersøgelsen.
Måske Olivia havde reageret allergisk på et eller andet? En anden mulighed var, hun havde fået noget op i næsen, der irriterede hende.
Skal man lave en fyldestgørende undersøgelse af næsehulen, skal dyret bedøves og have en kikkertundersøgelse. En stor undersøgelse taget det korte forløb i betragtning, så vi besluttede at prøve en anden strategi først.
Olivia fik sprøjtet en masse saltvand ind igennem det ene næsebor, hvilket medførte et par ”fnys”.
Pludselig kunne der anes en snip af noget grønt. Men en pincet blev der hevet et langt græsstrå ud af næsen på Olivia.
Nu kunne man godt forstå hendes behov for at komme med et par nys, og det må være sådan en lettelse af have fået det ud.
Hvis en hund efter en gå tur pludselig begynder at nyse voldsomt og måske kører poten op til snuden hele tiden, kan det være tegn på, et fremmedlegeme er kommet på afveje.
Olivia trak det længste strå, da vi fik det ud på utraditionelvis.
Ofte er man nødt til at skride til en kikkertundersøgelse, hvis nysene ikke foretager sig.
Vær obs på dine dyr i sommerlandskabet.
Har man snuden i sporet, har man også risiko for at få sniffet uhensigtsmæssige genstande med sig hjem!
Besøg fra Stine Sara med Tourette
/i Forside, Samfund og etikDer sker altid noget på Artemis!
Der er blevet indrettet lydstudie på førstesalen. Stuen står tom det meste af dagen, og det skal udnyttes til spændende formål!
Min nære veninde Mette Bloch, der er en stor dyreelsker, er begyndt at bruge lokalet til at optage podcasten “lykke fix”.
Der har været mange spændende mennesker i studiet, men idag var meget særlig.
Mette skulle snakke med Stine Sara Kold. Stine blev kendt i offentligheden, da hun åbnede op for udfordringerne om livet med Tourette. Tourette er ukontrollerbare tics, der oftest viser sig ved spontane højlydte upassende udtalelser.
Mette og Stine optog deres Podcast, og derefter kom de ned i klinikken sammen med Maria fra , der hjælper Stine med hendes arbejde. var så heldig at få en snak med Stine.
Stine har selv to skønne katte og kærligheden til dyr, lyser ud af hende.
Stine og hendes makker Maria fra Tic Talk Management fik en kort rundtur på klinikken efter endt optagelse.
Jeg spurgte Stine om, hun havde oplevelsen af at det at omgås dyr, gjorde hendes tics mindre?
Det sagde hun, det gjorde. Dyrs meditative beroligende effekt på os mennesker er fantastisk.
Stine har også arbejdet med healing af dyr, hvilket er utrolig spændende.
Jeg håber Stine i fremtiden, finder rum til at bruge endnu mere tid på dyrene – hun viste helt en naturlig vidunderlige evne til at omgås dyr på rundturen på Artemis, og hvis det kan hjælpe hende til at finde mere ro i forhold til Tourette, er det måske værd at efterstræbe?
Jeg er fuld af beundring for Stine: hun gør et fantastisk stykke arbejde for at sætte fokus på Tourette – en sygdom, man ikke umiddelbart kan se, folk lider af, før tics bryder ud. Samtidig er hun med til at sige, det er helt i orden, man skiller sig lidt ud på nogle området, og det ved jeg, hjælper rigtig mange, der kæmper med forskellige ting.
I kan høre podcasten med Mette Bloch her!
Skulle I have lyst til at se filmen, hvor dagens hold besøger Artemis, kan I klikke her!
Du kan følge Mette Bloch på instagram her – det er ikke kedeligt!
Du kan følge Stine Sara på instagram her!
Min egen instagram finder du her!
Skal man dø af skræk?
/i Forside, Samfund og etikLille Bucky på 8 år har en alvorlig hjertelidelse. Hans hjerteklap lukker ikke, som den skal. Bucky er i behandling med flere slags medicin, men desværre vil hjertet med tiden blive dårligere og dårligere, og det er allerede skidt.
Bucky har det heldigvis pt godt.
Jeg havde en lang snak med Buckys ejer for at par dage siden. Vi snakkede om hans medicinering, hvad hun skulle holde øje med, og vi vendte også det uundgåelige sidste farvel, der en dag kommer.
Går tingene stærkt, er det muligt, Buckys hjerte er blevet dårligere, når vi kommer til december.
Bucky er en af de mange dyr, der bliver hundeangst, når der bruges fyrværkeri.
Der er allerede taget alle tænkelige tiltag for at beskytte Bucky nytårsaften. Desværre skydes der af længe før og efter nytårssaften. Buckys ejer påpegede, er det nærmest umuligt at beskytte ham mod høje brag og lysglimt uanset hvad, der gøres.
Buckys ejer sagde at hvis vi i december er nået dertil, hvor Buckys liv er under overvejelse pga. det stadig svigtende hjerte, så skal han IKKE opleve tiden op til og efter nytårsaften.
Han er så bange, det nok ville tage livet af ham i set i skyggen af det dårlige hjerte.
Bucky er ikke den eneste hund, der er bange for fyrværkeri. Selv uden et svigtende hjerte som udfordring, er dyrene under hårdt pres i forbindelse med nytåret.
Jeg undrer mig til stadig over, brugen af fyrværkeri ikke er forbudt.
Dyreværnsloven skal beskytte dyr mod unødig smerte og lidelse. Brugen af krudt er et direkte brud på loven.
Når jeg hører de overvejelser, som Buckys ejer fornuftigt gør sig, så gør det ondt langt ind i hjertet!
Der er absolut mange områder, hvorpå dyrevelfærden i Danmark kan opgraderes, noget mere komplekst end andet.
Det er bare en ”no brainer” at SELVFØLGELIG, skal det ikke være tilladt at benytte fyrværkeri på noget tidspunkt af året.
Buckys historie er bare endnu en trist erfaring fra den virkelige verden.
Her er liv og død ikke bare er en fiktiv fortælling, og det er kærligheden til dyr og respekt for liv, der sætter dagsordenen