Du smider ikke dit kæledyr ud!
Du ”smider ikke” dit kæledyr ud, fordi du skal på ferie!
Der er noget helt galt med måden, nogle mennesker tænker, det at ”holde kæledyr på”!
Dyreklinikken Artemis fik i går indleveret den sødeste lille kat fra en venlig person, der havde fundet katten løbet forvildet rundt.
Ud fra kattens øremærke var vi i stand til at identificere en ejer. Vi kunne også se at kattens tilhørssted var et stykke fra Hellerup, hvor Artemis bor!
Vi ringede straks til ejeren og blev mødt af en forundret stemme, der ganske vist stod ved katten var hendes – men hun var altså på ferie og havde ingen mulighed for at få katten hentet eller passet.
Hun påstod, den måtte være stukket af, mens den blev passet. Da hun ikke havde penge til pasning, eller nogle idéer til ”what to do”, da hun jo var få en ferie, sagde hun, vi bare skulle lukke katten ud på gaden og løbe afsted.
Katten er langt væk fra hjem og ville aldrig kunne finde tilbage til åstedet.
Lukkes katten ud, vil den få en skæbne som hjemløs, en farefuld tilværelse her i byen og noget, vi absolut ikke vil være med til.
Damen ville dog gerne overdrage katten til os – det vil sige, hun ikke ville have katten hjem igen.
Det sagde vi ja tak til. Vi håber derfor at finde det helt rigtige hjem til Maximus, der pt passes på Artemis og har det godt.
Han er cirka 1 år gammel, kastreret, øremærket og meget kærlig.
Vi tror, han vil trives bedst som ude- og indekat.
Når man vælger at anskaffe sig et kæledyr, påtager man sig en livslang forpligtigelse overfor et andet væsen.
Uanset hvad livet byder af opture og nedture, skal man tage sig af dyret, der er dybt afhængig af vores menneskers barmhjertighed.
Man skal gennemtænke, hvad der skal ske med kæledyr, hvis man tager på ferie.
Kan man ikke magte at arrangere feriepasning, skal man enten ikke have kæledyr eller lade være med at holde ferie.
Det er bare IKKE i orden, man ikke tager hånd om sine kæledyr.
Uanset om det er hverdag eller ferietid, så skal det altid være “kæledyrstid”.