Lille Whiskey kom egentlig bare for at få fjernet sting efter en mindre operation på Artemis. Han blev aflivet kort tid efter sin ankomst.
Historien om Whiskey!
Der knytter sig en helt særlig historie til Whiskey, der nåede at leve 14 gode år, før døden meldte sin ankomst.
Jeg husker altid et dyr, men Whiskey satte sine potespor på en helt særlig måde.
Hans liv er for længst gået over i historien, men hans fortælling står endnu usagt.
Whiskey vandrede stolt ind på Dyreklinikken Artemis første gang for godt 2 år siden.
På den måde som kun en west highland white terrier kan gøre det.
For mig ny patient, der af logistiske årsager, måtte finde en ny dyrlæge.
Whiskey havde forskellige problemer. Han drak store mængder vand, tissede ekstremt, han tabte sig og var bare ikke glad.
Whiskey blev grundigt undersøgt og fik snart den første diagnose “Cushings Syndrom”.
Det er en sygdom, hvor kroppen danner for meget binyrebarkhormon. Whiskey havde som følge af sin Cushings også udviklet sukkersyge.
Har man begge sygdomme, er behandlingen vanskelig.
Whiskeys ejer skulle to gange daglig give ham et prik med insulin. Ligesom han omhyggeligt også skulle give anden medicin.
Whiskey var delvist blind. Hans meget omsorgsfulde ejer sørgede for dagen gik på hundens præmisser, så den havde et godt liv trods helbredets udfordringer.
Whiskey ejer var bedemand. Det er ham, der kommer ud i hjemmet, når lægen har erklæret et menneske for dødt.
Vi har meget naturligt gennem tiden haft mange snakke om, hvornår “nok er nok” også set i relation til mennesker.
Hvad er et godt hundeliv?
Vi mennesker har muligheden for at kunne give vores kæledyr fred tids nok. Så livet er værdigt og dagen ikke bare en lang venten på dødens indtræden.
Hvad et godt hundeliv er, kan jeg ikke give en definition på.
Jeg har dog gjort mig mange tanker om, hvornår et hundeliv er dårligt.
Dyr bliver som mennesker også ældre. Det skal de have lov til.
Tingene går langsommere, benene er lidt “stivere”, synet og hørelsen måske nedsat, og det kræver ekstra opmærksomhed fra ejeren at passe på hunden. Ofte skal der lidt medicin til for at optimere hundens funktioner.
Bliver hunden så udfordret, at den IKKE mere kan opretholde kroppens basale funktioner? Lad mig give nogle eksempler.
En hund skal selv kunne rejse sig op og gå en lille tur. Hvis hunden ikke længere kan det, måske på grund af gigt og manglende muskelmasse, så er det kritisk.
Hunden skal IKKE komme i situationen, den er så forpint af smerter den ikke længere kan rejse sig og gå.
En hund skal kunne hvile sig. Den skal kunne sove i flere timer sammenhængende.
Hvis en hund f.eks. har et dårligt hjerte, kan det med tiden blive så skidt, der ophobes væske i lungerne. Dette giver hunden en fornemmelse af at være “ved at drukne”. Når hunden ligger ned, kommer der yderligere pres på lungerne, som gør hunden måske hoster – eller rejser sig op og går rundt, da den liggende føler ubehag.
Kan man ikke længere hvile? Så kan man ikke længere restituere sig selv.
En hund skal kunne komme af med sin egen afføring. En hund er fra naturens side meget renlig. En hund “skammer” sig ikke (det er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr), men de viser ubehag hvis de ikke kan holde på deres egen afføring og måske konstant har dårlig mave.
De beskrevne situationer er naturligvis på grund af alvorlig sygdom hos hunden. Man lader selvfølgelig ikke bare sin hund gå rundt og være dårlig. Måske den er i behandling med noget medicin.
På et tidspunkt kan det desværre udvikle sig sådan, at trods den bedste diagnostik og behandling, så har hunden det stadig skidt og får det gradvist dårligere.
Hvornår er ”nok nok”?
Når man som ejer er på den sidste rejse med hunden, kan det ofte være svært at se,
hvordan hunden egentlig har det, da forværringen kan komme snigende langsomt.
Vi er sammen med vores dyr hver dag, og vi vænner os til at se dem være på en bestemt måde, så små tegn på sygdom opfattes som normalt eller acceptabelt.
Det er helt naturligt idet, vi elsker vores dyr og tanken om, de ikke er her mere, gør så ondt.
Det er derfor vigtigt, vi livet igennem snakker med hinanden om, hvad vi selv mener, er et værdigt liv for et dyr. Hvornår bliver livet ikke længere på dyrets præmisser? Vi skal huske at give dyrene en hensigtserklæring, så vi siger stop i tide.
Whiskeys ejer og jeg var fra starten meget enige om, at Whiskey ikke skulle leve for en hver pris. Han blev dog bedre efter han blev sat i behandling, og vi glædede os over fremgangen.
Whiskey ejer sagde, den dag Whiskey ikke var her mere, så skulle en lille ny snude ikke bare flytte ind i hjemmet. Det skulle først ske den dag, han gik på pension, hvilket nok ikke havde så lange udsigter.
Det ærgrede mig gevaldigt. Jeg kan nemlig ikke forstille mig noget mere dejligt menneske at få på besigtigelse den dag jeg er død.
Heldigvis lod det ikke til Whiskey skulle nogle steder nu.
Vi fjernede en lille knude på ham, der var til stor gene og Whiskeys familie tillod sig selv for første gang i evigheder at tage på en lille ferie, trygt overladende Whiskey til den sødeste hundepasser, der også var bedemand. Det er meget trygt at vide, der er så søde folk ansat i den oversete branche.
Den sidste time!
Whiskey kom til fjernelse af trådene efter operationen, mens ejer var på ferie.
Da Whiskey trådte ind af døren, kunne vi med det samme se, han var skidt. Han så træt og trist ud, havde på få dage tabt sig og virkede fjern. En blodprøve viste Whiskey var på vej til stjernerne.
Jeg ringede med det samme til ejeren og sagde : “Torben, det er nu”. På dette tidspunkt begyndte tårerne at trille. “Hvis du siger, det er nu, så er det nu”. Lige efter gav jeg Whiskey en sprøjte, så han faldt i søvn. Derefter endnu en sprøjte, hvor den frygtede lilla væske sprøjtes direkte i en blodåre og med det samme stopper hjertet og sender sjælen af sted.
Det bedste liv!
Whiskey døde uden sin ejer ved sin side. Whiskey døde dog ikke alene. Vigtigst så var
Whiskey på livets svære rejse aldrig ensom, men blev passet op og elsket så meget, som man nu kan elske en hund, og det er altså ikke så lidt.
Whiskey ejer kæmpede for ham. Passede ham til det sidste også selvom det indimellem var besværligt.
Nogle havde måske givet op på grund af udfordringerne med medicin og natlige tisseture. Men Whiskey fik det hele. Alt sammen pakket ind i kærlighed og omsorg. Whiskey var en meget heldig hund.
Whiskeys eksempel illustrerer smukt balancen mellem et liv, der giver udfordringer, men endnu ikke er tippet over og bliver uværdigt. I høj grad fordi Whiskeys familie organiserede sig, så livet blev på hundens præmisser. Lige indtil det øjeblik, hvor det ikke var det mere.
Præmissen for Whiskeys liv var nøje tænkt igennem. På en beundringsværdig måde, vi alle kan lære noget af.
En ny begyndelse!
Forleden skete det så endelig. Torben dukkede op på Artemis med ordene: “ja, nu er jeg gået på pension”. Med sig havde han den sødeste lille uldtot Fie, der er en lhaso pso på 12 uger. Det var ikke det samme som Whiskey, men som vi blev enige om, så kan man ikke indhente 14 års kammeratskab på 4 uger. Båndene udvikles over årerne, og det er nogle store potespor Fie følger efter.
“Whiskey står stadig hjemme på fylden. Jeg nænner ikke at sætte ham ned. Når jeg skal af sted, skal Whiskey med mig”. Det er ulempen ved en urne. Det er altså svært igen at sige farvel. Til gengæld kan man hver morgen sige godmorgen, for som
Torben sagde: “ja, det hvor jeg kommer fra, så hilser vi altså altid pænt på hinanden”.
Fie er havnet i de bedste hænder.
Fies ankomst repræsenterer en cirkel, der lukkes. På denne juleaften er det nærliggende at lave en sammenligning med opstandelsen og det evige liv.
Dyr lever ikke evigt. Kærligheden til dyret kan leve evigt.
Dyr kan ikke genopstandes.
Der kan dog komme en lille ny snude, der ikke har noget med en genopstandelse at gøre. Det er det valg, man tager, når man vælger at give en lille hund et hjem, velvidende der er kærlighed og overskud til at give dyret alt det bedste.
Kom sikkert gennem påsken!
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrHjælp dit kæledyr sikkert gennem påsken!
Påskens farer!
Påskeliljer, andre liljer og mange forårsbebudere som krokus og tulipaner er giftige for kæledyr, særligt katte er udsatte.
Blomsterne indeholder giftstoffer. Indtager dyret bare en lille del af planten, kan det være farligt. Symptomerne på forgiftning er typisk opkast, diarre, svaghed og svimmelhel.
Chokolade indeholder thebromion, der er giftigt for dyr selv i små mængder. Dyr omsætter stoffet langsommere end mennesker, hvorfor det er farligt. Mørk chokolade er mere farligt end lys chokolade. Hold derfor chokolade langt væk fra dine dyr.
Fed mad fra påskebordet skal ikke serveres for hunden. Den fede mad kan give betændelse i bugspytkirtlen, hvilket gør dyret meget sygt og som oftest kræver hospitalsindlæggelse.
Fjer og påskepynt er lige noget i særdeleshed for katten at lege med. Pas på, dyrene ikke spiser pynten. Det kan føre til alvorlige maveproblemer, der kræver akut besøg hos dyrlægen.
Hæng IKKE glaskugler, fine påskeæg m.v. på troldegrene og lignende i ’snudehøjde’. Det er lige noget for en kat at baske til og for hvalpen af spise.
Har du lige fået hvalp? Husk at hvalpen skal have rigtig meget ro. Er der gæster i påsken, kan det være meget overvældende for en lille hvalp.
En lille hvalp siger ikke selv stop, så sørg for den får lov at sove og hvile ca. 18 timer i døgnet, som den har behov for.
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Disse ting kan du med fordel have stående hjemme. Så er du beredt, hvis ulykken sker…
Med disse tips og tricks kommer du og dine dyr forhåbentlig sikkert gennem påsken!
Snudeshaming: det er mobning af mennesker!
/i Forside, Samfund og etikDet sker ofte mine klienter kommer til mig for at få min vurdering af hundens vægt. Er den tilpas? Er hunden for tynd eller for tyk? Oftest er den lige tilpas perfekt!
Det er helt normalt, man til et årligt sundhedseftersyn, tager en snak om vægten.
Der udspiller sig dog desværre også et andet scenarie:
Nye hvalpeejere, der i løbet af hundens første leveår, bestiller tid til en snak.
De har været udsat for noget, som går dem på og har efterladt dem grædefærdige:
De er blevet antastet af vildt fremmede mennesker på snuseturen med hvalpen.
De har vredt fået at vide, hvalpen er ALT for fed.
Reprimanden er ofte efterfuldt af nogle hadske bemærkninger om, de dog er ude på at tage livet af hunden samt en masse dårlige råd omkring, hvad den nu ulykkelige ejer skal gøre.
HVORNÅR ER DET BLEVET OK AT STILLE SIG TIL DOMMER OVERFOR ANDRES DYR?
HVORNÅR ER DET BLEVET I ORDEN AT UDTALE SIG OM NOGET, DE FÆRRESTE MENNESKER HAR FORSTAND PÅ?
Har man været udsat for en sådan omgang, kommer man naturligvis til dyrlægen for at få en objektiv vurdering. Er MAN vitterlig ved at tale livet af dyret og råd til, hvad de skal gøre?
Jeg bliver meget bekymret, når jeg hører, hvad folk har fået med på vejen af såkaldte gode råd:
”Lad være med at give den noget at spise hver dag”.
”Skær maden ned til en fjerdedel”.
”Du skal gå nogle meget længere ture med den”.
”Den skal kun have mad en gang om dagen”.
Alle disse anbefalinger er decideret sundhedsskadelige for en hvalp.
Selvfølgelig skal man passe på hvalpen ikke bliver alt for tyk, men det skal ske på en forsvarlig måde, hvor hvalpen IKKE sættes på decideret slankekur, men man tager en snak med dyrlægen om, hvordan det gribes an.
Min fokus er nu ikke, hvordan man sikrer dyret den rette vægt, men en tristhed over mine klienter skal opleve at blive behandlet på måde af andre mennesker.
Det er grov mobning.
Vi elsker vores dyr. At få at vide fra fremmede mennesker, vi gør skade på væres dyr, gør ondt helt ind i hjertet.
I stort set alle tilfælde, så er det ikke rigtigt, dyret er i fare.
Måske det er internettets skyld at flere og flere bliver selvudnævnte eksperter, der til højre og venstre, kaster deres domme ud uden at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af deres ord.
Jeg mener, det er decideret mangle på dannelse og pli, når fremmede mennesker på gaden mobber hundeejere og gør sig til dommere over hundens helbred.
Hvorfor folk har behov for dette, kan man undre sig over.
Tal nu pænt til hinanden.
Komplimenter hundens søde væremåde eller skønne udseende, hvis du absolut skal kommentere noget.
Stol på at hundeejeren sammen med deres dyrlæge nok skal holde opsyn med hundens vægt og helbred, uanset hvad anken går på.
Lopper
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrBegynder dit hund eller kat pludselig at klø sig?
Måske den har fået lopper!
I Danmark har katteloppen størst betydning (Ctenocephalides felis).
Katteloppen går både på både hunde og katte.
En voksen hunloppe lægger hver dag 30-50 æg, der kan klækkes i løbet af en uge.
I værste fald kan æggene udvikle sig til 20.000 voksne lopper i løbet af 2 måneder.
Den voksne loppe hopper på “sit bytte” typisk en hund eller kat, kort tid efter den er klækket.
Her suger den blod, hvorefter loppen falder af og havner i omgivelserne, typisk i gulvsprækker og møbler.
Lopperne parrer sig og lægger deres æg. Ægget klækkes og en lille larve ser dagens lys.
Larven spindes til en puppe, der så hurtigt bliver til den voksne loppe.
(Kilde: Frontlinecombo.dk)
Hvor hurtigt denne udvikling går afhænger af temperaturen og luftfugtigheden.
Har vi haft en en mild vinter, huse med god isolering, centralvarme og mange gulvtæpper er det gode levevilkår for lopperne hele året.
Lopper er et helårsårsproblem!
Den voksne loppe vil søge mod hunden af katten. Loppen navigerer ved hjælp af vibrationer, varme og luftfugtighed. Hvis gunstige forhold er tilstede, kan værtsdyret hurtigt tiltrække lopperne.
Mange oplever at deres kæledyr angribes af lopper, når familien kommer hjem fra ferie. I ferien har huset været “lukket ned” med slukket lyst og minimal varme.
Pupperne har i ferien ligget i dvale og venter på at blive “vækket”. Pupperne reagerer på vibrationer fra dyr og mennesker i bevægelse, et godt lys og den rette luftfugtighed. Forhold, der typisk kommer, når en familie kommer hjem til huset efter ferien.
Pupperne vil nu HURTIGT udvikle sig til lopper.
Lopperne angriber særligt området omkring rumpen. Men de kan selvfølgelig være over hele kroppen.
Hvordan ved jeg, om mit dyr har lopper?
Er der mange lopper, kan de ses med det blotte øje.
Loppernes afføring efterlader små sorte prikker på dyrets hud. Loppeafførring indeholder blod. Hvis man kommer et vådt stykke køkkenrulle på de sorte prikker og gnider forsigtigt, vil vandet opløse afføringen og papiret bliver rødbrunt.
Loppeproblemer undgås lettest ved forebyggende behandling.
Hvilken type loppeprodukt skal man vælge?
Det er min erfaring at alternative metoder som æteriske olier, tags i halsbånd, halsbånd m.v. IKKE er tilstrækkelig effektivt, hvis man har et loppeproblem i hjemmet.
Spot-on
”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på dyrets hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.
De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis dyret vaskes ofte eller tager svømmeture.
Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept.
Tyggetabletter
Det nyeste tiltag inden for behandling og forebyggelse af lopper er tyggetabletter.
Til hunden fås en pille, der både forebygger lopper og flåter.
Til katten fås en pille, der kan bruges til at bekæmpe et loppeproblem – men ikke flåter.
Tyggetablettens fordel er, den er nemt at give. Desuden nedsættes beskyttelsen ikke, selvom dyret ofte vaskes eller svømmer meget.
Tyggetabletterne er på recept. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge.
HUSK HUSK HUSK
Når du giver dit kæledyr loppemiddel, så giv det om formiddagen.
Hvis der kommer en reaktion på produktet, skal du til dyrlægen.
Kommer reaktionen sent på aften, skal du derfor til vagtdyrlægen.
Observer altid dit kæledyr efter indgivelse af alle former for produkter og medicin.
Hvad kan du gøre i hjemmet, hvis der er lopper?
En vigtig del i loppebekæmpelsen er derfor at få has på de mange tusinde æg, kokoner, larver og voksne lopper, der kan befinde sig i hjemmet. Selvom du ikke ser levende lopper på dit kæledyr, kan lopperne godt være tilstede i hjemmet og give kløe hos dyrene.
Det er altid en overvejelse: hvor meget skal vi gøre for at forebygge sygdomme, vi rent faktisk kan behandle?
Har man haft et loppeproblemet, ved man, det IKKE er sjovt. Nogle kan føle det lettere at flytte fra hus og hjem end at få has på lopperne.
Det er dog op til hver enkelt dyreejer at tænke over egen situation, da alle IKKE kan skæres over en kam.
Hvad er risikoen for at få lopper? Mulighederne for behandling? Hvordan vil det påvirke dit kæledyrs helbredet, hvis lopperne raserer?
Ikke mindst – hvad er din tid og tålmodighed til?
Skovflåten – Danmarks farligste dyr!
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrEn skovflåt er lille og kan være svær at se.
Fjernes den ikke i tide, kan den være farlig!
Rådyr og mus er naturlige bærere af skovflåten.
Du skal hver dag tjekke din hund og kat for flåter.
Mærker du en lille hævelse i huden, kan det være en flåt. Lad være med at “hive”, før du ved, hvad det er.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?
Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!
Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.
Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.
Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.
En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.
LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.
Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.
Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.
Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.
Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.
Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?
Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.
Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet. Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.
Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.
Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.
Hvilke sygdomme kan en flåt overføre?
Skovflåten i Danmark kan være bærer af flere bakterier og vira, der kan give sygdomme hos både dyr og mennesker. Fælles for alle sygdommene er, diagnosen kan være meget svær at stille.
Symptomerne kan optræde i mangle forklædninger og behandlingen altid målrettes den enkelte hund.
Borrelia (Lyme disease)
Sygdommen borrelia eller “Lyme disease” er den mest kendte sygdom, som flåten kan overføre. Sygdommen skyldes spirokæten Borrelia burgdoferi.
I Danmark skønnes det, at cirka 15 % af alle skovflåter har borreliabakterien i sig.
Skovflåten bider sig fast på dyret, når det færdes i naturen.
Borrelia-smitstoffet findes i skovflåtens tarm. Smitten fra flåt til dyr, sker via flåtens spytkanaler.
Overførslen sker dog først 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.
Spirokæten formerer sig i huden og kan ende i dyrets bindevæv og led.
Symptomer på borrelia
Symptomerne på borrelia kan være meget diffuse:
Den akutte form for borrelia varer ca. 7-21 dage. Hunden får feber og ømhed i bentøjet.
Den kroniske form for borrelia viser sig almindeligvis med symptomer relateret til nervesystemet. Det kan f.eks. være haltheder eller stivhed på et eller flere ben, svingende feber og problemer med urinvejene.
ehandles sygdommen ikke, kan den være dødelig.
Hunden kan også være ”subklinisk” inficerede. Det betyder, den er smittet med borrelia, men den viser ikke tegn på sygdom. Denne tilstand kan vare fra 1-3 år.
Der går almindeligvis et par uger fra hunden bides af en skovflåt til man ser tegn på sygdom.’
Diagnostik af borrelia
Diagnosen kan være vanskelig at stille. Man tager udgangspunkt i at hunden danner antistoffer mod borrelia. Er hunden under mistanke, udtager dyrlægen en blodprøve.
Behandling af borrelia
Borrelia kan behandles med antibiotika.
I nogle tilfælde suppleres behandlingen med smertestillende medicin.
Anaplasmose
Skovflåten kan overføre sygdommen anaplasmose (tidligere benævnt Erchlisiose).
Tegn på sygdommen kan være tristhed, vægttab, feber, mangel på appetit og halthed.
Ligesom med borrelia, kan vi tilbyde en blodprøve, der kan hjælpe med diagnosen.
Cirka 25 % af alle skovflåter har bakterien i sig.
En hund kan godt have antistoffer overfor Anaplasmose uden at være syg.
TBE (hjernehindebetændelse) TBE = Tick-born encephalitis.
Sygdommen kendes bedst fra mennesker.
Mennesker med TBE får hovedpine, ondt i musklerne, feber og bliver meget trætte.
Sygdommen overføres med det samme flåten bider sig fast. Man er ikke klar over, hvor udbredt sygdommen er hos dyr. Det er endnu ikke almindeligt at se TBE hos dyr.
Hvordan hindrer jeg, min hund bliver syg?
Forbyg skovflåten bider sig fast på dyret.
Der findes forskellige produkter, der beskytter mod flåter. F.eks. et “spot-on” produkt, man lægger på huden i nakken og en tyggetablet.
Der findes også et halsbånd til formålet.
Der er udviklet en vaccine til forebyggelse af borrelia. Vaccine hindrer borreliasmitstof i at nå fra flåt til hund. Vaccinen hindrer IKKE flåten i at sætte sig på hunden.
Der findes en række alternativer til spot-on produkt og tyggetablet.
Eksempler kan være nogle naturlige olier, der beskytter mod utøj. Lavendelolie i lyske og nakke siges at have en afskrækkende effekt på flåter.
Nogle bruger særlige hvidløgspiller i maden og andre synes at et halsbånd med ravsten, giver god beskyttelse.
Tal med din dyrlæge om, hvad du skal gøre for at bedst muligt beskytte dit dyr 🙂
Sådan fjerner du en skovflåt!
/iHvad gør jeg, hvis jeg finder en flåt?
Klip lidt af pelsen af, så du ordentligt kan se, hvad der foregår på huden!
Der ses ofte lidt rødme i området omkring flåten.
Flåtens størrelse afhænger af, hvor længe den har siddet på hunden, samt hvilket udviklingsstadie flåten er i.
Brug en flåtfjerner til at fjerne flåten: drej roligt flåten roligt af.
En flåtfjerner fås i forskellige modeller så vælg den, du nemmest kan bruge.
LAD VÆRE med at hive i flåten eller forsøg at masse den.
Du skal heller IKKE bruge det gamle “husråd” med at komme smør eller olie på.
Hvis du er i tvivl om, du har fået hele flåten væk, skal du ikke gå i panik.
Det vigtigste er, du har fået fjernet “kroppen”.
Skulle der være en lille stump tilbage fra et “flåtben”, er det ikke en katastrofe.
Hvad gør jeg, når flåten er fjernet?
Hvis huden ser rød ud, kan du med fordel smøre med f.eks. zinksalve, et aloe vera produkt eller Eight Hour crème.
Der kan komme en lille lokalreaktion i huden, hvor flåten har siddet. Du kan måske mærke en lille hævelse. Dette er almindeligt, og er ikke nødvendigvis tegn på din hund er blevet syg.
Det kan hjælpe at klippe hårene af i området, så huden får luft og er lettere tilgængelig.
Bliver området ømt, meget rødt eller klør, skal du gå til dyrlægen.
Ekstra Bladet: Nej, hunde får ikke dårlig samvittighed!
/i PresseEkstra Bladet bragte en artikel om mit opråb: nej, hunde får ikke dårlig samvittighed!
Se indlægget her!
Den direkte vej til stjernerne!
/i”Lise, hvorfor skulle Peach dø?”
Ordene i sig selv virker ved første øjekast rimelige og som et naturligt spørgsmål at stille.
Som sætningen fortæller, var den dejligste lille snude Peach blevet sendt til himmels. Spørgsmålet bliver komplekst, da det var 15. gang indenfor 5 timer, jeg blev spurgt. Den ældre dame sad med sin døde hund i armene, og hun ville IKKE forlade den. Hun havde siddet sådan i mange timer, og nu var det tid at give slip.
Den lille hunds krop skulle på plads på rette sted, velvidende sjælen for længst var rejst til stjerne. Den ældre dame skulle hjem.
Hvis hjem er, hvor hjertet er? Så er hjemmet nu blevet revet midt over og væggene blevet til en tom skal, der minder en om alt det, der ikke længere er: nemlig den allerbedste snudeven gennem 15 år.
Et tomt hjem venter!
At ”tage hjem” virkede pludselig ikke appellerende længere. Så længe Peachs legeme stadig fandtes, så var der måske en chance for, det hele bare var en ond drøm? Eller at jeg havde taget fejl? Så Peachs hjerte stadig bankede, trods dødsstivheden havde indfundet sig?
Peachs sygdom!
Peach indfandt sig på dyreklinikken mandag morgen. Hun var blevet dårlig I løbet af weekenden. Hun kunne nu ikke stå på sine ben, virkede slap og ualmindelig trist.
En blodprøve afslørede hurtigt de barske facts: galopperende lever- og nyresvigt og et spørgsmål om tid, før kroppen selv ville sige stop.
Vi kunne beslutte at lade sjælen komme afsted, før døden ville tvinge den til himmels.
Den tunge beslutning virkede for Peachs familie ikke som en mulighed – for et øjeblik siden håbede de jo bare, at Peach var midlertidig dårlig. Hvordan kan det gå så hurtigt fra start til slut, Peach har jo lige været hvalp?
Som dyrlæge ønsker man mere end noget andet at hjælpe dyrene. Vi vil gøre rigtig meget for at lindre smerte og håbe på helbredelsen. Det kan være svært at bevare objektiviteten i forhold til sygdom og fakta, når en familie på sidelinjen er blevet smadret.
I en akut situation som med Peach er der ikke mulighed for langsomt at så et frø om, man skal begynde at tænke over grænsen for, hvornår et dyr er i live på rimelig vilkår.
Vi vil meget gerne passe på menneskerne, men dyrenes ve og vel kommer før alt andet. Peach var så dårligt at selv ikke en indlæggelse med alt tænkelige behandling havde ændret udsigten til liv.
En nødvendig beslutning!
Peach familie gik en tur for at klare tankerne. De drog afsted med lovning på, de snarest ville komme tilbage, da Peach blev dårligere og dårligere.
Peach kunne have åndet ud, mens de var væk. Hendes livsvilje var ukuelig.
Peach holdt ud og fik efterfølgende fred med sin elskede ejer ved sin side.
I løbet af seancen gennemgik vi flere gange, hvad der var galt. Jeg bekræftede igen og igen at trods det føltes helt forkert, så var det eneste rigtige at give Peach fred.
Den største gave vi kan give vores kæledyr er at lade dem komme afsted i tide – uden unødig smerte og lidelse.
Vi mennesker må påtage os smerten og lidelsen i stedet for dyrene. Kærligheden til dyrene må altid må være stærkere end frygten for at blive efterladt UDEN sin lille skygge.
I en situation som denne, kan man som ejer høre ordene og autoriteten, der ligger bag udtalen. Man stoler på personen, der fortæller det. Det er bare som om, hjernen ikke kan bearbejde budskabet, da chokket overdøver ordene, og de dermed ikke når frem.
Peach ejer skulle have tid. Tid til at bearbejde, hunden var død. Tid til at få bekræftet det uden tvivl var den rigtige beslutning. Tid til at kysse Peach en sidste gang. Igen og igen. Tid til bare at være med hunden vidende at om et øjeblik indtræder stilheden. Timerne gik.
Til sidst gik jeg med Peachs ejer hånd i hånd ud af lokalet. Snart kommer Peach tilbage i en smuk urne. Forhåbentlig giver tiden op til dette, familien muligheden for at planlægge den afsked, som de ikke fik mulighed for at tilrettelægge i første omgang.
Har man som ejer af et kæledyr mulighed for at sige farvel i tide, skal man gøre det.
At stå i akut situation, hvor beslutningen nærmest træffes for en, er forfærdeligt.
Uanset om man kan forberede afskeden eller ej, vil sorgen efterfølgende være den samme. Vi kan ikke planlægge os ud af den.
Man kan ikke forberede det akutte og uforudsigelige. I situationen må man finde trøst i et forløb er gået meget stærkt, så dyret fik fred uden et forløb med smerte bag sig.
Mandagen bød på alt for mange stjerner til himlen.
Hellerup var dækket af et tungt tæppe af afmagt, sorg og kærlighed.
Peach historie var desværre bare en dråbe i havet mandag og hele klinikken sluttede dagen med tungsind, der ikke lige vaskes væk på et øjeblik. Trods dagen går på hæld, så sidder erindringerne om dagen fast i bevidstheden.
Farvel til lille Whiskey
/i Aflivning (eutansi)Lille Whiskey kom egentlig bare for at få fjernet sting efter en mindre operation på Artemis. Han blev aflivet kort tid efter sin ankomst.
Historien om Whiskey!
Der knytter sig en helt særlig historie til Whiskey, der nåede at leve 14 gode år, før døden meldte sin ankomst.
Jeg husker altid et dyr, men Whiskey satte sine potespor på en helt særlig måde.
Hans liv er for længst gået over i historien, men hans fortælling står endnu usagt.
Whiskey vandrede stolt ind på Dyreklinikken Artemis første gang for godt 2 år siden.
På den måde som kun en west highland white terrier kan gøre det.
For mig ny patient, der af logistiske årsager, måtte finde en ny dyrlæge.
Whiskey havde forskellige problemer. Han drak store mængder vand, tissede ekstremt, han tabte sig og var bare ikke glad.
Whiskey blev grundigt undersøgt og fik snart den første diagnose “Cushings Syndrom”.
Det er en sygdom, hvor kroppen danner for meget binyrebarkhormon. Whiskey havde som følge af sin Cushings også udviklet sukkersyge.
Har man begge sygdomme, er behandlingen vanskelig.
Whiskeys ejer skulle to gange daglig give ham et prik med insulin. Ligesom han omhyggeligt også skulle give anden medicin.
Whiskey var delvist blind. Hans meget omsorgsfulde ejer sørgede for dagen gik på hundens præmisser, så den havde et godt liv trods helbredets udfordringer.
Whiskey ejer var bedemand. Det er ham, der kommer ud i hjemmet, når lægen har erklæret et menneske for dødt.
Vi har meget naturligt gennem tiden haft mange snakke om, hvornår “nok er nok” også set i relation til mennesker.
Hvad er et godt hundeliv?
Vi mennesker har muligheden for at kunne give vores kæledyr fred tids nok. Så livet er værdigt og dagen ikke bare en lang venten på dødens indtræden.
Hvad et godt hundeliv er, kan jeg ikke give en definition på.
Jeg har dog gjort mig mange tanker om, hvornår et hundeliv er dårligt.
Dyr bliver som mennesker også ældre. Det skal de have lov til.
Tingene går langsommere, benene er lidt “stivere”, synet og hørelsen måske nedsat, og det kræver ekstra opmærksomhed fra ejeren at passe på hunden. Ofte skal der lidt medicin til for at optimere hundens funktioner.
Bliver hunden så udfordret, at den IKKE mere kan opretholde kroppens basale funktioner? Lad mig give nogle eksempler.
En hund skal selv kunne rejse sig op og gå en lille tur. Hvis hunden ikke længere kan det, måske på grund af gigt og manglende muskelmasse, så er det kritisk.
Hunden skal IKKE komme i situationen, den er så forpint af smerter den ikke længere kan rejse sig og gå.
En hund skal kunne hvile sig. Den skal kunne sove i flere timer sammenhængende.
Hvis en hund f.eks. har et dårligt hjerte, kan det med tiden blive så skidt, der ophobes væske i lungerne. Dette giver hunden en fornemmelse af at være “ved at drukne”. Når hunden ligger ned, kommer der yderligere pres på lungerne, som gør hunden måske hoster – eller rejser sig op og går rundt, da den liggende føler ubehag.
Kan man ikke længere hvile? Så kan man ikke længere restituere sig selv.
En hund skal kunne komme af med sin egen afføring. En hund er fra naturens side meget renlig. En hund “skammer” sig ikke (det er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr), men de viser ubehag hvis de ikke kan holde på deres egen afføring og måske konstant har dårlig mave.
De beskrevne situationer er naturligvis på grund af alvorlig sygdom hos hunden. Man lader selvfølgelig ikke bare sin hund gå rundt og være dårlig. Måske den er i behandling med noget medicin.
På et tidspunkt kan det desværre udvikle sig sådan, at trods den bedste diagnostik og behandling, så har hunden det stadig skidt og får det gradvist dårligere.
Hvornår er ”nok nok”?
Når man som ejer er på den sidste rejse med hunden, kan det ofte være svært at se,
hvordan hunden egentlig har det, da forværringen kan komme snigende langsomt.
Vi er sammen med vores dyr hver dag, og vi vænner os til at se dem være på en bestemt måde, så små tegn på sygdom opfattes som normalt eller acceptabelt.
Det er helt naturligt idet, vi elsker vores dyr og tanken om, de ikke er her mere, gør så ondt.
Det er derfor vigtigt, vi livet igennem snakker med hinanden om, hvad vi selv mener, er et værdigt liv for et dyr. Hvornår bliver livet ikke længere på dyrets præmisser? Vi skal huske at give dyrene en hensigtserklæring, så vi siger stop i tide.
Whiskeys ejer og jeg var fra starten meget enige om, at Whiskey ikke skulle leve for en hver pris. Han blev dog bedre efter han blev sat i behandling, og vi glædede os over fremgangen.
Whiskey ejer sagde, den dag Whiskey ikke var her mere, så skulle en lille ny snude ikke bare flytte ind i hjemmet. Det skulle først ske den dag, han gik på pension, hvilket nok ikke havde så lange udsigter.
Det ærgrede mig gevaldigt. Jeg kan nemlig ikke forstille mig noget mere dejligt menneske at få på besigtigelse den dag jeg er død.
Heldigvis lod det ikke til Whiskey skulle nogle steder nu.
Vi fjernede en lille knude på ham, der var til stor gene og Whiskeys familie tillod sig selv for første gang i evigheder at tage på en lille ferie, trygt overladende Whiskey til den sødeste hundepasser, der også var bedemand. Det er meget trygt at vide, der er så søde folk ansat i den oversete branche.
Den sidste time!
Whiskey kom til fjernelse af trådene efter operationen, mens ejer var på ferie.
Da Whiskey trådte ind af døren, kunne vi med det samme se, han var skidt. Han så træt og trist ud, havde på få dage tabt sig og virkede fjern. En blodprøve viste Whiskey var på vej til stjernerne.
Jeg ringede med det samme til ejeren og sagde : “Torben, det er nu”. På dette tidspunkt begyndte tårerne at trille. “Hvis du siger, det er nu, så er det nu”. Lige efter gav jeg Whiskey en sprøjte, så han faldt i søvn. Derefter endnu en sprøjte, hvor den frygtede lilla væske sprøjtes direkte i en blodåre og med det samme stopper hjertet og sender sjælen af sted.
Det bedste liv!
Whiskey døde uden sin ejer ved sin side. Whiskey døde dog ikke alene. Vigtigst så var
Whiskey på livets svære rejse aldrig ensom, men blev passet op og elsket så meget, som man nu kan elske en hund, og det er altså ikke så lidt.
Whiskey ejer kæmpede for ham. Passede ham til det sidste også selvom det indimellem var besværligt.
Nogle havde måske givet op på grund af udfordringerne med medicin og natlige tisseture. Men Whiskey fik det hele. Alt sammen pakket ind i kærlighed og omsorg. Whiskey var en meget heldig hund.
Whiskeys eksempel illustrerer smukt balancen mellem et liv, der giver udfordringer, men endnu ikke er tippet over og bliver uværdigt. I høj grad fordi Whiskeys familie organiserede sig, så livet blev på hundens præmisser. Lige indtil det øjeblik, hvor det ikke var det mere.
Præmissen for Whiskeys liv var nøje tænkt igennem. På en beundringsværdig måde, vi alle kan lære noget af.
En ny begyndelse!
Forleden skete det så endelig. Torben dukkede op på Artemis med ordene: “ja, nu er jeg gået på pension”. Med sig havde han den sødeste lille uldtot Fie, der er en lhaso pso på 12 uger. Det var ikke det samme som Whiskey, men som vi blev enige om, så kan man ikke indhente 14 års kammeratskab på 4 uger. Båndene udvikles over årerne, og det er nogle store potespor Fie følger efter.
“Whiskey står stadig hjemme på fylden. Jeg nænner ikke at sætte ham ned. Når jeg skal af sted, skal Whiskey med mig”. Det er ulempen ved en urne. Det er altså svært igen at sige farvel. Til gengæld kan man hver morgen sige godmorgen, for som
Torben sagde: “ja, det hvor jeg kommer fra, så hilser vi altså altid pænt på hinanden”.
Fie er havnet i de bedste hænder.
Fies ankomst repræsenterer en cirkel, der lukkes. På denne juleaften er det nærliggende at lave en sammenligning med opstandelsen og det evige liv.
Dyr lever ikke evigt. Kærligheden til dyret kan leve evigt.
Dyr kan ikke genopstandes.
Der kan dog komme en lille ny snude, der ikke har noget med en genopstandelse at gøre. Det er det valg, man tager, når man vælger at give en lille hund et hjem, velvidende der er kærlighed og overskud til at give dyret alt det bedste.
Kræften tog Kurt!
/i Aflivning (eutansi), Samfund og etikMødet med Kurt!
I 2007 mødte jeg for første gang Kurt. Han var noget af det kæreste. En norfolk terrier af den kækkeste slags, der gennem hele livet havde noget meget ”hvalpeagtigt” over sig. Det var altid en stor fornøjelse at have Kurt på besøg, og man kunne ikke undgå at blive i godt humør af hans selskab.
Sygdommen begynder!
For ca. 2 måneder siden kom Kurt til tjek på Artemis. Han var begyndt at kaste op dagligt. Han havde det ellers godt. Han var frisk, spiste normalt, havde normal afføring og var ellers som han plejede. Der var ikke rigtig noget mønster i opkastningerne.
Vi fandt intet anderledes i Kurts helbred, der gav anledning til bekymring. Vi startede derfor med at ændre lidt på fodringen. Noget andet foder, flere små regelmæssige måltider, en lille smule mad før sengetid og lidt før første morgenluftning, et tilskud mælkesyrebakterier og slut med diverse godbidder – de små ostehapser der let bliver ”hypnotiseret” ned fra smørebrættet og den daglige A38 som han har fået hele livet.
Det gik godt nogle dage, men så begyndte opkastningerne igen. Stadig uden et mønster.
Vi gik derfor videre med udredningen af Kurt. Den såkaldte kliniske undersøgelse, hvor han undersøges på bordet og efterset i alle ender og kanter afslørede intet unormalt.
Jeg tog derfor en blodprøve og et røntgenbillede af Kurt. Nyrer-, lever og bugspytværdier blev undersøgt. Alt normalt. Røntgenbilledet afslørede fortykkede slimhinde i maven og blodbilledet viste tegn på en infektion. Kurt blev sat i behandling med antibiotika og medicin til beskyttelse af mavesækken/slimhinde. Det gik godt ca. 6 dage, men så begyndte opkastningerne igen.
Det er altid en balancegang, hvor meget diagnostik man laver. Vi skal tage de nødvendige prøver – men vi må aldrig tage prøver i øst og vest af frygt for hvad vi eventuelt kan finde.
Vi besluttede at Kurt nu skulle ultralydsscannes. På Artemis foregår det ved at en af vores meget dygtige kollegaer kommer ud til klinikken og scanner.
Den endelige diagnose!
Hunden bliver ikke bedøvet, men skal blot ligge på siden på et bord. Scanningen gav det værst tænkelige resultat: Tydelige tegn på kræft i hele mavesækken med spredning til de lokale lymfeknuder.
I en sådan situation holder jeg fast i, at det vigtigste er, hvordan hunden har det! IKKE hvad en blodprøve eller en scanning fortæller.
Det må og skal være hundens tilstand, der danner grundlag for de videre beslutninger. Naturligvis med diagnoser og prognoser in mente.
Aflivning eller ej?
Skulle Kurt aflives på grund af fundet i maven? Han havde det stadigvæk rimeligt.
I en sådan situation er det utrolig vigtigt at have en god snak med ejerne.
Kurts ejere er de sødeste mennesker, der altid havde udvist den kærligste omsorg overfor lille Kurt. De var naturligvis ulykkelige. Så snakken om hvornår “er nok nok” var vigtig. Kurts ejeres naturlige kærlighed til dyr og søde måde at være på gjorde det til en god snak!
Alle, der har stået i en situation med en meget syg hund, kan nok nikke genkendende til, hvor svært det er at træffe afgørelse om, hvornår man skal sige stop.
Hvad definerer et godt liv for en hund? Vi kan nok alle blive enige om, at der er hundens liv og velbefindende, det er det vigtigste.
Det må aldrig blive vores behov for at have hunden, der sætter kursen.
Det kan dog være svært i situationen, når ens elskede dyr er meget sygt, at holde fast i de gode intentioner. Det er derfor så vigtigt, vi løbende snakker med hinanden om, hvad et godt liv for vores dyr er.
En second opinion på KVL!
I Kurts tilfælde besluttede vi at sende ham på Landbohøjskolen til deres cancerafdeling, for en second opinion.
Besøget kunne først finde sted 3 dage senere. Indtil da behandlede vi Kurt efter bedste evne. Efter scanningen var det som om, Kurt havde forstået hvad vi snakkede om. Han blev trist og dårligere over de følgende dage og ville intet spise. Jeg mødtes derfor med Kurt og ejerne til en snak om hvordan det gik. Her gav vi også Kurt en indsprøjtning, der gjorde ham bedre tilpas.
Dagen efter fortalte de, at det havde været en stor succes og Kurt havde leget i vandkanten i flere timer. Jeg så en lille film med Kurt der soppede rundt i vandet, og det var en glad lille Kurt, der i øjeblikket havde det godt. Sådan skulle han gerne have det altid. Som situationen var nu, var det i det store og hele ikke noget godt liv at være Kurt.
Mandag tog ejerne på Landbohøjskolen. Jeg blev ringet op fra universitetet om formiddagen og fik den triste diagnose.
Det endelige farvel!
Kort efter fik jeg en opringning fra ejerne, at de havde taget den tunge beslutning at Kurt ikke skulle lide unødigt, nu hvor canceren havde bredt sig. De forespurgte derfor om jeg havde mulighed for at komme hjem til dem samme eftermiddag, for at aflive ham.
Sidst på dagen tog jeg hjem til Kurt og familien. På sofaen med lidt stille musik i baggrunden lå Kurt mellem hans ejere. Aldrig har han set så sød ud, og jeg bilder mig selv ind, han var glad for at se mig.
Kurt fik fred. Stille og roligt uden smerte og unødvendig lidelse.
Kurt ville blive bragt til dyreklinikken næste dag, så jeg kørte afsted.
Hvordan føles det at aflive dyr?
Mange spørger ofte, hvordan det føles at aflive dyr!
Jeg er glad for, Kurt fik fred. Han fik fred på det helt rigtige tidspunkt. Han var ikke blevet så dårlig, at det var uværdigt.
Kurts ejere ville gøre alt for ham. På det pågældende tidspunkt var den største kærlighed til hunden at lade ham blive en lille stjerne på himlen.
Jeg siger gerne, at hvis man som ejer ikke er lidt i tvivl, om det er det rigtige tidspunkt at aflive, så har man ventet for længe.
Er man ikke i tvivl, har dyret det almindeligvis så dårligt, man har ventet for længe.
Der er altid en tomhed i sindet efter at have givet et dyr fred.
Jeg har ofte fulgt dyrene i mange år og lært dem og familierne at kende. Den dag man som dyrlæge bliver “kold” overfor at aflive et dyr, så mener jeg, man skal stoppe med at praktisere.
De følelser, der fylder sindet efter en lille sjæl får vinger, er svære at rumme.
For mit vedkommende hjælper en times intensiv hård træning på at kontrollere tankerne.
I takt med at vi på Dyreklinikken Artemis får endnu mere at lave, må jeg erkende, at formen aldrig har været bedre.
Ekstra Bladet: Pas på med hvad du giver din hund!
/i PresseEkstra Bladet bragte en artikel, hvor engelske dyrlæger advarede mod at give hunden diverse ben.
Jeg blev interviewet om mit syn på sagen.
Læs indlægget her!