Rigtig mange kæledyr lider af allergi.
Hvad er allergi?
Allergi betyder, at kroppens immunsystem reagerer overfor stoffer (allergener), der almindeligvis er harmløse.
Man skal have været udsat for et allergen et vist antal gange, før der kommer tegn på sygdom. Mange kæledyr er allergiske overfor ting, de indånder gennem luften (atopi). Det er typisk græs, pollen og husstøvmider.
Man kan også have en reaktion på noget, der findes i dyrets mad. Det er oftest proteinkilderne, dyrene kan have en reaktion overfor.
Ofte skyldes allergi en kombination af begge dele.
Hvad er symptomer på allergi?
Symptomerne på allergi kan optræde i mange forklædninger: kløe, poteslikkeri, tilbagevendende problemer med ørerne og gentagne infektioner i huden.
Du kan få taget en blodprøve på dit kæledyr, hvor man undersøger, hvad dyret ikke kan tåle.
Nogle gange skal der en “priktest” (interdermal test) til, hvor man sprøjter små mængder af allergener under huden på dyret og vurderer, om der er en reaktion.
Din dyrlæge vil vejlede dig om, hvilken vej I skal gå med hensyn til diagnostik.
Man kan ikke teste for fødevareallergi i en blodprøve.
Skal man finde ud af, om foderet har betydning, skal der laves en “fodertrial”. Man skal skifte foderet, så det indeholder en protein kilde, som dyret ikke har fået før.
Det er ofte 2-3 proteinkilder, dyret reagerer på. Kylling er ofte en “trigges”, da rigtigt meget kommercielt foder er baseret på dette protein.
Der kan gå op til 2 måneder, før man kan vurdere, foderskift har en effekt.
Hvordan behandler man allergi?
Allergi kan ikke bare kureres. Man kan dog gøre meget for at lindre.
Det er ofte nødvendigt at give receptpligtig medicin til et dyr med allergi. Medicin er symptombehandling. Det kan lindre her nu, men tager selvfølgelig ikke fat om nældens rod.
Der findes mange forskellige former for allergimedicin, så det er ingen “dødsdom” at have et dyr med allergi.
Det er findes desværre IKKE en ”quick-fix løsning”.
Du kan få dit kæledyr vaccineret mod de ting, det ikke tåler (immunterapi / hyposensibilisering). Her fremstilles en “vaccine” designet ud fra de ting, dyret ikke tåler.
Vaccinen fås som injektion eller tabletteter, der skal ligges under tungen på dyret. I starten skal vaccinen gives med 2 ugers mellemrum. På sigt skal dyret have den en gang hver måned.
På den måde opbygger man langsomt dyrets tolerance overfor allergener hvilket på sigt gør, den ikke er så plaget af allergi.
Sæt ind på flere fronter!
Der er dog mange ting, du selv kan gøre for at styrke dit kæledyr. Vi skal tænke i helheder: Jo bedre immunforsvar og hud, jo stærkere står man i kampen mod allergi.
Styrkelse af kroppen kan både komme indefra og udefra.
Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig er man overfor ydre påvirkninger.
Du kan med fordel give dyrene et kosttilskud med essentielle fedtsyrer. Over 80 % af alle dyr med allergi har behov for at at få ekstra tilførsel af essentielle fedtsyrer. Man kan få foder, hvor fedtsyrerne er tilsat, men det fås gives som supplement til foderet
Man kan vaske hunden i en specialshampoo efter behov, der styrker hud-barrieren.
Har du et kæledyr, der ikke kan tåle f.eks. husstøv og pollen? Tag et fugtigt håndklæde og tør det over dyret – både på kroppen, hovedet, ben og poter. På den måde fjerner du støv og pollen fra pelsen, der kan genere.
Husk at gøre hjemmet godt rent.
Hundekurve, tæpper m.v. samler rigtig meget støv, og de skal hyppigt vaskes. Vask af de ting, som dyret er i tæt kontakt med, foregår optimalt en gang om ugen ved 60 grader. Du kan med fordel lægge et nemt vaskbart tæppe i hundekurven.
Skift sengetøjet hyppigt og luft godt ud – måske sover hunden i sengen, så skal der bare tages lidt ekstra fat.
Tænk også over om hunden ofte sidder i bilen? Biler samler rigtig meget støv og skal også gøres rene – alternativt placeret tæppe, der er let at vaske, der hvor hunden sidder (naturligvis i sikkerhedssele)!
En damprenser er et fantastisk redskab, hvis der er dyr i huset til daglig rengøring af hjemmet og bilen!
Tænk i helheder!
Sundhed og psyke hører sammen.
Hvordan foregår jeres hverdag?
Hvis dyret levet et ”stresset” liv, kan du med fordel tage fat om den daglige trivsel.
Stress skal ikke være en faktor, der påvirker dyrets helbred. Ordet stress kan dække over mange ting.
Er du i tvivl om dit dyrs daglige trivsel, så tag kontakt til en af landets mange dygtige hundetrænere. De vil kunne hjælpe dig med at se på dit kæledyr med fornyede øjne og eventuelt højne dyrets trivsel i hverdagen.
Vores kæledyr fortæller os en helt masse ting. Det er derfor vores ansvar at lære dyrenes sprog. På den måde kan vi læse dyrene og derigennem sikre dem det bedste liv.
Allergi er en kompleks størrelse. Hvis vi tænker hele vejen rundt, er der dog rigtig meget, vi kan gøre for at hjælpe vores dyr til et bedre liv. I samarbejde med dyrlæger og hundetrænere – men i høj grad også bare ved at bruge vores sunde fornuft!
Husk du kan tilmelde til min hjemmeside og få besked hver gang, der er nye indlæg!
Til kamp mod allergi!
/i Forside, Ikke kategoriseret, Sygdomme hos kæledyrRigtig mange kæledyr lider af allergi.
Hvad er allergi?
Allergi betyder, at kroppens immunsystem reagerer overfor stoffer (allergener), der almindeligvis er harmløse.
Man skal have været udsat for et allergen et vist antal gange, før der kommer tegn på sygdom. Mange kæledyr er allergiske overfor ting, de indånder gennem luften (atopi). Det er typisk græs, pollen og husstøvmider.
Man kan også have en reaktion på noget, der findes i dyrets mad. Det er oftest proteinkilderne, dyrene kan have en reaktion overfor.
Ofte skyldes allergi en kombination af begge dele.
Hvad er symptomer på allergi?
Symptomerne på allergi kan optræde i mange forklædninger: kløe, poteslikkeri, tilbagevendende problemer med ørerne og gentagne infektioner i huden.
Du kan få taget en blodprøve på dit kæledyr, hvor man undersøger, hvad dyret ikke kan tåle.
Nogle gange skal der en “priktest” (interdermal test) til, hvor man sprøjter små mængder af allergener under huden på dyret og vurderer, om der er en reaktion.
Din dyrlæge vil vejlede dig om, hvilken vej I skal gå med hensyn til diagnostik.
Man kan ikke teste for fødevareallergi i en blodprøve.
Skal man finde ud af, om foderet har betydning, skal der laves en “fodertrial”. Man skal skifte foderet, så det indeholder en protein kilde, som dyret ikke har fået før.
Det er ofte 2-3 proteinkilder, dyret reagerer på. Kylling er ofte en “trigges”, da rigtigt meget kommercielt foder er baseret på dette protein.
Der kan gå op til 2 måneder, før man kan vurdere, foderskift har en effekt.
Hvordan behandler man allergi?
Allergi kan ikke bare kureres. Man kan dog gøre meget for at lindre.
Det er ofte nødvendigt at give receptpligtig medicin til et dyr med allergi. Medicin er symptombehandling. Det kan lindre her nu, men tager selvfølgelig ikke fat om nældens rod.
Der findes mange forskellige former for allergimedicin, så det er ingen “dødsdom” at have et dyr med allergi.
Det er findes desværre IKKE en ”quick-fix løsning”.
Du kan få dit kæledyr vaccineret mod de ting, det ikke tåler (immunterapi / hyposensibilisering). Her fremstilles en “vaccine” designet ud fra de ting, dyret ikke tåler.
Vaccinen fås som injektion eller tabletteter, der skal ligges under tungen på dyret. I starten skal vaccinen gives med 2 ugers mellemrum. På sigt skal dyret have den en gang hver måned.
På den måde opbygger man langsomt dyrets tolerance overfor allergener hvilket på sigt gør, den ikke er så plaget af allergi.
Sæt ind på flere fronter!
Der er dog mange ting, du selv kan gøre for at styrke dit kæledyr. Vi skal tænke i helheder: Jo bedre immunforsvar og hud, jo stærkere står man i kampen mod allergi.
Styrkelse af kroppen kan både komme indefra og udefra.
Jo stærkere hud, jo mere modstandsdygtig er man overfor ydre påvirkninger.
Du kan med fordel give dyrene et kosttilskud med essentielle fedtsyrer. Over 80 % af alle dyr med allergi har behov for at at få ekstra tilførsel af essentielle fedtsyrer. Man kan få foder, hvor fedtsyrerne er tilsat, men det fås gives som supplement til foderet
Man kan vaske hunden i en specialshampoo efter behov, der styrker hud-barrieren.
Har du et kæledyr, der ikke kan tåle f.eks. husstøv og pollen? Tag et fugtigt håndklæde og tør det over dyret – både på kroppen, hovedet, ben og poter. På den måde fjerner du støv og pollen fra pelsen, der kan genere.
Husk at gøre hjemmet godt rent.
Hundekurve, tæpper m.v. samler rigtig meget støv, og de skal hyppigt vaskes. Vask af de ting, som dyret er i tæt kontakt med, foregår optimalt en gang om ugen ved 60 grader. Du kan med fordel lægge et nemt vaskbart tæppe i hundekurven.
Skift sengetøjet hyppigt og luft godt ud – måske sover hunden i sengen, så skal der bare tages lidt ekstra fat.
Tænk også over om hunden ofte sidder i bilen? Biler samler rigtig meget støv og skal også gøres rene – alternativt placeret tæppe, der er let at vaske, der hvor hunden sidder (naturligvis i sikkerhedssele)!
En damprenser er et fantastisk redskab, hvis der er dyr i huset til daglig rengøring af hjemmet og bilen!
Tænk i helheder!
Sundhed og psyke hører sammen.
Hvordan foregår jeres hverdag?
Hvis dyret levet et ”stresset” liv, kan du med fordel tage fat om den daglige trivsel.
Stress skal ikke være en faktor, der påvirker dyrets helbred. Ordet stress kan dække over mange ting.
Er du i tvivl om dit dyrs daglige trivsel, så tag kontakt til en af landets mange dygtige hundetrænere. De vil kunne hjælpe dig med at se på dit kæledyr med fornyede øjne og eventuelt højne dyrets trivsel i hverdagen.
Vores kæledyr fortæller os en helt masse ting. Det er derfor vores ansvar at lære dyrenes sprog. På den måde kan vi læse dyrene og derigennem sikre dem det bedste liv.
Allergi er en kompleks størrelse. Hvis vi tænker hele vejen rundt, er der dog rigtig meget, vi kan gøre for at hjælpe vores dyr til et bedre liv. I samarbejde med dyrlæger og hundetrænere – men i høj grad også bare ved at bruge vores sunde fornuft!
Husk du kan tilmelde til min hjemmeside og få besked hver gang, der er nye indlæg!
Dødelig sygdom raserer Danmark: Pas på din kanin!
/i Forside, Samfund og etik, Sygdomme hos kæledyrDødelig sygdom har ramt vores kaniner!
Sygdommen kaldes for Viral Haermorrhagic Diseases i daglig tale kaldet gulsot.
90 % af kaninerne, der rammes, dør.
Sygdommen skyldes et calcivirus.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen viser sig ved kaninen mister appetitten. Den får høj feber, trækker vejret hurtigt og får blødninger fra f.eks. næsen og rumpen.
I mange tilfælde dør kaninen UDEN forudgående symptomer.’Der går meget KORT tid fra smitte til sygdommen viser sig. Kaninen kan dø indenfor 48 timer.
Hvordan smitter det?
Virus smitter, hvis kaninerne har direkte kontakt med hinanden.
Den kan dog også smitte ved indirekte kontakt.
Det vil sige, f.eks. hvis afføring fra en syg kanin kommer i kontakt med en rask kanin. Virus kan dermed spredes via forurenet vand, fodtøj og lign.
Sørg for god hygiejne omkring dine kaniner.
Lad være med at gå og plukke grønt som mælkebøtter i grøftekanten, da der kan være smitte fra vilde kaniner.
Har du kaniner, skal du derfor IKKE klappe andre kaniner og derefter gå hjem til din egen, så kan du føre smitten med dig. Det er ikke sikkert, folk ved deres kanin er syg.
Virus er hardcore – det kan overleve i op til 105 dage ved stuetemperatur og bukker ikke under for frost.
Har du mistanke om din kanin har kaningulsot, SKAL du gå til dyrlægen.
Sygdommen kan ikke smitte til mennesker eller andre dyr.
Hvordan hindrer jeg, min kanin bliver syg?
Den bedste måde at forebygge sygdomme er ved at få din kanin vaccineret. Vaccination skal også ske, således vi hindrer hele landets kaniner i at blive smittet med sygdommen. Vaccinen skal indtil videre gives hver halve år. Vaccinen kan gives fra kaninerne er 30 dage gamle, og den dækker mod sygdom efter 7 dage.
Man har gennem lang tid vaccineret mod virus hos kaniner – der er er dog sket en mutation, der har skabt en ny grim sygdom, således den eksisterende vaccine ikke dækker mod sygdommen.
Vi anbefaler der også vaccine årligt med vaccinen Myxo-RHD, der beskytter mod blodig diarre.
De 2 vacciner kan ikke gives samtidig. Der skal gå mindst 14 dage mellem de 2 vacciner gives.
Fælles ansvar!
Kaninerne lider en smertefuld død. Det er vores menneskers ansvar at beskytte vores dyr mod unødig smerte og lidelse.
Mange kaniner lever trygt hjemme hos en familie, og du tænker måske, din kanin ikke er i risiko for at blive syg?
Virus har vist sig at være meget aggressiv, og den er så svær at komme udenom.
Derfor skal din Ninus også vaccineres. Det går jo godt, lige indtil det går galt.
Få din kanin vaccineret. Snak med din dyrlæge om mulighederne.
Tjekliste til kæledyrets “hjemmeapotek”
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrDe fleste dyreejere oplever indimellem, dyrene bliver syge eller kommer til skade. Du skal naturligvis ALTID gå til en dyrlæge ved mistanke om sygdom.
Der er nogle ting, du med fordel kan have i dit ”hjemmeapotek”.
Så er du er forberedt i tilfælde af, skaden sker og kan gøre noget med det samme, gerne i samråd med dyrlægen 🙂
Tjekliste til dyrets hjemmeapotek:
Har du en eller flere af disse ting i dit hjem, er du godt forberedt, hvis skaden sker!
Husk du kan på forsiden af dette site kan tilmelde dig, så du får besked straks, der er nyt på bloggen!
Tak til jer, der kæmper for de små liv!
/i Forside, FørstehjælpVi skal passe godt på vores små pindsvin!
Pindsvinet er en truet dyreart i Danmark.
Heldigvis har vi nogle fantastiske pindsvineplejere, der tager tilskadekomne og syge pindsvin til sig. De passer og plejer dem i håb om, dyrene bliver stærke nok til at kunne klare at komme retur til deres naturlige reservoir i naturen.
Jeg var i dag på sygebesøg hos en af Gentoftes vidunderlige pindsvineplejere.
De søde fotos er kun en lille del af det store billede.
Flere af pindsvinene var svært tilskadekomne. Overrevene ben, store sår fyldt med maddiker og en langsom død, er virkeligheden for rigtig mange pindsvin.
Ikke alle er så heldige at blive fundet og taget i pleje.
Her bliver de enten bliver raske nok til at blive genudsat – de værst tilredte kommer ved dyrlægens hjælp til himmels og bliver til en lille smuk stjerne!
Jeg skal spare jer for billederne af sårene, hvor maddikerne kravler rundt og prøver at æde pindsvinene op indefra, øjne, der er så skadede, de hænger ud fra øjenhulen og benstumperne, der vidner om et smertefuldt møde med måske en græsslåmaskine.
Ikke alt er så glansfyldt som nettet kan få det til at virke.
Det stik i hjertet, jeg fik i dag og de billeder, jeg for evigt har indprintet på min nethinde er dog ingenting mod den smerte, som de stakkels pindsvin må have følt før de forkrøblede og sårfyldte blev reddet væk fra den stille død af et par kærlige hænder.
Tak til alle jer, der kæmper for de små liv!
Stop udstillingen af syge dyr på nettet!
/i Bullerbasser, Forside, Samfund og etikI disse dage dele en video hyppigt på nettet: en bulldog ses løbende op af en bakke. Midt på vejen stopper den og triller ned af bakken. Den rejser sig op, løber op af bakken igen, hvorefter den gentager handlingen.
Opslaget har fået mange ”likes” med på vejen.
Folk synes, det er nuttet at se hunden tumle rundt, som om den af egen fri vilje laver rullefald ned af bakken, fordi den synes, det er sjovt.
STOP STOP STOP! Hunden synes ikke, ”det er sjovt”. ”Sjovt” er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr.
Videoen viser IKKE naturlig adfærd for en HUND.
Hundens handling er ikke motiveret af egen fri vilje, den triller ned af bakken af en årsag.
En bulldog er avlet ”kortkraniet”.
Det vil sige knoglerne er presset sammen, således der er meget dårlig plads til de bløde strukturer som f.eks. den bløde gane. Mange bulldogs luftveje er desuden meget snævre hvilket alt i alt betyder, bulldogs kan have meget svært ved at trække vejret ordentligt.
Jeg forstiller mig den lille hund har svært ved at få luft.
Anstrengelsen op af bakken gør, den mister bevidsthed måske på grund af luftmangel og derfor triller ned af bakken, hvorefter den kommer til sig selv igen.
Man kan heller ikke udelukke, den kan have et problem med et dårligt fungerende hjerte, der giver tab af bevidsthed ved anstrengelse.
Det lille videoklip viser en kedelig tendens i samfundet: vi mennesker overser dyrenes signaler og tolker adfærd som ”sjovt”, når der i virkeligheden er alvorlig sygdom bag.
Jeg synes ikke, det er sjovt.
Jeg håber, vi mennesker snart stopper tendensen med at lade dyrs elendighed blive stillet til skue for egen vindings skyld. Det er synd for dyrene!
Read this article in English!
Et lille dyr er også et liv!
/i Forside, Samfund og etikEt pindsvin, en snegl på vejen, en lille kattekilling – Danmark er fyldt med små dyr, der hver dag kæmper for at overleve i vores menneskelige verden.
Vi har fyldt livet med græsslåmaskiner, rottegift, sneglefælder, sneglegift og meget andet, der skal være med til at gøre tilværelsen NEM for os mennesker.
Hvad der bliver den nemme udvej for os mennesker bliver dog en dødsfælde for andre. Ofte en af slagsen, der medfører en pinefuld død for det stakkels dyr, der går udover.
Græsslåmaskinen, der kører de små pindsvin over. Er de ikke så heldige at dø med det samme, invalideres de, udsulter på grund af tab af bevægelighed eller bliver måske spist af et dyr!
De fleste sneglegifte medfører en langsom udsultning af sneglene.
Vi mennesker opdager det bare ofte ikke. kan vi ikke høre og se noget, ja så findes det nok ikke!!!
Rottegift medfører blodet ikke kan størkne, hvilket fører til indre blødninger og en ubehagelig død.
Giften er desuden meget farlig for alle dyr, som kommer i kontakt med det.
Gader og haver er i disse dage fyldt med knust glas fra sommerens fester.
Hunde og katte er ekstremt udsatte for at få skåret deres poter i stykker. Andre dyr, der færdes i naturen er også i fare for at blive skamferet af de skarpe stumper.
Jeg fik i dag en henvendelse fra en af mine søde klienter Hun bad om akut råd til at hjælpe en lille kattekilling, hun havde fundet.
Hun kæmpede det bedste, hun kunne for den lille kat, men det lille dyr tabte kampen.
Flere og flere er begyndt at gå i vælten for vores pindsvin, hvilket er fantastisk. Min vidunderlige pindsvineplejer bad i går mig og mine kollegaer om at artsidentificere en orm fra et pindsvin, så den helt rette behandling kunne igangsættes.
”Lise, det er vigtigt for mig”. Og ja, det ER VIGTIGT, vi hjælper de ofte oversete små liv.
Lad os tænke anderledes. Det skal ikke være nemt for os, det skal være rigtigt for vores økosystem. Måske det bliver mere besværligt for os mennesker, men det fører til bevarelsen af dyreliv.
Et dyr uanset størrelse og alder repræsenterer en lille liv og en sjæl.
De skal behandles med respekt og den dag, de ikke er her mere, ja, så beriges himlen med endnu en lille stjerne!
Pas på din gamle snude!
/i Forside, Sygdomme hos kæledyr, Træning og adfærdDenne uge syntes at have et tema, der hedder ”hunde, der ikke er helt unge længere”.
Ikke et ord om overvægt.
Jeg har haft rigtig mange klienter på klinikken med hunde, hvor ejeren har været bekymret.
Hunden har ikke virket helt frisk, og nu spekulerer ejeren på, om den er syg? Den virker mere træt, hilser ikke lige så entusiastisk som almindeligt, når man kommer hjem og i det hele taget, er energien ikke helt den samme.
Når man som dyrlæge præsenteres for disse symptomer, så undersøges hunden grundigt på bordet. Ofte tages der også en blodprøve for at udelukke alvorlige sygdomme, og der testes for hjerte- og lungeorm.
I de fleste af ugens tilfælde har vi heldigvis ikke fundet noget alvorligt hos hundene.
Men det peger snuden mod en anden problematik:
Vi mennesker skal lære at vores dyr også bliver gamle.
En ældre hund kan IKKE de samme ting, som en ung hund.
Det er dog ikke en sygdom at blive ældre, men det stiller større krav til os mennesker i den måde, vi omgås vores elskede snuder på.
Jeg synes, en ældre hund er fantastisk.
Lige så charmerende en hvalp kan være, ligeså vidunderlig er hunden, der har levet livet og er faldet til ro i sin omgang med mennesker og dyr. Hvor patina på snuden og de forsigtige ben fortæller, at hunden har et fantastisk liv bag sig og endnu mere godt i vente i otiummet.
Mange er opdraget med at motion er godt. Meget motion er rigtig godt.
Vi mennesker ELSKER at gå tur. Af sti afsted.
Ofte fortæller folk mig stolt at i dag, har de været Bernstorffparken rundt 3 gange, og de nu er oppe på at løbe mindst 10 km med hunden. I den absolut bedste mening.
Når hunden når en vis alder, så kan den bare ikke længere gå de samme lange ture som tidligere. Det er helt naturligt. Bliver turene for lange, så vil man opleve at hunden bliver mere træt og måske ikke er så entusiastisk som tidligere.
Har du i lang tid bare gået derud af uden måske at tænke over at tage en status på hundens alder og energi?
Ja, så er det tid til at stoppe op og ændre rutinerne, før du tvinges til det, fordi den irriterende dyrlæge fortæller dig det.
Kort turene ned. Meget længere ned end du tror.
Gå LANGSOMT. Planlæg din tur, så du på forhånd mentalt indstiller dig på, at DU ikke får en motionstur. Du får til gengæld en mindfulness tur med fuldt fokus på at give hunden de bedste betingelser for at SNUSE.
Hundens snude er det vigtigste redskab til at opnå en god tur.
Hunde i alle aldre har godt af dette, men med særligt fokus på den ældre hund, er det så vigtig at tænke det ind i turen.
Stimuleres hunden ved at få lov til at have snuden i sporet og muntre sig på et lille areal, vil den have fået en passende tur, trods den ikke tilbagelægger mange kilometre.
Tag en lang line med. Sæt dig ned og lad så hunden få lov at finde roen til at snuse rundt omkring dig. Hvis hunden ikke er vant til at blive luftet på denne måde, kan det godt tage lidt tid, før den genopdager sin fantastiske snude, så hav TÅLMODIGHED, før du styrter videre.
Når vi ’styrter afsted’ er det ikke til gavn for hundens velvære, det er for vores egen!
Du kan således meget nemt give din ældre hund en vidunderlig alderdom på dens præmisser.
Tal gerne med din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvad en passende mængde motion er.
Det er selvfølgelig altid en god idé at lade en ældre hunde gennemgå et ”seniortjek”. Resultaterne skal bruges til at tage hundens hverdag med henblik på mad og motion op til revision! Så vi kan give vores dyr det allerbedste liv!
Måske vi mennesker også ville have godt af at sætte tempoet ned indimellem?
Read this article in English!
Sådan får du en kat i en transportkasse!
/i Forside, Ikke kategoriseret, Katten, Træning og adfærdDet kan være en kamp at få en kat i en transportkasse.
Se med her og få tricket til nemt og sikkert at få katten i kassen.
Uden stress for katten og dig!
Har dit kæledyr fået en skaldet plet på halen?
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrHar du også undret dig over din hund eller kat har fået en skaldet plet på halen?
Typisk sidder det skaldede område nogle centimeter under haleroden og giver anledning til store bekymringer hos ejeren.
Hårtab er ofte tegn på alvorlig sygdom – Men fortvivl ej.
I nogle tilfælde er der en logisk forklaring på den åbenlyse bare plet.
Hunde, katte og andre pattedyr har nogle kirtler siddende på halen et par centimeter under haleroden.
De kaldes for ”violakirtlerne”. Violakirtlerne består af svedkirtler og talgkirtler.
Kirtlerne har forbindelse med hårene på halen.
Hårene ved violakirtlerne kan falde af og derfor, bliver der et skaldet område.
Fænomenet ses hyppigst hos hanhunde, der IKKE er kastrerede.
Hvis hanhunden er under kraftig påvirkning af hormoner gennem længere tid, kan der komme betændelse i området. Hårene falder af, området svulmer en smule op og kan virke fedtet.
Er det tilfældet, skal du gå til dyrlægen for at få den rette behandling til dit kæledyr.
Den bare plet kan ses hos både hanner og hunner.
Hos ræven er kirtlerne særligt udviklet og udsender et meget kraftigt duftstof.
Så det er grund til din hund kan komme til at lugte fælt, hvis den har rullet sig et sted, hvor ræven har været.
Hos ræven menes det, at kirtlerne er mest udviklet hos hunnen. Når ræven har unger, gnider hun halen mod rævehulen, når hun forlader den. Dermed efterlader hun sin duft til ungerne.
Hos hunde og katte menes kirtlerne at have en funktion ved markering og signalering dyrene i mellem, på grund af det kraftige duftstof, der udsendes.
Det må være en af årsagerne til, hunde ofte snuser til hinandens bagpart.
En handling der også er et ”dæmpende signal”. Det vil sige noget, hundene gør for at vise hinanden venlighed.
Men handlingen kan således også være motiveret af duften, violakirtlerne udsender. Det er ikke analkirtlernes duft hundene snuser efter, som mange ellers tror.
Er du i tvivl om, dit dyr er sygt, skal du ALTID søge dyrlæge. Hårtab kan have mange oprindelser, men i nogle tilfælde er forklaringen bare denne!
Pas på vores pindsvin!
/i Forside, Samfund og etikHvorfor pindsvin?
Pindsvinet er et pattedyr.
De har eksisteret i over 50 millioner år og er i dag fredet i Danmark.
Pindsvinet et et dyr mange haveejere har stor glæde af. Pindsvinet spiser stort set alt. De er særligt glade for regnorme, biller og bænkebiddere. De spiser også snegleæg.
Har du ikke pindsvin i haven i forvejen, kan du med fordel forsøge at lokke de små dyr til.
Fakta om pindsvin
Pindsvinet ligger i hi i 5-6 måneder. De begynder at vågne i april-maj måned. De taber en stor del af deres kropsvægt i hi, så de får travlt med at finde føde, når de slår øjnene op.
Et pindsvin er drægtigt i halvanden måned og føder sine unger (4-8 styks) omkring 1. august. Ungerne fødes med en hvid hinde og har bløde pigge, så de ikke skader moren. Piggene bliver dog hårde i løbet af et døgns tid.
Hunnerne giver mælk til ungerne i halvanden måned.
Når ungerne bliver 4 uger kommer de med forældrene ud på vandring om natten. De begynder at spise fast føde og separeres fra moren. Hun har herefter cirka 45 dage til at spise tilstrækkeligt til, hun kan går i hi igen i november / december.
Pindsvin lever alene.
Hannens adfærd er totalt styret af seksualdriften. Efter han har været i hi, venter han bare på en parring. Han spiser sig stor og stærk og er klar til kamp for at få en parring med hunnen.
Hannen deltager ikke i arbejdet med ungerne! Hannen har ædt hele sommeren og er derfor klar til hi tidligere end hunnen.
Pindsvin er aktive om natten.
De kan leve i 14-15 år, men ofte forkortes livet, da de udsættes for mange farer hver dag.
Bor du i nærheden af en tæt befærdet vej, så er din have ikke optimal som pindsvinebo!
Rigtig mange pindsvin bliver desværre dræbt i trafikken.
Hvordan gør du din have attraktiv for et pindsvin?
Du kan gøre din have et attraktivt sted for pindsvin at bo.
Du kan nemlig nemt selv bygge en “hule”.
Et godt pindsvinebo kan bestå af en en masse småpinde, halm, blade m.v. som pindsvinene kan putte sig i.
Det er vigtigt, pindsvineboet er “tæt” sammensat, så de små dyr kan skærme sig mod omverdenen.
Pindsvin bor naturligt ofte i kompostbunker eller brændestabler.
De kan godt lide at have gode steder at gemme sig. Det er vigtigt, de har nogle rolige steder uden for meget larm fra os mennesker. De stresses nemt, er sky og skal have mulighed for at stikke af, hvis behovet opstår.
Vil du gøre noget ekstra for at hjælpe pindsvinene? Byg dem et dejligt hjem i din have!
Fra Pindsvinevennerne
i Danmark gives følgende vejledning:
“Afhængig af hvor meget plads du har i haven, kan du lave en god pindsvinebolig med en EU-palle, der fås i flere størrelser. Sav midterbrædtet af i bunden og løsn jorden der, hvor du lægger pallen.
Fyld pallen op med halm og læg derefter en vandfast plade henover eller nogle brædder, så mellemrummene bliver lukket, og boligen bliver vandtæt. Du kan også pakke den ind i kraftigt plastik, men der skal være åbent i to af siderne, da det er vigtigt, at der er god luftventilation i boligen. Sæt pallen i et skyggefuldt hjørne i haven. Dæk til med kviste og grene og lad eventuelt vinca eller efeu gro henover”.
Sørg for der ikke er ræve og hunde, der kan genere pindsvinene.
Skærm eventuelt af, der hvor pindsvinene holder til, så andre dyr ikke kan komme til dem.
Det er sjældent at en hund ikke er interesseret i at fange pindsvinet.
Pindsvin kan larme og vil derfor ofte tiltrække sig opmærksomhed fra særligt en hund.
Du må ikke flytte kompostbunker uden at have et andet hjem klar til pindsvinene.
Hvordan hjælper du pindsvin?
Som haveejer er der mange ting, du kan gøre for at give pindsvinene bedre mulighed for overlevelse.
Her kommer et par tips til, hvordan du nemt kan hjælpe de små dyr:
Foreningen: “Pindsvinevennerne i Danmark”
Er en dyreværnsforenin
g, der har eksisteret siden 1993. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft.
Foreningen er afhængig af den støtte, som den får fra privatpersoner, fonde mv.
Pindsvinevennerne har en række kontaktpersoner tilknyttet, der tager sig af pindsvin, der er kommet til skade.
Foreningens ambitionen er at sikre, så mange pindsvin som muligt kan blive raske og blive genudsat i naturen.
Pindsvinet er en truet dyreart, så det kræver meget arbejdet fra mange fronter for at redde pindsvinene.
Kunne du tænke dig at støtte “Pindsvinevennerne i Danmark”?
Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i nød?
Ring til “Pindsvinevennerne i Danmark”s vagttelefon:
Kl. 7-15: 30 14 16 64
Kl. 15-20: 30 14 16 65
Kl. 20-07: 30 14 16 64
I Gentofte har pindsvinevennerne flere personer, der tager sig af nødstedte pindsvin.
Kontakt Mie Hartung på tlf. 28741370, hvis du har et akut problem med et pindsvin i Gentofte.