Uhyggelig sygdom raserer: Giardia hos hund!
Har din hund ofte dårlig mave? Så kan det være tegn på, den er inficeret med GIARDIA.
På Artemis oplever vi i disse dage et stadigt stigende antal hunde, der diagnosticeres med giardia.
Læs med og bliv klogere på sygdommen, der kan blive et alvorligt problem, hvis ikke vi får sat ind nu!
Saml hundens afføring op og kontakt dyrlægen, hvis din hund meget ofte har dårlig mave
Hvad er giardia?
Giardia er en lille organisme (protozo), der kan smitte både mennesker og dyr.
Særligt hunde rammes af sygdommen ”giardiose”.
Hvad er symptomerne på giardiose?
Hos hunden ses typisk diarre. Afføringen er ofte lysfarvet og slimet, måske med blod i. Der ses gerne en historik med afføring, der veksler i konsistens, hvor ejer tilskriver det, ”hunden har snasket i noget råddent” eller ”fået noget forkert at spise”.
Hunden beskrives gerne trist i perioder og med svingende lyst til at spise.
Giardia er en sygdom, der kan optræde i rigtig mange forklædninger.
Hvordan smitter giardia?
Hunden smittes, hvis den indtager giardia.
Giardia udskilles med hundens afføring. Smitten sker derfor, hvis hunden indtager giardia ved f.eks. at drikke fra en forurenet vandpyt eller slikke på noget afføring, der indeholder giardia.
Der går cirka 5-12 dage fra en hund smittes med giardia, til den måske udviser tegn på sygdom.
Livscyklus, sådan lever giardia!
Giardias livscyklus består af 2 trin: cyster og trophozoiten.
Cysterne er den form, der smitter dyr. Hunden spiser cysterne, der når mavesækken.
Herfra bevæger cysterne sig til tyndtarmen, hvor de udvikler sig til stadiet ”trophozoiter”
1 cyste danner 2-4 trophozoiter.
Trophozoiterne vandrer gennem tarmen og kapsler sig ind til cyster i den bagerste del af tarmen (tyktarmen).
Det er trophozoiterne, der gør hunden syg.
Indkapslingen menes at ske ved hjælp fra tarmens pH-værdi og galdesalte.
Cysterne udskilles med hunden afføring. Der kan også udskilles trophozoiter i fæces, men de overlever ikke og er ikke med til at sprede smitten. Det er cysterne, der spreder sygdommen.
Hvem rammes af giardia?
Sygdommen ses ofte hos unge hunde, eller hos hunde hvor immunforsvaret er under pres måske på grund af anden sygdom? Sygdommen kan dog ramme ALLE.
Man kan derfor spekulere i om en general immunsuppression og stress kan være en del af den udløsende faktor for cysternes udskillelse? På samme måde kan hunde, der er under stress rammes hårdere af sygdommen end andre.
Der er ikke alle hunde, der smittes med giardia, der udvikler symptomer på sygdom.
Hvordan gør giardia skade?
Man kender ikke præcist mekanismen bag skaderne, men teorien er at giardia gør skade på tarmens overflade. Der frigives nogle giftstoffer og tarmens evne til at omsætte føde forandres.
Der sker også ofte en overvækst af almindeligt forekommende tarmbakterier i tarmen, der også kan gøre hunden syg.
Diagnostik
Man stiller diagnosen ved at teste afføring fra hunden. Mange dyreklinikker kan selv lave prøven. Man kan stille diagnosen ved at påvise både trophozoiter og cyster.
Man kan dog ikke være sikker på resultatet, da cysterne udskilles periodisk. Det vil sige, er hunden negativ ved testen, kan man være ”uheldig” at have ramt et tidspunkt, hvor er ikke udskilles cyster.
Nogle gange tester man 3 fæces prøver samlet inden for 10 dage.
Overlevelsen!
Cysterne er meget levestærke og modstandsdygtige:
- Overlever ca. 7 uger i jorden ved 4 grader.
- Overlever flere uger i et fugtigt køligt miljø.
- Overlever i koldt vand (under 10 grader) i mange måneder, i vand over 37 grader er levetiden 4-5 dage.
- Overlever i 2 uger ved ned til minus 13 grader.
- Overlever i få dage ved udsættelse for direkte sollys.
Behandling
Der findes ikke en behandling, der er en ”sikker” behandling til kæledyr. På grund af giardias måde at leve på, kan den være meget svær at få ram på i behandlingen.
Hav derfor tålmodighed.
Vi sætter ind på flere fronter: medicin samt forebyggelse af re-infektion (hunden smittes igen).
Medicin:
Dyrlægen vil typisk ordinere enten en bestemt ormekur eller antibiotika som et led i behandlingen. Der er ikke én slags medicin, der er en sikker behandling.
Forebyggelse af smitte igen:
Hvis en hund har giardia, sker der meget ofte det, den smitter sig selv igen og igen.
Giardia er meget smitsomt, så der pålægger hundeejeren et etisk ansvar i forhold til at hindre spredning af sygdommen.
Ideelt set flyttes hunden fra hjemmet, indtil det er rengjort og desinficeret, og hunden er færdigbehandlet. Det er dog en praktisk udfordring for de fleste. Man kan omgås problematikken ved omhyggelig planlægning og eksekvering.
Saml afføring op!
Du skal være meget omhyggelig med at samle hunden afføring op. Lad ikke hunden løbe frit i haven eller andre steder, før den har besørget, da det er med til at sprede smitten. Tag handsker på, når du håndterer afføringen, da det kan smitte til mennesker. Kom afføringen i en plasticpose.
Saml altid hundens afføring op – raske voksne hunde kan være smittebærere!
Begrænset frihed!
- Lad ikke hunden løbe rundt på friområder, hvor den kan sprede smitten.
- Gå tur med snor og sele.
- Lad ikke andre hunde komme ind i din have, hvis I er ramt af giardia.
- Lad ikke hunden drikke vand af vandpytter eller springvand.
Vask af pels!
Da giardia udskilles med afføringen, kan der nemt sætte sig cyster i pelsen. Hunden kan nemt slikke dem i sig ved almindelig soignering.
Vask hundens pels i klorhexidinshampoo 4 %. Særligt nede ved rumpen, hvor afføringen kan sætte små spor. Vask rumpen hver gang hunden har haft afføring. Husk at bruge handsker.
Rengøring og desinfektion!
Hold ekstremt god hygiejne. Rengør med sæbe og skyl godt efter, så der ikke sidder afføring tilbage, hvis hunden har haft diarre i hjemmet.
Du kan f.eks. bruge Virkon-S som desinfektionsmiddel i hjemmet (kan købes flere steder på nettet). Lad gerne området tørre helt op i flere dage, før det tages i brug.
Vask og desinficer potentielt forurenede ting såsom legetøj, vandskåle, hundekurv, gulve mv., så længe hunden har symptomer på sygdom.
Kogevask tæpper og dyner og tør det i tørretumbleren derefter ved højeste temperatur i 30 min.
Brug en damprenser til at gøre grundig rent i hjemmet. Kan nemt bruges til rengøring af bilen, tæpper og andre steder, hvor hunden lægger sig.
Efterspil
Som beskrevet kan giardia være en sygdom, der er vanskelig at behandle. Mange faktorer er i spil for en succes.
Det er ofte set at trods gentagne behandlinger, bliver hunden ved at have tendens til dårlig mave og energiniveaet er ikke i top.
Det er derfor vigtigt for restitutionen at tænke hele vejen rundt.
Giardia laver skade på tarmen. Der gælder derfor om at gøre alt for at styrke hundens fordøjelse.
Under behandlingen skal hunden spise skånekost, så den måske ødelagte tarm belastes mindst muligt. Foderet skal indeholde nogle gode fibre, der styrker tarmens fordøjelse. Der findes mange kommercielt fremstillede diæter med ekstra fibre.
Alternativt kan maden tilsættes produktet ”profibre”, der fås hos dyrlægen.
Jeg anbefaler gerne, man giver hunden et kosttilskud med mælkesyrebakterier under og efter endt behandling. På den måde styrkes tarmen.
Har hunden lidt af diarre gennem længere tid, er det almindeligt, den kommer i underskud af folinsyre og B12 vitamin. Begge dele optages over tarmvæggen.
Hunden kan med fordel gives et tilskud med folinsyre og B12 vitamin, der er afgørende for mange funktioner i kroppen. Du kan hos dyrlægen få et kombinationsprodukt, der indeholder begge dele.
Mekanismerne bag frigivelsen af giardiacyster er som nævnt ikke helt fastlagt.
Det er min erfaring at alt, hvad der kan give ”et dyk” i immunforsvaret kan være en udløsende årsag til, hunden bliver syg. Stress er i den grad noget, der sætter immunforsvaret under pres.
Et kosttilskud med essentielle fedtsyre kan også være en god ide, således immunsystemet styres mest muligt.
Har din hund fået giardia, og har du og din dyrlæge svært ved at få bugt med det? Så er det en god idé at se på hundens hverdag og psyke. Er hunden stresset eller er den i trivsel?
Stress er et til tider misbrugt ord. I denne sammenhæng ser jeg på stress som en tilstand, hvor der er sket eller sker en vedvarende ophobning af stresshormoner og kemikalier i kroppen. Det gør, hundens nervesystem er under pres, hvorfor kroppen ikke får hvile og mulighed for at restituere.
Gennemgå hundens hverdag. Tænk over måske at gå nogle kortere ture, ikke lade hunden blive for ”gearet op”, lad den snuse noget mere og giv den ro til at hvile og sove. Lidt fred for os mennesker, kan alle have brug for.
Sundhed og psyke hænger sammen. Tænker vi hele vejen rundt i forbindelse med behandling af giardia får vi det bedste resultat til glæde for hund og ejer!
Et lille pip om fugleunger!
/i Forside, Førstehjælp, Samfund og etikFredag eftermiddag var der skruet op for varmen på Artemis!
Som altid var der liv (!) og snuder ind og ud af døren.
Pludselig stod der 2 nydelige velpolerede udseende unge mænd i receptionen med en pakke i hænderne. Min første tanke var, de måtte være fra DHL og skulle aflevere endnu et eller andet sikkert bekosteligt til klinikken.
”Vi kommer fra Euroinvester og har den her med”.
Afsenderen og det fact at pakken sagde ”pip pip” afslørede hurtigt årsagen til besøget.
En forladt unge på gaden!
Der var blevet fundet en lille fugleunge ved Euroinvestors kontorer.
Euroinvester er en virksomhed, der følger aktiemarkederne i ind- og udland, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er værd at investere i, i fredags var de også leveringsdygtige i fjer.
Vi fik fuglen i vores varetægt med meldingen om, den skulle have den bedst mulige behandling.
Naturligvis.
Da vi åbnede papkassen, sad der en meget lille skrøbelig fugleunge og pippede. Den var meget hensynsfuldt blevet placeret på et viskestykke, så den ikke skøjtede rundt på det glatte pap. De små tern på viskestykket viser til sammenligning, hvor lille fuglen er.
Den lille fugl sad stille og pippede højt. Behandling af små fugleunger fundet på gaden er ikke hverdagskost på Artemis, så vi gik straks i gang med at afsøge markedet for håndtering af sagen.
I mellem tiden fik den lille Pip lidt vand, som han tog i mod med åbent næb.
Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge?
Ifølge Dansk Ornitolog Forening og Dyrenes Beskyttelse er der flere fremgangsmåder, hvis man finder en nødstedt fugleunge:
Er ungen ved reden, skal den lægges tilbage i denne – under forudsætning af, fugleungen er ok. Hvis ungen er meget lille og IKKE har dun, så er chancen for overlevelse meget lille.
Hvordan ved man, om en fugleunge er ok?
Hvis fuglen har synlige skader, ligger på siden eller ryggen eller ligger med hovedet mod jorden, er den IKKE ok og skal hjælpes videre.
Du kan ringe 1812, der er drevet af Dyrenes Beskyttelse.
Jeg håber dog, de fleste vil tage fuglen til en dyrlæge, således 1812 ikke belastes, hvis der er et alternativ.
Mange unger lever på jorden!
Der er nogle fugleunger, der naturligt opholder sig på jorden. De ser lidt pjuskede ud. De har korte haler og lidt forhutlede fjer, da fjerdragten er under udvikling.
Så lad dig ikke snyde af et lidt ”forkomment” udseende.
Lærkeunger, er en af de fugletyper, der har redder på jorden og derfor naturligt befinder sig der. Nogle unger er alene, fordi forældrene er ude at hente mad. Just-Eat leverer jo ikke til alle.
Alle unger på jorden er ikke nødvendigvis syge.
Hvis de små unger er et meget trafikkeret sted eller på anden måde befinder sig et farligt sted, skal de selvfølgelig bringes i sikkerhed.
Tænk dig om!
Man skal tænke sig godt om, før man tager en fugleunge op.
Dyrenes Beskyttelse modtager i disse dage RIGTIG mange henvendelser om fugleunger på gaden. Ring altid, hvis du er i tvivl – men ressourcerne er begrænset alle steder. Kan vi ved at dele viden og vores dyr undlade at belaste Dyrenes Beskyttelse, så kan de tage sig af andre presserende sager om dyr i nød.
Vores lille Pip var fundet alene uden rede eller forældre i nærheden. Var den blevet efterladt, ville Pip med stor sandsynlighed være blevet skadet i trafikken eller havde lidt en stille nok pinefuld død.
Pip blev hurtigt svagere. Vi var derfor enige om, Pip skulle have fred, da udsigten til liv ikke var i sigte. Pip sov stille ind uden smerte, en langt mere skånsom død end den, han havde haft i udsigt, hvis ikke nogle havde haft hjertet på rette sted.
De mennesker, der bragte Pip til Artemis, arbejder ikke med dyr til hverdag. Det er derfor dejligt at opleve, de investerede deres tid i at hjælpe en lille fugl på vej, trods det er uden for kompetenceområdet.
Viskestykket i bunden af kassen vidnede om omsorg for det lille væsen og rettidig omhu, da de opsøgte hjælp. Det er så let bare at gå videre.
Omsorg overfor dyrene er en aktie, der bestemt er værd at investere i.
Kursen går kun opad og afkastet kommer mange gange igen!
Hold øjnene åbne når du færdes på gaden og i naturen.
Tænk dig om, før du handler, men hjælp ALTID dyr i nød – uanset om det er en lille snude eller næb, der giver lyd.
Et lille pip om får, fjer og ansvar!
/i Forside, Samfund og etik, Sygdomme hos kæledyrWeekenderne går sjældent stille for sig!
Mine venner, fårene på farmen, savnede mig vist. De havde hidkaldt assistance, da de havde ondt i poterne! Hov hov – det hedder jo ikke ”pote” på et får men ”klov”, men med forlov, hvorfor hedder så så ikke ”klov klov”?
Skal vi klove yderligere i det, så lidt firkantet sagt er en klov en hov spaltet i 2.
Det siges, at hovbærende dyr er bedre løbere end de klovbærende, men måske fårene er undtagelsen, da der absolut er fut i fåremøget.
Fårene skulle have noget medicin, og det foregår ikke bare ved, man kalder dyrene op en af gangen, giver en godbid og derefter indgiver medicinen.
Fang det får!
Fårene skulle indfanges. Optimistisk som altid vadede jeg ind til flokken, forsøgte med ”på plads” og ”sit”. Det hjalp ikke meget. Så forsøgte jeg at trænge dem op i en krog, det gik lige omvendt, snart blev jeg overmandet af 6 får. Kaos var nu officielt en realitet.
Farmer Hanne måtte derfor kalde efter hjælp. Hyrdehunden Heidi blev hidkaldt. Om det var Hannes råben, der paralyserede fårene og jeg eller Heidis evner, ved jeg stadig ikke helt. Fårene fik i hvert fald deres medicin. Hanne var også meget tæt på at få et skud i rumpen, da det jo kan være svært at skille fårene fra bukkene, trods målet er stort. Heldigvis var fårene nyklippet, så den ged blev hurtigt barberet.
Nu skal man jo ikke bare tro, man kan læne sig tilbage og fokusere på weekendens egentlige formål: kursusaktivitet.
Fra får til fjer!
”Lise, kan du ikke lige se på undulaten Pip”. Bare fordi man har haft bjæffet om en vis Gok, så må et næb være et næb, så det kan jeg da snildt klare.
Historien er, at lille Pip blev købt fra et privat hjem. Trods hun er en undulat skulle hun tjene som selskabspapegøje for matriklens anden undulat, krage søger som bekendt mage.
Det var blevet bemærket fra købers side, at Pips fine hoved og næb så lidt ”mystisk” ud.
Med overbevisning blev der sagt: ”nej nej, det er bare madrester”, og Pip kom med hjem.
Pips hovedet var IKKE dækket af madrester. Stakkels Pip har en infektion med mider, der ikke bare forsvinder. Behandles sygdommen ikke vil det føre til lidelse hos fuglen.
Pip blev derfor straks sat i behandling.
Tag ansvar!
Hvis man holder undulat og nogensinde lægger mærke til underlige forandringer i hovedet eller andre steder, så skal man altså gå til en dyrlæge.
Det er IKKE ok at slå tingene hen.
ALLE dyr fortjener omsorg og et godt liv. Har man ansvar for et levende væsen, så SKAL man handle, hvis noget ikke er, som det skal være.
Lær dine dyr at kende, så vil du vide, hvis noget forandrer sig, så du skal reagere. Er du i tvivl, så søg hjælp!
Bare fordi dyret er lille, betyder det IKKE, de ikke føler, sanser og tænker.
Med det i erindring, så giv alle dyr ordentlige levevilkår: gode fysiske forhold og masser af omsorg!
Fordi man har et næb eller en snude, har man ikke altid en stemme, der bliver hørt – og dyrene har kun os til at passe på sig!
Undulat med infektion med skabmider
Da Gok fik nok!
/i Forside, Samfund og etikGok må snart få pip af alt den opmærksomhed! Men ikke desto mindre så er Gok blevet noget af en celeber dame, og hendes ”goklinger” fortjener at vide, hvordan livet i hønsegården udspiller sig!
Det sidste pip vi hørte fra Gok var, hun havde det godt. Det var dog svært at blive helt integreret igen i flokken efter at have været udsat for et attentatforsøg af den groveste slags, rævens lange frække snude over Goks tynde hals, glemmer man ikke så nemt.
Vi satte derfor gang i hønseringen, der klukkede og mente, der skulle en udefrakommende til, der skulle hjælpe integrationen på vej.
Wing-man søges!
En ”wing-man” til Gok, genialt!
Dette råd kunne dog ikke efterleves, thi der ikke var plads til hønen på matriklen. Man stuver jo ikke bare en masse høns sammen på begrænset plads og forventer at hakkeordenen fungerer, og alle er glade.
Der skulle derfor en anden ægløsning til, og en ny strategi blev lagt!
Med næb og klør!
Heldigvis er Goks ejer vant til den slags ballade. Man kan hurtigt være dømt ude og må kæmpe for sin pind, og det gør man naturligvis med næb, klør og snuhed:
Alle høns fik lov at løbe frit i haven under overvåget samvær, således kunne Gok tage fugleflugten, hvis de andre høns blev for næbbede. Efterfølgende blev hønsene puttet til køjs i hønsegården om natten i håb om at de gode timer tilbragt sammen ville danne grundlag for fortsat fred og forsonelighed.
Men man kan ikke regne med de damer.
Goks ”hater”, førerhønen – I kender alle sammen godt den slags: med lånte fjer og en attitude, der bare opfordrer til, man beder hende flette næbbet – hakkede noget så uforskammet Gok UD af hønsehuset!
Nu er det bare sådan, vi har en ”fri for mobberi” politik, der gælder for alle. Ikke mere gok!
Det betyder derfor, at sådan en opblæst høne ikke bare får lov at slippe afsted med den opførsel.
Hun blev derfor taget ud af flokken og indkaldt til en kammeratlig samtale, hvorefter hun fik en ”time-out” og kunne tænke over, hvad hun havde gjort. Efter en passende betænkningstid fik hun lov at komme tilbage i gården igen. Den pædagogiske tilgang gav pote, da Gok nu ikke i samme grad som tidligere blev hakket på.
Ro og hakkeorden!
Efter et par uger er hele flokken nu på et niveau, hvor alle er tilfredse, og ingen skal være bange for at komme ud i gården af frygt for uønsket gokkeri.
Gok har lidt noget under det traume, hun pådrog sig ved attentatforsøget.
Det er svært at levere, når man er presset, og hun har derfor været tilbageholdende med at supplere morgenbordet med forsyninger.
Læggenøden er dog ved at være vej vejs ende. Strejken er afblæst, og Gok begynder at levere. Det er jo også snart påske, og man skal præstere, så man ikke ender som fyld i en god tartelet.
Goks familie må siges at have håndteret hele situationen med pædagogiske evner langt over det forventelige. En omsorg overfor stakkels Gok men også evnen til at inkludere den, der hakker og få genoprettet ro og orden i geledderne, så alle er glade!
Hvis det er de samme pædagogiske evner der til daglig udvises på arbejdet, tror jeg Goks hønemor kan pudse fjerene trygt mange år endnu, hun kan altid trække på sloganet: ”Ikke mere gok, nok er nok”!
Vil du også holde høns?
Rykker det også i dine æggestokke, når du læser dette?
Det er faktisk muligt at holde høns mange steder.
Hver fugl synger med sit næb, så tjek lige din kommunes regler, hvis du også ønsker at gå gok amok.
Læs den første historie om Gok her!
Read the English version about “Cluck – the hen” here!
Når indføringen driller!
/i Forside, Træning og adfærd”Manse kan ikke rigtig finde ud af det med damerne. Han har problemer med indføringen”.
En sådan note stod pludselig i kalenderen fredag eftermiddag.
Som den indføringsekspert jeg nu engang er, ringede jeg straks til ejeren.
Her fik jeg indblik i, hvori situationens alvor bestod.
Manse havde damebesøg. Den sødeste pige med en pels så blond og et temperament så mildt, at Manse unægtelig var fortabt til forelskelsen. Den unge dame gengældte følelserne. Hun var højløbsk og trods det arrangerede ægteskab, sprang amorinerne i luften, og Manse var helt parat til sit livs præstation.
I telefonen fik jeg parringsakten beskrevet. At gik så fint, lige indtil Manse for alvor skulle bedække damen. Han sprang til, sprang på men måtte hele tiden gå derfra med uforløst sag, bare for at prøve forgæves igen lidt senere. Et scenarie, der sikkert er mange bekendt?
Jeg gav over telefonen mine bedste tips & tricks til, hvordan man kommer problematikken til livs.
Ejer blev i hvert fald sendt i byen efter diverse remedier, der måske kunne få processen til ”at glide” lidt lettere.
Søndag ved middagstid tjekker jeg op på elskovskurven.
Det unge par var netop gået på date igen, og situationen var den samme som sidst. Et på alle måder et perfekt match, der mangler bare lige ”det sidste” for at missionen kunne fuldføres.
I snudernes verden foregår en parring ved, hannen kurtiserer pigen i kortere eller længere tid. Når hun er klar til action, lægger hun koket halen til siden. Det betyder, hun er klar til parring og hannen ved, han roligt at gøre tilnærmelser uden at få én over snuden!
Situationen var alvorlig. En ulykkelig forelskelse kan vi ikke bare acceptere, så jeg kørte afsted til gerningsstedet. Jeg betragtede sammen med ejeren nøje parringsakten et stykke tid. På afstand og diskret, så det ikke forstyrrede snuderne.
Snart stod problematikken klart: Manses rumsterstang kunne ikke nå målet.
Alle var ulykkelige. Vi fik derfor snart arrangeret, snuderne måtte på date i nogle nye omgivelser.
Jeg havde en plan: Vi skulle bruge en pakke kondomer, 2 forelskede hunde, et glas kakaomælk, en malerbog og en dyreklinik.
Der skulle foretages en kunstig inseminering.
Ejer blev sendt afsted efter kondomer. Har vi ikke alle prøvet at stå på tanken en søndag eftermiddag og sige: ”Jeg skal bede om en pakke kondomer – ja, det er altså til min hund”!
Jeg havde tidligere sendt hende afsted efter glidecreme, så hun havde jo snuden i sporet. Tilsyneladende er kondomer og glidecreme ikke længere standardvarer at have i sin håndtaske!
Kondomerne skulle bruges til opsamling af sæd fra Manse. Kakaomælk og malerbog skulle bruges som distraktion til ejers lille dreng, der meget gerne vil ”have babyer med hjem”.
Sæden opsamles i kondomet ved ”digital manipulation”, der er det akademiske udtryk for et ”handjob”. Herefter føres sæden via et kateter, der er et langt tyndt rør, op i tæven. Rumpen holdes herefter løftet i vejret et par minutter, så tyngdekraften ikke udfordres.
Sætningen ”kan vi klare det digitalt”, får en helt ny betydning.
Sæd fra en hund kan i teorien opbevares på køl i 1-3 døgn efter at være blevet opløst i skummetmælk. Så har man nok til at lave 2 insemineringer.
I dette tilfælde blev alt sæden deponeret i en aflevering, og så håber vi bare, det giver pote.
Om Manses udkårne bliver drægtig er afhængig af mange faktorer.
Er det det helt rigtige tidspunkt i cyklus? Det præcise tidspunkt for hvornår en inseminering skal lave, bestemmes ofte ved hjælp af en blodprøve. Man måler niveaet af hormon, således man ved præcis, hvornår tæven skal befrugtes.
Er Manses sæd i orden, eller er der ”løst krudt” i pistolen og meget mere.
En parringsakt er hårdt fysisk arbejde for hundene. Kurtiseringen og ofte flere forsøg på parring belaster ryg og muskler på begge parter.
Man skal derfor som ejer være meget opmærksom på hundens fysiske tilstand, før man siger ja til parring.
Der er desuden mange andre aspekter med hensyn til sundhed og psyke at tage med i overvejelserne, når man laver familieforøgelse.
Jeg fik endnu engang sat kompetencerne på prøve. Der er ikke hver dag, vi parrer på Artemis.
Just another ordinary Sunday at the office.
Har din hund ofte dårlig mave?
/i Forside, Sygdomme hos kæledyrUhyggelig sygdom raserer: Giardia hos hund!
Har din hund ofte dårlig mave? Så kan det være tegn på, den er inficeret med GIARDIA.
På Artemis oplever vi i disse dage et stadigt stigende antal hunde, der diagnosticeres med giardia.
Læs med og bliv klogere på sygdommen, der kan blive et alvorligt problem, hvis ikke vi får sat ind nu!
Saml hundens afføring op og kontakt dyrlægen, hvis din hund meget ofte har dårlig mave
Hvad er giardia?
Giardia er en lille organisme (protozo), der kan smitte både mennesker og dyr.
Særligt hunde rammes af sygdommen ”giardiose”.
Hvad er symptomerne på giardiose?
Hos hunden ses typisk diarre. Afføringen er ofte lysfarvet og slimet, måske med blod i. Der ses gerne en historik med afføring, der veksler i konsistens, hvor ejer tilskriver det, ”hunden har snasket i noget råddent” eller ”fået noget forkert at spise”.
Hunden beskrives gerne trist i perioder og med svingende lyst til at spise.
Giardia er en sygdom, der kan optræde i rigtig mange forklædninger.
Hvordan smitter giardia?
Hunden smittes, hvis den indtager giardia.
Giardia udskilles med hundens afføring. Smitten sker derfor, hvis hunden indtager giardia ved f.eks. at drikke fra en forurenet vandpyt eller slikke på noget afføring, der indeholder giardia.
Der går cirka 5-12 dage fra en hund smittes med giardia, til den måske udviser tegn på sygdom.
Livscyklus, sådan lever giardia!
Giardias livscyklus består af 2 trin: cyster og trophozoiten.
Cysterne er den form, der smitter dyr. Hunden spiser cysterne, der når mavesækken.
Herfra bevæger cysterne sig til tyndtarmen, hvor de udvikler sig til stadiet ”trophozoiter”
1 cyste danner 2-4 trophozoiter.
Trophozoiterne vandrer gennem tarmen og kapsler sig ind til cyster i den bagerste del af tarmen (tyktarmen).
Det er trophozoiterne, der gør hunden syg.
Indkapslingen menes at ske ved hjælp fra tarmens pH-værdi og galdesalte.
Cysterne udskilles med hunden afføring. Der kan også udskilles trophozoiter i fæces, men de overlever ikke og er ikke med til at sprede smitten. Det er cysterne, der spreder sygdommen.
Hvem rammes af giardia?
Sygdommen ses ofte hos unge hunde, eller hos hunde hvor immunforsvaret er under pres måske på grund af anden sygdom? Sygdommen kan dog ramme ALLE.
Man kan derfor spekulere i om en general immunsuppression og stress kan være en del af den udløsende faktor for cysternes udskillelse? På samme måde kan hunde, der er under stress rammes hårdere af sygdommen end andre.
Der er ikke alle hunde, der smittes med giardia, der udvikler symptomer på sygdom.
Hvordan gør giardia skade?
Man kender ikke præcist mekanismen bag skaderne, men teorien er at giardia gør skade på tarmens overflade. Der frigives nogle giftstoffer og tarmens evne til at omsætte føde forandres.
Der sker også ofte en overvækst af almindeligt forekommende tarmbakterier i tarmen, der også kan gøre hunden syg.
Diagnostik
Man stiller diagnosen ved at teste afføring fra hunden. Mange dyreklinikker kan selv lave prøven. Man kan stille diagnosen ved at påvise både trophozoiter og cyster.
Man kan dog ikke være sikker på resultatet, da cysterne udskilles periodisk. Det vil sige, er hunden negativ ved testen, kan man være ”uheldig” at have ramt et tidspunkt, hvor er ikke udskilles cyster.
Nogle gange tester man 3 fæces prøver samlet inden for 10 dage.
Overlevelsen!
Cysterne er meget levestærke og modstandsdygtige:
Behandling
Der findes ikke en behandling, der er en ”sikker” behandling til kæledyr. På grund af giardias måde at leve på, kan den være meget svær at få ram på i behandlingen.
Hav derfor tålmodighed.
Vi sætter ind på flere fronter: medicin samt forebyggelse af re-infektion (hunden smittes igen).
Medicin:
Dyrlægen vil typisk ordinere enten en bestemt ormekur eller antibiotika som et led i behandlingen. Der er ikke én slags medicin, der er en sikker behandling.
Forebyggelse af smitte igen:
Hvis en hund har giardia, sker der meget ofte det, den smitter sig selv igen og igen.
Giardia er meget smitsomt, så der pålægger hundeejeren et etisk ansvar i forhold til at hindre spredning af sygdommen.
Ideelt set flyttes hunden fra hjemmet, indtil det er rengjort og desinficeret, og hunden er færdigbehandlet. Det er dog en praktisk udfordring for de fleste. Man kan omgås problematikken ved omhyggelig planlægning og eksekvering.
Saml afføring op!
Du skal være meget omhyggelig med at samle hunden afføring op. Lad ikke hunden løbe frit i haven eller andre steder, før den har besørget, da det er med til at sprede smitten. Tag handsker på, når du håndterer afføringen, da det kan smitte til mennesker. Kom afføringen i en plasticpose.
Saml altid hundens afføring op – raske voksne hunde kan være smittebærere!
Begrænset frihed!
Vask af pels!
Da giardia udskilles med afføringen, kan der nemt sætte sig cyster i pelsen. Hunden kan nemt slikke dem i sig ved almindelig soignering.
Vask hundens pels i klorhexidinshampoo 4 %. Særligt nede ved rumpen, hvor afføringen kan sætte små spor. Vask rumpen hver gang hunden har haft afføring. Husk at bruge handsker.
Rengøring og desinfektion!
Hold ekstremt god hygiejne. Rengør med sæbe og skyl godt efter, så der ikke sidder afføring tilbage, hvis hunden har haft diarre i hjemmet.
Du kan f.eks. bruge Virkon-S som desinfektionsmiddel i hjemmet (kan købes flere steder på nettet). Lad gerne området tørre helt op i flere dage, før det tages i brug.
Vask og desinficer potentielt forurenede ting såsom legetøj, vandskåle, hundekurv, gulve mv., så længe hunden har symptomer på sygdom.
Kogevask tæpper og dyner og tør det i tørretumbleren derefter ved højeste temperatur i 30 min.
Brug en damprenser til at gøre grundig rent i hjemmet. Kan nemt bruges til rengøring af bilen, tæpper og andre steder, hvor hunden lægger sig.
Efterspil
Som beskrevet kan giardia være en sygdom, der er vanskelig at behandle. Mange faktorer er i spil for en succes.
Det er ofte set at trods gentagne behandlinger, bliver hunden ved at have tendens til dårlig mave og energiniveaet er ikke i top.
Det er derfor vigtigt for restitutionen at tænke hele vejen rundt.
Giardia laver skade på tarmen. Der gælder derfor om at gøre alt for at styrke hundens fordøjelse.
Under behandlingen skal hunden spise skånekost, så den måske ødelagte tarm belastes mindst muligt. Foderet skal indeholde nogle gode fibre, der styrker tarmens fordøjelse. Der findes mange kommercielt fremstillede diæter med ekstra fibre.
Alternativt kan maden tilsættes produktet ”profibre”, der fås hos dyrlægen.
Jeg anbefaler gerne, man giver hunden et kosttilskud med mælkesyrebakterier under og efter endt behandling. På den måde styrkes tarmen.
Har hunden lidt af diarre gennem længere tid, er det almindeligt, den kommer i underskud af folinsyre og B12 vitamin. Begge dele optages over tarmvæggen.
Hunden kan med fordel gives et tilskud med folinsyre og B12 vitamin, der er afgørende for mange funktioner i kroppen. Du kan hos dyrlægen få et kombinationsprodukt, der indeholder begge dele.
Mekanismerne bag frigivelsen af giardiacyster er som nævnt ikke helt fastlagt.
Det er min erfaring at alt, hvad der kan give ”et dyk” i immunforsvaret kan være en udløsende årsag til, hunden bliver syg. Stress er i den grad noget, der sætter immunforsvaret under pres.
Et kosttilskud med essentielle fedtsyre kan også være en god ide, således immunsystemet styres mest muligt.
Har din hund fået giardia, og har du og din dyrlæge svært ved at få bugt med det? Så er det en god idé at se på hundens hverdag og psyke. Er hunden stresset eller er den i trivsel?
Stress er et til tider misbrugt ord. I denne sammenhæng ser jeg på stress som en tilstand, hvor der er sket eller sker en vedvarende ophobning af stresshormoner og kemikalier i kroppen. Det gør, hundens nervesystem er under pres, hvorfor kroppen ikke får hvile og mulighed for at restituere.
Gennemgå hundens hverdag. Tænk over måske at gå nogle kortere ture, ikke lade hunden blive for ”gearet op”, lad den snuse noget mere og giv den ro til at hvile og sove. Lidt fred for os mennesker, kan alle have brug for.
Sundhed og psyke hænger sammen. Tænker vi hele vejen rundt i forbindelse med behandling af giardia får vi det bedste resultat til glæde for hund og ejer!
Ulveunger på Artemis!
/i Forside, Samfund og etikTorsdag aften fik Dyreklinikken Artemis besøg af en lidt anden slags dyr end almindeligt: nemlig ulveunger! Ikke den slags der i disse dage er jaget vildt, men varianten i grønne uniformer, i alderen 8-10 år og på udflugt med spejderkorpset i Hellerup.
De skulle besøge dyreklinikken som et led i et tema om dyr.
Kl 18.30 var venteværelset invaderet. Banderne stod klar, men ikke på den måde der forårsager ”everybody down”.
Bande 1 og bande 2 blev fordelt i klinikken konsultationslokaler.
Det ene sted blev ulveungerne udfordret på deres viden om, hvad en hund kan tåle at spise.
Man må f.eks. ikke give hunden chokolade, løg, rå kartofler mv. Man skal derfor skynde sig at spise slikket selv, så snuden ikke få snuppet det først.
I det andet lokale stod jeg klar med labrador Molly. Udstyret med et stetoskop fik vi lokaliseret Mollys hjerte, og alle fik lov at lytte til slagene.
Det er ikke helt nemt at høre, så det krævede dyb koncentration og lidt tid for ulveungerne, før hjertets rytme fik fat i bevidstheden.
Fra klinikken gik turen til førstesalen hvor Mie Harting gennemgik pindsvinets udfordringer. Mange har pindsvin i haven, og der er meget, vi alle kan gøre for at hjælpe de små dyr på vej i livet.
Hanne Truelsen fra Snudekompagniet afsluttede med en gennemgang af hundens sprog. Vi mennesker kan lære hundens sprog, men ”hundsk” er ikke på skoleskemaet (endnu).
Jeg er mægtig glad for spejdernes initiativ til at tage ulveungerne med på besøg på Artemis.
Hvis man i en ung alder lærer om dyr og forstår at bag hver eneste lille snude banker et hjerte med følelser og intelligens, så omgås man dyr med en anden respekt og omsorg.
Forhåbentlig vil det sætte sit præg på ulveungernes forhold til dyr, og de bliver ambassadører for snuderne!
Husk at spejdere er fremtidens ledere!
Er ulveungerne med på snudeholdet, så ser fremtiden lys ud for vores dyr!
Der er FÅRår i luften!
/i Forside, Træning og adfærdRepertoiret bliver udvidet i disse dage.
Lørdagen bød på store oplevelser ude på landet.
Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.
Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.
Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.
Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.
Store fårventninger!
Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.
Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.
Fårene stod forsamlet på en mark.
Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32.
Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.
Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.
Til dette formål bruges en hyrdehund.
Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.
Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.
Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.
Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.
Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.
Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.
Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.
Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.
Aktionen!
Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå tilbage til flokken.
Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.
Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.
Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.
Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.
Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!
Tippet der redder din hunds liv!
/i Forside, Førstehjælp, Sygdomme hos kæledyrHvad gør jeg, hvis min hund æder et fiskeben, et glasskår eller noget andet spidst?
Ofte opdager hundeejeren det først, når skaden er sket: hunden har slugt sit bytte!
Hvad gør du?
Giv hunden slikasparges på dåse. Den slags asparges der er lyse og “slaskede” i konsistens.
Slikasparges vikler sig rundt om den spidse genstand.
Dermed beskyttes tarmen og i bedste fald, passerer den spidse genstand i gennem hunden uden at gøre skade.
Gå ALTID til dyrlægen, hvis du er i tvivl, om dit kæledyr er sygt!
English version: click here!
Du kan tilmelde dig bloggen her! Få besked hver gang der er nye indlæg!
Et lille pip til eftertanke!
/i Forside, Samfund og etikI weekenden pippede der en besked ind, der gjorde jeg kort tid efter stod på Artemis!
Den sødeste høne Gok var kommet galt afsted. Ræven havde været så fræk at tage den, men takket en observant ejer, blev ræven fanget i gerningsøjeblikket og den stakkels høne reddet for nu.
Hønen er et højt værdsat medlem af familien sammen med dens 3 kammerater, så hvis hønen ikke var for ilde stedt, skulle den have chancen – forudsat den ikke skulle gennemgå unødig lidelse.
Hønen blev sikkert bragt til klinikken i en stor papkasse, hvor vi startede med at kaste et blik på skaderne.
En høne er unægtelig dækket med fjer. Skulle vi have syn for sagen, måtte nogle af fjerene lade livet. En betydelig mængde var faldet af i kampens hede, men blod gjorde det vanskeligt at vurdere skadernes omfang.
Fjerene blev forsigtigt fjernet, og blodet tørret af.
Rævens grumme gab havde haft fat ved hønens hals og havde efterladt flere bidsår. Heldigvis var de ikke gået særlig dybt ind i musklerne, Hønen holdt da også stolt næbbet oppe og havde fin bevægelighed i nakke og hoved.
Vi vurderede snart at hønen for nu ville klare det 🙂
Alle var nemlig bekymrede for, om rævens ravage havde været så voldsomt, vi måtte aflive hønen med det samme.
Operationen!
Nogle af sårene var så åbne, de skulle lukkes med et par sting. Lidt lokalbedøvelse blev lagt og med ejers sikre hånd som kærlig støtte til hønen, blev fuglen syet sammen 3 steder og soigneret til hjemsendelse.
De næste par dage skal Gok have fred, ro og varme. Hun skal have medicin, der gives med en lille pipette i munden. Hvis appetitten udebliver, hvilket er naturligt omstændighederne taget i betragtning, skal hun fodres med ”powermad” fra en lille sprøjte.
Ingen kan forudsige livets gang. Men for nu hepper vi alle på Gok og tror på, hun klarer den.
Fugleperspektivet!
Hvis vi ser på hele situationen i fugleperspektiv: De fleste af os associerer høns med kyllingefileter fra kølemontren. Flere familier holder dog i dag høns i haven til glæde for alle. Hønsene lever som medlemmer af familien et dejligt frit liv med plads, omsorg og god mad.
Desværre er et sådan liv ikke virkeligheden for landets mange slagtekyllinger, der lader livet for menneskelig konsum.
Der er ikke nogen tvivl om, at hønen ikke gives nok kredit som værende et levende væsen med intelligens og følelser. Gok var under hele seancen tydeligt bevidst. Følelser som frygt, smerte og tryghed er en del af hønens virkelighed.
Når jeg tænker på, hvilke forhold produktionskyllingerne lever under, så gør det ondt helt ind i sjælen.
Mødet med Gok på klinikken giver refleksionen: Når vi anerkender dyrs sjæl og bevidsthed, så SKAL vi gøre det bedre for dyrene hele vejen rundt!
Tirsdag den 20. februar!
I eftermiddags bippede en længe ventet besked ind:
Meldingen om at Gok har det godt
🙂
Vores høne har klaret rævens brutale angreb!
De store åbne sår, der blev syet sammen en lørdag formiddag, heler!
Gok trives!
Alt sammen en dejlig reminder på: JA, det nytter at kæmpe for livet!
Nogle har måske tænkt, det uden videre skulle have endt med et gok i nødden?
Godt vi fulgte fornemmelsen for fjer og gav den gode Gok chancen!
Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
/i Træning og adfærdAf Dyrlæge Lise Rovsing & Hanne Truelsen fra Snudekompagniet!
Har du en hund, der spiser sin egen afføring?
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.