Whiskeys historie

Lille Whiskey kom egentlig bare for at få fjernet sting efter en mindre operation på Artemis. Han blev aflivet kort tid efter sin ankomst. 

Der knytter sig en helt særlig historie til Whiskey, der nåede at leve 14 gode år, før døden meldte sin ankomst.
Whiskey satte sine spor i erindringen på en helt særlig måde.
Hans liv er for længst gået over i historien, men hans fortælling står endnu usagt.

Whiskey vandrede meget stolt ind på klinikken for første gang for nogle år siden.
På den måde, som kun en ’westie’-terrier kan gøre det.
En ny patient, der af logistiske årsager måtte finde en ny dyrlæge.

Whiskey havde forskellige problemer. Han drak store mængder vand, tissede ekstremt, han tabte sig og var måske som følge deraf bare ikke glad.

Whiskey blev grundigt undersøgt og fik snart den første diagnose: Cushings syndrom.
Det er en sygdom, hvor kroppen danner for meget binyrebarkhormon, der har nogle negative konsekvenser. Whiskey havde som følge deraf også udviklet sukkersyge.

Har man begge sygdomme, er behandlingen vanskelig.
Whiskeys ejer skulle to gange daglig give ham en injektion med insulin, ligesom han omhyggeligt også skulle give anden medicin.

Whiskey var delvist blind. Hans meget omsorgsfulde ejer sørgede for, at dagen gik på hundens præmisser, så den havde et godt liv trods helbredets udfordringer.

Whiskeys ejer var bedemand. Det er ham, der kommer ud i hjemmet, når lægen har erklæret et menneske for dødt.
Vi har meget naturligt gennem tiden haft mange snakke om, hvornår “nok er nok”, også set i relation til mennesker.

Hvad er et godt hundeliv?

Vi mennesker har muligheden for at kunne give vores kæledyr fred tids nok, så livet er værdigt, og dagen ikke bare er en lang venten på dødens indtræden.

Hvad et godt hundeliv er, kan jeg ikke give en entydig definition på.
Jeg har dog gjort mig mange tanker om, hvornår et hundeliv er dårligt. Et dårligt hundeliv er ikke ensbetydende med, det skal være slut – men der skal såsom minimum hjælp til.

Dyr bliver ældre. Det skal de have lov til.
Tingene går langsommere, benene er lidt “stivere”, synet og hørelsen måske nedsat, og det kræver ekstra opmærksomhed fra ejeren at passe på hunden. Ofte skal der lidt medicin til for at optimere hundens funktioner.

Bliver hunden så udfordret, at den ikke længere kan opretholde kroppens basale funktioner? Lad mig give nogle eksempler.

En hund skal selv kunne rejse sig op og gå en lille tur. Hvis hunden ikke længere kan det – måske på grund af gigt og manglende muskelmasse – så er det kritisk.
Hunden skal ikke komme i situationen, hvor den er så forpint af smerter, at den ikke længere kan rejse sig og gå.

En hund skal kunne hvile sig. Den skal kunne sove i flere timer sammenhængende.
Hvis en hund f.eks. har et dårligt hjerte, kan det med tiden blive så skidt, at der ophobes væske i lungerne. Dette giver hunden en fornemmelse af at være “ved at drukne”. Når hunden ligger ned, kommer der yderligere pres på lungerne, hvilket gør, at hunden måske hoster – eller rejser sig op og går rundt, fordi den liggende føler ubehag.

Kan man ikke længere hvile, kan man ikke længere restituere sig selv.

En hund skal kunne komme af med sin egen afføring. En hund er fra naturens side meget renlig. En hund “skammer” sig ikke (det er en menneskelig egenskab, vi tillægger vores dyr), men den viser ubehag, hvis den ikke kan holde på sin egen afføring og måske konstant har dårlig mave.

De beskrevne situationer er naturligvis et resultat af alvorlig sygdom hos hunden. Man lader selvfølgelig ikke bare sin hund gå rundt og være dårlig. Måske er den i behandling med medicin.

På et tidspunkt kan det desværre udvikle sig sådan, at trods den bedste diagnostik og behandling, så har hunden det stadig skidt og får det gradvist dårligere.

Hvornår er “nok nok”?

Når man som ejer er på den sidste rejse med hunden, kan det ofte være svært at se, hvordan hunden egentlig har det, da forværringen kan komme snigende langsomt.
Vi er sammen med vores dyr hver dag, og vi vænner os til at se dem være på en bestemt måde, så små tegn på sygdom opfattes som normalt eller acceptabelt.

Det er helt naturligt, idet vi elsker vores dyr, og tanken om, at de ikke er her mere, gør så ondt.

Det er derfor vigtigt, at vi livet igennem taler med hinanden om, hvad vi selv mener er et værdigt liv for et dyr. Hvornår bliver livet ikke længere på dyrets præmisser?
Vi skal huske at give dyrene en hensigtserklæring, så vi siger stop i tide.

Whiskeys ejer og jeg var fra starten meget enige om, at Whiskey ikke skulle leve for enhver pris.
Han blev dog bedre, efter han blev sat i behandling, og vi glædede os over fremgangen.

Whiskeys ejer sagde, at den dag Whiskey ikke var her mere, så skulle en lille ny hund ikke bare flytte ind i hjemmet. Det skulle først ske den dag, han gik på pension, hvilket nok ikke havde så lange udsigter.

Heldigvis lod det ikke til, at Whiskey skulle nogle steder nu.

Vi fjernede en lille knude på ham, der var til stor gene, og Whiskeys familie tillod sig selv for første gang i evigheder at tage på en lille ferie – trygt overladende Whiskey til den sødeste hundepasser, der også var bedemand.

Den sidste time

Whiskey kom til fjernelse af trådene efter operationen, mens ejer var på ferie.
Da Whiskey trådte ind ad døren, kunne vi med det samme se, at han var skidt. Han så træt og trist ud, havde på få dage tabt sig og virkede fjern. En blodprøve viste, at Whiskey var på vej til stjernerne.

Jeg ringede med det samme til ejeren og sagde:
“Torben, det er nu.”

På dette tidspunkt begyndte tårerne at trille.
“Hvis du siger, det er nu, så er det nu.”

Lige efter gav jeg Whiskey en sprøjte, så han faldt i søvn. Derefter endnu en sprøjte, hvor den frygtede lilla væske sprøjtes direkte i en blodåre og med det samme stopper hjertet og sender sjælen af sted.

Det bedste liv

Whiskey døde uden sin ejer ved sin side.
Whiskey døde dog ikke alene.

Whiskey var på livets svære rejse aldrig ensom, men blev passet op og elsket så meget, som man nu kan elske en hund – og det er altså ikke så lidt.

Whiskeys ejer kæmpede for ham. Passede ham til det sidste, også selvom det indimellem var besværligt.
Nogle havde måske givet op på grund af udfordringerne med medicin og natlige tisseture. Men Whiskey fik det hele. Alt sammen pakket ind i kærlighed og omsorg.

Whiskey var en meget heldig hund.

Whiskeys eksempel illustrerer smukt balancen mellem et liv, der giver udfordringer, men endnu ikke er tippet over og blevet uværdigt – i høj grad fordi Whiskeys familie organiserede sig, så livet blev på hundens præmisser. Lige indtil det øjeblik, hvor det ikke var det mere.

Præmissen for Whiskeys liv var nøje tænkt igennem. På en beundringsværdig måde, vi alle kan lære noget af.

En ny begyndelse

Forleden skete det så endelig. Torben dukkede op på Artemis med ordene:
“Ja, nu er jeg gået på pension.”

Med sig havde han den sødeste lille uldtot, Fie, der er en ’lhasa apso’ på 12 uger. Det var ikke det samme som Whiskey, men som vi blev enige om, kan man ikke indhente 14 års kammeratskab på fire uger. Båndene udvikles over årene, og det er nogle store potespor, Fie følger efter.

“Whiskey står stadig hjemme på fylden. Jeg nænner ikke at sætte ham ned. Når jeg skal af sted, skal Whiskey med mig.”
Det er ulempen ved en urne. Det er svært igen at sige farvel. Til gengæld kan man hver morgen sige godmorgen. For som Torben sagde:
“Ja, det hvor jeg kommer fra, der hilser vi altså altid pænt på hinanden.”

Fie er havnet i de bedste hænder.

Fies ankomst repræsenterer en cirkel, der lukkes.

I juletiden er det nærliggende at lave en sammenligning med opstandelsen og det evige liv.
Dyr lever ikke evigt. Kærligheden til dyret kan leve evigt.
Dyr kan ikke genopstå. Der kan dog komme en lille ny hund, der giver kærligheden et fokus og et sted at gå hen – og så lever mennesket videre på en ny måde.

Møde med borgmesteren omkring snus

Dagen startede i godt selskab på besøg hos Borgmester Michael Fenger på Rådhuset.

Borgmesteren har nemlig også opsnuset at nikotinposer smidt på gaderne er et stigende problem.

Hundeejere lever i frygten for, deres firbenede ven får indtaget stoffet med døden til følge.

Borgmesteren anerkendte til fulde problematikken.

Rygning, brugen af e-cigaretter, snus og andre nikotinholdige produkter er forbudt i skoletiden, et forbud der trådte i kraft i Gentofte 2020. i 2021 blev der vedtaget en national lovgivning, der fulgte Gentofte modellen.

Det ændrer dog ikke på, at snusposer i gadebilledet er et stigende problem. Hvordan laver man en kulturændring, så poserne ikke hovedløst kastes til højre og venstre? Det burde være almindelig sund fornuft at smide snusposerne i en skraldespand, men i øjeblikket bruges naturen altså som affaldsspand til stor fare for vores kæledyrs helbred.

Hvad den eksakte løsning er, bragte mødet ikke svar på. Ideer og løsningsforslag blev vendt og drejet.

Jeg tror i hvert fald at øget fokus og oplysning på, de fatale konsekvenser, nikotinindtag kan have for dyrene, er en del af løsningen.

Borgmesteren er en stor dyreven, så jeg tror at dagens snak sætter hans snude i det rette spor, så vi i fremtiden ikke skal frygte Snus spiser snus.

 

Borgmester Michael Fenger

Endbrandbæger er farlig for din hund!

Engbrandbæger er i disse dage i skudlinjen. Det er en plante, der er mellem 30-100 cm høj med en gul ”blomst”. Planten findes i stor mængde på mange græsarealer og er god for biodiversiteten. Derfor ønsker flere planten IKKE skal fjernes.

Hvorfor er den farlige for dyrene?

Planten er giftig for både hunde (og heste). Den indeholder et giftsstof (pyrrolizid-alkaloid), der kan give leverskader og i værste fald medføre døden.

Hvor meget skal hunden indtage, før det er farligt?

Det er afhængigt af flere faktorer som hundens størrelse, vægt og generelle helbredstilstand.

Mængden og koncentrationen af pyrrolizidinalkaloider i planten har også betydning for, hvor dårlig hunden bliver ved indtagelse af planten.

Generelt set er engbrandbæger meget giftig, og selv små mængder kan forårsage alvorlige helbredsproblemer.

Symptomer på forgiftning kan opstå efter indtagelse af selv små mængder af planten, især hvis hunden indtager den over en længere periode. ª

Hvad er symptomerne på forgiftning?

Opkastning, diarre, mavesmerter, savlen, sløvhed  og neurologiske udfald  kan være tegn på forgiftning.

Hvad gør jeg ved mistanke om forgiftning?

Har du mistanke om forgiftning, skal du straks kontakte din dyrlæge!

Har hunden lige spist af planterne, kan dyrlægen kan give et brækmiddel, der virker med det samme. Det skal dig gives kortest muligt tid efter indtagelse af det giftige stof.

Står du i en situation, hvor du ikke kan søge dyrlægehjælp, kan du give hunden aktivt kul.

Dette binder “giftstoffer” i mavesækken og kan være med til begrænse skaderne.

Alternativt kan diverse håndløbsprodukter mod dårlig mave gives.

Dette kan måske også binde skadelige stoffer en smule.

Giv dyret lidt at spise, gerne noget der “suger” som f.eks. lyst brød.

Disse råd er kun vejledende.

Brug ALTID din sunde fornuft og kontakt din dyrlæge, hvis du er bange for din hund er blevet forgiftet!

Tjek din have!

Det kan være en god ide at tjekke din have for den giftige plante. Har du lige fået hvalp, så er det nu, du skal være obs på, hvad der gror i haven!

Lad dyrene tage afsked med hinanden!

Forleden måtte lille Cookie rejse til hundehimlen efter et langt og godt liv.

Forskellige helbredsmæssige udfordringer gjorde, at der til sidst ikke var andet at gøre, end at lade kærligheden træffe valget at sige farvel.

Sorgen var forståeligt nok stor og tårerne mange.

Perioden fra man tager beslutningen om, at aflivning skal finde sted, og til det rent faktisk sker, er en svær tid.  Timerne føles uendelig lange, trods tiden alligevel går alt for stærkt.

Cookie havde en dejlig snudekammerat, som havde fulgt hende gennem livet, og som nu pludselig stod til at blive ladt alene.

Midt i sorgen havde familien mange tanker om, hvordan de bedst kunne hjælpe den hund, der snart ville blive ladt tilbage.

Vi nåede heldigvis at snakke sammen, og Cookies kammerat kom med på klinikken. Da Cookie var sovet stille ind, fik vennen i sit eget tempo lov til at forholde sig til situationen og sige farvel:

Vi trak os tilbage og lod hende selv gå rundt og gøre, som hun ville – INTET skal forceres.

Hun gik lidt rundt uden at gå direkte hen til Cookie, søgte sin familie og trissede så omkring igen. Hun så på Cookie, snusede i retning deraf og efter lidt tid, sluttede vi seancen.

Hvis man på nogen måde har mulighed for at give dyrene mulighed for at sige farvel til hinanden, skal man gøre det.

Dyr er følende væsener og vil selvfølgelig opfatte, når vennen pludselig ikke er der mere. De gennemgår også en slags sorgproces, som vi skal have respekt for.

Ved at lade dem tage afsked med hinanden, kan vi mennesker hjælpe dyrene til bedre at komme igennem en svær tid.

Så hvis det i praksis er muligt:  Giv dyrene muligeheden for tage afsked med hinanden – lad dem selv bestemme i øjeblikket, om de ønsker det!

Tak til Cookies dejlige familie for at lave mig bruge dem til inspiration for andre, der måske går sig med overvejelser om, hvordan det sidste farvel skal takles, når der er flere dyr i familien!

 

 

Lad IKKE din hund rende med en pind i munden!

Det her er lille Nutte. Den dejligste lille border collie hvalp, der har indtaget byen. Umiddelbart synes alt fryd og gammen!

Desværre ligger der en meget trist historie bag, hvad der førte til Nuttes ankomst.

Nuttes forgænger måtte nemlig lade livet på tragisk vis efter noget, der startede som en helt almindelig dejlig gåtur i skoven.

Hun havde som så ofte før snuppet en pind og luntede afsted. Hun faldt, og pinden røg ned i halsen på hende. Skaderne efter styrtet blev så omfattende, hendes liv ikke var til at redde, og hun døde.

En dybt tragisk hændelse for alle.

Man tænker ikke den slags kan ske, men det går jo godt, lige indtil det går galt.

Lad være med at lade din hund gå med en pind i munden. Pludselig sker noget uventet, og hunden kommer galt afsted.

Det gør hamrende ondt på hunden at blive torpederet af en spids genstand, og pinden kan gøre så meget skade, det kan ende fatalt som i dette tilfælde.

Selvom hunden virker tilfreds med at rende med pinden, så skal du være din hunds bedste advokat!

Hunden ved nemlig ikke, hvor farlig pinden kan være.

Du skal derfor træffe beslutningen om, pinde ikke hører hjemme i munden på en hund på en tur i skoven.

Det vil være aldeles upassende at vise billeder af de skader, pinde kan forårsage på hunde, når det går galt.

Vi ”nøjes” dermed med lille Nutte, der forhåbentlig vil være en kærlig opfordring til at droppe pindene – for dyrenes skyld!

Hjælp – min hund er stukket af en hveps!

Vi begynder så småt at møde hvepse og bier i luften! Er du også bange for, din hund skal blive stukket af de små flyvende dyr? Læs med og få […]

Når operationen slår fejl!

Crystsanthemum, en 6 år gammel boxer, blev i går bragt til Artemis.

Ejeren, der kender sin hund særdeles godt, fornemmede noget var galt.

Crystsanthemum havde gennem en lang periode ikke rigtig været sig selv men havde alligevel ikke været  rigtig dårlig.

Ejer tog action og fik derfor til start tjekket en blodprøve på hunden. Resultatet gav anledning til, der efterfølgende blev lavet en CT scanning af bughulen. Scanningen afslørede en stor indkapslet masse, der lå uden relation til de andre organer.

Der var derfor ingen anden mulighed, end at få hunden på operationsbordet og åbnet, så vi kunne se, hvad der var galt.

Operationen afslørede, at der lå stor masse i bugen. Det lignede en lille kugle, og den blev fjernet fra hunden.

Da kuglen blev skåret åben, viste det sig, at ”synderen” var flere stykker af gaze.

Gazestykkerne var blevet efterladt i hunden oven på en operation lavet på en dyreklinik andetsteds for et længere stykke tid siden.

Når man opererer et dyr, så bruges gazestykker til at opsuge blod. Før man lukker hunden sammen igen, er det MEGET vigtig, at kirurgen sikrer, ALLE stykker gaze fjernes. Sker dette ikke, kan det ende med at gå som for stakkels Crystsanthemum.

Kroppen har en helt utrolig evne til at tilpasse sig og overleve. Ved at indkapsle de efterladte gazestykker, klarede hundens krop den fremmede belastning, der ligeså godt kunne have været fatal.

Fænomenet kaldes for ”gossypibrom” og afspejler et efterladt fremmedlegeme som f.eks. et stykke gaze i en patient medførende dannelse af en masse, der skal fjernes.

Mange dyrlæger arbejder med fuldt fokus på rutiner og gentagelser. Det sikrer, vi også i pressede situationer, mindsker andelen af fejl, der kan få dødelige konsekvenser for vores patienter.

I relation til denne sag, så skal man tælle antallet af gazestykker, der er, når operationen starter. Før man afslutter operationen, tælles det, at man har det samme antal gazestykker ude som ved start. Denne handling sker, uanset tiden måske er presset, og man er bagud i dagens program.

Ingen er ufejlbare, og nogle gange går tingene galt for selv den bedste. Heldigvis har vi vores diagnostiske redskaber og ikke mindst omsorgsfulde ejere, der reagerer, når noget ikke er, som det skal være.

Vi må ikke leve et liv i frygt for, vores dyr bliver syge. Vi skal derimod have tillid til, vi opdager, hvis noget er galt, så vi kan nå at reagere i tide. Frygt må aldrig blive styrene for vores måde at leve på.

Heldigvis nåede ”crystsanthemumbomben” ikke at eksplodere, før det gik galt.

Men lad det være en vigtig læring til alle om, at omhyggelighed og rutiner betaler sig og i sidste ende redder liv.

På billedet ses den indkapslede masse, der blev fjernet fra Crystsanthemum.

Se video af dissektionen her!

IMG_7177-2

Mundbindet fik i den grad sin berettelse under proceduren.

Her ses resultatet af dissektionen!

En torn i øjet!

Lille Wilma havde gennem lidt tid haft en smule snask fra det ene øje.  Ejer havde dryppet med lidt saltvandsdråber, men det blev ikke rigtig bedre, og Wilma var nu meget irriteret i øjet.  Hun blev derfor bragt til dyrlægen.

Her blev der hevet et stort græsaks ud, der havde gemt sig under det tredje øjenlåg.

Hunde har nemlig (modsat mennesker) et ekstra øjenlåg, der sidder i øjenkrogen. Det kaldes også for blinkhinden. Man kan almindeligvis ikke se det tredje øjenlåg, når man ser sin hund dybt i øjnene.

Der kan dog nemt sætte sig et græsstrå, et aks eller andet under det blinkhinden, hvilket er til voldsom irritation for dyret.

Det er dog ikke altid symptomerne er så udtalte, som man kunne ønske sig.

Måske dyret kniber øjet sammen eller fører poten op til snuden? Nogle gange er det første tegn bare som i Wilmas tilfælde lidt snask fra øjet, men fjernes fremmedlegemet ikke, kan det have alvorlige konsekvenser, da øjet kan tage skade.

Anderledes klart var det for Gaia. Hun havde siden i nat, tydeligt været irriteret og kunne nu næsten ikke åbne øjet. Hun fik lidt lokalbedøvelse, hvorefter vi fiskede en lille gren ud, der havde sat sig under det tredje øjenlåg. Gaia blev med det samme bedre, hvilket man godt kan forstå.

Man ringer ofte til dyrlægen og fortæller, der kæledyr har lidt øjenbetændelse. Fremmedlegemer i øjet er en af mange grunde til, vi ALTID skal se dyret, før vi ordinerer øjendråber.

Årsagerne til irritation kan nemlig være mange og overser man et fremmedlegeme, kan det få store konsekvenser for dyret.

Sommeren er højsæson for snuden i sporet. Så pas godt på dine kæledyr.

Skyl øjet med sterile saltvandsdråber, hvis din hund eller kat viser tegn på irritation og kontakt din dyrlæge.

Du skal IKKE blande køkkensalt og vand sammen og dryppe det i øjet, men købe ampuller på apoteket. De er altid gode at have liggende i dit ”kæledyrsapotek”.

 

Kan en hund blive fed af Corona?

Lille Jytte kom til sundhedstjek. Hun var på det seneste blevet noget mere træt, hun ville ikke rigtig gå tur, og ejer synes, hun pustede mere. Problemet viste sig, at have bund i en markant vægtøgning gennem de sidste par måneder. Jytte bør veje omkring 5 kg, og nu viste vægten 7 kg.

På det seneste synes langt flere kæledyr, end almindeligt, at være overvægtige. Særligt hundene vejer tungt på listen.

Til det årlige sundhedseftersyn finder vi ofte markante vægtøgninger, der kommer bag på ejeren.

For en hund, der bør veje 5 kg, er en vægtøgning til 7 kg lig med en kropsøgning på 40 %. Det er meget for en lille hund.

En hund, der vejer 28 kg, men bør veje 24 kg taler vi om en vægtøgning på 14 %. Det er rigtig meget for en stor hunderace.

Overvægt har en markant indflydelse på dyrenes helbred. Træthed er et typisk tegn på kiloene trykker. Den tykke hund vil gå langsommere på turen, sover mere, vil ikke rigtig lege og virker bare mere ”ligeglad” med hverdagen.

På sigt kan overvægt skade leddene og give hjerte- og karsygdomme. Det er dog i den grad hundens livskvalitet, det går udover.

Hvornår er en hund for tyk?

Hvornår en hund er for tyk, vil altid være et individuelt skøn. Som pejlemærke skal man skal lige kunne erkende ribbenene, når man lægger hænderne på siden af hunden. Rygraden må også gerne kunne anes.

Er din hund for tyk, er det primært maden, du skal se på.

Hvad gør jeg?

Skriv ALT ned, hvad hunden spiser i løbet af en dag, inklusive godbidder og småhapsere fra køkkenbordet. Alt tæller. Særligt når man har en lille hund, der vil selv et stykke kartoffel eller en rest kød være et stort kalorieindtag.

Du skal se på maden med henblik på hundens anatomi og fysiologi.

Hundens mavesæk er ikke stor, og kaloriebehovet er ikke det samme som et menneskes. Så en smule mad fylder stort.

Skær ned på alt det ekstra. Vej hundens foder af, og fordel maden i flere små portioner over dagen. Gå til regelmæssig vægtkontrol.

Ingen hunde dør af sult. Det er derimod synd at forringe dyrenes livskvalitet med fedme, fordi vi mennesker synes, ”den ser så sulten ud”, eller ”den skal også have det lidt godt”.

Er det coronakilo?

Coronakrisen har måske haft sin betydning. Den ekstra tid i hjemmet, betyder flere måltider er indtaget sammen med hunden.

Det har gjort, at mere mad er blevet uddelegeret til hunden. Trods flere gåture, så er det maden, der er synderen, og hunden, der er taberen.

Så tag et kritisk blik på din bedste ven, gå forbi din dyrlæge eller dyrehandler og vej din hund.

Er der behov for hjælp, så snak med din dyrlæge eller din foderforhandler, og gør hundens vægttab til et familieprojekt!

Jytte kommer retur efter sommerferien. Her er det ambitionen, hendes vægt er på vej til normalen!

Coronaen må nemlig ikke sætte sine varige spor, hverken på dyr eller mennesker.

Nemme øvelser til den ældre hund!

Coronakrisen har givet os ekstra tid hjemme. Er du så privilegeret at have en senior hund i huset?

Så er det en oplagt mulighed til at give den lidt ekstra opmærksomhed.

Vi har allieret os med Line Lukowski.  Line laver til daglig fysioterapi til hunde og katte og har et nært samarbejde med Artemis.

Hun guider os gennem nogle små øvelser, der kan gøre en stor forskel for den ældre hund. 

Mange ældre hunde lider af slidgigt.  Den bliver derfor ofte stiv i både muskler og led. Når hunden står op om morgenen, går den lidt stift og besværet. Som den kommer i gang, bliver led og muskler varmet op og bevægelserne bliver lettere.

Det er særligt ryggen, der bliver stiv, da hunden vil aflaste de ømme ben.

Det er derfor en god idé at strække ud. Det kan nemt gøres som en del af hundens rutine før gåturen, så det bliver en naturlig del af hverdagen.

Du behøver oftest bare lave 2 stræk 3 x daglig.

Sådan strækker du ud! 

Stræk 1:

  • Stå på siden af hunden.
  • Hold en hånd op mod brystkassen fra mavesiden-
  • Med en godbid i hånden skal du få hunden til at se mellem forbenene og derefter op igen.
  • Gentag strækket 3 gange.

 

Stræk 2:

  • Stå på siden af hunden.
  • Hold en godbid op foran snuden. Ved hjælp af godbidden skal hunden føre hovedet til siden mod kroppen, så langt den kan komme.
  • Gentag til den anden side.

Gentag strækket 3 gange.

 

Husk ikke at presse hunden til at komme længere end den selv kan – forbedringer ses ofte hurtigt.

Den ældre hund vil også have glæde af let massage af ryggen. Massage løsner ømme muskler. Jo mere ondt man har i ryg og ben, jo mere spænder man op i muskulaturen for at mindste ømheden.

Sådan giver du massage! 

  • Lav langsomme strygninger ned langs ryggen af hunden fra hoved til hale.
  • Hav hele tiden en hånd på hunden.
  • Lav rolige cirkler med let hul hånd (stor kontaktflade) fra hoved til hale.
  • Brug gerne 10 min om aftenen hvor hunden er godt afslappet.

Husk det foregår på hundes præmisser, og ikke alle hunde synes om det. Er der et specielt område, der er speciel ubehageligt for hunden så undgå at massere i det område til start.

Der er rigtig meget, man kan gøre for at lette seniorhundens tilværelse.

Begynder din hund at vise tegn på slidgigt, så kontakt dyrlægen.

Der er nemlig mange alternativer, der ikke bare er ”piller”. Hvert forløb tilrettes den enkelte hund.

Vi arbejder tæt sammen med fysioterapien, hvor Lines behandlinger og programlægning kan gøre underværker, når kroppen værker og livets patina stikker snuden frem.

Hunden har som os mennesker godt af at træne kroppen hele livet.

Benyt tiden hjemme til at give din ældre hund en bedre tilværelse med lidt lette øvelser.