Et får haltede, det syntes at have ondt i ”poten”.
Ja, sådan et rigtigt FÅR med uld og klove! Almindeligvis ikke mit kompetenceområde. Trods en større eksamen for mange år siden indenfor dette fagområde, er manglen på vedligehold af viden og praktisk erfaring en væsentlig udfordring.
Principperne er dog til en vis grad de samme, hvad angår undersøgelse af et sygt dyr, uanset hvilken genre vi bevæger os i.
Gummistøvler, kedeldragt og diverse andre remedier, der forekom naturligt blev pakken i bilen.
Store fårventninger!
Fårventningens glæde var stor, og jeg trillede afsted mod farmen i Hillerød.
Du skal altid alliere sig med folk, der ved mere end dig selv. Det var så ikke muligt i dag, men jeg havde dog stadig assistance med mig, der senere skulle vise sig at komme uventet til hjælp.
Fårene stod forsamlet på en mark.
Det stod hurtigt klart: Jeg vil gerne tale med nr. 32.
Lettere sagt end gjort, så første udfordring var at få skilt fårene fra bukkene.
Dette foregår bogstavelig talt ved at gå gennet det syge får væk fra flokken.
Til dette formål bruges en hyrdehund.
Derefter kan fåret placeres, så det kan undersøges.
Dagens crew samlet omkring fårene var delvist under oplæring.
Det vil sige, det gik ikke helt så nemt at få nr. 32 i tale, og det var IKKE hyrdehundens skyld.
Forsamlingen var mildest talt en flok hovedløse kyllinger, og nr. 32 var tilsyneladende ganske uimponeret af forsøgene på en samtale.
Der sker nu det at dagens publikum, der var medbragt til farmen for oplevelsens skyld, pludselig blander sig. Næbbet kunne IKKE holdes flettet længere: ”JEG skal nok få fanget nr. 32”.
Ind på marken vader min yndige assistent, min lillebror Frederik.
Der sker nu det, at jeg på nuværende tidspunkt havde godt greb i nr. 32, og Frederik og jeg fik derefter ført 32 afsides hen til kammeratlig samtale med ryggen mod en væg.
Jeg var nu nødt til at slippe grebet og overlade nr. 32s flugtforsøg i Frederik og bondemandens hænder.
Aktionen!
Benene og klovene på nr. 32 blev nøje undersøgt, en spand vand blev rekvireret – ikke forbi Frederik var tørstig, men forbi klovene skulle vaskes fri for mudder (plus det gav dyrlægen lidt tænketid, samme princip gør sig gældende, når man beder en klient gå ud med hunden og fremskaffe en urinprøve). Langt om længe blev jeg færdig, og nr. 32 fik heldigvis lov at beholde sit nummer og gå tilbage til flokken.
Der blev langt en plan for 32s fremtid. Benet skal nok klare det.
Han synes udholdende, er stærk og virker til at være en rigtig god kammerat. Han har alt, der skal til for at gå ”all the way”. Dog skal han arbejde på sine evner til samarbejde med ledelsen.
Vi pakkede nu sammen. Snuden skulle tilbage mod storbyen.
Jeg skal ikke fremadrettet til at gøre mig til ekspert på ting, jeg ikke har tilstrækkelig forstand på.
Men så er det godt, jeg har Frederik, der ikke er ked af af både at stille diagnoser og ordinere behandling!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/VKQEARmDToaqzarPRVrVhw_thumb_8006.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-25 07:46:062018-02-25 08:12:04Der er FÅRår i luften!
Så har du nok oplevet situationen ender i en dårlig oplevelse for både hunden og dig!
Afmagt og instinktiv væmmelse over ugerningen fører til, at du handler i affekt, som ikke er konstruktiv – hvis du da ønsker at ændre hundens adfærd?
Der er dog hjælp at hente!
Hvis man spiser sin egen afføring, kaldes det for ”korprofagi”.
Hvorfor korprofagi?
Hunden æder ikke afføringen, fordi den “mangler” noget i dens ernæring.
Fodres hunden fornuftigt og helbredsmæssigt sund, ædes fæces ikke pga. f.eks. vitamin- og mineralmangel.
Handlingen er udelukkende en dårlig vane! Samt kan være stress betonet!
Hvordan kommer jeg uvanen til livs?
Der er ikke nogen let og hurtig løsning på problemet.
Det kræver, at du som hundeejer er villig til at se på dine egne handlingsmønstre og ændre nogle vaner.
Træningen i at komme ud af denne dårlige vane er et tålmodigt samarbejde mellem dig og din hund.
Hunden er utrolig omstillingsparat og er hurtig i sit reaktionsmønster.
Vi mennesker skal give hunden muligheden til at træffe det rigtige valg.
1. Du skal have en god kontakt med din hund!
”At have kontakt med din hund” betyder, du er i stand til at få hundens opmærksomhed på en rolig måde. Det handler ikke om at du som ejer konstant prøver ’at have kontrol’. Det skal være et positivt samarbejde med hunden. Kontakten og opmærksomheden handler ikke om at din hund skal kikke på dig, men at du kan samarbejde med den på afstand.
Kontakten bruges i mange forskellige sammenhænge og er en af grundstenene til at kommunikere med hunden.
Praktisk øvelse kontakt: Lav en lyd som f.eks. en smaskelyd.
Lyden skal siges alene og ikke knyttes sammen med en masse ord. Når hunden hører lyden og ser mod dig, belønnes den med en godbid eller ros.
Belønningen skal ske straks. Fra hunden har responderet på din kontakt til den får godbidden, må der max gå op til 3 sekunder.
Går der længere tid, er hundens opmærksomhed allerede et andet sted, og du kommer så til at belønne for noget andet end det tiltænkte.
Fra teori til praksis: I er ude at gå tur. Hunden har besørget og skal til at snuppe sin egen afføring.
Nu skal du i aktion: Inden hunden når at gå igang med at æde afføringen, skal du få kontakt med din hund og dermed aflede den fra handlingen. Her skal du endelig ikke trække/hive i linen, det lærer hunden ikke noget af. Har du lært hunden ’smaskelyden’ vil du kunne aflede den fra ugerningen.
I træningsperioden kræver det, du har opsyn med din hund under gåturen.
Det vil sige, du skal have hunden i en lang line, så du kan holde øje med, hvornår den sætter sig.
2. Giv hunden et alternativ til at æde afføring!
Hvis man træner kontaktøvelsen med hunden, kan det afværge situationen!
Fodrer man bare løs med godbidder i en given situation, vil det måske afværge konflikten, men du bruger ikke hundens indlæringsevne konstruktivt!
Hunden ønsker som udgangspunkt ikke en konflikt med sin ejer. Hvis DU viser hunden en anden vej og et bedre alternativ, vil den følge dig!
Praktisk øvelse HÅNDSIGNALET: Stil dig med ryggen lidt til siden i forhold til hunden. Stræk armen ned langs siden. Med udstrakt flad hånd med håndfladen mod hunden giver du et signal til hunden. Håndsignalet fortæller hunden: “ro på, det er ok”.
Fra teori til praksis: Når hunden har besørget, gør du følgende: gå i mellem fæces og hunden, før hunden når at snuppe det.
Stil dig MELLEM afføring og hunden, giv håndsignal til hunden.
Lad DIT kropssprog guide hunden i en anden retning end mod fæces.
Gå i modsat retning af hvor afføringen ligger.
Dine skuldre skal pege i den retning, du ønsker at gå. Led hunden væk fra afføringen.
Hvis hunden ikke reagerer på dit kropssprog, skal du bruge en kontaktøvelse (smaskelyden) til at få opmærksomheden.
Lav “smaskelyden”. Når hunden reagerer, giver du håndsignalet. Med dit kropssprog guider du hunden væk fra dens egen afføring.
Mens du samler afføringen op, skal du give håndsignal til hunden, så den ved, den ikke skal gå til afføringen.
Hav tålmodighed!
Og ja, det kan godt være rigtig træls, og der kan være mange grunde til, hvorfor du synes projektet er uoverskueligt!
Det der ofte sker er, at man ikke har tålmodigheden og ikke tager sig den tid der skal til for at gennemføre indlæringen, men reagerer i affekt.
Ofte råber den frustrerede hundeejer instinktivt “NEJ” og rykker hunden hårdt i linen, når hunden har fat i afføringen.
Denne handling sætter gang i hundens autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, hunden ikke har kontrol over, men som kører på “autopilot”.
I denne situation vil det være den sympatiske del af nervesystemet, der aktiveres.
Den sympatiske del af nervesystemet er “kamp- og flugtresponset”. Når det aktiveres, sættes der gang i hunden stresshormoner.
De frigives, og vil stimulere hunden til hurtigst muligt at æde, hvad den er i gang med.
Den vil i situationen slet ikke være modtagelig for læring af nogen slags. Så du kan tale nok så hårdt til hunden, den hører dig ikke.
Så vær konsekvent og tag den tid der skal til hver eneste gang, det er måden hunden lærer den gode vane på.
Hvem gør det?
Korprofagi ses ofte hos den lidt yngre hund, da de gode vaner og samarbejdet mellem ejer og hund ikke er helt på plads endnu.
Nogle hunde spiser alt, hvad de kommer i nærheden af.
Nogle gange lykkes det måske hunden at tage fæces i munden, før du får givet den en anden plan? Følgende øvelse kan bruges og desuden også bruges i andre tilfælde, hvor du gerne vil have hunden til at smide noget, den har i munden:
Praktisk øvelse TAK eller SLIP: Hver gang hunden tager noget i munden, du gerne vil have den til at slippe – uanset hvad det er – skal du med glad stemme sige f.eks. “tak” eller “slip”.
Få hunden til at slippe, det kan du gøre ved at sige smaskelyden, så vil hunden tage kontakt til dig og afvente sin belønning. Så holder du forsigtigt genstanden i hundens mund og straks hunden slækker bidet, tag genstanden forsigtigt og beløn med en godbid.
På den måde kan du lære hunden at slippe ting, den har i munden.
Det er meget vigtigt, hunden forbinder ordet ”tak” eller ”slip” med noget positivt. Den skal ikke motiveres til hurtigst muligt at æde, hvad den har i munden, før du får fat på det. Dette er en helt naturlig refleks for hunden, hvis den føler sig presset.
Du skal ikke ’gå i kamp’ med hunden, da vil den gå i forsvar. Det er helt naturligt for hunden. Et medfødt instinkt.
At bruge en positiv stemmeføring vil give et langt bedre samarbejde med din hund.
Lidt ekstra spice!
Det skal nævnes man kan få et pulver, der får hundens afføring til at smage dårligt. Ideen er, at så vil hunden ikke spise sin afføring. Produktet hedder “kaprotabs” (natriumglutaminat). De gives 2 gange dagligt med hundens foder.
Umiddelbart vil det dog næppe løse problemet. Det er langt mere hensigtsmæssigt at give hunden et alternativt til at æde afføringen, fremfor at skræmme den til at lade være.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2018/02/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_7d8b.jpg7241086Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2018-02-07 07:07:272018-10-27 08:53:33Hjælp – min hund æder sin egen afføring!
Er du den lykkelige ejer af en lille ny hvalp, så er der rigtig mange ting, man glæder sig til.
En af de største fornøjelser er de mange gåture, som man skal opleve sammen med den nye hund. Der går dog et godt stykke tid, før dette bliver hverdagen.
Hvalpen indtager hjemmet og virker fuld af energi og udfordrer tålmodigheden. Det kan derfor være nærliggende at tro, hvalpen skal køres træt, så der kommer ro i hjemmet. Hvilken bedre måde end tage den lille hvalp ud på en lang tur?
Stop – en lille hvalp skal IKKE ud at gå lange ture eller ”køres” træt.
En hvalp skal have MEGET mindre motion, end du tror. Den skal have lufteture – men ikke decideret gåture til start.
Når hvalpen kommer til det nye hjem, er den oftest 8-10 uger gammel.
Det optimale tidspunkt for hvalpen at flytte fra hjemme fra sine trygge kendte omgivelser er faktisk i 9- ca. 11/12 ugers alderen!
Hvor meget motion skal hvalpen have?
I den første måned skal hvalpen ud at luftes maximalt 10-15 minutter på en dag.
Som et led i renlighedstræning er det naturligt flere gange dagligt at tage hvalpen ud. Det må den gerne, men den skal ikke ud at gå tur, den skal bare ud at snuse. Det er korte orienterings- og ’toiletture’.
En hvalp besørger, hvor den føler sig tryg. Den vil således alligevel ikke sætte sig, hvis man ”bare” går rundt med den en masse nye steder. Det er derfor, mange hvalpe ofte besørger i hjemmet eller i haven, fordi det er der, den føler sig tryg.
Når hvalpen bliver ca. 4 måneder gammel, kan lufteturens længde øges med 5 minutter, så I max går 20 minutter. Når den er ca. 5 måneder gammel øges turen med yderligere 5 minutter til 25 min, når den er ca. 6 måneder gammel øges med 5 minutter, så I derfor max går 30 minutter.
Optimalt set kommer hvalpen ikke ud af gå mere end 30 minutter på en dag, før den er udvokset. Hvornår dette finder sted afhænger af racen.
“Snuse-tur” for hvalpens skyld!
Når du er ude på tur, så skal det foregå på hundens præmisser. Det er vigtigt, hunden får lov til at snuse ligeså meget, som den har lyst til. Det betyder, du skal holde mange stop og vente på hunden. Turen er derfor IKKE en ”motionstur” for dig men en slentre- og snusetur på hundens præmisser.
En hvalp skal ikke køres træt ved at blive motioneret for meget. For meget motion og overstimulering kan gøre hvalpen stresset.
Stress har en række konsekvenser for hvalpen og kan vise sig i mange forklædninger.
Typisk har hvalpen svært ved at finde ordentlig hvile og slappe af, den tisser overdrevent meget, ”parrer” ting (en handling, der intet har med seksualitet at gøre), drikker meget og er ukoncentreret.
Hvalpen bliver længere om at lære at være alene hjemme samt længere tid om at blive renlig.
Hvis du har en have, er det nemt, lige at lukke hvalpen ud flere gange i løbet af en dag. Tænk over at selv en lille tur i haven, er store input for hvalpen, som hjernen skal bearbejde. Måske du ikke selv synes, hvalpen har lavet noget særligt i løbet af en dag!
Små oplevelser fylder stort!
Set fra hvalpens synspunkt fylder små oplevelser rigtig meget. Langt mere end vi mennesker tror!
Hvalpen skal kun udsættes for nye oplevelser hver 3.-6. dag. På den måde sikrer du en optimal udvikling af hvalpens psyke.
Sæt tempoet ned!
Hvis man giver sig tid og giver hvalpen ro, får man i længden det bedste resultat med en harmonisk sund hund.
Vi mennesker kan også have godt at sætte tempoet ned, hvis man vil gøre det bedste for sit nye familiemedlem, så skal der sænke sig en ro over hjemmet til glæde for alle!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/12/IMG_6922.jpg34565184Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-12-03 09:46:442020-04-04 06:56:38Hvor meget motion skal en hvalp have?
Denne uge syntes at have et tema, der hedder ”hunde, der ikke er helt unge længere”.
Ikke et ord om overvægt.
Jeg har haft rigtig mange klienter på klinikken med hunde, hvor ejeren har været bekymret.
Hunden har ikke virket helt frisk, og nu spekulerer ejeren på, om den er syg? Den virker mere træt, hilser ikke lige så entusiastisk som almindeligt, når man kommer hjem og i det hele taget, er energien ikke helt den samme.
Når man som dyrlæge præsenteres for disse symptomer, så undersøges hunden grundigt på bordet. Ofte tages der også en blodprøve for at udelukke alvorlige sygdomme, og der testes for hjerte- og lungeorm.
I de fleste af ugens tilfælde har vi heldigvis ikke fundet noget alvorligt hos hundene.
Men det peger snuden mod en anden problematik:
Vi mennesker skal lære at vores dyr også bliver gamle.
En ældre hund kan IKKE de samme ting, som en ung hund.
Det er dog ikke en sygdom at blive ældre, men det stiller større krav til os mennesker i den måde, vi omgås vores elskede snuder på.
Jeg synes, en ældre hund er fantastisk.
Lige så charmerende en hvalp kan være, ligeså vidunderlig er hunden, der har levet livet og er faldet til ro i sin omgang med mennesker og dyr. Hvor patina på snuden og de forsigtige ben fortæller, at hunden har et fantastisk liv bag sig og endnu mere godt i vente i otiummet.
Mange er opdraget med at motion er godt. Meget motion er rigtig godt.
Vi mennesker ELSKER at gå tur. Af sti afsted.
Ofte fortæller folk mig stolt at i dag, har de været Bernstorffparken rundt 3 gange, og de nu er oppe på at løbe mindst 10 km med hunden. I den absolut bedste mening.
Når hunden når en vis alder, så kan den bare ikke længere gå de samme lange ture som tidligere. Det er helt naturligt. Bliver turene for lange, så vil man opleve at hunden bliver mere træt og måske ikke er så entusiastisk som tidligere.
Har du i lang tid bare gået derud af uden måske at tænke over at tage en status på hundens alder og energi?
Ja, så er det tid til at stoppe op og ændre rutinerne, før du tvinges til det, fordi den irriterende dyrlæge fortæller dig det.
Kort turene ned. Meget længere ned end du tror.
Gå LANGSOMT. Planlæg din tur, så du på forhånd mentalt indstiller dig på, at DU ikke får en motionstur. Du får til gengæld en mindfulness tur med fuldt fokus på at give hunden de bedste betingelser for at SNUSE.
Hundens snude er det vigtigste redskab til at opnå en god tur.
Hunde i alle aldre har godt af dette, men med særligt fokus på den ældre hund, er det så vigtig at tænke det ind i turen.
Stimuleres hunden ved at få lov til at have snuden i sporet og muntre sig på et lille areal, vil den have fået en passende tur, trods den ikke tilbagelægger mange kilometre.
Tag en lang line med. Sæt dig ned og lad så hunden få lov at finde roen til at snuse rundt omkring dig. Hvis hunden ikke er vant til at blive luftet på denne måde, kan det godt tage lidt tid, før den genopdager sin fantastiske snude, så hav TÅLMODIGHED, før du styrter videre.
Når vi ’styrter afsted’ er det ikke til gavn for hundens velvære, det er for vores egen!
Du kan således meget nemt give din ældre hund en vidunderlig alderdom på dens præmisser.
Tal gerne med din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvad en passende mængde motion er.
Det er selvfølgelig altid en god idé at lade en ældre hunde gennemgå et ”seniortjek”. Resultaterne skal bruges til at tage hundens hverdag med henblik på mad og motion op til revision! Så vi kan give vores dyr det allerbedste liv!
Måske vi mennesker også ville have godt af at sætte tempoet ned indimellem?
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/16422659_10158082722540487_2807245819153957344_o.jpg11692048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-12 10:09:422017-08-09 12:04:41Pas på din gamle snude!
Det kan være en kamp at få en kat i en transportkasse.
Se med her og få tricket til nemt og sikkert at få katten i kassen.
Uden stress for katten og dig!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/14138735_10157319250295487_2573215511736828409_o-1.jpg13652048Lise Rovsinghttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngLise Rovsing2017-05-10 11:30:122017-08-09 12:04:48Sådan får du en kat i en transportkasse!
Nettet flyder over med “sjove” filmklip af hunde og katte, der af en eller anden grund fremstår komiske.
Det kan være hunden, der kravler ud af sengen. Hunden, der grynter og snorker ekstremt. Hunden, der løber sjovt. Katten, der “danser” eller bruges til underholdning.
Typisk medfølges filmene af sjove bemærkninger, og klippene deles i tusindvis til mennesker, der finder morskab i at se hundene være på glatis.
En hund eller kat er fra naturens side IKKE doven.
Dovenskab er en menneskelig egenskab, nogle tillægger deres dyr.
For dyrenes vedkommende gemmer sig bag dovenskaben ofte en alvorlig sygdom, der hindrer dem i at udføre dens naturlige funktioner.
Bag den gryntende og snorkende hund gemmer sig alvorlige problemer og forsnævringer i luftvejene, der gør hunden ikke kan få luft og derfor kommer med den sjove lyd.
Hunden, der går sjovt, går anderledes, fordi den har benproblemer, der medfører, det gør vanvittig ondt, når den prøver at gå normalt.
Så morskab kan være mange ting.
Jeg synes ikke, det er sjovt at se lidende dyr. Ville alle folk lære dyrenes sprog at kende, kan det være, humoren ville skifte karakter.
Øverst i indlægges ses et udklip fra en video, der deles på nettet i stor stil . Små kattekillinger sidder skræmte blandt en masse mennesker, som led i koreografi. Senere i videoen løftes de små killinger op og ned. Tydeligvis meget utrygge og bange ved situationen.
Mennesker morer sig gevaldigt over dyr, der fremstilles komiske eller i en ubehagelig situation. Dyrene kan hverken sige fra eller til.
Jeg håber, man indimellem forholder sig lidt kritisk til, hvad der fremkalder smilet.
Dyr i nød, der er syge eller udsættes for stresssituationer til morskab for mennesker, synes jeg ikke skal være genstand for opmærksomheden.
De, der ikke kan forsvare sig selv, bør ikke udnyttes og udstilles…
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/Video.png356627adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2017-03-30 10:23:492017-08-09 12:08:45Nettet overstrømmes af dyr, der lider!
Læs historien om Diesel og få tricks til, hvad DU kan gøre, hvis din hund æder ALT!
Lille Diesel er en Labradorblanding på 4 måneder. Han kom til Dyreklinikken Artemis i går eftermiddags.
Diesel havde spist en udefinerbar genstand på en gåtur. Diesel blev derfor straks bragt til Artemis. Her fik et såkaldt “brækmiddel”, så han med det samme kastede mavens indhold af mad med videre op. Bagefter blev der taget et røntgenbillede, hvor vi forsøgte at vurdere om alt fra maven var kommet op. Det var meget svært at se på billedet, så Diesel kom tilbage til Artemis i morges til et nyt røntgenbillede.
Denne gang var der tydelige tegn på, der lå noget i mavesækken.
Diesel blev bedøvet, hvorefter vi med en “kikkert” (endoskop) gik vi ned i mavesækken. Med en kikkert kan hele mavesækken og dens indhold ses tydeligt. Der VAR en genstand, vi dog ikke kunne se, hvad var. Den var for stor til, den kunne fjernes med en tang op gennem spiserøret.
Diesel skulle derfor opereres. Der blev åbnet til bugen, mavesækken fik et snit og derigennem blev en “dims” fjernet. Herefter blev lille Diesel pænt lukket sammen igen og nogle timer efter, var han klar til at komme hjem.
Hvalpe, der æder ting, er et stort problem! Særligt labradors kan være slemme til at gafle alt, snuden kommer i nærheden af. Som ejer er det vigtigt, man forsøger at lære hvalpen ikke at spise alting. Lav f.eks. en “byt – øvelse”, så hver gang hvalpen tager noget i munden, der ikke må, siger du “byt” med glad stemme og med det samme belønner hvalpen med f.eks. en godbid bagefter! Det kan være svært (men ikke umuligt) at lære en hund ikke at æde ting, men du kan lære den at slippe genstanden. Det kræver dog TÅLMODIGHED og konsekvens og masser af ros,
For dyrlægerne kan “spiste ting” (fremmedlegemer) være utrolig svære at diagnosticere.
I Diesels tilfælde blev han fanget i “gerningsøjeblikket” – derfor vidste vi, der med stor sandsynlighed var noget i maven.
Hvis ikke man ser hunden æde et fremmedlegeme, er det mere drilsk.
Man kan opleve en hvalp eller voksen hund f.eks. gå og langsomt blive lidt mindre spisende og tiltagende sløv.
Ikke alle “fremmedlegemer” kan ses tydeligt på et røntgenbillede eller en scanning.
Det er særligt svært at se, hvis genstanden når at bevæge sig ud i tarmen. Her kan det blokere for alt bevægelse, og det kan blive fatalt for hunden, hvis det ikke opdages i tide.
Beslutningen om hvornår man “åbner” en hund, kan være svær at træffe, hvis ikke man på et røntgenbillede, kikkertundersøgelse eller scanning ser et fremmedlegemet tydeligt.
Mange gange kan det dog være alle mistanker om et fremmedlegeme, der før man tager “chancen” og åbner en hund, der gør hunden overlever!
Diesels ejer vil fremadrettet være endnu mere opmærksom på at træne hunden i, IKKE at æde ALT, den finder og ikke mindst smide det igen, hvis den alligevel får snudeskaftet for langt frem!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/Hund-15.png425471adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2017-03-30 10:15:522017-08-09 12:08:56Min hund æder alt
Nytårsaften er en svær aften for mange dyr. Mange hunde er meget angste for fyrværkeri, og det er en svær aften at dyr og mennesker at komme igennem.
Hvordan griber du situationen an, hvis du har en hund, der er meget bange for fyrværkeri?
Graden af angst er meget forskellig fra hund til hund, hvorfor løsningen også skal være individuelt tilpasset.
Den dårlige nyhed er, at har hunden først udviklet angst for fyrværkeri, går det ikke over af sig selv. Tværtimod ses angsten ubehandlet at forværres år for år – og i værste fald kan det udvikle sig til en generel angst for lyde i almindelighed eller blot det at færdes ude i mørke eller angst for f.eks. tordenvejr.
Derfor er det altafgørende, at der sættes ind så tidligt som overhovedet muligt. Jo mindre grad af angst hunden har udvist, jo lettere er det at afhjælpe!
Den gode nyhed er, at der er flere muligheder for at hjælpe hunden igennem december og januar, hvor det af erfaring er værst. Man ved aldrig hvornår, der fyres af, når vi færdes ude med vores hunde i december og ind i januar
Nytårsaften
På selve nytårsaftensdag er det meget vigtigt, at hunden luftes godt af. Den skal i løbet af dagen være naturligt træt og velstimuleret – men IKKE overkørt. Du ikke skal regne med at kunne lufte din hund, mens det brager udendørs.
Hav på forhånd planlagt, hvad du evt. kan bruge til at fjerne hundens opmærksomhed fra fyrværkeriet med, når vi nærmer os midnat.
Det kan være en spændende leg eller et lækkert kødben. Køb f.eks. et stykke legetøj som en Kong, hvor du kan komme noget mad i. Hunden skal bruge kræfter på at få maden ud. De rolige bevægelser, hunden laver, kan virke beroligende.
Måske vil din hund hellere ligge eller sidde meget tæt på dig, og så er det også i orden. Hvis den trækker sig til sin kurv eller seng, skal den også have lov til det.
Du kan hjælpe din hund ved at skærme godt af i hjemmet mod lysglimt og spille musik til at distrahere fra fyrværkerilydene.
Har du ikke på forhånd viden om, hvordan din hund reagerer på de forskellige midler, er det altid en god ide at prøve dem af, inden de skal stå distancen nytårsaften!
Der er flere forskellige former for træning til hjælp af angst, men fælles for de øvelser er, at det er et langt sejt træk, der starter allerede i marts måned for at have effekt i december, så har du ikke allerede været godt i gang i mange måneder med stor succes, er det desværre for sent i forhold til dette nytår, men har du oplevet problemer, er det klart værd at tænke over og få planlagt til næste år!
Vigtigst af alt for at få en god – eller bedre – nytårsaften er:
Vær velforberedt og hav besluttet, hvilke behandlingsmidler, du vil anvende
Hvis du på forhånd ved, at din hund er meget angst – så forebyg i god tid FØR, du forventer at høre fyrværkeri – måske allerede i midten af november med beroligende midler
Sørg for at hunden er luftet godt af INDEN mørket falder på
Skæld ALDRIG ud på en angst hund eller prøv at tvinge den til at overvinden angsten. Vis den i stedet, at du har observeret, at den er angst, og at den trygt kan komme til dig og finde ro.
Skærm hunden for lys og lyd.
Vær selv rolig og ynk aldrig hunden, men vis den med accept, at du har forstået, den er angst, og at det er OK, hvis den ikke vil lege, spise godbidder eller tygge ben.
Husk også, at selvom din hund aldrig tidligere har udvist angst, er det ingen garanti for, at den ikke pludselig udvikler det. Ældre hunde, der tidligere har været helt skudfaste kan, i takt med at deres generelle hørelse nedsættes med alderen, pludselig udvise angst simpelthen fordi lydene ikke længere genkendes på samme måde som tidligere!
Håndkøbsprodukter
Der findes et større udvalg af håndkøbsprodukter, der kan afhjælpe lettere grad af angst. Hvis det ikke rækker, og din hund har udviklet angst i sværere grad, kan du tage en snak med dyrlægen om andre muligheder.
På Artemis sælger vi forskellige håndkøbsmidler og vores veterinærsygeplejersker står klar med råd og vejledning i brugen og forventet effekt af de forskellige midler.
Zylkene til hund & kat
Zylkene er lavt på et mælkeprotein. Man ved, at hvalpe og killinger får proteinet fra deres mor via modermælken. I tarmen nedbrydes proteinet til dele (alfa-casozepin), der virker beroligende og afslappende på det spæde dyr. Ved at give zylkene efterligner man processen, der beroliger dyrene, når de er små, hvormed den angstdæmpende effekt opnås.
Kalm til hund & kat
Kalm indholdernaturligt forekommende aminosyrer og vitaminer, der øger udskillelsen af serotonin i hjernen. Serotin får dyret til at føle sig “godt tilpas” og virker dermed angstdæmpnede.
Adaptil diffusor / spray til hund og kat
Adaptil underholder feromoner, som moderdyret udskiller fra mælkekirtlerne til dens unger. Feromonet øget dyrets binding til moren og giver dyret følelsen af tryghed. Ved at benytte adaptil føler dyret sig dermed mere trygt og mindre angst. Adaptil fås som en “diffusor”, man sætter i en stikkontakt eller som en spray, der bruges på udvalgte områder.
Homeocalm dråber til hund og kat
Homeocalm er et homeopatisk produkt. Der gives 6-8 dråber i munden 2 gange dagligt. Homeocalm kan med fordel kombineres med Bachs blomsterdråber, der fås i mange helsekosforretninger.
Receptpligtig medicin
Alt receptpligtig medicin skal ordineres i samråd med dyrlægen. Vi ønsker ikke at udskrive receptpligtig medicin mod “nytårsangst” med mindre, det er meget nødvendigt. Vi anbefaler, man prøver adfærdsbehandling og håndkøbsprodukterne først. Nogle hunde kan dog være ramt af angst i så voldsomt et omfang, det er nødvendigt med de receptpligtige midler.
Dyrlægen skal sundhedstjekke hunden, før der udskrives midler mod nytårsangst.
Godt nytår!
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2016/02/pet-423398_1920.jpg12551920adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2017-03-30 10:14:272017-08-09 12:09:07Gode råd til angst mod skyderi!
Lad os slå en ting fast: En hund får IKKE dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed er en menneskelig egenskab, vi fejlagtigt pålægger vores dyr!
Der verserer på nettet et videoklip, som Ekstra Bladet har været med til at dele.
Det viser 2 hunde, hvor en mand står og peger på hundene med en genstand, der ligner, den er blevet tygget på. Han spørger truende brysk hundene hvem af dem, der har gnasket i genstanden.
Den ene hund vender sig rundt , så den har rumpen mod manden. Manden forstætter, går tættere på hundene med genstanden. Den ene hund kryder helt ind til sin kammerat og gemmer hovedet.
Det er så åbenbart en situation, mange finder utrolig morsomt.
Hold dog lige latteren tilbage.
Den stakkels hund er ÅBENLYST meget bange for manden og viser ALLE tegn de såkaldte dæmpende signaler.
De dæmpende signaler bruger en hund, hvis den føler sig truet og gerne vil signalere venlighed.
Foto 1: Hunden drejer hovedet væk og ligger ørerne tilbage. Et dæmpende signal
Foto 2: Hunden vender rumpen mod manden. Et dæmpende signal. Når en hunden vender rumpen til er det tegn på venlighed.
Foto 3: Den truende genstand rykker tættere og tættere på, den kommer ovenfra. Hunden trækker sig tilbage og forsøger at vende rumpen til og dreje hovedet væk.
Hunden har et FANTASTISK flot hundesprog.
Det er en meget presset situation for en hund at blive talt til på en sådan brysk måde og samtidig blive forhold en genstand, der kommer ovenfra, som var genstanden ved at blive kastet mod den.
I stedet for at fare frem mod manden og beskytte sig selv og sin kammerat, bruger hunden sit kropssprog til at bede manden lade være med at true dem.
Jeg synes ikke, det er sjovt at se en hund, der er bange. Jeg bliver trist over, det igen er den slags videoklip, der fremkalder morskab hos mennesker. Det er igen et eksempel på, mange mennesker ikke kender hundens sprog og derfor fejltolket anderledes stillinger og adfærd hos vores elskede dyr som værende “sjov”.
Jeg synes IKKE, det er sjovt.
Jeg synes, det er meget trist at et medie som Ekstra Bladet er med til at udstille menneskets manglende evne til at læse hundesprog og morer sig på bekostning af en meget bange hund.
https://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/03/Hund3.png431627adminhttps://liserovsing.dk/wp-content/uploads/2017/04/Logo3_n.pngadmin2017-03-30 10:09:032017-08-09 12:09:21En hund får IKKE dårlig samvittighed!
